nr. 195 december 2012 tema: Mellemøsten - Palæstina
1 Anmeldelser Noter 195 (klik på titlen for at komme direkte til anmeldelsen) Finn Madsen: Det amerikanske samfund i dansk perspektiv. Forlaget Lee 2012. 76 sider, 98 kr. Emil Lee Madsen: Rombama USA i et valgår. Forlaget Lee 2012. Peter Brøndum & Annegrete Rasmussen: USA s udfordringer. Columbus 2012. Birgitte Holten, Marianne Rostgaard m.fl: Europa og de andre. Gyldendal 2012. Leif Nordberg: Island nordisk religion, historie og samfund. Frydenlund 2012. Ingrid Falktoft Andersen: Færøerne. Historie og samfund, kunst og kultur. Hovedland 2012. Klaus Rifbjerg, Hanne Reintoft, Maria Marcus et al.: 1950 erne. Gads Forlag 2012. Janus Graves Rasmussen & Jacob Graves Sørensen: Mellemøsten under forandring baggrund og perspektiver. Columbus 2012. Svend Roed Nielsen & Jacob Graves Sørensen: Brasilien en ny stormagt. Columbus 2012. Hans Jørgen Kristensen og Per Fibæk Laursen (red.): Gyldendals Metodehåndbog. Gyldendal 2012. Bo Kampmann Walther: Computerspil og de nye mediefortællinger. Samfundslitteratur 2012. Ib Bondebjerg: Virkelighedsbilleder. Den moderne danske dokumentarfilm. Samfundslitteratur 2012. Jesper Asmussen: På historisk rundrejse i Skåne. Den dansk-svenske historie. Forlaget Globe 2012. Thomas Asbridge: "Korstogene - kampen om det hellige land". People's Press, 2012. Janus Møller Jensen (red.): Korstogsgrøden Nye danske korstogsstudier 2011, Nyborg Slot og Middelaldercentret ved Syddansk Universitet 2011. Mogens Herman Hansen: Demokratiets historie. Fra oldtid til nutid. Museum Tusculanum 2012. Rasmus Dahlberg: 100 års katastrofer. Når menneske og maskine går fejl af hinanden. Lindhardt og Ringhof 2012. Ulrik Langen: Det sorteste hjerte. Politiken 2012.
2 Jesper Hjermind og Mette Hjermind CcCall: Titanic De danske fortællinger, Forlaget Viborg 2012. Per Andersen & Thomas K. Heebøll-Holm (red.): Saxo og hans samtid, Aarhus Universitetsforlag 2012. Kurt Risskov Sørensen (Red.): Nyborg Slot. Kongeborg, fæstning og museum. Nyborg Slot 2012. Tahar ben Jelloun: Det arabiske forår. Per Kofod 2011. Jørn Hansen og Thomas Skovgaard: De olympiske lege. En kort verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag 2012. Michael Busch: Knud og Vera et Stasi-drama. People s Press 2012. Iben Bjørnsson: AIC. Arbejderbevægelens Informations Central. Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973. SFAH 2011. Lars Halskov og Jacob Svendsen: Et land i krig. Politikens Forlag 2012. Hans Christian Gulløv, Einar Lund Jensen og Kristine Raahauge: Kulturmøder ved Kap Farvel. De østgrønlandske indvandrere og den tyske brødremission i det 19. årh.. Museum Tusculanum 2012. Bjarne Wagner Augustenborg: Gode Gud, send mig hjem... Tyske soldater og flygtninge i Nordjylland 1940-1949. Lemuel Books 2012. Søren Peder Sørensen: De ungarske soldater. En glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig. Museet for Varde By og Omegn 2005. Sofie Lene Bak: Da krigen var forbi. De danske jøders hjemkomst efter besættelsen. Gyldendal 2012. Henning N. Larsen: Modstanden. Valgene der skilte. Om besættelsestidens kampe. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2012. Ole Stig Andersen: En PETchefs erindringer. Forlaget Sohn 2012. Per Herholdt Jensen: Støt kurs. Flåden ved Grønland i 275 år. Nautilus Forlag 2012. Peter L. Bergen: Jagten på Osama. Ti år i hælene på Bin Laden. Jyllands-Postens Forlag 2012. Mark Bowden: Afslutningen. Mål: Osama bin Laden. Gyldendal 2012. Matias Seidelin: Allahs danske krigere i FBI s søgelys. Politikens Forlag 2012.
3 Rikke Hyldgaard: Soldaten. I krig og kærlighed. Jyllands-Postens Forlag 2012. Ditlev Tamm & Jesper Düring Jørgensen: Kongeloven. Thomæsons Håndskrift. Jurist og Økonomforbundets Forlag 2012. Peter Andersen Vinilandicus: Nordens gotiske storhedstid. Syddansk Universitetsforlag 2012 To aktuelle bøger om USA FINN MADSEN: Det amerikanske samfund - i dansk perspektiv, forlaget Lee, 2012, 76 sider, 98 kr. (stor rabat ved køb af klassesæt). EMIL LEE MADSEN: Rombama USA i et valgår, forlaget Lee, 2012, 56 sider, 88 kr. (stor rabat ved køb af klassesæt) I valgåret er der udkommet to interessante bøger fra forlaget Lee, begge i A-4 format med mange flotte farvebilleder og relevante grafer. Det amerikanske samfund giver i 18 små kapitler et meget all round billede af det amerikanske samfund med flere paralleller til det danske og europæiske. Som eksempler kan nævnes det politiske system, velfærdsmodeller, uddannelse og sundhed og sygdom. I sidstnævnte gennemgås det amerikanske sundhedssystem før og efter præsident Obamas sundhedsreform, og i kapitlet om uddannelse får vi med grundigt statistisk belæg en gennemgang af, hvor godt og effektivt det amerikanske uddannelsessystem er i forhold til f.eks. det danske. Således er det tankevækkende, at der procentuelt både er flere med en højere uddannelse og at der er flere, der gennemfører en uddannelse efter grundskolen i USA end i Danmark (henholdsvis 80-70 og 90-80). I det hele taget er Finn Madsen god til at problematisere de forskellige forhold, og flere gange forsøger han at gøre op med vedtagne myter om, hvor godt vi har det i Europa, og hvor elendige forholdene er i USA. Ofte er der eksempler på, at det forholder sig lige omvendt, og andre gange giver bogen anledning til at diskutere, hvor vidt den ene model er bedre end den anden. Her skal blot nævnes ét blandt mange eksempler. Mens der i Danmark sker ca. 1300 indbrud per 100 000 indbyggere, er der i USA kun 700. Der sker dog 5 drab per 100 000 i USA, kun 1 i Danmark, men mordraten er faldende. I 1990 blev der ifølge FBI myrdet 23.400 mennesker i USA, mens tallet for 2009 var 15.200. For en storby med en traditionel høj kriminalitet, Los Angeles, blev der i 1992 myrdet 1092 mennesker, mens tallet i 2010 var faldet til det laveste i 40 år: 291! Det kan der være mange forklaringer på, og Finn Madsen nævner 8 faktorer, hvoraf en af de mere forenklede er simpel matematik: mange forbrydere sidder i fængsler i USA, og dermed falder kriminaliteten! Bogen er meget velegnet til en samtidshistorisk gennemgang af USA og ikke mindst en samfundsfaglig debat. Det udenrigspolitiske aspekt er bevidst udeladt, da forlaget barsler med en nyere udgave af USA i verden det 21. århundrede i amerikansk perspektiv?
4 Finn Madsen skriver i forordet, at han bevidst har undladt at bringe en litteraturliste, der ville blive uoverskuelig lang og henviser i stedet for til de omtalte bøger og elektroniske medier i noterne. De mange flotte farvebilleder og nogle fakta bokse gør bogen indbydende, men nogle af fodnoterne er lige lange nok. Dette og ofte anvendte udtryk som dette vil blive behandlet nedenfor eller mere om det nedenfor kan virke forstyrrende og irriterende på læseren. Rombama handler om valgåret 2012 og gennemgår foruden det politiske system og teknikken bag et præsidentvalg emner som arven efter Bush, Obamas Amerika og årets primærvalg Også denne bog bærer præg af stor indsigt i emnet, og efter læsning sidder undertegnede - der mener at have en vis forstand på det amerikanske valg - med fornemmelsen af at være blevet meget klogere. Det er klart, at Rombama er meget relevant til brug i et efterårsforløb om valget i både historie og samfundsfag, men det er tvivlsomt, om skolerne har råd til at investere i mange klassesæt, da bogen ret hurtigt må formodes at blive forældet. Det, der er sket efter 1. juli er således ikke nået at komme med, men Højesteret har erklæret, at Obamas sundhedsreform ikke er i strid med forfatningen, hvilket står ét sted i bogen (s. 49), men er uafklaret to andre steder (s. 21 og s. 46). På grund af kvaliteten i det skrevne, kan det meste genbruges efter valget, og læreren må så supplere med dugfrisk materiale fremover. Afsnittet om Obamas Amerika er både indsigtsfuldt og afbalanceret. Det er samtidshistorie, når det er bedst. Ikke mindst Obama-administrationens tiltag for at redde den truede bilindustri er godt beskrevet. Det samme gælder afsnittet om Tea Party- og Occupy-bevægelserne. Alt i alt to udmærkede og sympatiske udgivelser fra forlaget, og det kan kun anbefales at læse begge bøger hurtigst muligt og helst inden valget i november om muligt. Kai Verner Nielsen
5 USA PETER BRØNDUM & ANNEGRETHE RASMUSSEN: USA s udfordringer, Columbus 2012, 245 sider, 216 kr. skolepris 120 kr. Det skal siges med det samme, at dette ikke er en bog, der er lavet med historiefaget for øje. Men Noter s anmelderredaktion går ikke i små sko og vil nødig beskyldes for faglig chauvinisme i disse flerfaglige tider. Især ikke hvis bogen som i dette tilfælde rummer dele, der vedkommer historiefaget. Bogen er lavet til samfundsfag. Temaerne om amerikansk kultur, politik og økonomi lægger sig direkte op af de faglige mål i samfundsfag. Forfatterkombinationen med en lektor fra gymnasieverden og en skribent fra medieverden er et godt match, der gør bogen levende. Sidstnævntes hverdagskendskab til amerikansk samfunds- og kulturliv gøres fagligt brugbart og systematiseres i en række meget undervisningsegnede kapitler. Bogen er rig på modeller, talmateriale, illustrationer og tekstbokse af den slags som især samfundsfagslærere ikke kan få nok af. Men det betyder som nævnt ikke, at den er uden elementer, der er relevante for historiefaget. Beskrivelsen af de amerikanske værdier i form af eksempelvis Frontier-forestillingen med dens fokus på det uafhængige og hårdt arbejdende individ giver en virkelig god historisk forståelse af den særlige amerikanske mentalitet, som eleverne godt kan have lidt svært ved at forstå (kap. 1). Hertil kommer en række spredte beskrivelser af historisk relevans, eksempelvis den meget oplysende tekstboks (2.7) om de to partiers oprindelse og udvikling. De historiske beskrivelser er dog stadig ment som supplement til bogens egentlige samfundsfaglige fokus og der er ingen kildetekster (bortset fra meget korte eksempler fra eksempelvis den amerikanske uafhængighedserklæring). So there you have it brug den som bidrag til historien om amerikansk exceptionalisme, men ikke til historie i sig selv. Sebastian Lang-Jensen
6 Hulter til bulter historie Ulrik Grubb, Birgitte Holten, David Kyng, Søren Mentz & Marianne Rostgaard: Europa & de andre. Gyldendal 2012. 193 sider. Pris 236,25. kr. Deres ydmyge anmelder har vurderet denne bogs kvaliteter ud fra sin personlige overvejelse om, hvordan han kunne undervise sine elever på grundlag af bogen og de kildetekster, der findes i Europa & de andre. Lad det være sagt med det samme. Jeg ville med enkelte undtagelser ikke kunne bruge denne bog i undervisningen og jeg skal forklare hvorfor. Ideen om at lave en historiebog om Europas sam- og modspil med andre kontinenter og lande er god. Desværre har de 5 forfattere ikke været i stand til at opstille fælles præmisser for, hvordan sådan en idé skulle føres ud i virkeligheden. I indføringen forsøges det at indkredse, hvad den europæiske historie og selvopfattelse består i, og hvordan man har tænkt om andre uden for Europa på 15 små sider. Ser vi bort fra laget af politisk korrekthed i teksten, forsøger man øjensynligt at bygge argumentationen op på begrebet etnocentrisme. Ufrivilligt kommer man til at postulere at der findes fælles europæisk bevidsthed om os og dem helt tilbage til Middelalderen. Den slags generaliseringer har jeg det svært med. Selv i dag kan eksistensen af en sådan drages i tvivl, EU mv. til trods. Præmissen om et fælleseuropæisk ansvar for kolonisering og imperialismen, sådan som det fremstår i bogens afsluttende kapitel, har jeg det også svært med. Kapitlerne fordeler sig kronologisk over opdagelserne, kolonisering, slavehandel, imperialisme, afkolonisering og arven efter europæernes herredømmer. Når man har en ambition om at dække alle disse områder til alle tider og alle lande på ca. 180 sider, skal der en meget skarp pen og en usædvanlig faglig indsigt for at noget sådan kan lade sig gøre. I det her tilfælde går det galt. Ser man bort fra kapitlet om slavehandlen, søger man forgæves efter en rød tråd imellem kapitlerne og også i kapitlerne. Oplysninger og facts formidles uden sammenhæng. Der er ingen fælles begreber, som går igen, og ingen bærende teser omkring Europæerne og de andre. Lad mig give et eksempel: fra s.32-47 når man at skrive om Kina i 1500-tallet, portugisernes opdagelsesrejser, Mongolerne, Osmanner riget, Moguler riget, Reconquesta en og Columbus. Fra de 15 sider skal der tækkes ca. 5 sider med flotte illustrationer. Værsgo at undervise! Bogens hjemmeside består af 6-10 arbejdsspørgsmål til de enkelte kapitler, hertil kommer spørgsmål til kilderne. Spørgsmålene er relevante og går ofte ud på, at man skal undersøge et fænomen nærmere på nettet. Så vidt jeg kan bedømme giver svarene på disse spørgsmål ikke en større sammenhængende forståelse af Dem/Os problematikken. Redaktøren eller hvem det nu har været har besluttet, at kilderne skal fylde meget lidt. 3-5 kilder på lige så lidt plads kan ikke dokumentere en så omfattende og kompleks historisk periode som fx opdagelsen og
7 koloniseringen af såvel Nord- som Sydamerika (behandlet på 20 sider hvorfra der skal trækkes 3-4 sides billedmateriale). Mange kilder er gamle kendinge og måske ikke udvalgt med lige stor omhu hver gang. Det er som sagt ikke en bog, jeg vil anbefale. Den har redigeringsmæssigt mange fællestræk med dele af fokus kernestof i historie serien. Elsker man de bøger, kan man nok godt overveje at kikke nærmere på nærværende bog. Vil man det kan man se den på linket http://i-bog.dk/bog/europa-og-de-andre- 4285.html#/28. Velbekomme! Jørgen Lassen
8 Island fra landnam til finansvikinger LEIF NORDBERG: Island nordisk religion, historie og samfund. Frydenlund 2012. 215 sider, illustreret, 249 kr. (vejl.) En undervisningsbog om Island er ikke hverdagskost. Og så tilmed i flerfaglig belysning. Alene af den grund kan man godt udnævne den til et godt initiativ. Leif Nordberg gør i forordet opmærksom på, at bogen i første række er skrevet til den tværfaglige undervisning i kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, og det er da også fra fagene religion, historie og samfundsfag at det nordatlantiske øsamfund belyses. Men bogen har kvaliteter, der vil gøre den anvendelig også i en række andre sammenhænge, herunder gymnasiale at-forløb. Faget dansk er ikke direkte nævnt i bogens sammenhæng, men den kunne på udmærket vis bidrage til at puste nyt liv i arbejdet med den norrøne litteratur i dansktimerne. De tre bærende fag har fået hver sit hovedafsnit. Det er sikkert en fornuftig dimension, der kan hjælpe eleverne til at fastholde de tre fags særlige genstandsfelt og metoder. Meget tyder på, at tværfaglighed fungerer bedst, når eleverne først har lært at adskille og håndtere de involverede fags særpræg. Den egentlige tværfaglighed må så etableres i selve undervisningssituationen og i opgavearbejdet. Her kunne man ønske sig, at forfatteren havde videregivet nogle af sine erfaringer fra undervisningssituationer, hvor bogens tekster og problemstillinger har været afprøvet. Den religionsfaglige vinkel rummer en fyldig gennemgang af asa-troen med vægt på både myte, kult og riter. Fremstillingen er opbygget i en vekselvirkning mellem faglige introduktioner og forklaringer og så fyldige uddrag af såvel de norrøne kilder som moderne gendigtninger. Det åbner for direkte oplevelser og selvstændige elevanalyser. Det betyder, at læseren og det vil i praksis sige hf- eller gymnasieeleven skal bevæge sig mellem forskellige tekstniveauer. Her havde en noget tydeligere typografisk markering af disse forskelle været til stor nytte. Især skal man være en ganske skarp iagttager for at opdage, hvornår et citat slutter. For den hurtige, lidt overfladiske læser og den slags kan vel forekomme i dagens gymnasieskole vil det hele let løbe sammen. Og det kan faktisk være katastrofalt for det faglige udbytte. Historiedelen tager sit udgangspunkt i en bred gennemgang af vikingetiden, både med hensyn til kildegrundlag, samfundsstruktur og togter. Derefter følger Islands særlige historie fra landnam frem til øen bliver underlagt den norske kongemagt i 1262. Det næste store skel er 1874, tusind år efter landnam, da Chr. IX overbringer øen en selvstændig forfatning. Endelig udgør overgangen til selvstændig republik i 1944 det sidste store vendepunkt. Fremstillingen er ført helt frem til den dybe finanskrise i 2008 og dens eftervirkninger. Det er en ganske kvalificeret fremstilling, der giver en glimrende indføring i den lange historiske linje i et samfund, der på en gang har været stærkt isoleret og så alligevel dybt integreret med Europas og især Danmarks historie. Den indledende brede gennemgang af vikingetiden er udtryk for en bestræbelse, der strækker sig hele vejen op gennem historien, nemlig at perspektivere til de danske og europæiske udviklingstræk, der kan forklare den islandske samfundsudvikling. Leif Nordberg bygger på den erfarne lærers viden om, hvor lidt
9 historisk bagage, eleverne kan forventes at have med, når de går om bord i bogen. Omkostningen er så, at det bliver en ganske omfattende fremstilling, som eleverne næppe kan kapere i ét langt stræk. Samtidig får den politiske begivenhedshistorie lidt for meget overvægt på bekostning af de lange linjer i levevilkår og kultur. Ret kompleks er gennemgangen af den islandske reformation. Her bliver selv forfatteren så tilpas rundtosset, at han får udnævnt den fromme lutheraner, Peder Palladius, til noget så katolsk som ærkebiskop (s.116). Samfundsdelen tager sit udgangspunkt i en meget funktionsdygtig model, der sondrer mellem tre samfundstyper: det traditionelle, det moderne og det postmoderne. Den kan bidrage til et godt overblik over historien. Netop derfor er det lidt ærgerligt, at livsform og ernæring ikke fylder lidt mere i den historiske gennemgang. I øvrigt rummer samfundsdelen en række af fagets generelle begreber, belagt med velvalgte islandske eksempler, der ofte peger tilbage på den historiske sammenhæng. Desværre må man savne register samt kilde- og litteraturfortegnelse. Det er ret uheldigt for kommende opgaveskrivere. Til gengæld er der et fyldigt historisk kildemateriale på www.frydenlund/island-tekster. Forhåbentlig vil mange få øje på bogen. Leif Nordbergs Island er et veltilrettelagt tilbud om at give eleverne indsigt i en kulturbaggrund og en samfundsudvikling, der også bidrager til en forståelse af Danmarks og Europas historie. Knud Holch Andersen
10 Alt om Færøerne INGRID FALKTOFT ANDERSEN: Færøerne. Historie og samfund, kunst og kultur. 281 sider, rigt illustreret. Forlaget Hovedland 2012, 249 kr. Som titlen fortæller, er dette ikke kun en historiebog. Den første halvdel af bogen behandler Færøernes historie og samfundsforhold, den anden del har overskriften Kunsten og behandler emnerne litteratur, billedkunst, arkitektur samt musik og teater. Det historiske afsnit begynder med geologien, men derefter kommer en grundig behandling af landnamstiden og vikingetiden. Herfra går forfatteren over til kirken og dens historie. Endelig erhvervslivet, hvor hver erhvervsgren får sit kapitel: landbrug, fiskeri, grindefangst, handel osv. Hver gang begynder forfatteren med de allerældste forhold og bevæger sig derfra frem mod nutiden. Til sidst et afsnit med forfatningsmæssige forhold, hvor hun igen begynder med de ældste tider og slutter med et langt kapitel om vejen mod en mulig selvstændighed. I afsnittene om kunsten bruger hun samme fremgangsmåde: hun begynder med det ældste og slutter med de nutidige kunstnere inden for de forskellige genrer. Rigtig mange bliver omtalt, og hun har noget pænt at sige om dem alle sammen. Ud over hovedteksten indeholder bogen en række sider med blå grundfarve. Her er der tekst og billeder om emner der ikke behandles i hovedteksten, f.eks. færødansen. Der er en meget omfattende litteraturliste, men ingen noter eller henvisninger. Der er desværre heller intet indeks. Da indholdsfortegnelsen er meget kortfattet, er det svært at finde et bestemt emne i bogen. Man skal sidde og bladre i litteraturafsnittet for at finde en bestemt forfatter. Man skal sidde og skimme afsnittene om selvstyre for at finde et politisk parti eller en politiker. Og man skal være heldig for at finde Klaksvigkonflikten fra midten af 1950 erne på en af de blå sider. For en historielærer rummer bogen tre afsnit af interesse. Det første handler om landnam og vikingetid. Det andet handler om erhvervslivet og omstillingen fra de traditionelle erhverv. Det tredje handler om selvstyrespørgsmålet. Men netop om det sidste emne falder det i øjnene, at bogen er uden skarpe kanter. Forfatteren refererer forskellige holdninger, men tager ikke stilling selv. Bogen er refererende, ikke analyserende. Bogen får nævnt alle personer af betydning, men forfatteren bliver næppe uvenner med nogen på grund af det hun har skrevet. Forfatteren arrangerer selv rejser til øerne, og bogen vil være velegnet som læsning inden en rejse til Nordatlanten. Efter at have læst bogen kan man snakke med om alle emner angående Færøerne. Jørgen Krøigård
11 1950 erne 1950 erne - med bidrag af Klaus Rifbjerg, Hanne Reintoft, Maria Marcus, Hans Hertel, Pernille Stensgaard, Nils Arne Sørensen, Rasmus Mariager, Michael Fjeldsøe, Morten Michelsen, Jens Tang Kristiansen og Liza Burmeister Kaaring, Gads forlag 2012. 220 sider, 249 kr. Kulturfestivalen Golden Days har i år 1950 erne som tema, og Gads Forlag har som optakt hertil udgivet en antologi som appetitvækker. Den er disponeret i to sammenflettede spor: den ene del indeholder en række historiske - og kulturelle artikler/essays og den anden en samling mere personlige erindringshistorier fra flere fremtrædende danske forfattere, der netop havde deres Golden Days (læs teenageår) i 1950 erne, i alt ca. 200 sider i stort format med mange smukke illustrationer (ofte i hele sider) fra 1950'ernes Danmark. Tilsammen giver artiklerne et nuanceret og mange-facetteret billede fra de helt personlige og intime oplevelser til forskerens helikopterperspektiv af et lidt gådefuldt årti, der på den ene side er blevet lidt glemt imellem 40 ernes krig og 60 ernes glæde, men på den anden side også har et gyldent, nostalgisk skær over sig de gode gamle dage. Artiklerne er dog af svingende kvalitet. Især falder journalisten Pernille Stensgaards noget ligegyldige og overfladiske introduktionsartikel i øjnene, men det er måske rigtigt set fra forlæggerens side at starte i den lette ende med mere underholdning end indhold. På samme måde kunne jeg aldrig fanges af Maria Marcus erindringer om ungdommens orgasmejagt i Paris. Jeg har faktisk lidt svært ved at se erindringsartiklens relevans, ikke mindst fordi forfatterens tilsyneladende noget flagrende liv står i usammenhængende stor kontrast til samme artikels påstand om, at 1950'erne var et gråt årti... stilheden før stormen i 1960'erne. Anderledes tyngde har Nils Arne Sørensens faghistoriske artikel. Han er som altid en blændende formidler af det historiske stof hvem husker ikke hans fremragende værk Den store krig - og det lever han op til i sin artikel til denne bog, hvor han behandler den inspiration de fleste danskere hentede i USA i denne periode. Rasmus Mariagers artikel om den kolde krigs iskolde 1950'ere er i forlængelse heraf lidt mindre interessant, ikke mindst fordi, der for faghistorikeren ikke er meget nyt at finde den fortælling er skrevet mange gange før fra diverse gymnasiebøger over Villaumes disputats til danmarkshistorier herunder den efter min mening fremragende Dansk udenrigspolitiks historie. Antologien er dog bedst i Hans Hertel og ikke mindst Klaus Rifbjergs erindringsfortællinger. Hertel har en fantastisk personlig gnist i sin artikel om sin soldatertid set i den kolde krigs perspektiv, og Rifbjerg viser endnu engang, at han er Danmarks største nulevende forfatter. Han formår at blande sin egen ungdomshistorie fra universitetstiden i USA med de store kulturpolitiske spørgsmål i perioden på fremragende vis han skaber med denne artikel en fantastisk historisk bevidsthed for læseren, som var en øjenåbner for mig, som naturligvis aldrig vil komme til at kende perioden på egen krop fedt! I sammenligning hermed virker Reintofts artikel noget mere klichepræget, men i en individualistisk tidsalder er det altid en fornøjelse at fornemme hendes sociale og solidariske engagement.
12 Alt i alt en læseværdig antologi, som både indeholder lyspunkter og passager man læser lettere hen over. Det siger dog næsten sig selv, at det ikke er relevant stof for vores elever i gymnasiet. Deres historiske grundviden er ikke stor nok til at få udbytte af artiklerne, og de personlige fortællinger og erindringslitteratur i det hele taget, er der jo ikke meget tradition for at bruge i historieundervisningen det er der vel vanskeligt tid til. På den anden side kunne man prøve at få dansklæreren til at læse Rifbjergs fortælling med eleverne det ville være en god introduktion til perioden samtidig med, at man i en dansktime eller to kunne få sig en god genre- og metodesnak. Anders Bærholm Frikke
13 En topaktuel, vigtig undervisningsbog bare ikke til historie JANUS GRAVES RASMUSSEN & JACOB GRAVES RASMUSSEN: Mellemøsten under forandring. Forlaget Columbus 2012, 128 sider, skolepris kr. 109 (eks moms). Selvom forfatterne i forordet mere end antyder, at bogen kan anvendes til historieundervisning, er og bliver denne bog en bog til undervisning i samfundsfag. Men når det er sagt, er det en fremragende lille bog om et højaktuelt emne: Mellemøstens sammensatte samfund. Når bogen alligevel fortjener en anmeldelse her i bladet, skyldes det dens aktualitet, som inviterer til spændende samarbejder mellem historie og samfundsfag. Bogen binder således på overskuelig vis Mellemøstlandenes politiske historie sammen med nutidens demokratiske og økonomiske udfordringer. Samtidig undgår forfatterne kløgtigt at komme med risikable forudsigelser om den nuværende udvikling, for i stedet at koncentrere sig om de grundlæggende økonomiske, politiske, sociologiske - og historiske årsager til, at Mellemøsten er en region i forandring. Bogen henvender sig som sagt til undervisningen i samfundsfag, på B- og A-niveau, men udvalgte dele af den kan, efter min mening, anvendes på C-niveau, hvis nogle KS-lærere skulle få den lyse idé at lave et fælles tema om de igangværende, mere eller mindre demokratiske, samfundsforandringer i Mellemøsten. Forfatterne starter klogeligt med at forbinde nutidens udfordringer med fortidens forandringer. Således indledes bogen med en 9 siders Pixi-udgave af Mellemøstens og arabernes historie fra Muhammeds indtog i Mekka til den 2. Golfkrig. Herefter tages der noget mere grundigt fat på div. autoritære styrers magtgrundlag. Her bringes en række centrale politologiske og sociologiske begreber i spil, og giver på udmærket vis eleven mulighed for både at forstå og analysere, hvorfor regionens autokratier har kunnet overleve uimodsagt så længe. Også de interessante økonomiske strukturer, der kendetegner oliestaternes forvaltning af store råstofbaserede indtjening, behandles. Og læserne introduceres, med bl.a. et sigende billede af Moammar Gadaffi, til begrebet Kleptokrat. De store forskelle mellem rig og fattig, indfødt og fremmedarbejder, uddannet og analfabet, arbejdsløs og arbejdende sættes fint ind i en forståelse af brudlinjerne i landene i regionen. Til slut lægges fokus på regionens konflikter og geostrategiske betydning internationalt. En rigtig god bog om et aktuelt emne, dog mest til samfundsfag. Jeg ville i mit indre ønske, at bogens dygtige forfattere ville finde en kollega, som underviser i både historie og religion, og sammen lave en undervisningsbog til KS om netop dette oplagte emne. Morten Lundberg
14 Brasilien SVEND ROED NIELSEN & JACOB GRAVES SØRENSEN: Brasilien en ny stormagt. Columbus 2012. 158 sider, 216 kr. skolepris 120 kr. Den nye verden, vi står over for, giver udfordringer, men også nye muligheder. Meget er usikkert, men ét er sikkert: vi må prøve at forstå den nye verden og de nye stærke aktører bedre. Kun derved kan vi lægge en linje, hvor Danmark kan føre en aktivistisk udenrigspolitik, hvor der forhåbentlig bliver mindre behov for deltagelse i væbnet intervention i verdens brændpunkter og i stedet flere ressourcer til at opbygge et styrket samarbejde og tættere alliancer med ikke bare vore traditionelle partnere EU og USA men også med de nye globale aktører, herunder Brasilien. (s. 155) Brasilien har i dag verdens 5. største befolkning og verdens 6. største økonomi. Ovennævnte slutcitat fra Svend Roed Nielsens og Jacob Graves Sørensens bog om Brasilien kan tjene som et argument for, at det er yderst relevant at beskæftige sig med BRIK-landet Brasilien i forbindelse med kernestofpunkterne 1989- i dag: Det globale samfund. De to forfattere har udgivet en yderst velskrevet lærebog om det moderne Brasilien. Bogen er skrevet til samfundsfag A, men fordi historiefaget jo også står med et ben i det samfundsvidenskabelige fakultet, er der meget materiale og inspiration at hente til historieundervisningen i bogen. Bogen indledes med en kort (20 sider) oversigt over Brasiliens historie fra opdagelsestiden til i dag. De første sider i den historiske fremstilling rummer ikke meget nyt stof for historielæreren - de omhandler jo den periode, mange af os traditionelt beskæftiger os med Sydamerikas historie i. Afsnittet løftes imidlertid af meget velvalgte kort og statistikker, f.eks. over Portugals og Spaniens kolonisering af Sydamerika 1495-1810 (Figur 1.4), slaveimport fra Afrika 1451-1870 (Tabel 1.1.), den sidste tabel forbilledligt illustreret i kortet over trekanthandelen i 1700-tallet (Figur 1.5), hvor pilenes tykkelse understreger, hvorfor Brasilien i dag er det land med den største befolkning af afrikansk oprindelse, næstefter Nigeria. De næste hovedafsnit følger de fire hovedområder i samfundsfag: Politik, økonomi, sociale forhold og international politik. I afsnittet om det politiske system i Brasilien er bogen en decideret samfundsfaglig lærebog, der gennemgår samfundsfaglige teorier og modeller ud fra brasiliansk empiri. Af særlig interesse her er Figur 2.2, der sammenligner Brasiliens, USA's og Danmarks politiske systemer - en figur, der uddybes i kapitlets brødtekst. I dette afsnit finder man også gode underafsnit om pressens, mediernes og korruptionsbekæmpelsens betydning. Hovedafsnittet om Brasiliens økonomi bærer ligeledes præg af at være skrevet til en samfundsfaglig lærebog. Af interesse for historielæreren vil jeg specielt fremhæve gennemgangen af Handelsteorier (Figur 3.7) fra Adam Smith til Krugman, Prognosen for BRIK-landenes henten ind på og overhaling af de gamle økonomier (Figur 3.31) og underafsnittet om Lulaismen som økonomisk model (s.99).
15 I Sociale forhold i Brasilien lægger forfatterne særlig vægt på uddannelsesfælden, der betyder, at fattige brasilianere, henvist til de dårlige offentlige folkeskoler, ikke får mulighed for at bestå adgangsprøven til de gratis offentlige universiteter og i stedet er henvist til de dårlige private universiteter, de ikke har råd til...(figur 4.6). Brasilien ligger værre end Danmark i Pisa-undersøgelserne. Uddannelse er et område, Brasilien bør satse på, fremhæver forfatterne, også som en del af bekæmpelsen af den meget høje personkriminalitet. I bogens afsnit om de sociale forhold i Brasilien rammes en pæl gennem billedet af Brasilien som et land uden raceproblemer, men regeringens indsats på området fremhæves. Bogens afsluttende afsnit om Brasiliens udenrigspolitik ville jeg meget gerne have lejlighed til at inddrage direkte i historieundervisningen som alternativ til de eurocentriske fremstillinger, der præger mange af vores lærebøger. Her finder man en kort og klar gennemgang af hovedteorierne realisme/neorealisme og idealisme/neoidealismen, og Brasiliens udenrigspolitik sættes i relation til teorierne. Med Brasilien som hovedaktør møder læseren foruden forskellige sydamerikanske samarbejdsorganisationer oversigter over Brasiliens forhold til FN, til USA, - set i forhold til USA's forskellige udenrigspolitiske målsætninger, til Kina, til BRIK-landene og til G20 samarbejdet. Brasilien en ny stormagt har en hjemmeside med grundige kontrolspørgsmål til læsningen - og mulighed for at downloade bogens figurer. Da Brasilien en ny stormagt primært er skrevet til samfundsfag, vil jeg ikke anbefale den som klassesæt, men i stedet til historielærerens reol, - men måske kunne vi lokke vores samfundsfagskolleger til at tage den hjem? Anne Melillo
16 Metodehåndbog HANS JØRGEN KRISTENSEN & PER FIBÆK LAURSEN (red.): Gyldendals Metodehåndbog - Metoder til undervisning og pædagogisk ledelse, Gyldendals Lærerbibliotek 2012, 351 sider, 374 kr. Som underviser i gymnasieskolen er det relevant en gang imellem at kigge op fra sine læreplaner og reflektere over sine didaktiske valg. Det gør vi vel alle sammen fra tid til anden, men der er ikke altid megen konkret støtte at hente i litteraturen, hvis man vil udvikle sin praksis. Pædagogikumkandidater og andre, der har været igennem den mølle for nyligt, kender naturligvis til Gymnasiepædagogik en grundbog, som er fast læsning på kurserne, men mange har nok oplevet, at indsigt i Ziehe, Vygotsky og Klafki jo nok er vældig relevant læsning, men også at disse teoretikere ligger et vist stykke fra hverdagen med kanon, retning af opgaver og Facebook i undervisningen. I den forstand er der væsentligt mere hjælp at hente i vores egen Historiedidaktik, som kommer tæt på de udfordringer, vi sidder med til hverdag. Nu er der dog kommet et bud på hjælp i form af Gyldendals Metodehåndbog. Den har til mål at give konkrete værktøjer til den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen i den forstand, at den fokuserer mere på metode end på didaktik (ikke at disse to kan skilles ad). I deres egen formulering beskriver de forskellen således, at didaktikken skal svare på planlægningsspørgsmål om hvad, der skal undervises i og hvorfor, mens metodikken handler om spørgsmålet vedrørende hvordan. Bogen tilbyder gennem 28 artikler en bred vifte af håndgribelige tilgange til undervisning indenfor hele fagrækken, og der er mange gode tanker som fx i Storylinemetoden, hvor man arbejder med forholdet mellem italesættelse af elevernes forforståelse og deres evne til interaktiv og i indbyrdes dialog at opstille problemstillinger, skabe ny viden og reflektere over egen læreproces. Det er ikke nyt, men det er opstillet på en særdeles hensigtsmæssig måde, der gør den ganske let operationaliserbar. Det skal noteres, at bogen er rettet mod undervisere i Folkeskolen, men flere kapitler har nogle gode overvejelser, som sagtens kan overføres uafhængigt af aldersforskelle og forskelle i læreplaner. Relevant for læsere af dette tidskrift er artiklen om kildekritik, som er forfattet af Jens Aage Poulsen fra University College Lillebælt. Artiklen starter som sådan ganske udmærket med en beskrivelse af nødvendigheden af det funktionelle kildebegreb, som Poulsen beskriver potentielle kilder. Det er ikke nyt stof på nogen måder, men der bliver introduceret en tilgang til historien, som lægger en god basis for underviseres tilgang til historieforståelse, som den er påkrævet af vores læreplan i gymnasiet. Desværre går disse gode tanker lidt til grunde, når Poulsen så skal blive konkret, for her udvises en noget firkantet opfattelse af kildebegrebet, hvor han nærmest kommer til at stå på mål for, at kilder uden tydelig ophavsmand ikke er anvendelige og bør kasseres. Muligvis (og forhåbentlig) er det ikke det, der menes, men sådan kommer det immervæk til at se ud. Og endelig tabes den funktionelle tilgang på jorden, når metoden så skal foldes ud, for her lægges en særdeles skematisk analysemodel for forskellige kildetyper op, der i højere grad lukker end åbner op for kildens muligheder. Poulsen angiver, at eleverne efter endt (og
17 omfangsrig) vandring gennem analyseskemaet skal tage stilling til, hvad kilden kan bruges til, men det er af undertegnedes overbevisning, at ethvert interessant spørgsmål, man måtte have haft inden analysen, går til grunde i denne proces. Ligeledes bliver det lige bombastisk nok, når der ikke åbnes op for, at en kilde kan være både levn og beretning, men at der er tale om et enten eller. Her er der jo netop ikke fokus på det stillede spørgsmål, men i stedet en positivistisk opfattelse af en kildes værdi. Det er meget muligt, at disse lidt mindre smidige opfattelser af historisk metode har sin grund i forskellen mellem Folkeskolen og gymnasiet. Det ville være forståeligt - om end lidt trist. Det betyder dog nok, at denne udgivelse i forhold til afsnittet og historiefaget er knapt så relevant for vores hverdag, og her har vi heldigvis vores egen historiedidaktik at falde tilbage på. Men det skal på ingen måde afskrive bogens kvaliteter, som har mange ting at tilbyde på det almene pædagogiske plan. Mads Blom
18 Ludificeringen af medierne BO KAMPMANN WALTHER: Computerspil og de nye mediefortællinger, Samfundslitteratur 2012, 192 sider, 228 kr. I denne bog analyserer medieforskeren og fodboldskribenten Ph.d. Bo Walter (f. 1967) i seks kapilter spiltankegangens prægning af medierne og vores måde at bruge dem på. Hvordan man øger interaktiviteten er et meget relevant emne i historieundervisningen, men bortset fra et kort teoretisk kapitel udfolder Bo Walther sig desværre mest inden for genrer de fleste ikke bruger i undervisningen. Selvom computerspil, spillefilm eller TV-serier kan inddrages i undervisningen skal man være mere subtil end denne anmelder, for at se den store relevans i at spille Counterstrike, se the Matrix eller undersøge Oceanic Six, som er blandt de eksempler som Bo Walter går i dybden med. Kort sag har denne bog et interessant emne og flere interessante analyser. De er bare mindre relevante i historieundervisningen og anbefales derfor kun de kolleger som også underviser i dansk eller mediefag. Håndbog i dokumentarfilm IB BONDEBJERG: Virkelighedsbilleder. Den moderne danske dokumentarfilm. Samfundslitteratur 2012, 500 sider, 338 kr. Professor i film- og medievidenskab Ib Bondebjerg (f. 1947) har skrevet denne håndbog om dansk dokumentarfilm i det 20. århundrede. Bogen er tematisk opdelt og gennemgår i 24 kapitler hvordan dokumentarfilm har behandlet en række forskellige emner. Flere af disse har en historisk og samfundsmæssig vinkel og dette gælder fra små emner fra hverdagen som familiebilleder til politiske film om store emner som danmarksfilm. Tilgangen betyder at den enkelte dokumentarfilm kan blive nævnte flere steder, men som håndbog er det en lille pris at betale. Bogen er nemlig et meget fint inspirationskatalog, hvis man gerne vil inddrage film i undervisningen. Man behøver endda ikke se dem, da bogen har et kort referat af de film den omtaler og gennem små analyser samtidig fremhæver de problemstillinger dokumentarerne dækker. Rasmus Østergaard Eneste større anke er, det ikke uddybes hvordan man skaffer de mange film man får lyst til at se, men mon ikke filmstriben er leveringsdygtig i nogen af dem? Bogen anbefales til skolens bibliotek som et nyttigt opslagsværk. Rasmus Østergaard
19 Historisk rundrejse i Skåne JESPER ASMUSSEN: På historisk rundrejse i Skåne den dansk-svenske historie. Forlaget Globe 2012. 256 sider, 299 kr. Det er en stort anlagt guidebog til Skåne, Jesper Asmussen har forfattet. Bogen er på 256 sider og i stort format, så det er guide, som mere inviterer til at blive læst hjemme i lænestolen end på lokaliteten. Bogens fysiske vægt er betragtelig. Idéen med bogen er at lave en introduktion til lokaliteter i Skåne, som har relation til den dansk-svenske historie, men bogen indeholder mere end titlen angiver. Blandt de omtalte lokaliteter er der også steder i Blekinge, Halland og Småland, og der er ligeledes medtaget en række steder på Bornholm og i Nordsjælland. Derudover afsluttes bogen med en Københavnertur til steder, som også relaterer til den dansk-svenske historie. I alt 154 lokaliteter omtales i bogen, og dertil kommer Københavnsafsnittet. De er alle overskueligt markeret på et kort med ruteforslag, placeret som forsats i bogen. Den samlede rute er på ca. 1600 km, hvilket med besøg på alle lokaliteterne kan fylde en betragtelig del af en sommerferie, men bogen er heldigvis opbygget, så hver enkelt beskrivelse fremstår som en helhed og uafhængig af de øvrige. Som hovedregel er hver enkelt lokalitet behandlet på én side, som grafisk fremtræder særdeles indbydende. Siden er forsynet med et kort, 2-3 farvefotos, og en stregkode, som kan aflæses med en mobiltelefon og giver en henvisning til Google Maps. Teksten fylder omkring en halv side og giver en udmærket introduktion til de historiske, kulturelle og naturmæssige forhold, som er interessante det pågældende sted. Der er ikke grundige gennemgange af bygningsværker eller kunstværker, de må findes på anden måde. Bogen er en meget inspirerende hjælp til planlægning af ture til spændende steder i Skåne og omegn. For den danske læser er Københavnsafsnittet mindre relevant, her er det nemt at finde mere uddybende stof andetsteds. Men da bogen er udkommet på både dansk og svensk, er afsnittet måske mere tænkt til den svenske læser. Det eneste uhensigtsmæssige ved bogen er, at den både i opslagene og på kortene bruger de gamle danske stednavne med de svenske navne kun nævnt i parentes i teksten. Det er uhensigtsmæssigt, fordi både vejkort og GPS selvfølgelig bruger de svenske navne, så det havde været mere læservenligt at skrive de svenske navne først og give de danske i parentes. Bente Thomsen