Inklusionsundersøgelse 2018 1
Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker ændringer i specialundervisningsindsatsten, da man mener, at der bruges for mange penge på området. 77% af lærerne svarer i denne undersøgelse, at de har elever, der ikke får den støtte, som de har behov for. Vi har et skolevæsen, der er meget udfordret af inkusion, 90% af lærerne oplever, at de i klassen har elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer, mens 28% oplever, at der ikke gives støtte til elever, der er inkluderet i almenundervisningen. For at løse de økonomiske problemer på specialområdet, er det planen, at en en lang række skoler skal hjemtage elever, der i øjeblikket modtager deres undervisning på specialskoler eller i specialklasser. I undersøgelsen svarer 70% af lærerne, at de ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere de elever, der i dag er inkluderet i almenundervisningen, og det kan ses, at næsten 60% svarer, at de ikke har modtaget kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven. Lærerne oplever, at man på den enkelte skole kan få forholdsvis hurtig hjælp fra skolens ressourcepersoner. 48% oplever, at man får hjælp inden for en uge og yderligere 33% svarer, at der går maksimalt 4 uger før de får hjælp. Ledelserne opleves som positivt opbakkende i forhold til inklusionsopgaven. Resultatet af undersøgelsen viser, at der på mange områder er et stort behov for at arbejde endnu mere målrettet i forhold til inklusionsopgaven. Et arbejde, der kræver, at Randers Kommune investerer på området i stedet for at pålægge skolerne besparelser og budgetforringelser. At få bedre resultater i forhold til inklusionsopgaven kræver investeringer i uddannelse og en langvarig og grundig indsats i forhold til, at de projekter, der iværksættes også får lov til at virke. Måske det i virkeligheden er det grundlæggende syn på skolen der skal ændres, måske det er nødvendigt, at man ser skolen som en økonomisk investering i alle børns fremtid. 2
Elever med særlige behov Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? Et ja på dette spørgsmål defineres i undersøgelsen som, at du har elever, der er inkluderet i almenundervisningen 90 % af lærerne i Randers kommune oplever, at der er børn med særlige faglige, sociale eller adfærdsmæssige udfordringer i almenklasserne. Det har været stabilt gennem de sidste undersøgelser og må være et udtryk for den elevsammensætning, der må forventes i skolevæsnet. 3
Har du elever i dine klasser, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen? Et ja på dette spørgsmål defineres i undersøgelsen som, at du har elever, der er inkluderet i almenundervisningen Andelen af lærere, der mener, at de har elever, der tidligere ville have fået et tilbud uden for klassen er stabilt i forhold til tidligere undersøgelser andelen, der svarer ja til dette spørgsmål er siden 2016 steget fra 54% til 65% i 2018. Er der kommet flere elever i dine klaser med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer i klassen i løbet af de seneste tre år? 4
Støtte til elever, der er inkluderet i almenundervisningen Hvilken støtte gives der til elever med særlige behov? (Angiv gerne flere svar) Da det er muligt at angive flere svar, er den samlede svarprocent over 100. Tilbuddene i form af støtte til elever med særlige behov og rådgivning til lærerne er mangeartede. Dog oplever lærerne, at mere end 1 ud af 4 elever ikke får støtte i forhold til elevens særlige behov. Det er en lille stigning i forhold til 2016. Hvad er det typiske omfang af støtten til elever med særlige behov? 5
Har du elever i dine klasser, der ikke får den særlige støtte, som de har behov for? I forhold til tidligere er tallet 82% (2016) nu faldet til 77%. En bevægelse i en positiv retning. 6
Vejledning og kompetenceudvikling De følgende spørgsmål omhandler lærernes efter-/videreuddannelse og muligheden for rådgivning og vejledning i forhold til inklusionsopgaven. Det fremgår af undersøgelsen, at 77% af lærerne har elever i klassen, der ikke får den fornødne støtte, og samtidig føler lærerne sig ikke klædt på til opgaven. 57% mangler kompetenceudvikling, kun 5% har en længerevarende uddannelse, fx diplomuddannelse og 29% har fået fra få timers kursus til en pædagogisk dag. Der er i forhold til de tidligere undersøgelser indsat spørgsmål omkring mulighederne for hjælp, og hvor hurtigt dette kan ske. Af svarerne fremgår det at en stor del ikke oplever, at man kan få kvalificeret hjælp. Til gengæld er oplevelsen, at man hurtigt får hjælp fra skolens ressourcepersoner Hvor enig er du i følgende: Jeg har mulighed for at få kvalificeret hjælp til elever, når jeg har behov for det 7
Føler du dig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere de elever, der i dag er inkluderet i almenundervisningen? I forhold til tidligere er fordelingen af svar stort set uændret. I 2016 havde 69% svaret nej til sprøgsmål, mens 16% svarede ja. I hvilken grad vurderer du, at du får opbakning fra ledelsen til at inkludere elever i almenundervisningen? 8
Tidligere har andelen af lærere, der I høj grad eller I nogen grad oplevede opbakning fra ledelsen været faldende (i 2013 var det 58%). I 2016 var andelen af svar i de to kategorier på 52%. Tendensen er nu en mindre stigning til (57%)i 2018, hvilket vi ser som positivt. Har du fået kompetenceudvikling i forbindelse med inklusionen? (Angiv gerne flere svar) da der kan angives flere svar, er svarprocenten over 100. I forhold til tidligere, er fordelingen af svar stort set uændret. 9
Skolens arbejde med inklusion De følgende spørgsmål omkring skolens arbejde med inklusion har kun været med i undersøglelsen siden 2016 og derfor er der ikke lavet beskrivelser for årene forud. Svarerne på de forskellige spørgsmål viser, at man på mange skoler, mangler en fælles strategi for at løfte inklusionsopgaven, herunder statusmøder og opfølgning på de igangsatte tiltag. Ligeledes er der meget, der tyder på, at man ikke på skolerne indtil nu har haft de fornødne overordnede drøftelser om skolens inklusionsindsats. Har medarbejderne sammen med ledelsen haft en drøftelse af, hvordan skolen kan arbejde inkluderende, og sat strategi og mål for arbejdet? Samarbejdet mellem ledelse og medarbejder og drøftelsen om, hvordan strategien om for inklusion på skolerne skal foregå er siden sidste undersøgelse (2016) er markant anderledes. I 2016 svarede 20% ja til samarbejde mellem ledelse og medarbejder i dag er det steget til 32%, hvilket er positivt. 10
Har ledelsen og lærerne i fællesskab udarbejdet brugbare handleplaner og succeskriterier for, hvordan skolens inkluderende fællesskaber realiseres? En fremgang på samarbejdet om udarbejdelsen af brugbare handlerplaner for, hvordan skolens fællesskaber realiseres. I 2016 sagde 8% ja og seneste svarprocent er på 13% Har du og dit team løbende opfølgende statusmøder med ledelsen i forhold elever med særlige behov? Opfølgende statusmøder med ledelsen er stort set uændret. 11
Hvor enig er du i følgende: - Der er tilstrækkelige muligheder i teamet for at drøfte og følge elevernes progression Hvor enig er du i følgende: - På skolen har vi en klar strategi og bruger bl.a. indarbejdede metoder til at følge og dokumentere elevernes faglige progression 12
Hvor enig er du i følgende: - Skolen har en fast procedure for drøftelse af elever i forbindelse overgangen mellem dagtilbud og skolestarten Hvis man kun fokusere på svarerne fra den gruppe af lærere, der har deres primære undervisningsopgave i indskolingen, viser det sig at ca. 69% er Helt enig eller Overvejende enig. Nedenstående resultater er for lærere og børnehaveklasseledere i indskolingen. 13
Hvor enig er du i følgende: - Der er ved fastlæggelsen af mine arbejdsopgaver taget højde for, at der er flere elever med særlige behov i min(e) klasser Ved fastlæggelse af lærer og børnehaveklasseledere arbejdsopgaver, som involvere elever med særlige behov er der en markant tilbagegang. I 2016 var der 47%, som var enig eller overvejende enige. I 2018 er tallet blot 9% Hvor enig er du i følgende: - Medarbejderne er blevet orienteret om, hvor mange resurser skolen samlet har fået tildelt til at skabe inkluderende undervisning, og hvordan resurserne er fordelt 14
Hvilken betydning har de inkluderede elever for dit arbejdsmiljø? Sammenfattende kan man konkludere at lærerne ønsker at løse den inkluderende opgave. Desværre er der flere faktorer, der hindrer, at lærerne synes de lykkedes med at løse opgaven: manglende faglig viden og handlemuligheder for den enkelte, manglende økonomi til at løse opgaven optimalt for det enkelte barn, manglende tid til at løse opgaven, som man ved den kan løses Nedenstående er lærerkommentarer fra undersøgelsen: Det kan være udfordrende at imødekomme inkluderede elevers behov med den lille mængde forberedelse, som stilles til rådighed. Det er ofte et valg, om man vil prioritere de få inkluderede elever eller om man skal forberede undervisningen til klassen generelt. Det kan ligeledes være udfordrende at skulle lave god undervisning for de inkluderede elever, hvor ens egne faglige kompetencer ikke rækker. Spændende arbejde, men der er dage, hvor ingenting lykkes. Det er hårdt at kæmpe for børnene med PPR, forældre og samtidig få det til at være godt for børnene. Det kræver mange ressourcer. Vi er dygtige lærere og vi ved hvad der skal til. Men vi mangler tid eller rettere sagt: vi har for mange opgaver. Det er ikke fordi vi ikke kan eller ikke vil. Der er ikke tid nok! Man føler sig magtesløs og det er helt utrolig synd for de elever, som har problemer og ikke får den hjælp og støtte, som de har brug for. Det samme gør sig gældende for de elever, som 15
venter og venter på, at undervisningen kan fortsætte eller påbegyndes. Man bliver selv ked af, at man ikke kan hjælpe den pågældende elev på en ordentlig måde - det er ofte meget tidskrævende. Det er SÅ frustrerende at stå i situationer, hvor man ikke enten fagligt eller inkluderende ikke føler, at man gør det godt nok. Hensynet til de "almindelige" børn tilsidesættes og al energien lægges i at få de inkluderede børn til at fungere, så alle kan få en rimelig hverdag! Det er stressende og utilfredsstillende ikke at have viden og midler, til at hjælpe de elever der har behov. Økonomien spiller ofte en afgørende rolle. Vi har - og har gennem tiden haft - nogle elever, som efter al sandsynlighed ville have fået et bedre skoleliv - både hvad angår faglig og social trivsel, hvis skolen havde haft råd til at betale for et andet skoletilbud. Følelse af afmagt Jeg ser hver dag elever som ikke får den undervisning de har krav på, fordi de enten selv ikke får den særlige støtte de har behov for eller fordi læreren alene skal bruge meget energi og tid på de inkluderet elever og resten må da klare sig. Inklusion uden ressourcer, handleplaner, efteruddannelse eller supervision bliver på bekostning af elevernes læring og trivsel. Det er et frustrerende syn som lærer! Det kan være udfordrende at imødekomme inkluderede elevers behov med den lille mængde forberedelse, som stilles til rådighed. Det er ofte et valg, om man vil prioritere de få inkluderede elever eller om man skal forberede undervisningen til klassen generelt. Det kan ligeledes være udfordrende at skulle lave god undervisning for de inkluderede elever, hvor ens egne faglige kompetencer ikke rækker. Oplysninger om Inklusionsundersøgelse 2018 Randers Lærerforening har i perioden fra den 14. marts 2018 til den 24. april 2018 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer i fraktion 1 og 2. Der er modtaget svar fra alle folkeskoler i Randers Kommune. Ligeledes er der repræsentation af alle aldersgrupper og lærere/børnehaveklasseledere med anciennitet dækkende hele skalaen. Svarprocenten er på 41,3%, hvilket betyder, at der er en generel usikkerhed i de afgivne svar på +/- 1-2 procentpoint Det er femte år, at Randers Lærerforening gennemfører inklusionsundersøgelsen. I et vist omfang refereres de tidligere resultater i denne undersøgelse. De 16
tidligere undersøgelser kan alle findes på Randers Lærerforenings hjemmeside under temaet Inklusion. I gennemgangen af undersøgelsen skrives kun lærere, og derved menes både lærere og børnehaveklasseledere. Spørgsmål om undersøgelsen kan rettes til Leif Plauborg. 17