Endovaskulær Terapi 2017 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 20. november 2018
Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Rapporten vil blive klinisk auditeret i samarbejde med styregruppen for Dansk Apopleksiregister. Formandskabet for Dansk Apopleksiregister udgøres af ledende overlæge Jesper Gyllenborg, Neurologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital og udviklingsergoterapeut Peter Vögele, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet - Glostrup. Kontaktperson for Dansk Apopleksiregister i RKKP er kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N, Tlf.: 2168 7583 og e-mail: anning@rkkp.dk 2
Indholdsfortegnelse KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 4 INDLEDNING... 5 DEMOGRAFI... 6 KAR/PROCEDURE... 9 LOGISTIK... 10 KOMPLIKATIONER UNDER PROCEDURE... 13 OUTCOME 3 MDR.... 15 STYREGRUPPEN FOR DANSK APOPLEKSIREGISTER... 17 ARBEJDSGRUPPE VEDR. ENDOVASKULÆR TERAPI...17 REFERENCER... 18
Konklusioner og anbefalinger Endovaskulær terapi (EVT) kan tilbydes udvalgte patienter med akut iskæmisk stroke (AIS). EVT er en højt specialiseret behandling, der aktuelt varetages 3 steder i landet, Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital. Kvaliteten og sikkerheden af EVT behandlingen monitoreres i regi af Dansk Apopleksiregister og den aktuelle opgørelse af aktivitet, resultater og sikkerhed af EVT udført i 2017 er således et tillæg til årsrapporten fra Dansk Apopleksiregister, herunder særligt indikator 4-6. ANALYSERNE I DENNE RAPPORT OMFATTER UDELUKKENDE PATIENTER, HVOR DER BÅDE ER INDBERETTET ET BASISSKEMA OG ET SEPARAT EVT-SKEMA Følgende kan konkluderes vedr. EVT i Danmark i 2017: Infrastrukturen er udbygget, og der er fungerende vagthold og beredskab på de tre centre, der behandler et nogenlunde sammenligneligt antal patienter i forhold til optageområdet. Der er dog betydelig variation mellem trombolyse centrene på, hvor stor en andel af trombolyse behandlede patienter, der efterfølgende modtager EVT behandling (se tillægsrapport for trombolyse). Behandlingsmodaliteten er i fortsat i udvikling, og antallet af EVT procedurer er stigende; antal EVT behandlede patienter indberettet til DAP var 32% højere i 2017 end i 2016 og 48% højere end i 2015. Stigningen vil forventeligt fortsætte på grund af de nye studier, der er publiceret i 2018, hvor tidsvinduet for EVT behandling dokumenteret kan udvides fra 6 til 24 timer, og patienter med ukendt debut (wake-up stroke) bør evalueres for trombolyse / trombektomi (ref. DAWN, DEFUSE-3). Behandlingen udføres til tiden og med lav komplikationsrate. Patienterne kommer generelt under behandling indenfor det foreslåede tidsvindue på seks timer (som snarligt udvides til 24 timer). Andelen af patienter med favorabelt resultat er i Danmark umiddelbart på linje med internationale resultater (5). Der bemærkes, at de udfordringer der har været i tidligere år med at sikre rettidig indberetning af komplette data i vidt omfang synes at være løst eller i alt fald minimeret i 2017. Udfaldet af EVT og herunder overlevelsen var generelt bedre end forventet i forhold til tilsvarende tidligere ikke EVT behandlede AIS patienter med storkarsokklusion. Fokus må fastholdes på yderligere at mindske tiden, der går fra symptomdebut til EVT proceduren påbegyndes. Patientforløbene strækker sig oftest over 2 sygehusmatrikler og flere specialer, og det er nødvendigt med løbende optimering af arbejdsgangene for at minimere enhver forsinkelse i alle led. Der er løbende behov for at sikre en god og tidstro registrerings- og rapporteringspraksis. Det er i den forbindelse vigtigt at få sikret at patienter behandlet med EVT også får indberettet de øvrige skemaer som anvendes i Dansk Apopleksiregister, herunder basis-, trombolyse- og 3 mdrs. follow-up skema, da disse skemaer indeholder centrale data i forhold til også at vurdere kvaliteten af EVT behandlingen. Ansvaret for at de nødvendige data indberettes er således ikke alene et ansvar for EVT centrene, men omfatter også de afdelinger, som evt. er i kontakt med patienten tidligere eller senere i behandlingsforløbet. De positive resultater underbygges endvidere af indikator nr. 4-6 i hovedrapporten for Dansk Apopleksiregister. Oktober 2018 Jesper Gyllenborg Ledende overlæge Formandskab for styregruppen for Dansk Apopleksiregister Peter Vögele Udviklingsergoterapeut 4
Indledning Hermed foreligger rapport vedrørende aktivitet, resultater og sikkerhed af endovaskulær terapi (EVT) udført i Danmark i 2017. EVT udføres på tre centre (Aarhus, Odense og København) i henhold til den tidligere udarbejdede redegørelse for EVT ved akut iskæmisk stroke (AIS) (1), som der henvises til hvad angår indikationer, udvælgelse af patienter og baggrunden for denne behandling. ANALYSERNE I DENNE RAPPORT OMFATTER UDELUKKENDE PATIENTER, HVOR DER BÅDE ER INDBERETTET ET BASISSKEMA OG ET SEPARAT EVT-SKEMA. Evidensen for effekten af EVT ved AIS har indtil 2015 været sparsom (2), men i praksis har behandlingen været tilbudt gennem flere år i både ind- og udland. Der blev i 2013 publiceret tre randomiserede studier, hvor man undersøgte EVT overfor en standard behandling uden at det var muligt at påvise en effekt i de individuelle studier (3-5). Studierne har efterfølgende modtaget en del metodologisk kritik, og de har derfor kun haft mindre implikationer for den kliniske praksis. Siden november 2014 er der dog blevet præsenteret resultater fra 5 randomiserede studier (7-8), som entydigt viser en markant EVT effekt som tillæg til i.v. trombolyse med et number needed to treat på 3,2-7. Det største af studierne er et nationalt studie fra Holland, som ikke var behæftet med de samme metodologiske svagheder som de tidligere studier (6). Studiet viste et forbedret funktionsniveau for patienter behandlet med EVT sammenlignet med patienter behandlet med vanlig medicinsk behandling. Skæringsdatoen for indberetning af patienter til den aktuelle opgørelse var d. 25. januar 2018. Tre måneders follow-up er kun opgjort for patienter behandlet senest d. 30. september 2017. EVT-rapporten er et supplement til Årsrapport 2017 fra Dansk Apopleksiregister, herunder særligt: Indikator 4: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi som får fortaget lyskepunktur, hvor behandlingen er påbegyndt højest 3 timer efter ankomst på første sygehus. Standard: Mindst 90% Indikator 5: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi som behandles med EVT, der ved afslutning af behandlingen opnår TICI reperfusionsgrad >=2B. Standard: Mindst 70% Indikator 6: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi som behandles med EVT, der 3 mdr. efter indgreb har opnået en mrs-score på < 3. Standard: Mindst 30% 5
Demografi Der foretages EVT behandling for AIS på tre centre i Danmark: Rigshospitalet (RH), Odense Universitetshospital (OUH) og Aarhus Universitetshospital (AUH). I 2017 blev der i alt foretaget EVT på 409 AIS patienter, som blev indberettet til DAP. Dette antal omfatter både patienter med tromber i det anteriore og det posteriore kredsløb. Patienter med tromber i det posteriore kredsløb har ofte en konstellation af symptomer fra hjernestammen og occipitallapperne. Billedet ligner oftest ikke en almindelig apopleksi fra det forreste gebet og erkendes derfor ofte initialt ikke. Dette kan medvirke til at forlænge tiden til korrekt diagnose og patienterne er pga. disse udfordringer heller ikke altid medtaget i internationale opgørelser. allet af behandlede patienter var ca. 32% højere sammenlignet med 2016 og 48% højere sammenlignet med 2015, hvilket givetvis skal ses i lyset af de positive resultater vedr. effekten af EVT, som blev publiceret ultimo 2014 samt i 2015. Aktiviteten i forhold til antal patienter med AIS fordelt på de respektive optageområder var i Aarhus, København og Odense henholdsvis 5,4%, 3,1% og 4,2%. Andelen af AIS patienter, der modtog trombolyse og som blev udvalgt til EVT var i Aarhus, København og Odense henholdsvis 30,7%, 17,8% og 21,5%. Patientgrundlaget med hensyn til køn, alder og NIHSS (apopleksiens sværhedsgrad) ved debut var sammenlignelig mellem centrene. Der henvises til tabellerne. al trombektomerede patienter 2015 2016 2017 I alt al Danmark 275 100 309 100 409 100 993 Rigshospitalet 132 48 136 44 144 35 412 Odense, Neurologisk 37 13 43 14 78 19 158 Aarhus, Neurologisk 106 39 130 42 187 46 423 Andel af patienter med iskæmisk apopleksi i optageområdet, som trombektomeres Andel % Rigshospitalet* 144/4674 3,1 Odense Universitetshospital** 78/1864 4,2 Aarhus Universitetshospital*** 187/3448 5,4 Landsresultat# 409/10034 4,1 *Optageområde: Region Hovedstaden, Region Sjælland **Optageområde: Region Syddanmark ***Optageområde: Region Midtjylland, Region Nordjylland #Nævner omfatter 48 patienter bosat udenfor DK Andel af patienter med iskæmisk apopleksi og trombolyse i optageområdet, som trombektomeres Andel % Rigshospitalet* 144/811 17,8 Odense Universitetshospital** 78/362 21,5 Aarhus Universitetshospital*** 187/610 30,7 Landsresultat# 409/1801 22,7 *Optageområde: Region Hovedstaden, Region Sjælland **Optageområde: Region Syddanmark ***Optageområde: Region Midtjylland, Region Nordjylland #Nævner omfatter 18 patienter bosat udenfor DK 6
Køn Kvinde Mand I alt al 2017 Danmark 167 41 242 59 409 Rigshospitalet 47 33 97 67 144 Odense, Neurologisk 32 41 46 59 78 Aarhus, Neurologisk 88 47 99 53 187 2016 Danmark 140 45 169 55 309 Rigshospitalet 64 47 72 53 136 Odense, Neurologisk 17 40 26 60 43 Aarhus, Neurologisk 59 45 71 55 130 2015 Danmark 123 45 152 55 275 Rigshospitalet 63 48 69 52 132 Odense, Neurologisk 16 43 21 57 37 Aarhus, Neurologisk 44 42 62 58 106 Alder Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2017 Danmark 70 14 73 19 97 0 409 Rigshospitalet 67 14 69 24 97 0 144 Odense, Neurologisk 71 14 73 27 91 0 78 Aarhus, Neurologisk 72 13 73 19 94 0 187 2016 Danmark 68 13 70 23 95 0 309 Rigshospitalet 66 14 70 27 91 0 136 Odense, Neurologisk 68 12 69 27 86 0 43 Aarhus, Neurologisk 69 13 71 23 95 0 130 2015 Danmark 68 13 70 23 96 0 275 Rigshospitalet 69 14 70 30 93 0 132 Odense, Neurologisk 70 13 72 37 91 0 37 Aarhus, Neurologisk 66 12 69 23 96 0 106 7
NHISS før Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2017 Danmark 16 7 17 0 38 5 404 Rigshospitalet 16 7 16 0 36 0 144 Odense, Neurologisk 16 7 17 0 35 5 73 Aarhus, Neurologisk 17 7 17 1 38 0 187 2016 Danmark 17 7 17 0 36 # 308 Rigshospitalet 17 7 17 0 36 0 136 Odense, Neurologisk 17 6 17 7 31 0 43 Aarhus, Neurologisk 16 7 17 1 36 # 129 2015 Danmark 17 7 17 0 35 11 264 Rigshospitalet 17 7 18 3 34 7 125 Odense, Neurologisk 17 6 17 0 26 # 35 Aarhus, Neurologisk 17 7 17 1 35 # 104 NHISS efter 24 timer Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2017 Danmark 11 9 8 0 39 22 387 Rigshospitalet 10 9 8 0 38 # 143 Odense, Neurologisk 9 9 7 0 33 14 64 Aarhus, Neurologisk 12 9 10 0 39 7 180 2016 Danmark 11 9 9 0 38 5 304 Rigshospitalet 11 9 8 0 38 # 135 Odense, Neurologisk 11 7 10 0 23 3 40 Aarhus, Neurologisk 11 10 8 0 37 # 129 2015 Danmark 11 9 10 0 36 21 254 Rigshospitalet 11 8 9 0 30 8 124 Odense, Neurologisk 11 8 10 0 26 8 29 Aarhus, Neurologisk 12 10 10 0 36 5 101 8
Kar/Procedure EVT udføres kun, hvis der er en aflukning af et stort kar. Alvorligst er aflukning af arteria basilaris (basilar artery = BA) og arteria carotis interna (internal carotid artery = ICA), specielt toppen af ICA, der aflukker både arteria cerebri anterior (ACA) og arteria cerebri media (MCA), den såkaldte ICA-T okklusion. Den vigtigste prædiktor for patientens prognose er, om der ved EVT opnås rekanalisering. Graden af denne udtrykkes ved hjælp af TICI skalaen, der inddeler rekanalisering i grad 0, 1, 2a, 2b og 3. Succesfuld rekanalisering defineres som TICI 2b og 3. Rekanaliseringsraten på RH, OUH og AUH var henholdsvis 83%, 62% og 83%. Tromber konstateret i CAA CIA ICA-T MCA 1 MCA 2 ACA VA BA PCA/And et Uoplyst I alt al 2017 Danmark # 0 71 15 52 11 185 38 81 17 8 2 8 2 34 7 10 2 32 7 483 Rigshospitalet # 1 33 18 20 11 73 41 21 12 # 1 # 1 12 7 # 1 15 8 180 Odense, Neurologisk 0 0 7 9 8 10 27 34 16 20 # 3 # 1 10 13 # 3 7 9 80 Aarhus, Neurologisk # 0 31 14 24 11 85 38 44 20 4 2 5 2 12 5 7 3 10 4 223 2016 Danmark 3 1 62 15 46 11 172 40 79 19 10 2 8 2 27 6 10 2 9 2 426 Rigshospitalet # 1 27 14 19 10 78 40 44 23 3 2 # 1 10 5 5 3 5 3 193 Odense, Neurologisk 0 0 5 9 7 12 26 45 11 19 # 3 # 2 4 7 # 3 0 0 58 Aarhus, Neurologisk # 1 30 17 20 11 68 39 24 14 5 3 6 3 13 7 3 2 4 2 175 2015 Danmark # 1 60 16 40 11 134 36 68 18 10 3 6 2 37 10 9 2 9 2 375 Rigshospitalet # 1 31 16 23 12 62 33 37 19 4 2 5 3 18 9 7 4 # 1 190 Odense, Neurologisk 0 0 # 5 # 2 15 37 12 29 # 5 0 0 6 15 # 2 # 5 41 Aarhus, Neurologisk # 1 27 19 16 11 57 40 19 13 4 3 # 1 13 9 # 1 5 3 144 Succesfuld rekanalisering Uoplyst Nej Ja I alt al 2017 Danmark 28 7 59 14 322 79 409 Rigshospitalet 3 2 22 15 119 83 144 Odense, Neurologisk 25 32 5 6 48 62 78 Aarhus, Neurologisk 0 0 32 17 155 83 187 2016 Danmark 0 0 58 19 251 81 309 Rigshospitalet 0 0 24 18 112 82 136 Odense, Neurologisk 0 0 5 12 38 88 43 Aarhus, Neurologisk 0 0 29 22 101 78 130 2015 Danmark 5 2 59 21 211 77 275 Rigshospitalet # 2 23 17 107 81 132 Odense, Neurologisk 3 8 5 14 29 78 37 Aarhus, Neurologisk 0 0 31 29 75 71 106 Test for forskel mellem afdelinger i 2017: p< 0,39 (Chi 2 ) 9
Logistik Hurtig reetablering af blodforsyning, det vil sige rekanalisering i forhold til AIS debut er afgørende for prognosen. Derfor er der fokus på de mulige forsinkelser ( delays ) i patientforløbet. Den tid, der samlet udtrykker forsinkelsen til EVT start, er tiden fra symptomdebut til lyske (arterie) punktur. Inden da skal apopleksien erkendes, patienten indlægges, scannes, behandles med intravenøs trombolyse, og ofte skal patienten dernæst transporteres til et EVT center. Det er vigtigt at erkende, hvor det største delay ligger. For de patienter som blev rekanaliserede (TICI 2b), blev dette opnået med en median tid på 263 minutter, hvilket var 11 minutter hurtigere end i 2016 og 27 minutter hurtigere end i 2015. Det bør bemærkes, at 23 patienter mangler registrering af klokkeslæt eller har større fejl i tidsregistreringen, hvilket giver sig udslag i tidsdifferencer som enten er negative eller >24 timer. Data fra disse patienter er angivet som Uoplyst i nedenstående opgørelse. Det er vigtigt, at være opmærksom på at EVT centrene således kun har mulighed for at påvirke sidste del af forsinkelsen, herunder særligt tid fra ankomst til angiorum til lyskepunktur og tid fra lyskepunktur til rekanalisering. Tid fra symptomdebut til ankomst 1. hospital (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2017 Danmark 143 180 87 0 1183 10 399 Rigshospitalet 116 112 78 0 804 5 139 Odense, Neurologisk 159 232 83 0 1183 # 76 Aarhus, Neurologisk 158 195 98 0 1163 3 184 2016 Danmark 123 124 87 0 902 16 293 Rigshospitalet 106 91 75 0 532 10 126 Odense, Neurologisk 145 164 95 0 902 # 41 Aarhus, Neurologisk 132 137 89 0 833 4 126 2015 Danmark 143 189 78 0 1206 33 242 Rigshospitalet 150 171 80 0 1020 29 103 Odense, Neurologisk 155 233 75 28 955 4 33 Aarhus, Neurologisk 132 192 78 0 1206 0 106 Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst angiorum (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2017 Danmark 124 128 89 0 1207 11 398 Rigshospitalet 133 118 105 0 1061 4 140 Odense, Neurologisk 130 106 86 14 645 3 75 Aarhus, Neurologisk 115 142 72 22 1207 4 183 2016 Danmark 117 107 96 0 1072 20 289 Rigshospitalet 132 128 112 0 1072 12 124 Odense, Neurologisk 131 125 85 28 600 4 39 Aarhus, Neurologisk 99 71 67 27 334 4 126 2015 Danmark 149 138 116 0 967 38 237 Rigshospitalet 158 127 130 0 590 25 107 10
Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst angiorum (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al Odense, Neurologisk 160 155 90 40 643 9 28 Aarhus, Neurologisk 138 144 92 0 967 4 102 Tid fra ankomst til angiorum til lyskepunktur (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2017 Danmark 23 11 22 0 75 14 395 Rigshospitalet 26 12 23 0 70 # 143 Odense, Neurologisk 32 12 30 5 75 6 72 Aarhus, Neurologisk 17 7 16 0 35 7 180 2016 Danmark 25 13 24 0 98 14 295 Rigshospitalet 28 11 25 10 63 5 131 Odense, Neurologisk 36 16 33 13 98 5 38 Aarhus, Neurologisk 18 9 17 0 48 4 126 2015 Danmark 28 16 25 0 135 14 261 Rigshospitalet 32 15 30 10 135 # 131 Odense, Neurologisk 38 23 35 0 110 9 28 Aarhus, Neurologisk 22 12 20 8 85 4 102 Hvis succesfuld rekanalisering (TCI score 2b) Tid fra lyskepunktur til rekanalisering (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2017 Danmark 47 36 38 0 253 18 304 Rigshospitalet 53 35 49 10 198 7 112 Odense, Neurologisk 51 32 45 15 190 3 45 Aarhus, Neurologisk 42 37 33 0 253 8 147 2016 Danmark 48 35 37 0 234 11 240 Rigshospitalet 50 37 40 5 234 8 104 Odense, Neurologisk 60 40 49 15 194 # 36 Aarhus, Neurologisk 41 30 35 0 147 # 100 2015 Danmark 59 106 42 0 1440 9 202 Rigshospitalet 57 51 42 11 385 # 106 Odense, Neurologisk 55 30 50 9 135 5 24 Aarhus, Neurologisk 63 167 38 0 1440 3 72 11
Tid fra symptomdebut til rekanalisering (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2017 Danmark 318 193 263 85 1296 23 299 Rigshospitalet 331 199 276 127 1286 11 108 Odense, Neurologisk 356 212 295 155 953 # 47 Aarhus, Neurologisk 296 180 253 85 1296 11 144 2016 Danmark 305 157 274 98 1231 10 241 Rigshospitalet 315 158 272 143 1231 9 103 Odense, Neurologisk 348 186 306 154 1140 0 38 Aarhus, Neurologisk 278 141 260 98 1040 # 100 2015 Danmark 342 195 290 67 1325 18 193 Rigshospitalet 339 173 290 67 1123 9 98 Odense, Neurologisk 383 224 300 160 910 4 25 Aarhus, Neurologisk 331 214 280 142 1325 5 70 12
Komplikationer under procedure Ny emboli/okklusion Ja Nej Uoplyst I alt al 2017 Danmark 9 2 400 98 0 0 409 Rigshospitalet 7 5 137 95 0 0 144 Odense, Neurologisk # 1 77 99 0 0 78 Aarhus, Neurologisk # 1 186 99 0 0 187 2016 Danmark 8 3 301 97 0 0 309 Rigshospitalet 6 4 130 96 0 0 136 Odense, Neurologisk # 2 42 98 0 0 43 Aarhus, Neurologisk # 1 129 99 0 0 130 2015 Danmark 15 5 258 94 # 1 275 Rigshospitalet 9 7 121 92 # 2 132 Odense, Neurologisk # 3 36 97 0 0 37 Aarhus, Neurologisk 5 5 101 95 0 0 106 I den tidlige litteratur beskrives en procedure relateret symptomatisk blødningsfrekvens på ca. 10% i denne patientpopulation, mens der i 2017 kun var 1% af patienterne der oplevede dette i Danmark (vs. 5% i 2015). Disse komplikationer er acceptable i forhold til indgrebets karakter. Perforation af kar Ja Nej Uoplyst I alt al 2017 Danmark 5 1 404 99 0 0 409 Rigshospitalet # 1 143 99 0 0 144 Odense, Neurologisk 0 0 78 100 0 0 78 Aarhus, Neurologisk 4 2 183 98 0 0 187 2016 Danmark 5 2 304 98 0 0 309 Rigshospitalet 3 2 133 98 0 0 136 Odense, Neurologisk # 5 41 95 0 0 43 Aarhus, Neurologisk 0 0 130 100 0 0 130 2015 Danmark 15 5 258 94 # 1 275 Rigshospitalet 12 9 118 89 # 2 132 Odense, Neurologisk # 5 35 95 0 0 37 Aarhus, Neurologisk # 1 105 99 0 0 106 13
Blandt patienterne med perforation af kar, er det specificeret om der var tale om intracerebral hæmorrhagi eller subarachnoidal hæmorrhagi: Intercerebral hæmorrhagi Ja Nej I alt al 2017 Danmark # 20 4 80 5 Rigshospitalet 0 0 # 100 # Aarhus, Neurologisk # 25 3 75 4 Odense, Neurologisk 0 0 0 0 0 2016 Danmark # 20 4 80 5 Rigshospitalet 0 0 3 100 3 Aarhus, Neurologisk 0 0 0 0 0 Odense, Neurologisk # 50 # 50 # 2015 Danmark 5 33 10 67 15 Rigshospitalet 3 25 9 75 12 Aarhus, Neurologisk # 100 0 0 # Odense, Neurologisk # 50 # 50 # Subarchnoidal hæmorrhagi Ja Nej I alt al 2017 Danmark 4 80 # 20 5 Rigshospitalet 0 0 # 100 # Aarhus, Neurologisk 4 100 0 0 4 Odense, Neurologisk 0 0 0 0 0 2016 Danmark 3 60 # 40 5 Rigshospitalet 3 100 0 0 3 Aarhus, Neurologisk 0 0 0 0 0 Odense, Neurologisk 0 0 # 100 # 2015 Danmark 13 87 # 13 15 Rigshospitalet 10 83 # 17 12 Aarhus, Neurologisk # 100 0 0 # Odense, Neurologisk # 100 0 0 # 14
Outcome 3 mdr. De følgende resultater er baseret på oplysninger fra 3 mdrs. opfølgningsskema. Bemærk at data kun er opgjort hos patienter behandlet senest d. 30. september 2017, dvs. hos patienter, hvor det har været muligt at gennemføre og indberette 3 mdrs. kontrol inden skæringsdatoen for indberetning af data til den aktuelle rapport. Det vigtigste effektmål i de fleste apopleksiundersøgelser er en klinisk vurdering af patientens funktionsniveau tre måneder efter apopleksien. Som parameter bruges modified Rankin score (mrs) som går fra 0 (ingen symptomer) til 6 (død). Generelt anses en mrs 0-2 som et godt resultat efter EVT og ensbetydende med, at patienten er selvhjulpen trods eventuelle mindre deficit. Der bemærkes at komplethed af mrs data ved 3 mdr. er på niveau med tidligere år. Dette er meget positivt og bestyrker troværdigheden af de gode resultater. Det bemærkes at dødeligheden efter 3 mdr. var lavere for RH og OUH når der anvendes oplysninger fra CPRregisteret, som er komplette for alle med dansk bopæl. Dette understreger behovet for løbende at sikre komplet indberetning af valide data vedr. mrs, men i det konkrete tilfælde vil en evt. misklassifikation kun have påvirket resultaterne for indikator 6 i DAP årsrapporten i en konservativ retning. Dødeligheden indenfor tre måneder efter EVT var for henholdsvis RH, OUH og AUH 12%, 9% og 19% når CPR-registeretet blev anvendt. I det største af de randomiserede studier havde man ca. 40% med godt resultat (mrs 0-2) og 20% døde ved 3 måneders opfølgning (6). 3 måneders Modified Rankin Score Ikke tilgængelig info Ingen symptomer overhovedet Ingen synlig funktionsnedsættelse Nogen funktionsnedsættelse Moderat funktionsnedsættelse 2017 Danmark 19 7 27 9 70 25 42 15 26 9 Rigshospitalet 5 5 8 7 32 30 20 19 6 6 Odense, Neurologisk 13 25 5 9 10 19 5 9 3 6 Aarhus, Neurologisk # 1 14 11 28 22 17 14 17 14 2016 Danmark 19 6 34 11 59 19 68 22 27 9 Rigshospitalet 11 8 14 10 25 18 30 22 5 4 Odense, Neurologisk 8 19 # 5 8 19 8 19 6 14 Aarhus, Neurologisk 0 0 18 14 26 20 30 23 16 12 2015 Danmark 8 3 28 10 56 20 55 20 29 11 Rigshospitalet # 2 17 13 21 16 24 18 15 11 Odense, Neurologisk 4 11 3 8 7 19 11 30 # 3 Aarhus, Neurologisk # 2 8 8 28 26 20 19 13 12 3 måneders Modified Rankin Score Moderat alvorlig funktionsnedsættelse Svær funktionsnedsættelse Død Levende, ukendt Ranking score I alt al 2017 Danmark 32 11 24 8 43 15 # 1 285 Rigshospitalet 15 14 5 5 14 13 # 2 107 Odense, Neurologisk 4 8 6 11 7 13 0 0 53 Aarhus, Neurologisk 13 10 13 10 22 18 0 0 125 2016 Danmark 36 12 18 6 46 15 # 1 309 Rigshospitalet 17 13 10 7 22 16 # 1 136 Odense, Neurologisk 4 9 3 7 4 9 0 0 43 Aarhus, Neurologisk 15 12 5 4 20 15 0 0 130 2015 Danmark 33 12 13 5 48 17 5 2 275 15
3 måneders Modified Rankin Score Moderat alvorlig funktionsnedsættelse Svær funktionsnedsættelse Død Levende, ukendt Ranking score I alt al Rigshospitalet 16 12 5 4 27 20 5 4 132 Odense, Neurologisk 5 14 # 5 4 11 0 0 37 Aarhus, Neurologisk 12 11 6 6 17 16 0 0 106 Død inden 90 dage fra indlæggelsesdato beregnet ud fra registerdata Ja Nej Ukendt status I alt al 2017 Danmark 42 15 238 84 5 2 285 Rigshospitalet 13 12 93 87 # 1 107 Odense, Neurologisk 5 9 46 87 # 4 53 Aarhus, Neurologisk 24 19 99 79 # 2 125 2016 Danmark 41 13 252 82 16 5 309 Rigshospitalet 17 13 109 80 10 7 136 Odense, Neurologisk 4 9 39 91 0 0 43 Aarhus, Neurologisk 20 15 104 80 6 5 130 2015 Danmark 44 16 226 82 5 2 275 Rigshospitalet 23 17 109 83 0 0 132 Odense, Neurologisk 5 14 31 84 # 3 37 Aarhus, Neurologisk 16 15 86 81 4 4 106 16
Styregruppen for Dansk Apopleksiregister Formandskab Ledende overlæge, Jesper Gyllenborg, Roskilde Sygehus Udviklingsergoterapeut Peter Vögele, Rigshospitalet, Glostrup Øvrige medlemmer Overlæge Karsten Vestergaard, Aalborg Universitetshospital Overlæge, ph.d., dr.med. Peter Krogh Brynningsen, Aarhus Universitetshospital Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Axel Brandes, Odense Universitetshospital Overlæge, ph.d. Dorte Damgaard, Aarhus Universitetshospital Overlæge, lic.med. Niels Sunde, Aarhus Universitetshospital Specialeansvarlig fysioterapeut Maria Jeppesen, Næstved Sygehus Udviklingsfysioterapeut, MR, Ulla Milther Sørensen, Regionshospitalet Horsens Overlæge, professor, dr.med. Hanne Christensen, Bispebjerg Hospital Afdelingssygeplejerske Lene Koldborg, Herlev og Gentofte Hospital Afdelingslæge Charlotte Milholdt Madsen, Odense Universitetshospital Afsnitsledende sygeplejerske, Tine Steenholt Rasmussen, Aalborg Universitetshospital Dataansvarlig myndighed: Kontorchef Anne Gammelgård, Region Midtjylland Dokumentalist: Professor, overlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen, Klinisk institut Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet Klinisk epidemiolog: cand.scient.san.publ., ph.d. Camilla Plambeck Hansen, RKKP Statistiker: Biostatistiker, ph.d. Heidi Holmager Hundborg, RKKP Sekretariatsfunktion: Kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, RKKP Arbejdsgruppe vedr. endovaskulær terapi Overlæge, dr.med. Klaus Hansen, Rigshospitalet Overlæge Aase Wagner, Rigshospitalet Afdelingslæge Charlotte Madsen, Odense Universitetshospital Overlæge Peter Andersen, Odense Universitetshospital Afdelingslæge, ph.d. Claus Z. Simonsen, Aarhus Universitetshospital Overlæge Leif Sørensen, Aarhus Universitetshospital 17
Referencer 1. National retningslinje for trombektomi/ endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: baggrund, selektion, behandling og opfølgning. 20.12.2010 udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af: Dansk Neurologisk Selskab og Dansk Neuroradiologisk Selskab 2. Percutaneous vascular interventions for acute ischemic stroke. Cochrane Database Syst Rev. 2010 Oct 6;(10):CD007574 3. Ciccone A, Valvassori L, Nichelatti M, Sgoifo A, Ponzio M, Sterzi R et al. Endovascular Treatment for Acute Ischemic Stroke. N Engl J Med 2013;368:904-913. 4. Kidwell CS, Jahan R, Gombein J, Alger JR, Nenov V, Ajani Z et al. A trial of imaging selection and endovascular treatment for ischemic stroke. N Engl J Med 2013;368:914-923. 5. Broderick JP, Palesch YY, Demchuck AM, Yeatts SD, Khatri P, Hill MD et al. Endovascular Therapy after Intravenous t-pa versus t-pa Alone for Stroke. N Engl J Med 2013;368:893-903. 6. Berkhemer OA, Fransen PS, Beumer D, van den Berg LA, Lingsma HF, Yoo AJ et al. A randomized trial of intraarterial treatment for acute ischemic stroke. N Engl J Med. 2015;372:11-20. 7. Goyal M, Demchuk AM, Menon BK, Eesa M, Rempel JL, Thornton J et al. Randomized Assessment of Rapid Endovascular Treatment of Ischemic Stroke.N Engl J Med. 2015;372(11):1019-30. 8. Campbell BC, Mitchell PJ, Kleinig TJ, Dewey HM, Churilov L, Yassi N et al. Endovascular Therapy for Ischemic Stroke with Perfusion-Imaging Selection. N Engl J Med. 2015;372(11):1009-18. 18