Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0
Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser har vist, at langtidssygemeldte har en øget risiko for at miste arbejdet og at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. TTA projektet har til formål at hjælpe langtidssygemeldte ud af den vanskelige situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Målgruppen for projektet er borgere, der vurderes at være i risiko for langvarigt sygefravær eller risiko hvad angår arbejdsevnen (match 2 sager). Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams og de kliniske enheder og fundamentet er især tre tiltag, der erfaringsmæssigt har vist sig at give god effekt i forhold til at sikre en hurtigere tilbagevenden til arbejdet for sygemeldte: En tidligere indsats, en øget koordinering og en tværfaglig afklaring. Denne vejledning sætter fokus på lægens rolle i de kliniske enheder og samspillet med TTA koordinatorer og teams. Det er meget vigtigt, at almen-/social-/arbejdsmedicineren i den kliniske enhed sætter sig grundigt ind i alt det foreliggende materiale, der er udarbejdet til såvel TTA- Koordinator som TTA-Team. I Det store TTA-projekt skal arbejds-/social-/almenmedicineren i den kliniske enhed ikke blot afgive erklæringer, som TTA koordinator og team skal reagere på, men være en aktiv dialogpartner, der er med til at fastholde fokus på det arbejdsrettede mål f.eks. ved på konferencerne at forhøre sig om udviklingen i de sager, hvor almen-/social- /arbejdsmediciner tidligere har afholdt samtaler eller afgivet erklæringer. Informationerne om de sygemeldte borgere går begge veje, og lægen skal have mulighed for at følge op på sager, vedkommende tidligere har været involveret i. De kliniske enheder har til opgave: At vurdere, om der er noget lægeligt der hindrer en tilbagevenden til arbejdsmarkedet At yde lægefaglig rådgivning til TTA teams og TTA koordinatorer At lave udredninger/speciallægeerklæringer i særligt komplicerede sager At varetage korte samtaler og undersøgelser af sygemeldte borgere At deltage i rundbordssamtaler og virksomhedsbesøg Det forventes, at mellem 50 og 75 pct. af de sygemeldte, der henvises til den kliniske enhed skal ses af arbejds-/social-/almenmediciner. Det forventes, at mellem 25 og 50 pct. ses af psykiateren. Med de kliniske enheders deltagelse sikrer man, at der tages højde for den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand og udfordringer i forbindelse med hel eller delvis tilbagevenden til arbejde eller tilbagevenden til aktiv jobsøgning. Nøgleord for indsatsen i de kliniske enheder er en tidlig, koordineret, tværfaglig indsats med et arbejdsmarkedsrettet fokus. Indsatsen er indeholdt i TTA strukturen med koordinatoren, teams og de kliniske enheder og de strukturelle samarbejdsmønstre mellem disse enheder f.eks. etablering af en hotline og de ugentlige konferencer. 1
Arbejds-, social- og almenmedicinerens arbejde i de kliniske enheder Vejledningen skal bidrage til en fælles forståelsesramme for lægens arbejde i TTAprojektet byggende på tværfaglighed, der sætter fokus på en arbejdsmarkedsrettet indsats. Tværfagligheden om det fælles mål adskiller sig fra en flerfaglighed, hvor hver faglighed deltager med sin egen faglighed uden at have samme fokus på det fælles arbejdsmarkedsrettede mål. Lægens arbejde i de kliniske enheder skal være handlingsorienteret ved at fremhæve mulig arbejdsevne med sygdommen snarere end begrænsninger i denne. I praksis indebærer tilgangen, at vurderingen af sygemeldtes funktions- og arbejdsevne med sygdommen udgør en vigtig del af arbejds-/social-/almenmedicinerens arbejde i de kliniske enheder. Ved afklarende samtaler, erklæringer og udredninger samt på konferencerne og i hotline funktionen, skal stillingtagen til og ændringer i sygemeldtes funktions- og arbejdsevne være et helt centralt og tilbagevendende omdrejningspunkt. Hvornår er det relevant at inddrage arbejds-/social-/almenmedicineren Det må forventes, at de sygemeldte lider af et varierende sygdomspanorama. Der kan ofte være tale om såvel somatisk som psykisk sygdom, som er mere eller mindre veldiagnosticeret. I nogle tilfælde vil den psykiske sygdom skjule sig under en fysisk sygdom. I andre tilfælde vil den sygemeldte kunne være både fysisk og psykisk syg, men kun diagnosticeret som fysisk syg. Inddragelse af lægen er især vigtig i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvori ubalancen mellem kravene på arbejdet og den sygemeldtes ressourcer består i forhold til en given sygdom. Der er ofte tvivl om hvilke arbejdsprocesser, der er forenelige med patientens sygdom. Lægen tager i sin vurdering stilling til dette samt kommer med forslag til mulige reduktioner i belastningerne på arbejdet herunder rådgivning om alternative arbejdsprocesser. I øvrigt henvises til TTA-Koordinatorens tolkningsmanual. TTA koordinatoren skal være opmærksom på ovenstående forhold, og bør inddrage almen-/social- /arbejdsmediciner hvis ikke den sygemeldte selv har forslag og anvisninger til løsningsforslag. Koordinatorerne præsenteres på TTA uddannelsen for et dialogredskab, der skal bruges ved den første afklaringssamtale. Til dialogredskabet hører en tolkningsmanual, der er udarbejdet for at vejlede og guide TTA-koordinatoren til bedst muligt at vurdere den sygemeldtes behov for visitation til TTA-team og/eller Klinisk Enhed. Og de rustes hermed til at vurdere, hvornår almen-/social-/ arbejdsmediciner skal inddrages i bestemte forløb. Det er vigtigt, at almen-/social-/ arbejdsmediciner kommer ind så tidligt som muligt, når behovet er der. Det vil være hensigtsmæssigt, at man på de ugentlige konferencer (særligt i de første måneder af projektet) er opmærksom på, hvilke sygemeldte borgere, der skal ses af en almen-/social-/arbejdsmediciner. Behovet for at inddrage lægen kan også opstå på et senere tidspunkt i forløbet eller eks. i forbindelse med vurderingen af belastninger ved tilbud om afprøvning af nye arbejdsopgaver eller ændring i sygdom og funktion. Almen-/social-/arbejdsmedicineren kan via sin udfyldelse af outputskemaet eller på konferencen gøre opmærksom på, hvilke eventuelle problemer i forløbet som kan indikere, at sagen skal ses af lægen igen. Af hensyn til det videre TTA-forløb kan det, specielt i forbindelse med tidligere eller aktuel arbejdsskadeanmeldelse, være en fordel at drøfte betydningen heraf med arbejds- /social-/almenmediciner. 2
Samarbejdet med koordinator, herunder hotline funktionen TTA koordinatoren skal have adgang til at rådføre sig med kompetencerne i den kliniske enhed ca. 1 time pr. dag. Hotline funktionen kan være en mailbaseret, mundtlig eller en telefonisk drøftelse af enkeltsager, bl.a. om der vil være behov for en arbejdsmedicinsk eller psykiatrisk vurdering af bestemte borgere. Konferencen Sager, hvor der er behov for en mere omfattende tværfaglig involvering, drøftes på den ugentlige konference med deltagelse af TTA-Koordinator og team, hvor almen-/social- /arbejdsmediciner er til stede. Psykiateren skal i videst muligt omfang også være til stede på konferencen. Det aftales på forhånd hvilke sager, der skal tages op, ligesom det aftales, at baggrundsmateriale (journaler og vurderinger) tilvejebringes inden mødet. Konferencen er stedet for udveksling og læring af andre faggruppers undersøgelser, iagttagelser og ideer til handlingsplaner. I fællesskab drøftes den lovpligtige opfølgningsplan for de sygemeldte, hvis sag er bragt op på konferencen. Det er vigtigt at faglighederne bruger tid på konferencen eller i forlængelse heraf, til at drøfte generelle forhold i sagerne, formidler faglig viden og opsamler erfaring på indsatser Det er ligeledes væsentligt, at der bruges tilstrækkelig tid til at vurdere de relevante kortsigtede og langsigtede mål for den enkelte sygemeldte. Arbejds-/social-/almenmedicinerens samtale og undersøgelse TTA-koordinatoren har, evt. i samråd med terapeut eller psykolog, mulighed for at lægge op til følgende: Afklarende samtale hos arbejds-/social-/almenmediciner Arbejds-/social- /almenmedicinsk speciallægeundersøgelse Arbejdspladsbesøg Beslutning om valg af undersøgelsesform træffes ud fra det arbejdsrettede fokus og ønsket om at indhente tilstrækkelig viden til en kvalificeret handling i relation til job og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Arbejds-/social-/almenmedicineren kan ligeledes ved drøftelser foreslå TTA- Koordinatoren, at der foretages ovenstående samtale/undersøgelse. Den afklarende samtale Den afklarende samtale har til formål at besvare spørgsmål fra koordinatoren eller teamet. Den kan gives i en kortfattet mundtlig redegørelse, hvis sagen haster, efterfulgt af et skriftligt output fra arbejds-/social-/almenmedicineren på outputskemaet. Arbejdsanamnese og funktionsbeskrivelse i forhold til aktuelle lidelser er grundlæggende arbejdsredskaber, som sammen med arbejdsmarkedskendskab kan danne baggrund for den arbejdsmedicinske rådgivning. Vurdering af sygemeldtes ressourcer og ønsker for fremtiden kan lægge op til muligheder for en TTA plan og evt. arbejdspladsbesøg. Lægen skal også iagttage om der er igangsat relevant behandling og aktivitet, samt vurdere om der er behov for kontakt til egen læge eller teamets fysioterapeut eller psykolog. 3
Det er endvidere meget væsentligt at tage stilling til, om der er lægeligt indicerede forhold, der taler imod tilbagevenden til arbejdet. Speciallægeundersøgelse En speciallægeundersøgelse kan komme på tale for at give TTA-koordinatoren et sammenfattende lægeligt dokument til brug for beslutningstagen i forbindelse med eks. mere varige ydelser som fleksjob eller pension. Den kan også overvejes i meget komplicerede sager, hvor der er brug for en meget grundig udredning. Den vil kunne udfærdiges på baggrund af et TTA forløb, hvor forskellige fagligheder har været inddraget, og hvor der er foretaget relevante arbejdsmarkedsrettede afprøvninger, uddannelser eller forløb. Uanset baggrunden skal output-skemaerne anvendes, således at der kommunikeres mellem TTA-Koordinator, Team og Klinisk Enhed i en genkendelig ramme. Arbejdspladsbesøg Et arbejdspladsbesøg har til formål at udbygge et samarbejde med arbejdspladsen og inddrage arbejdspladsens ressourcer i TTA. Ofte har sygemeldte og arbejdspladsen allerede gjort en række overvejelser og i nogle tilfælde foretaget ændringer i arbejdsopgaver og arbejdsplacering. Man kommer som gæst på arbejdspladsen for at supplere det samarbejde som den sygemeldte og lederen har i forvejen. I samarbejdet med arbejdspladsen er det vigtigt at være opmærksom på, at det både er den sygemeldte og lederen, der har brug for vejledning, men man går ikke med viden mellem parterne, med mindre det er aftalt. Arbejds-/social-/almenmedicineren redegør som læger generelt omkring sammenhængen med arbejdskrav og helbred f.eks. hvad der er gode opgaver, når man har rygsmerter, og hvilke opgaver skal helst undgås. Tilsvarende hvad vil være godt, hvis man er stresset, deprimeret eller har en hjertesygdom. Ved en delvis rask- eller sygemelding er det også et spørgsmål om antal arbejdstimer og disses fordeling over arbejdsugen, set i forhold til behandling eller restitution. Hvad der af lægen kan siges på arbejdspladsen følger retningslinjerne fra Lov om helbredsoplysninger. Fra arbejdsplads, sygemeldt og TTA- Koordinator vil det også være yderst relevant at få lægen til at vurdere, at der (hvis det er tilfældet) ikke er noget lægeligt til hinder for tilbagevenden til arbejdet (evt. under nærmere bestemte forhold). Den viden, man som læge bringer med sig ud på arbejdspladsen, skal omsættes til, hvad der har betydning for den sygemeldtes funktion (situation). Som samarbejdspartner bidrager lægen til, at det er muligt at gennemføre en plan for tilbagevenden til arbejdet. I den forbindelse kan lægen tilbyde at indhente eller koordinere/afklare sundhedsmæssige tvivlsspørgsmål. Lægen kan bidrage til at hjælpe med til at se andre muligheder (eksempelvis ved at nævne eksempler fra andre arbejdspladser), skabe ro omkring planlægning og sætte tidshorisonter. Endvidere kan lægen berolige med en konkret vurdering af egnede opgaver, der godt kan genoptages uden at det vil betyde en forværring af aktuelle lidelse. Der kan være opgaver der er egnede på kort sigt og andre som vil være bedre egnede senere i forløbet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at situationen er ny for den sygemeldte og ofte for lederen, og at begge parter har brug for rådgivning i situationen. Der er behov for åbenhed, plads og tid til at finde eller afprøve nye funktioner, opgaver eller arbejdstider. Det kan være svært at være delvis syg/rask og samtidig gå på arbejde. 4
Hvis der er spørgsmål om den fysiske indretning af arbejdspladsen kan TTA-Teamets fysio-/ergoterapeut inddrages. 5