Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde Børn 20/21 november 2014
Der findes meget forskning om: -Næringsstoffer og ernæring -Kost og kostvaner Meget lidt forskning om måltider og måltidsvaner
Folkesundhedsmæssig baggrund Regelmæssige måltidsvaner er associeret med et sundere kostindtag (Nicklas et al. 2001; Rampersaud et al. 2005; Pedersen et al. 2011) Uregelmæssige morgenmadsvaner øger risikoen for overvægt (Rampersaud et al. 2005; Fabritius & Rasmussen 2008; Szajewska H,& Ruszczynski M, 2010) Lav måltidsfrekvens øger risiko for overvægt (Toschke et al. 2005 og 2009, Koletzko & Toschke, 2010) Indikationer for at indtagelse af morgenmad har en positiv effekt på børns kognitive funktion (Rampersaud et al. 2005; Hoyland et al. 2009) Social ulighed i måltidsvaner (Höglund et al. 1998; Johansen et al. 2006; Meilstrup & Pedersen, in progress) Måltidsvaner etableret i ungdommen følger en ind i voksenlivet (Pedersen et al. 2013) Socialt samlingspunkt (Holm, 2003)
Procent, som springer morgenmaden over mindst tre hverdage om ugen, Skolebørnsundersøgelsen 2014 18% 23% 12% 11% 13% 11-årige 13-årige 15-årige 17% Piger Drenge
Store landevariationer i morgenmadsvaner. Grafen viser procent af 13-årige piger, som spiser morgenmad hver dag (International HBSC data, Currie et al. 2012) % USA Ungarn Danmark Sverige Portugal Holland 0 20 40 60 80 100
Familien som setting for måltidsvaner Morgenmad associeret med familiefaktorer (Pearson et al. 2009) Demografiske faktorer o Socio-økonomisk position Socio kulturelle faktorer o Forældre spiser morgenmad o Traditionel familieform o Familiesamhørighed
Familien som setting for måltidsvaner Familiemåltidet Kostindtag Risikoadfærd Mental sundhed (Neumark-Stzainer et al. 2010)
Procent, som springer frokost over mindst tre hverdage om ugen Skolebørnsundersøgelsen 2014 11-årige 13-årige 15-årige 8% 15% 14% 12% 13% 10% Piger Drenge
Skolen som setting for måltidsvaner Der er meget lidt viden om hvilke faktorer, der er associeret med uregelmæssigt frokostindtag Børn og unge indtager oftest deres frokost på eller omkring skolen Børn og unge bruger meget tid på skolen, og tidligere studier har fundet, at skole-settingen influerer på unges sundhedsadfærd og trivsel På skolen er eleverne påvirket af skolens strukturelle setting såsom adgang til frokost på skolen og tid til frokost
% Skolen som setting for måltidsvaner 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af elever der springer frokosten over mindst Klassekammerater tre hverdage om ugen skole for skole, Strukturelle rammer 41 skoler i HBSC 2010
Skolesetting og frokostvaner Skolen Strukturelle rammer: Tilladelse til at forlade skolen Adgang til skolebod/kantine Tid til frokost Voksne til stede under frokostpause Adgang til køleskab Individuelt Køn Alder Socialgruppe Etnicitet Familiestruktur Regelmæssighed af børn og unges indtag af frokost
Skolesetting og frokostvaner Data Skolebørnsundersøgelsen 2010 Papirform elevspørgeskema Papirform skolelederspørgeskema 4.922 skolelever i 5, 7 og 9 klasse Ekstra spørgsmål med i elevspørgeskema og skolelederspørgeskema om måltidsvaner Data er stillet til rådighed af forskningsleder Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed.
Resultaterne viser.. At variationen i frokostindtag i høj grad kan tilskrives individuelle faktorer fremfor skolefaktorer Uregelmæssigt frokost indtag er særligt forekommende blandt elever, som er: drenge, 13-15 årige, fra medium og lav socialgruppe, efterkommere af immigranter og fra rekonstruerede eller enlige familieformer Voksen tilstede under frokost er associeret med regelmæssigt frokost indtag, mens adgang til skolekantine er associeret med uregelmæssigt frokost indtag (Pedersen et al., submitted til Public Health Nutrition)
Måltidets epidemiologi Fokusere på hele måltidet og ikke kun næringsstoffer og fødevarer Fokus på den sociale kontekst Den begyndende måltidsepidemiologi indikerer, at måltidet har positiv sundhedseffekter - og det ud over kosten i sig selv Mange undersøger associationer, men få undersøger de underliggende mekanismer
Tak for opmærksomheden Tak til Nordea fonden
Referencer Rampersaud GC, Pereira MA, Girard BL, Adams J, Metzl JD: Breakfast habits, nutritional status, body weight, and academic performance in children and adolescents. J Am Diet Assoc 2005, 105:743-760. Fabritius K, Rasmussen M: Breakfast habits and overweight in Danish schoolchildren. The role of socioeconomic positions. Ugeskr Laeger 2008, 170:2559-2563. Szajewska H, Ruszczynski M: Systematic review demonstrating that breakfast consumption influences body weight outcomes in children and adolescents in Europe. Crit Rev Food Sci Nutr 2010, 50:113-119. Koletzko B, Toschke AM: Meal patterns and frequencies: do they affect body weight in children and adolescents? Crit Rev Food Sci Nutr 2010, 50: 100-105. Hoyland A, Dye L, Lawton CL: A systematic review of the effect of breakfast on the cognitive performance of children and adolescents. Nutr Res Rev 2009, 22:220-243. Det Biovidenskabelige Fakultet: Kostens betydning for læring og adfærd hos børn - En gennemgang af den videnskabelige litteratur. 2009. Institut for Human Ernæring,, Københavns Universitet. Hoglund D, Samuelson G, Mark A: Food habits in Swedish adolescents in relation to socioeconomic conditions. Eur J Clin Nutr 1998, 52:784-789. Johansen A, Rasmussen S, Madsen M: Health behaviour among adolescents in Denmark: influence of school class and individual risk factors. Scand J Public Health 2006, 34:32-40. Meilstrup C, Pedersen Pagh T, Rasmussen M: Social inequality in meal patterns among Danish Schoolchildren: a cross-sectional study. Not published work 2011. Holm L: Måltidet som socialt fællesskab. In Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 1. edition. Edited by Edited by Holm L. København: Munksgaard Danmark; 2003. Neumark-Sztainer D, Larson NI, Fulkerson JA, Eisenberg ME, Story M. Family meals and adolescents: what have we learned from Project EAT (Eating Among Teens)? Public Health Nutr. 2010 Jul;13(7):1113-21.
Referencer Pedersen TP, Holstein BE, Flachs EM, Rasmussen M. Meal frequencies in early adolescence predict meal frequencies in late adolescence and early adulthood. BMC Public Health. 2013 May 4;13:445. Pedersen TP, Meilstrup C, Holstein BE, Rasmussen M. Fruit and vegetable intake is associated with frequency of breakfast, lunch and evening meal: cross-sectional study of 11-, 13-, and 15-year-olds. Int J Behav Nutr Phys Act. 2012 Feb 6;9:9. Pedersen TP, Holstein BE, Krølner R, Ersbøll AK, Jørgensen TS, Aarestrup AK, Utter J, McNaughton SA, Neumark-Stzainer D, Rasmussen M. Lunch frequency among adolescents: associations with sociodemographic factors and school characteristics. Submittet Public Health Nutrition. Currie C et al., eds. Social determinants of health and well-being among young people. Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) study: International report from the 2009/2010 survey. Copenhagen, WHO Regional Office for Europe, 2012 (Health Policy for Children and Adolescents, No. 6). Pearson N, Biddle SJ, Gorely T. Family correlates of breakfast consumption among children and adolescents. A systematic review. Appetite. 2009 Feb;52(1):1-7.