LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade om spiseforstyrrelser lmsnyt.dk
En tanke til dig Når du står med denne brochure i hånden, er det måske, fordi du selv eller en af dine nærmeste har en spiseforstyrrelse. Det betyder, at du har taget det første og måske allersværeste skridt: At erkende problemet eller besluttet at hjælpe en. Tillykke, du er allerede nået rigtig langt. LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har stor erfaring med spiseforstyrrelser og selvskade. Vi ved, hvor svært det kan være både for den syge og for de pårørende. Derfor gør vi, hvad vi kan for at imødekomme dem, vi kan hjælpe, ved at være let tilgængelige både geografisk og ved at have tilbud, der dækker mange forskellige behov. I denne brochure kan du finde information og gode råd om de fem spiseforstyrrelser anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning, ortoreksi og megareksi. Du kan også læse om nogle af de forhold, der kan være medvirkende til, at en spiseforstyrrelse udvikler sig. Hvis du er syg eller tæt på en, der er det, har du brug for mennesker, du kan stole på, og som forstår, hvad du taler om. Hvis du føler dig alene med dine problemer eller er i tvivl om, hvad du skal gøre, så ring til vores telefonrådgivning på 7010 1818 eller læs mere om vores øvrige rådgivningstilbud på LMSNYT.dk. Vi glæder os til at høre fra dig. 3
Vær opmærksom på signalerne En spiseforstyrrelse kan vise sig ved en række forskellige signaler. De signaler, man især skal være opmærksom på, er følgende: Foretrækker at spise alene Ekstremt fokus på mad, vægt og udseende Urealistisk selvopfattelse Overdreven dyrkelse af motion, der er præget af tvang frem for lyst Tilbagetrukket liv Lavt selvværd Unaturligt forhold til mad Dårlig koncentration, humørsvingninger, rastløshed og søvnbesvær Mavepine, forstoppelse, hovedpine og svimmelhed i længere perioder Overvægt eller store udsving i vægten Vær opmærksom på andre samtidige sygdomme. Nogle vil opleve, at de foruden deres spiseforstyrrelse også kæmper med andre lidelser. Det kan eksempelvis være selvskade, depression, angst, personlighedsforstyrrelse, OCD, ADHD eller diabetes. 5
Hvad er en spiseforstyrrelse? Det er nærliggende at tro, at spiseforstyrrelser handler om mad. Men det gør de ikke kun. En spiseforstyrrelse er altid et tegn på svære følelsesmæssige problemer. Og det er dem, man skal bearbejde, hvis man skal ud af den frygtelige situation, en spiseforstyrrelse er. Maden er et tegn Et menneske, der er ramt af en spiseforstyrrelse, har som regel et ekstremt fokus på kost og vægt. Men forholdet til mad og vægt er blot et fysisk udtryk for den sorg, vrede, fortvivlelse og mangel på selvværd, som den enkelte bærer på. Og det er her, at man har brug for hjælp og omsorg. Alle kan blive ramt også drenge Op mod 5 % af unge piger udvikler en eller anden form for spiseforstyrrelse. Hertil kommer, at op mod 30 % af unge piger i Danmark har et så problematisk forhold til mad, krop, vægt og motion, at de er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Tallene er noget lavere for drenge og mænd, men dette betyder ikke, at det kun er piger og kvinder, der lider af spiseforstyrrelser. Antallet af mænd, der rammes af spiseforstyrrelser, anses for at være stigende, og især megareksi betragtes som en spiseforstyrrelse, der primært rammer mænd. Mænd rammes også hyppigt af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning. LMS anslår, at der i Danmark findes 75.000 mennesker med en spiseforstyrrelse. Heraf lider 5.000 af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af tvangsoverspisning. Ca. 80.000 udviser risikoadfærd i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse. 7
Jeg har lært, at jeg er god nok, som den jeg er! Signe, 16 år, fik anoreksi som 12-årig. Jeg kender ikke mine biologiske forældre, fordi jeg blev efterladt på et børnehjem, da jeg var fire måneder gammel. Her boede jeg, indtil jeg som ca. etårig kom i plejefamilie, hvor jeg stadig bor. Mine plejeforældre, mine lærere, mine venner ja, stort set alle har altid rost mig for at være sød, dygtig, nem og flink. Uden egentlig selv at være helt klar over det, har jeg nok altid troet, at andre kun kunne lide mig, hvis jeg altid var den sødeste, dygtigste og nemmeste. Jeg har altid stillet store krav til mig selv. Alt skulle helst være perfekt, også min vægt. Som 11-årig begyndte jeg at tabe mig. Når jeg gik på vægten, skulle den altid ned, ligegyldigt hvor lidt jeg vejede. Bare veje lidt mindre end sidst. Til sidst holdt jeg helt op med at spise og drikke noget som helst. I dag har jeg lært, at mine plejeforældre og alle andre elsker mig for den, jeg er. Ikke for det, jeg præsterer i skolen eller andre steder. Jeg behøver ikke at yde mere eller ekstra for at blive accepteret eller holde af mig selv. Jo mere, jeg er begyndt at tro på mig selv, jo mindre fylder anoreksien. Anoreksi Mennesker, der lider af anoreksi, undlader ofte at spise af frygt for at tage på. De har et forvrænget kropsbillede og ser sig selv som tykke, selvom de reelt er alt for tynde. Vægten holdes nede ved at spise så lidt som muligt og ofte også gennem intens fysisk aktivitet. Mennesker, der lider af anoreksi, er perfektionistiske og stiller ofte urimelige krav til sig selv, som er umulige at leve op til. De er ofte selvudslettende, og i sammenhænge, hvor der er mange mennesker til stede, vil de være tilbagetrukne, stille og usynlige og forsøge at gøre alle andre tilpas. Det, som særligt kendetegner mennesker med anoreksi, er deres behov for kontrol. Ved at kontrollere følelser, mad, motion og vægt føler de, at de kan genvinde den kontrol, de savner i deres tilværelse. En stor del dør enten af underernæring, eller fordi de vælger at tage deres eget liv. Anoreksi er en af de mest dødelige sygdomme blandt unge piger. Tegn på anoreksi Der er forskellige tegn, som kan betyde, at en person lider af anoreksi. De mest almindelige er: Stort vægttab, som ikke skyldes anden sygdom Gentagne slankekure på trods af, at personen absolut ikke er overvægtig Negativ og forvrænget opfattelse af egen krop Urealistisk opfattelse af kropsvægten og dimensionerne. Tynd er aldrig tynd nok Spiser stadigt mindre, går på strenge diæter og opfinder forskellige madallergier, så vedkommende ikke kan spise særlige ting Frygt for situationer, hvor der skal spises. Disse bliver undgået mest muligt Optaget af mad, kogebøger og madlavning, men ikke selve spisningen, som undgås Læs mere om anoreksi på lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/anoreksi 8 9
Bulimi Kim, 29 år, fik bulimi som 14-årig. Min bulimi var en sygdom, der havde sat sig på mine tanker. Jeg følte altid, at jeg havde alt for mange fejl. Mit største ønske har altid været at være fejlfri, derfor lavede jeg strenge regler for mig selv. Hvis jeg lavede en fejl og ikke overholdt mine egne regler, følte jeg på en måde, at jeg måtte straffe mig selv, og så lavede jeg bare endnu mere strikse regler. Jeg sagde altid ja til alting, selvom jeg inderst inde slet ikke havde lyst til det. Jeg troede ikke, andre kunne lide mig, hvis jeg sagde nej. Så faktisk gjorde jeg aldrig noget, jeg selv kunne lide og havde lyst til. På en måde brugte jeg bulimien som et frirum, hvor jeg kunne rense mig selv for alle de fejl, jeg troede, jeg havde, og for alle de ting, jeg sagde ja til, men faktisk ikke ville. Nu har jeg lært at tænke sunde tanker. Jeg har lært at tænke positivt om mig selv. Og jeg har lært at følge mine egne behov og sige nej til ting, jeg ikke har lyst til. På den måde har jeg fået et meget bedre liv og har ikke brug for bulimien mere. Mennesker, der lider af bulimi, er ekstremt optaget af vægt og udseende og ønsker ofte at tabe sig. De lider under et lavt selvværd og vil som regel altid være på en eller anden form for slankekur eller diæt. Modsat mennesker med anoreksi oplever de episoder, hvor de mister kontrollen over maden og overspiser store mængder mad ofte i det skjulte. Episoderne efterfølges af forskellige former for udrensning for at undgå vægtstigning, fx ved at kaste op, dyrke overdreven motion eller tage afføringsmidler. Overspisningen giver ofte en umiddelbar lettelse, men bagefter følger skam og selvbebrejdelse over at miste kontrollen. Først når udrensningen har fundet sted, vil der opstå en form for ro og følelsesløshed. Mennesker med bulimi er oftest normalvægtige, og derfor er lidelsen svær for omverdenen at opdage. Tegn på bulimi De mest almindelige tegn på bulimi er: Mad forsvinder på grund af skjulte overspisninger Spisevaner afspejler følelseslivet. Hun eller han bruger maden som trøst mod ubehagelige følelser Hyppige opkastninger i starten måske kun nogle gange om måneden, senere op til flere gange om dagen Personen er urolig, får flakkende øjne og bliver fraværende efter den sidste mundfuld mad. Går hurtigt på fx toilettet, hvor hun eller han kan kaste op Sår på knoerne efter at have skrabet dem mod tænderne ved opkastning Stort forbrug af afføringsmiddel Spiser meget uden tilsyneladende at tage på 10 Læs mere om bulimi på lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/bulimi 11
Tvangsoverspisning Mette, 38 år, begyndte at overspise som 19-årig. Jeg har altid spillet håndbold. Helt fra jeg var lille. Og jeg har altid elsket det. Da jeg var 18 år, fik jeg en skade i mit ene knæ. Skaden gjorde, at jeg ikke kunne spille håndbold mere. Jeg har altid fået meget ros, fordi jeg var en dygtig spiller. Og pludselig følte jeg mig tom, fordi håndbold var det eneste, jeg følte mig RIGTIG god til. På en måde blev jeg uvenner med mig selv. Fordi jeg inderst inde følte, at jeg var en taber, der ikke var god til noget som helst, når jeg ikke spillede håndbold. Så jeg begyndte at mobbe mig selv inde i mit hoved. Jeg kaldte mig selv dum, grim og fed. Og straffede mig selv ved at spise en masse ting, jeg faktisk ikke kunne lide, samtidig med at jeg trøstespiste. Jeg spiste og spiste, til det gjorde virkelig ondt i min mave og min krop. I dag har jeg heldigvis fundet ud af, at jeg er god til mange andre ting end at spille håndbold. Jeg er blevet gode venner med mig selv. Og jeg ved, at jeg fortjener at være god mod mig selv og min krop og give mig selv et godt liv. Tvangsoverspisning kaldes på engelsk Binge Eating Disorder (BED), og herhjemme anvendes begge betegnelser. Ofte har mennesker, der lider af tvangsoverspisning, et kaotisk spisemønster, hvor de forsøger at kontrollere madindtaget, men mister kontrollen og overspiser. Overspisningernes funktion er at dulme både gode og dårlige følelser. Mennesker, der lider af tvangsoverspisning, vil ofte veksle mellem perioder med overspisninger og perioder med slankekure. Mennesker, der tvangsoverspiser, har ligesom de, der lider af anoreksi eller bulimi, et lavt selvværd. Og som navnet antyder, føler den ramte person sig tvunget til at spise og fortsætte med det til langt ud over mæthedsgrænsen. Tvangsoverspisningen bliver en måde at beskytte sig selv mod svære følelser og oplevelser, men er samtidig ofte forbundet med stor skam- og skyldfølelse og væmmelse over sig selv. I modsætning til bulimi ses der ved tvangsoverspisning ingen udrensning af kroppen, og derfor vil mennesker, der lider af tvangsoverspisning, ofte være overvægtige. Tegn på tvangsoverspisning Ved tvangsoverspisning ses ofte en række af følgende tegn: Afhængighed af mad udover kroppens normale behov Oplevelsen af at måtte spise for at kunne holde tilværelsen ud Overvægt eller store udsving i vægten Gentagne og mislykkede slankekure Spisning i det skjulte på grund af skam over overvægt Altid dårlig samvittighed over at spise Undskylder sin egen spisning Læs mere om tvangsoverspisning på lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/bed 12 13
Ortoreksi Karin, 27 år, fik ortoreksi som 22-årig. Jeg har altid sammenlignet mig selv med andre. Og hvis jeg følte, nogen var bedre end jeg, fik jeg en slags angstanfald, som jeg overførte til maden. Det kulminerede for alvor, da jeg blev mor, fordi jeg konstant var angst for ikke at være den perfekte mor. Jeg overførte min angst for livet til en angst for mad. I hvert fald mad, jeg ikke selv havde kontrol over. I en periode spiste jeg fx kun økologiske madvarer fra en helt bestemt producent. Jeg kunne bruge mange timers transport på at komme til bestemte forretninger. Og jeg brugte mange penge på at bestille madvarer specielt hjem. Det var helt umuligt for mig at spise noget, andre havde tilberedt, eller madvarer, der ikke var mit mærke. Det var ikke bare enormt belastende for mig selv, men også for mine venner, min familie, min kæreste og min datter. I dag har jeg sluppet ortoreksien og min angst for livet. Jeg sammenligner ikke længere hele tiden mig selv med andre. Jeg har nemlig fundet ud af, at jeg faktisk er allermest perfekt og bedst, når jeg bare er mig selv. Jeg er blevet mere glad for mig selv og kan dermed være en meget bedre kæreste og mor. Mennesker, der lider af ortoreksi, har et overdrevet fokus på sundhed og at spise sundt eller spise på en bestemt måde. Som det også ses ved anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning er maden hos mennesker, der lider af ortoreksi, en så stor besættelse, at det hindrer dem i at have en normal hverdag. Men hvor der ved de andre spiseforstyrrelser er fokus på mængden af mad, er der ved ortoreksi fokus på madens kvalitet. Mennesker, der lider af ortoreksi, har ikke nødvendigvis et ønske om at tabe sig, men er besatte af at leve og spise sundt. Ofte resulterer dette i, at de danner deres eget billede af, hvad der er sundt, går på diæter og laver en lang række regler og ritualer for, hvad de må spise. Diæten og reglerne er ikke nødvendigvis sunde set ud fra et objektivt perspektiv. Der kan fx være tale om regler for hvilken farve eller type råvarer, man må spise. Ofte vil mennesker, der lider af ortoreksi, altid medbringe egen mad til sociale sammenkomster, da de ikke tør spise måltider tilberedt af andre. I sidste ende kan besættelsen medføre, at de isolerer sig socialt. Tegn på ortoreksi Følgende tegn kan være et udtryk for ortoreksi: Meget optaget af sundhed Rigide regler og ritualer for, hvad og hvornår der må spises Undgår sociale situationer, hvor mad indgår, eller medbringer egen mad Nægter at spise mad, andre har tilberedt Dyrker meget motion Læs mere om ortoreksi på lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/otoreksi 14 15
Megareksi Tommy, 26 år, fik megareksi som 17-årig. I folkeskolen blev jeg mobbet. Jeg følte mig altid anderledes, og at der var noget galt med mig. Da jeg var omkring 16 år, fandt jeg ud af, at jeg var rigtig god til at træne. Jeg kunne tvinge og presse mig selv til meget mere end mine kammerater. Jeg blev fanget i træningen. Ligegyldigt hvor store mine muskler blev, syntes jeg aldrig, de var store nok. Træningen var vigtigere end ALT andet. Jeg havde brug for en enorm kontrol over min hverdag. Jeg planlagde mine dage ekstremt stramt med en helt nøjagtig tidsplan over, hvornår jeg skulle sove, spise og træne. Min tidsplan kunne og måtte ikke overskrides. Og jeg levnede ikke plads til min familie, mine venner eller en kæreste. Heldigvis er jeg begyndt at kunne se, at det ikke er størrelsen på mine muskler, der afgør, hvad jeg er værd som person. Jeg er begyndt at kunne se mange forskellige gode kvaliteter i mig selv og min personlighed. Jeg er begyndt at turde give slip på kontrollen. Tro på mig selv og på, at der er masser af muligheder for mig her i livet, også uden for træningscentret. Megareksi er en spiseforstyrrelse, der især rammer mænd. Mennesker, der lider af megareksi, oplever, at deres krop er for tynd, for let og ikke muskuløs nok. For at blive større og mere muskuløse styrketræner de i timevis hver dag og følger særlige fedtfrie og proteinrige diæter. Nogle begynder endvidere, i forbindelse med styrketræningen, at tage kunstigt fremstillede hormoner som anabole steroider for at fremskynde vægtøgningen. Uanset hvor meget personen, der lider af megareksi, tager på i vægt, eller hvor meget muskelmassen øges, vil det ikke være tilstrækkeligt eller tilfredsstillende for ham eller hende. Mennesker, der lider af megareksi, vil ofte have et lavt selvværd og et forstyrret kropsbillede ligesom andre, der lider af en spiseforstyrrelse. De vil altid se sig selv som mindre, end de reelt er og ofte have en følelse af manglende mandighed og være angste for at virke små og svage. Kontrollen med vægt, træning og specialkost fylder så meget, at det ikke er muligt for dem at have en almindelig hverdag. Tegn på megareksi Ved megareksi ses ofte en række af følgende tegn: Overdreven træning op til flere gange dagligt Rigide regler og ritualer for, hvad og hvornår personen må spise Er altid på specielle proteinrige og fedtfrie diæter Personens vægt og muskelmasse øges meget på kort tid Personens humør og temperament ændrer sig Sociale begivenheder fravælges til fordel for træning Medbringer altid egen mad 16 Læs mere om megareksi på lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/megareksi 17
Følgevirkninger af spiseforstyrrelser Følgevirkningerne af en spiseforstyrrelse kan variere meget, alt efter hvilken spiseforstyrrelse der er tale om. Nogle af de mest almindelige følgevirkninger er: Væksthæmning Atypiske spiseforstyrrelser Der anvendes nogle bestemte kriterier, når man diagnosticerer mennesker med spiseforstyrrelser. I Danmark anvendes for det meste ICD-10 diagnosesystemet, og her er der en række underkategorier, som bruges, når alle kriterierne ikke kan opfyldes for en af de øvrige spiseforstyrrelser. Falder man ind under en af disse kategorier, er der tale om det, der i hverdagssprog bliver kaldt en atypisk spiseforstyrrelse. Der kan fx være tale om en person, der udviser anorektisk opførsel, men samtidig også jævnligt overspiser og kaster op, eller en person, der lider af bulimi, men ikke kaster så jævnligt op, at diagnosekriterierne for bulimi kan anvendes. Manglende koncentration Nedsat seksualdrift Impotens og manglende menstruation Knogleskørhed Skader på organer, fx hjerte og muskler Syreskader på tænderne Mennesker, der lider af en atypisk spiseforstyrrelse, vil være lige så alvorligt ramt som alle andre med en spiseforstyrrelse. De vil ofte have et lavt selvværd og et forstyrret kropsbillede. En stor del af de mennesker, der har en spiseforstyrrelse, lider af en atypisk spiseforstyrrelse, da deres symptomer ikke passer til kriterierne for én enkelt spiseforstyrrelse. Læs mere om atypiske spiseforstyrrelser på LMSSPISEFORSTYRRELSER.dk/diagnoserne/atypiske Sår på spiserøret Mave-tarmproblemer Forstyrret blodtryk Type 2-Diabetes 18 19
En voldsom eller traumatisk oplevelse Når et menneske bliver udsat for en voldsom eller traumatisk følelsesmæssig oplevelse, kan det forårsage en smerte, der sætter sig som et vedvarende sår på sjælen. Oplevelsen kan fx være en nær vens eller et familiemedlems død, forældres eller egen skilsmisse, at flytte hjemmefra, den første seksuelle oplevelse eller simpelthen nedværdigende bemærkninger. Mulige årsager til spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser handler på den ene side om mad, på den anden side slet ikke om mad. En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, som kommer til udtryk gennem forholdet til maden, men som i virkeligheden handler om et særligt følsomt og skrøbeligt sind kombineret med svære følelsesmæssige situationer. Der kan derfor være næsten lige så mange forklaringer, som der er mennesker med spiseforstyrrelser. Her vil vi dog alligevel forsøge at skitsere nogle af de forhold, som kan være medvirkende til, at nogle udvikler en spiseforstyrrelse. Perioder med mange voldsomme oplevelser En periode med den ene voldsomme episode efter den anden kan være stressende og udløse følelser, som bliver så ubærlige, at man ikke kan forholde sig til dem. Det kan fx være, at man i løbet af kort tid flytter hjemmefra, oplever svigt fra nogen tæt på, bliver mobbet, afvist eller oplever en nærtstående persons død. Vedvarende belastende omstændigheder Når man gennem længere tid lever under forhold, som forårsager stor følelsesmæssig smerte, kan man på et tidspunkt nå dertil, at man ikke kan håndtere smerten længere. Det kan for eksempel være at vokse op i en alkoholisk familie, at blive udsat for seksuelle eller psykiske overgreb eller at leve i et ulykkeligt ægteskab. Det sensitive barn Nogle børn er mere følsomme og sensitive end andre. Når et meget sensitivt barn vokser op i en familie, hvor problemer og uoverensstemmelser ikke italesættes, vil barnet i højere grad end andre børn tage problemerne på sine skuldre og heraf risikere psykiske problemer senere hen. Overkontrol Hvis man vokser op i en familie, hvor forældrene styrer alt og kontrollerer den mindste detalje, kan man få det sådan, at den eneste og letteste overlevelse er at opgive sin egen identitet og underlægge sig kontrollen. Men med tiden kan den manglende selvbestemmelse blive så følelsesmæssig smertefuld, at man på en eller anden måde må bryde ud af mønsteret og selv tage kontrollen. Undertrykte følelser Hvis man hele tiden oplever, at ens tanker og følelser ikke bliver accepteret eller taget alvorligt, kan man til sidst tro, at de er forkerte og ikke særlig vigtige. Dette kan medføre, at følelserne i stedet bliver undertrykt og vendt mod en selv. 20 21
For pårørende Hvem er LMS? Du er ikke alene om at være pårørende til en, der har en spiseforstyrrelse. Del dine tanker, opret dig gratis på paaroerendeforum.dk Det bedste, du kan gøre som pårørende, er at lytte uden at afvise. Prøv at forstå det indre kaos frem for at engagere dig i den ydre kontrol af vægten. Husk, at en spiseforstyrrelse ikke handler om mad - men om følelser! Grundstenene i LMS er viden, omsorg, tid og formidling. Vores overordnede formål er at give støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller selvskade, samt til pårørende og andre interesserede. Samtidig ønsker vi at skabe opmærksomhed i samfundet omkring spiseforstyrrelser og selvskade med henblik på forebyggelse, bedre behandlingstilbud og omsorg efter behandlingen. De fleste i LMS arbejder frivilligt og ulønnet. Derfor er vores indsats meget afhængig af private støtter og donationer. Vi arbejder for bedre og mere information samt flere og bedre behandlingstilbud Vi ønsker at bryde det tabu og den skam, der stadig er forbundet med at have en spiseforstyrrelse eller at skade sig selv Vi tilbyder gratis og anonym hjælp til den enkelte, der er berørt, pårørende og andre udenforstående Vi etablerer støttegrupper også for pårørende Vi holder foredrag, uddeler informationsmateriale og oplyser om relevant litteratur Vi samarbejder med søsterforeninger i andre lande og holder os orienterede om, hvad der sker inden for forskning i hele verden Vi arbejder for et bedre selvværd hos unge i folkeskolen 22 23
Her er hjælp at hente LMS København Dronningens Tværgade 46, st. 1302 København K LMS Næstved Psykinfo Hjultorv 6A, 1. 4700 Næstved LMS Odense Klaregade 34-36 PIO-Psykinfo 5000 Odense C LMS Aarhus Ryesgade 29, 2. 8000 Aarhus C LMS Aalborg C.W. Obels Plads 20 9000 Aalborg LMS Vollsmose Vollsmose Bibliotek Vollsmose Alle 10 5240 Odense NØ Støt LMS på LMSNYT.dk/stot Din støtte gør stor forskel! Telefonrådgivningen 7010 1818 Sekretariat 3536 4913 Web lmsnyt.dk LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS September 2013