Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt plantehøjde og udbytte for første vækstperiode i 26, og desuden plantemoniteringer i felter på 1 x 1 m. De botaniske data er vurderet ud fra DMU s artsliste med pointværdier, fra 27. Tre af arealerne (1-3) ligger lavt og relativt tæt på søen. De to andre ligger højere og mere tørt. Der er ikke udført teksturanalyser, men det er grovsandet jord med varierende indhold af humus, som vist i tabellen. Græsareal: Drift de seneste foregående år - Alle arealer med græs efter sidste omlægning Ubenyttet Omlagt 23 Omlagt 23 Omlagt 24 Omlagt 25 Gødnings tilførsel de seneste foregående år som græsareal Før 24 var der flerårigt græs og græsning uden gødningstilførsel gennem mange år kg N kg P kg K Før 23 var der 1 år med korn fulgt af 3-4 år med græs gødet under norm 75 kg N 15 kg P 6 kg K Før 23 var der 1 år med korn fulgt af 3-4 år med græs - lidt højere gødningsniveau end areal 2 75 kg N 15 kg P 6 kg K Tidligere omdriftsareal med korn i intensiv drift med tilførsel af kvæggylle og dybstrøelse 12 kg N 35 kg P 8 kg K Før omlægning en intensiv driftshistorie med tilførsel af svinegylle 75 kg N 15 kg P 6 kg K Humus, procent 2,9 3,3 5,5 2,8 2,6 Fugtighed Relativt fugt. Fugtigt Fugtigt Tørt Tørt Ellenberg F 5,61 6,56 6,35 5,18 5,27 (Fugtighed ) Ellenberg N 5,28 5,49 6,12 5,38 6,5 (Næringsstoffer) Ellenberg L 6,71 7,13 7,1 6,9 6,91 (Lystilgang) Antal plantearter 26 28 21 33 16 I alt DMU_fersk eng 1,33 1,54 1,14 DMU_fersk eng v 1,44 1,51 1,7 DMU_overdrev,91,47 DMU_overdrev v,67,6 Plusarter Gul snerre Hare-star Kær-ranunkel Muse-vikke Rød svingel Minusarter Alm. kvik Butbl. skræppe Mælkebøtte Alm. kvik Alm. kvik v) DMU skala for fersk eng og overdrev er fra -1 til +7. I tabellen er angivet gennemsnit, og mærket v betyder vægtet ud fra arternes forekomst LandboMidtØst og Natur & Landbrug, juni 28, Side 1 af 6
Plantearter efter forskellig drift Ellenberg F er et udtryk for fugtighed på de lokaliteter hvor plantearterne vokser vist i en skala fra 1-12, hvor 1 er ekstremt tørt. Ellenberg N er et udtryk for plantearternes krav til næringsstofgradienten fra næringsfattigt til stærkt eutrofieret i en skala 1-9, hvor 1 er ekstremt fattigt på næring. Ellenberg L er et udtryk for lystilgang på planternes voksested i en skala 1-9, hvor 1 er mindst lyskrævende. Fra DMU er der i 27 udgivet en rapport med et pointsystem til karakterisering af plantebestanden på forskellige naturtyper. For problemarter er angivet værdien -1, og de mest værdifulde arter har værdien +7. Arter i den høje ende af skalaen er ekstremt følsomme for påvirkninger, der forringer naturtilstanden. I tabellen er vist gennemsnit for de forskellige arealer. I figur 1 er vist antal arter i alt og grupperet efter kvalitetspoint. For de fugtige arealer var der flest positive arter på areal 1 og 2, og for de tørre arealer var der flest positive arter på areal 4. At areal 1 med en lang driftshistorie uden gødningstilførsel ikke ligger specielt højt med hensyn til positive arter, kan skyldes jordbundens næringsstofniveau og at arealet ikke var blevet passet med afgræsning eller slæt de seneste foregående år. Plantearter i græsarealer med forskellig driftshistorie 35 3 25 Antal arter 2 15 1 5 Arealer Alle arter i moniteringsfelt Problem og negativ art Positiv og særlig positiv art Fig. 1. Antal arter i alt, antal problem og negative arter, samt antal positive og særligt positive arter. Jordbundsforhold Med hensyn til jordbundsforhold er vist CN-forhold (dvs. forholdet mellem kulstof og kvælstof), kvælstof mineralisering og kalium tal i figur 2. Kvælstof mineralisering er målt under standardiserede laboratorieforhold ved 2 o C over en fire ugers periode. En høj plantediversitet har på engarealer vist at være knyttet til relativt høje CN-forhold og en lav kvælstof mineralisering. Også høje værdier af P og K betyder, at færre plantearter kan klare sig i konkurrence forholdet på arealet. Med hensyn til P er der benyttet tre værdier for P i jorden på tre af arealerne, med henblik på at vurdere jordens fosfor status og vise metode forskellene. LandboMidtØst og Natur & Landbrug, juni 28, Side 2 af 6
15 Forhold mellem C og N i jorden 12 CN-forhold 9 6 3 4 Kvælstof mineraliserings rate kg N per ha per dag 3 2 1 Jordens kalital 12 1 8 Kt 6 4 2 Fig. 2. Jordbundsanalyser i form af CN-forhold, kvælstof mineralisering og kalium tal på arealer med forskellig forhistorie. LandboMidtØst og Natur & Landbrug, juni 28, Side 3 af 6
12 Fosfor i jord med forskellig forhistorie mg per kg 8 4 1 3 5 BD ekstraherbart P Olsen P Vandekstraherbart P Fig. 3. Areal 1, 3 og 5 med tre forskellige fosforanalyser Olsen P svarer til 1 gange fosfortal. Fosforanalyserne viser, at der er højere fosforværdier i mark 5 med en mere intensiv driftshistorie end de to andre arealer. Ved at sammenholde BDekstraherbart P og jern i disse jorde viste det sig at forholdet lå i området 7-9, hvilket betyder at jorden er mættet med P. Derfor kan P let udvaskes når jorden er våd. (BD er en forkortelse for bikarbonat dithionit ekstraktion). Som det fremgår, er der uoverensstemmelse mellem metoder til P-vurdering, og sandsynligvis bliver der i nærmeste fremtid udbudt en ny metode til P-analyse for lavbundsjord. Udbytter og næringsstofindhold Forskelle i driftsforhold og jordbund viser sig ved forskellig højde i foråret og udbytte ved slæt sidst i juni måned (3. juni). Det er af betydning for planternes lystilgang om arealet holdes kontinuert i drift eller ej. Bemærk den relativt høje vegetation i det ubenyttede areal 1, der ellers har en meget ekstensiv driftshistorie. Koncentrationen af næringsstoffer i plantebiomassen er vist i figur 4. De lavere koncentrationer af næringsstoffer i store afgrøder betød, at næringsstofmængden fjernet med slæt ikke gav så store udsving som udbyttet. Der blev i gennemsnit høstet 66 kg N per ha (57-74 kg), 7 kg P (5-8 kg) og 5 kg K (44-57 kg) per ha. Der var en relativt høj koncentration af N i forhold til K på areal 1 og 5. Den skæve fordeling af næringsstoffer kan evt. udjævnes ved at tilføre K og høste næringsstoffer med en slætstrategi over en årrække, sådan som det er afprøvet i et andet demonstrationsprojekt (se www.natlan.dk - projekter - miljøvenligt jordbrug - øget opsamling af næringsstoffer) LandboMidtØst og Natur & Landbrug, juni 28, Side 4 af 6
Græshøjde 8-5-26 3 25 Højde i cm 2 15 1 5 Marker med forskellig driftshistorie Græshøjde 3-6-26 3 25 Højde i cm 2 15 1 5 Marker med forskellig driftshistorie Udbytte i tørstof 3. juni 26 6 kg per ha 4 2 Marker med forskellig driftshistorie Fig. 3. Højder i maj og juni målt med en såkaldt pladeløfter, hvor en tynd aluminiumsplade på 3x3 cm sænkes ned over græsset til den holdes oppe. Desuden udbytte i tørstof 3. juni, som ét første slæt i moniteringsfelterne. LandboMidtØst og Natur & Landbrug, juni 28, Side 5 af 6
2,5 Koncentration af N, P og K i planterne N, P og K i pct. af ts 2, 1,5 1,,5, 6 N P K Fig. 4. Koncentration af N, P og K i plantebiomassen ved slæt 3. juni. Fremtidig drift En ny miljø- og naturvenlig drift kan foregå trinvist, således at der først satses på at nedjustere produktionsniveau, specielt på arealerne 3-5. Hvis det antages, at der med høst 3. juni kun er fjernet omkring halvdelen af årets produktion, så er arealerne 3-5 temmelig produktive, og derfor er det fordelagtigt at slæt indgår i driften, således at større mængder næringsstoffer fjernes. Der kan tilføres K og høstes mere biomasse, indtil der er en mere balanceret næringsstofforsyning til planterne på arealet. Tilførsel af K kan være relevant på 5, 1 og 4, og niveauet kan testes indledningsvist i mindre felter i marken. På areal 3 er der plantearter, som kær-ranunkel, hvor det er uhensigtsmæssigt at benytte en K-strategi. På sigt, hvis produktionsniveauet falder, kan strategien være, at der kun tages et slæt hvert andet eller hvert tredje år. Der skal således holdes øje med arealerne og strategien tilpasses efterhånden som der sker en udvikling i plantebestand, afhængig af næringsstoftilføres fra omgivelserne. Påvirkning af den botaniske sammensætning på arealerne kan i første omgang fokusere på at passe på plusarter og holde problemarter nede på et rimeligt niveau. Desværre er kvik en af de væsentlige minusmarter, og den trives med en ren slætstrategi. Derfor er en kombination af slæt og afgræsning en bedre strategi end en ren slæt strategi, hvor kvikken er et problem. Senere kan indsatsen koncentreres mod at få plusarter til at brede sig på arealerne langs søen. LandboMidtØst og Natur & Landbrug, juni 28, Side 6 af 6