Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Relaterede dokumenter
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Vandområdeplaner

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Vandområdeplaner for anden planperiode

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Modo finem justificat?

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

International Evaluering af vandplansmodeller

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Plantekongres : Målrettet indsats

Referencetilstand - udfordringer

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Implementering af vandplanerne

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Bilag - Specifikke bemærkninger til de enkelte vandplaner

Vandområdeplaner indhold og hovedudfordringer

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Betydning af miljøfarlige stoffer for kvalitet af sedimentmateriale i forbindelse med sandcapping i kystnære områder

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Spørgsmål nr. 48. Svar

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Vandmiljø Tilførsler til vandmiljøet

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0876 Bilag 1 Offentligt

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

NOVANA Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur Programbeskrivelse

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Tilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

VAND. J.nr. M kdl. Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Notat om vandområdeplanerne Betydning for Aalborg Kommune

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Transkript:

Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA)

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser mm Overvågningen i Danmark med fokus på Odense Fjord Miljøtilstand Indsatsbehov Indsats jfr Vandområdeplanen

Overvågningen i Danmark med fokus på Odense Fjord Ålegræs (dybdegrænse, dækningsgrad) og makroalger (artsbestemmelse, dækningsgrad): DK: 67 ålegræs lokaliteter (3-7 transekter) og 44 makroalgelokaliteter (2-3 transekter), 1/år Odense Fjord: 7 ålegræs- og 3 makroalgetransekter Blødbundsfauna (individantal, biomasse, artsantal-dki): DK: Ca. 50 stationer (42 stik) 1/år Odense Fjord: Lokaliteter i både inder- og yderfjord Hydrografi (salt, temp, ilt, etc) og Vandkemi (næringssalte, klorofyl): DK: kystvande: 70-75 stationer (24/år), åbne farvande: 20 (4/år) Odense Fjord: 1 station Suplerende iltsvindsovervågning (august september) Kystvande: 46 stationer Åbne farvande: 20 stationer MFS (bla. metaller, PAH er, brommerede flammehæmmere og blødgørere): Matrice: Sediment og biota (muslinger og fisk) Odense Fjord: 2 lokaliteter i inderfjord og yderfjord Økonomi og ressourceforbrug (DK): NOVANA-budgetramme 2016: Ca 83 mio kr, 125 SVANA årsværk

NOVANA stationer

NOVANA -stationer MFS

Miljøtilstand Odense Fjord Økologisk tilstand: Vandområdernes økologiske tilstand vurderes efter VRD forskrifter på baggrund af 3 biologiske tilstandsindikatorer (bundfauna, klorofyl, og ålegræs dybdeudbredelse) Ingen af vandområderne i Odense Fjord lever op til VRD krav om mindst god økologisk tilstand. På landsplan er status at 2 ud af 119 vandområder opfylder miljøkrav.

Miljøtilstand Odense Fjord Kemisk tilstand: Vandområdernes kemiske tilstand vurderes på baggrund af 21 såkaldte prioriterede stoffer, som er udvalgt af EU- Kommissionen.: Bly, cadmium, kviksølv, nikkel, BDE, benz(a)pyren, benzo(g,h,i)perylen, benzo(b,j,k)fluoranthen, dioxiner, naphthalen, nonylphenol, atrazin, anthracen, diuron, isoproturon, simazin, DEPH, PFOS, HBCDD, hexachlorbenzen og TBT. Tilstanden i Odense Fjord er vurderet på baggrund af koncentrationer af dioxiner og PAH er i muslinger samt BDE, PFOS, dioxiner og HCB i fisk. Tilstanden er ukendt i inderfjorden og vurderet ikke god i yderfjorden for kviksølv i fisk, - dvs. miljøkvalitetskravet for kviksølv er overskredet.

Beregninger af kystvandenes indsatsbehov Indsatsbehovet for kystvandene er beregnet på baggrund af målinger samt økosystem modeller for de danske vandområder udarbejdet af Aarhus Universitet og DHI. Det samlede faglige grundlag bygger på nye omfattende marine økosystemværktøjer der kan belyse sammenhænge mellem presfaktorer som næringsstoftilføsler og miljøtilstand. Beregningerne er baseret på konkrete målinger i vandmiljøet foretaget over hele landet i tidsserier i en lang årrække. Modellerne inddrager ligeledes nationale og internationale belastningskilder, såvel luftbårne som vandbårne belastningskilder.

Beregninger af kystvandenes indsatsbehov Beregninger med de nye marine modelværktøjer viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er god økologisk tilstand i kystvandene, er for stor tilførsel af kvælstof, og at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse.

Indsatsbehov På landplan er det beregnet at kvælstofudledningen fra danske landarealer skal reduceres med ca. 21 % for at understøtte at der kan opnås god økologisk tilstand, svarende til godt 13.000 tons kvælstof/år. I vurderingerne indgår også betydningen af kvælstoftilførsler fra luften og andre lande, hvor det særligt for de åbne marine kystvande forudsætte at andre lande også bidrager med reduktioner i næringsstofudledningerne for at sikre at der kan opnås god økologisk tilstand. I Odense Fjord er det opgjort, at kvælstofudledningen skal reduceres med ca. 38 % for at understøtte at der kan opnås god økologisk tilstand, svarende til ca. 550 tons kvælstof.

Indsats frem mod 2021 Odense Fjord Kvælstofindsatsen i vandområdeplanerne frem mod 2021 omfatter: Vådområder Lavbundsprojekter Minivådområder Skovrejsning Miljøfokusområder Målrettet regulering Effekten af indsatsen dækker på landsplan godt halvdelen (51 %) af det opgjorte indsatsbehov og i Odense Fjords opland ca. 63% af behovet. Resten udskydes til 3.die vandplanperiode efter 2021. Da den kemiske tilstand er vurderet ikke god, er det vurderet, at der er behov for yderligere indsats i forhold de prioriterede MFS. Dvs. kommunerne skal inden for deres resort foretage opsporing af kilder til de stoffer som hindrer opfyldelsen af miljømålet

Vandområdeplan - Indsatser Vandområdedistrikt Jylland Fyn Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord (rød markering)

Tak for opmærksomheden Miljøministeriet, Naturstyrelsen SIDE 13