Case: Førtidspension

Case: Førtidspension

Case: Førtidspension Inge er 54 år, bosiddende i Haderslev, og har i de sidste 32 år arbejdet ved Haderslev Kommune som hjemmehjælper. Inge har i ansættelsesperioden specielt de seneste år haft flere perioder med sygemeldinger varierende fra få dage op til 3 uger ad gangen. I de sidste par år har Inge oplevet, at hun er stresset både på arbejde og hjemme, og kravene på arbejde er blevet større, ind i mellem betegner hun dem som urimelige. En dag på arbejde bliver hun overfaldet af en bruger og hun bryder sammen. Hun får straks krisehjælp fra arbejdspladsen, både fra kollegaer, jfr. intern kriseplan og fra psykolog, som arbejdspladsen betaler. Sygemeldingen viser sig i løbet af de første 3 uger at blive af længere varighed. Inge bliver også behandlet hos sin egen læge, der udover den akutte reaktion stiller diagnosen depression og ordinerer medicinsk behandling herfor. Da krisehjælpen hos psykolog ophører, får hun via egen læge henvisning og bevilling til flere samtaler hos psykolog. Sygemelding Efter 3 måneders sygemelding, aftaler Inge i samråd med sin læge, psykolog og beskæftigelsessagsbehandler, at hun forsøger at starte delvis i arbejde med 15 timer pr. uge. Kravet fra psykolog er, at der skal aftales skånehensyn i forbindelse med opstart i arbejde, så hun får en plan med lette besøg, enten hvor hun tager ud selv eller er sammen med kollega. Efter 2 uger må hun igen sygemelde sig fuldtids. Hun konsulterer igen egen læge. Lægen fremsender blanket med forslag til socialmedicinsk samarbejde til Jobcenteret, 1

heraf fremgår, at hun har selvmordstanker, hun kan ikke få hverdagen til at hænge sammen, sover ikke om natten og har besvær med tankemylder. Inge har fået tilbagefald særligt på de psykiske problemer i forbindelse med genoptagelse af arbejdet. Herudover har hun overfor lægen bekræftet, at smerterne fra bevægeapparatet også er blusset op, uanset om hun er i arbejde eller som nu igen, hvor hun er fuldtidssygemeldt. Det fremgår, at Inge i forbindelse med tidligere sygemeldinger har fået behandlinger både hos fysioterapeut og kiropraktor, samt at hun er flittig til at lave sine øvelser. Egen læge vil henvise hende til psykiater og nærmere udredning for smerterne i bevægeapparatet. Egen læge skriver, at man skal være opmærksom på, om Inge kan komme tilbage til sit nuværende arbejde, særligt på grund af de psykiske problemer. 2

Indkaldelse til opfølgning Beskæftigelsessagsbehandler indkalder Inge til opfølgning. Inge vejledes om mulighederne for støtte til at opnå anden beskæftigelse og sagsbehandlings-kravene i forbindelse med afklaring og dokumentation før der kan træffes afgørelse. Det aftales, at de sammen påbegynder udarbejdelse af ressourceprofil, at Inge løbende orienterer beskæftigelsessagsbehandler om tider for og resultat af undersøgelser og behandling. Sagen kategoriseres som 2 fordi arbejdsevnen skønnes truet. Som Inge har det nu, er hun ikke i stand til at deltage i aktivt tilbud. Ved opfølgning 4 uger senere, fortæller Inge, at hun har været til røntgen og er indkaldt til samtale på ortopædkirurgisk afdeling om 14 dage. Jobcentret anmoder om statusattest fra ortopædkirurgisk afdeling. Ressourceprofilen har Inge fået tilsendt til kommentarer før samtalen og den gennemgås ved samtalen. 4 Uger senere Ved opfølgning 4 uger senere er statusattesten ikke modtaget. Inge har det stadig psykisk dårligt, er nu i samtaleforløb hos psykiater og ordineret anden medicin for depression. Inge anmodes om, at afklare med psykiater, om hun ikke kan deltage i aktivt tilbud særligt for sygemeldte med psykiske problemer. Ved opfølgning 4 uger senere er statusattesten fra ortopædisk afdeling modtaget. Det fremgår, at Inges ryg, skuldre og begge arme er nedslidt. 3

Der kan ikke peges på behandling udover smertestillende medicin og fortsat at lave øvelser, som hun gør i forvejen. Inge fortæller, at psykiateren støtter, at hun deltager i aktivt tilbud men højest 2 dage pr uge og i 2 timer ad gangen. Inge fortæller også, at psykiateren har sagt, at han er bekymret for, om hun kan helbredes for sine symptomer. Sagen sendes til lægekonsulent til udtalelse og vurdering. Lægekonsulenten tilråder, at vi afventer næste opfølgning, hvordan Inge klarer deltagelse i det aktive tilbud, virkning af ændret medicinering og om samtaler hos psykiater giver positivt resultat. Inge har nu været på sygedagpenge i 7 måneder. Til næste opfølgning 4 uger efter, som klares pr. telefon, fordi Inge er i tilbud, fortæller Inge, at hun deltager i det aktive tilbud men får ikke ret meget ud af det, udover at hun bliver mere træt. Hun har været hos egen læge, men blodtryk og andre prøver er i orden. Inge oplyser, at psykiater har oplyst, at depressionsmedicin virker, som den skal, og der fortsat er behov for samtaler og konsultation hos psykiater. Inge tror hun fejler noget psykisk alvorligt men kan ikke forklare det nærmere. Ressourceprofilen opdateres og det aftales, at hun fortsætter i det aktive tilbud. Samtidig aftales, at der anmodes om psykiatrisk speciallægeerklæring. Der spørges særligt ind til diagnose, dennes betydning for fremtidig arbejdsevne og indlæringsevne i forhold til eventuelt jobskifte. Ved næste opfølgning er Inge fortsat i tilbud, hun har været til den psykiatriske undersøgelse men erklæringen er ikke modtaget. Hun fortsætter i tilbud 4

og vil blive kontaktet, når den psykiatriske speciallægeerklæring er modtaget. Har nu modtaget sygedagpenge i 9 måneder. Ugen efter modtages den psykiatriske -speciallægeerklæring. Af erklæringen fremgår, at Inge har et kronisk belastningssyndrom og en moderat depression. Hun har daglige flash backs. Hun kan ikke koncentrere sig, og vil få indlæringsproblemer ved oplæring til nyt job. Prognosen er dårlig, fordi den gennemførte behandling har haft ringe effekt. Beskæftigelsessagsbehandleren anmoder om status hos egen læge, for at få oplyst, om der helbredsmæssigt er andre forhold end det oplyste med bevægeapparatet og den psykiske sygdom. Statusattest fra egen læge modtages ugen efter. Der er ikke nye oplysninger i sagen. De lægelige oplysninger samt ressource-profilen sendes til lægekonsulenten. Lægekonsulenten vurderer, at sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, at det fremgår af de lægelige oplysninger, at Inge lider af kroniske sygdomme, som der ikke er yderligere behandlingsmuligheder for. Lægekonsulenten udtaler, at der er god sammenhæng mellem Inges psykiatriske diagnose og hendes problemer med at koncentrere sig og dermed indlæringsevne. Lægekonsulenten bekræfter, at der tale om meget invaliderende lidelse og der er belæg for, at arbejdsevnen kan ophøre på grund af de psykiske sygdomme. 5

Aktiv tilbud Beskæftigelsessagsbehandleren aftaler med Inge, at de holder fælles opfølgning med kontaktperson i det aktive tilbud. Her bekræftes, at Inge i perioden i tilbuddet ikke har fået det bedre. Inge virker træt, har ingen initiativ og ikke glæde ved at være sammen med de andre og deltager ikke de kreative tilbud, selvom det tidligere har haft hendes interesse. Hun møder stabilt, fordi hendes familie siger, at hun skal og hun prøver at forstå, at det er det rigtige for hende, hun prøver at efterleve de redskaber, som hun lærer om i det aktive tilbud. Inge siger, at hun må erkende, at hun må gøre noget for at forbedre sin livskvalitet. Beskæftigelsessagsbehandleren konstaterer, at der er overensstemmelse med det oplyste fra det aktive tilbud og de lægelige oplysninger og vurderer, at yderligere arbejdsprøvning ikke er nødvendig, det er tilstrækkelig dokumenteret, at Inges tilstand er varig og at hun ikke har nogen arbejdsevne. 6

Sammen med næste lovpligtige opfølgning opdaterer beskæftigelsessagsbehandleren sammen med Inge ressourceprofilen. Inge tilkendegiver, at hun vil medvirke ved at hendes sag oplyses til indstilling om førtidspension. Hun er i mellemtiden blevet opsagt fra sit job i hjemmeplejen. Siger hun har fået en god behandling hele vejen igennem men at hun alligevel ikke forstår, hvordan det kunne gå hende sådan. Redegørelse Beskæftigelsessagsbehandleren beskriver sagen i en redegørelse, som pensionsloven kræver og sammen med Inge udfyldes skema med nødvendige faktuelle oplysninger om statsborgerskab, forsørgerpligter m.v. Sagen fremsendes nu fra Jobcenter til pensionsnævnet med indstilling om, at der påbegyndes sag om førtidspension. Jobcenteret må ikke træffe afgørelse 7

efter pensionsloven. Ifølge lov om aktiv beskæftigelsesindsats er pensionsloven ikke Jobcenterets kompetenceområde. Inge fortsætter i det aktive tilbud. Hun siger ja til at blive henvist til afdelingen for voksne med særlige handicap med henblik på at få bevilget støtte efter serviceloven, eventuelt i form af støtte- og kontaktperson, tilbud på værested el.lign. Dagpengesagen kategoriseres som 3 langvarig sag, hvor diagnosen er klar og den lovpligtige opfølgning er først om 3 måneder. Sekretæren i pensionsnævnet opretter sag på borgeren i Acadre, som er et dokumenthåndteringssystem. Til sagen indskannes de papirer, som er nødvendige for pensionssagen. Sagen behandles ugen efter på pensionsnævnsmøde. Pensionsnævnet træffer afgørelse om at Inges sag overgår til behandling efter pensionslovens regler. Det er ifølge loven en selvstændig afgørelse, som Inge modtager skriftlig. Hun tilbydes, som loven foreskriver, foretræde for Pensionsnævnet, før den endelige afgørelse træffes. Pensionsnævnet noterer i sagen angående afgørelse, brev til Inge og fristen for tilbagemelding angående foretræde. Notatet sendes samtidig som orientering via journalsystemet til beskæftigelsessagsbehandleren. Inge har allerede haft ringet til beskæftigelsessagsbehandleren og spurgt til afgørelsen. Da hun modtager brevet ringer hun igen til beskæftigelsessagsbehandleren og bliver igen vejledt om, hvordan sagsgangen er og hvem der kan træffe hvilke afgørelser. Inge meddeler pensionsnævnet, at hun ikke ønsker foretræde. Sagen sættes på dagsorden til næste møde i pensionsnævnet denne gang for at blive tilkendt. 8

Tilkendelse af førtidspension På mødet træffer pensionsnævnet afgørelse om at Inge tilkendes førtidspension gældende fra næste den første, som loven foreskriver. Inge modtager et brev med denne afgørelse. I brevet ligger et skema, som hun skal udfylde og aflevere til Borgerservice. Pensionsnævnet sender underskreven genpart af tilkendelsen til Pensionskontoret i Borgerservice, noterer i journalsystemet angående afgørelse, breve m.v. og samtidig sendes meddelelse via journalsystemet til Jobcenteret og sagen sendes retur til beskæftigelsessagsbehandleren. Beskæftigelsessagsbehandleren giver via journalsystemet besked til ydelseskontoret, om at sagen stopper med udgangen af måneden, indberetter sagen til den sociale ankestyrelse og rydder op i sagen for diverse notater, kopier m.v. inden den sendes i arkivet. Borgerservice har de nødvendige dokumenter fra Jobcenteret i den elektroniske sag. Inges fremtidige kontakt angående sin pension og diverse blanketter til forsikringsselskab mv. er til Borgerservice. Hvis hun skal søge om enkeltydelser til eksempelvis en varmeefterregning vil det være på ydelseskontoret. Skånejob Det kan tænkes, at hun efter en årrække med støtte- og kontaktperson og tilbud om værested bliver i stand til at honorere kravene i et skånejob, som efter lovgivningen er en ansættelse for en førtidspensionist med løntilskud. Eksempelvis 2 dage i ugen af 3 timer med udpakning af varer i en hobbybutik. Hun kan ikke være alene i butikken eller have kontakt med kunderne og derfor ikke tjene en ordinær løn. Hun vil så igen få hjælp fra Jobcenteret med bevilling og aftaler i forbindelse med skånejobbet. 9

Denne case beskriver en vej frem til førtidspension. Der kunne have været sag, hvor borgeren henvender sig uden at få ydelse herfra i forvejen. Eksempelvis en selvstændig, der har andre til at udføre sine opgaver og som arbejder få timer i virksomheden, og ikke vil medvirke i sagsopfølgning på en sygedagpengesag. Inge kunne også have ønsket sin sag behandlet på det foreliggende, hvilket oftest fører til et afslag, fordi sagen så behandles på det foreliggende, det vil sige, der indhentes ikke nye oplysninger, og hvis sagen så ikke er tilstrækkelig dokumenteret, vil det medføre et afslag. Lægekonsulenten udtaler sig på baggrund af de oplysninger, som der i sagen. Der udarbejdes ressourceprofil og redegørelse. Denne sagsgang hindrer ikke at kommunen, hvis sagen synes oplagt, samtidig indhenter den nødvendige dokumentation, så der efterfølgende kan gennemføres sagsbehandling, der berettiger til førtidspension. Det er også mere hovedreglen end undtagelsen, at der i sager om førtidspension har fundet arbejdsprøvning sted udover, hvad der kan hentes fra genoptagelse af arbejde med skånehensyn, og anden afklaring i forløbet. 10

11 Erhvervs- og Borgerservice Haderslev Kommune Østergade 48 6100 Haderslev