en mobil applikation University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E10V, Modul 14, 7 semester Vejleder: Tine Bieber Lunn Fagligvejleder: Tina Helle Afleveret: 04. juni 2013 Opgavens omfang i form af antal tegn inkl. mellemrum: 50.608 Lavet af: Yvonne Møller Nielsen Rikke Kejser Olsen Katrine Mark Abildgaard Kate Søgaard Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af 30.06.2006. Billedkilde: www.colourbox.dk
Indholdsfortegnelse Forfatteransvar... 4 Forord... 6 1.0 Resumé... 7 2.0 Abstract... 9 3.0 Problembaggrund... 11 3.1 Problemformulering... 12 3.2 Formål... 13 3.3 Begrebsafklaring af problemformulering... 13 4.0 Teori... 14 4.1 Usability som begreb... 14 4.2 Person Environment Occupation modellen... 15 5.0 Metode... 17 5.1 Design... 17 5.2 Usability test... 18 5.3 Indsamling af borgere... 18 5.4 Aktiviteter til MOBI:DO... 19 5.4 Procedure for testen... 20 5.5 Dataindsamling... 22 5.5.1 Observationsskema... 22 5.6 Bias... 23 5.7 Pilottest... 23 5.8 Databearbejdning... 24 5.9 Litteratursøgning... 24 5.10 Etik... 25 6.0 Resultater... 26 7.0 Diskussion... 27 7.1 Diskussion af resultater... 27 7.2 Diskussion af styrker og svagheder af undersøgelsen... 27 7.3 Diskussion af usability test som metode... 28 7.4 Diskussion af ergoterapeutisk relevans... 28 8.0 Konklusion... 30 Side 2 af 72
9.0 Perspektivering... 31 9.1 Videre undersøgelser... 31 9.2 Udfordringer observeret ved MOBI:DO... 32 9.3 Videreformidling af undersøgelsen... 33 10.0 Referenceliste... 34 Bilagsliste... 37 Side 3 af 72
Forfatteransvar Ansvarsområde Kate Yvonne Katrine Rikke Resumé X X X X Abstract X X X X Problembaggrund X X X X Problemformulering X X X X Formål X X X X Begrebsafklaring af X X X X problemformulering Teori Usability som begreb X Person Environment X Occupation (PEO modellen) Metode Design X Usability test X Indsamling af borgere X Aktiviteter til MOBI:DO X Procedure for testen X X X X Dataindsamling X Observationsskema X X X X Bias X Pilottest X Databearbejdning X X Litteratursøgning X X X X Etisk X Resultater X X X X Diskussion Diskussion af resultater X X X X Diskussion af styrker og X X X X svagheder af undersøgelsen Diskussion af usability test som metode X X X X Side 4 af 72
Diskussion af X X X X ergoterapeutisk relevans Konklusion X X X X Perspektivering Videre undersøgelser X X X X Udfordringer observeret ved X X X X MOBI:DO Videreformidling af undersøgelsen X X X X Side 5 af 72
Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af en gruppe studerende fra University College Nordjylland, ergoterapeutuddannelsen. Undersøgelsen er et resultat af et samarbejde mellem alle gruppens medlemmer og alle i gruppen er ansvarlige for den samlede opgaven. Aalborg d. 4. juni 2013 Rikke Kejser Katrine Abildgaard Yvonne Nielsen Kate Søgaard Side 6 af 72
1.0 Resumé Titel: - en mobil applikation Problembaggrund: Det fremgår af HMI, at velfærdsteknologiske hjælpemidler kan være med til at skabe en tryg hverdag for borgere. I dag er der mulighed for at få mange forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler. Det viser sig dog, at hjælpemidlerne sjældent bliver anvendeligheds testet, inden de bliver udleveret. Når der kommer et nyt og utestet hjælpemiddel på markedet, som det velfærdsteknologiske hjælpemiddel MOBI:DO, der viser et potentiale for at blive implementeret i den ergoterapeutiske praksis, er det vigtigt at få dokumentation for at det virker. MOBI:DO findes på HMI s og Curaga s hjemmeside som et velfærdsteknologisk hjælpemiddel, der kan hjælpe borgere med kognitive vanskeligheder til at skabe en nemmere hverdag. Den velfærdsteknologiske mobilapplikation, MOBI:DO, undersøges ved hjælp af en usability test, som fokuserer på hjælpemidlers udfordringer. Generelt set bruges en usability test til at identificere produkters anvendelighed og mulige problematikker. Problemformulering: Kan det velfærdsteknologiske hjælpemiddel MOBI:DO anvendes af borgere med kognitive vanskeligheder i gennemførelsen af aktiviteter Metode Der er foretaget en kvantitativ undersøgelse baseret på en usability test, hvor anvendeligheden af den mobile applikation, MOBI:DO, er observeret i to udvalgte aktiviteter med et studiespecifikt observationsskema. I testen deltog 6 borgere med kognitive vanskeligheder i alderen 35-65 år. Applikationen blev downloadet og aktiveret af observatørerne. Derefter blev koderne til mobilapplikationen, der skulle guide borgeren gennem aktiviteterne, udleveret. Resultater Undersøgelsen viser, at nogle handlinger giver markante udfordringer i forhold til anvendeligheden, mens andre handlinger er markant bedre. I fire ud af syv handlinger er der flertal af scorerne godt og mindre godt hos borgerne. Side 7 af 72
Konklusion Der er en indikation for, at det velfærdsteknologiske hjælpemiddel, MOBI:DO, kan anvendes af borgere med kognitive vanskeligheder til at gennemføre en aktivitet, hvis MOBI:DO er installeret på deres smartphone/tablet, og de får udleveret de aktuelle QR-koder til aktiviteten. Perspektivering Denne undersøgelse ligger op til videre forskning omkring MOBI:DO s anvendelighed, ud fra en fuld usability test, hvor der testes på både effectivitiveness, efficiency og satisfaction. Herudover kan det være interessant, at undersøge effekten af MOBI:DO. Søgeord Ergoterapi, velfærdsteknologi, MOBI:DO, Usability test og kognitive vanskeligheder Side 8 af 72
2.0 Abstract Title Usability test of MOBI:DO - a mobile application Background According to the assistive institute (HMI) welfare technology aids can help create a safe everyday life for citizens. Nowadays it is possible to get many different welfare technology aids, however, it turns out, that these aids haven't been tested for usability before they are being handed out. When there is a new and untested aid on the market, such as MOBI:DO, which shows a potential, to be implemented in Occupational Therapy practice, it's therefore important to get documentation that MOBI:DO works. This aid is already located on the website of HMI's and Curaga, as a technological welfare aid, which can help people with cognitive difficulties to facilitate their life. The mobile application MOBI: DO, is tested by a usability test, which focuses on the challenges an aid can have. Generally usability test is used to identify the products usability and possible issues. Problem statement Can the welfare technological aid MOBI: DO be used by people with cognitive difficulties in implementation of activities. Method This is a quantitative study based on a usability test, where the usability of the mobile application MOBI: DO is observed on two selected activities, with a study specific observation schedule. In this test 6 people with cognitive difficulties participated, between the ages of 35-65 years. The application was downloaded and activated by the observers. Thereafter the codes which underlies the activities, were handed to the citizens, so that MOBI:DO can guide the citizen through the activities. Results This study shows that some actions provide significant challenges in terms of usability, while other actions are significantly better. In four out of seven actions, the majority of the citizens scored "good" and "less good". Side 9 af 72
Conclusion There is an indication, that the welfare technological aid MOBI: DO can be used by people with cognitive difficulties to complete an activity, if MOBI: DO is installed on their smartphone/tablet, and the citizens are supplied with the actual QR-codes for the activity. Perspective This study provides for further research into MOBI: DO's usability, based on a full usability test, which tests both: effectiveness, efficiency and satisfaction. Additionally, it can be interesting, for future studies to explore the effect of MOBI: DO. Keywords Occupational therapy, technology, usability testing, MOBI:DO and cognitive diffuculties. Side 10 af 72
3.0 Problembaggrund Prøv at forestille dig at en applikation (app) til din smartphone, vil kunne hjælpe dig til at udføre dine aktiviteter, uanset om der er tale om huslige, arbejdsrelaterede eller fritidsaktiviteter. Aktiviteter som du engang udførte uden at tænke over det, men som nu er vanskeligere for dig at udføre. I dag har hver dansker i snit 1,48 mobilabonnementer og tallet er stigende (1). En undersøgelse fra FDB viser, at tre ud af fem voksne danskere har en smartphone, og en ud af fem har en tablet. Det er ikke kun smartphones, vi er vilde efter, undersøgelsen viser også, at vi danskere er glade for at anvende apps, og hver femte downloader apps en gang om ugen eller oftere (2). I dag anvendes smartphones og tablets ikke kun til at sende sms og ringe rundt til familie og venner. En smartphone kan anvendes som et velfærdsteknologisk hjælpemiddel, der kan hjælpe os i vores hverdag med at holde styr på aftaler, indkøbslister og andet ved hjælp af app s. (3) Hjælpemiddel instituttet (HMI) beskriver velfærdsteknologiske hjælpemidler som værende en hjælp for borgere med forskellige funktionsnedsættelser til at blive mere selvhjulpne. Velfærdsteknologiske hjælpemidler kan være med til at skabe en mere tryg og sikker dagligdag for borgeren (4) og kan findes i mange varianter. Velfærdsteknologiske hjælpemidler kan bruges af forskellige borgere med både fysiske- og psykiske vanskeligheder, men der bør overvejes, hvilke hjælpemidler der er mest relevante for den enkelte borger og dennes situation. (5) Der er hjælpemidler, der kan hjælpe dig til at holde balancen, når du går, og der er apparater, der kan tage det "tunge'' arbejde - som robotstøvsugeren. Når vi taler om velfærdsteknologi, er det teknologi, der er med til at fremme borgerens tryghed, sikkerhed, sociale situation og ikke mindst forbedre borgerens dagligdag ved at gøre dem mere selvhjulpne. (6) Som ergoterapeut er en af vores spidskompetencer, at finde relevante hjælpemidler til den enkelte borger, for at øge deres mulighed for at blive så selvhjulpen som muligt (7). Ergoterapeuter hjælper borgeren med at fokusere på deres styrker uanset funktionsniveau og hjælpemidlet som skal give borgeren succesoplevelser. Derfor er det vigtigt og relevant, at et hjælpemiddel testes for anvendeligheden og effekt, før det udleveres til borgeren. (8) Desværre mangler mange hjælpemidler indenfor hjælpemiddelområdet evidens, og som ergoterapeut risikerer man ofte, at det kan være nødvendigt at bruge sin dømmekraft i forhold til implementering af hjælpemidler. Ergoterapeuter skal tage stilling til, hvorvidt hjælpemidlet reelt set er anvendeligt og har en fremmende effekt for borgerens Side 11 af 72
aktivitetsudførelse. (9) Hjælpemiddelinstituttet har lavet en redegørelse, der generelt viser, at der er behov for udvikling og forskning på hjælpemiddelområdet, især på områderne effekt af hjælpemidlet og borgerens accept af at anvende hjælpemidlet (10). Der er forskel på, hvilken slags hjælpemidler den enkelte borger har behov for, afhængig af borgerens problematikker. Ved kognitive vanskeligheder beskriver neuropsykologen Henrik Valentin Mortensen, at vanskelighederne viser sig ved forskellige problematikker, såsom koncentration, hukommelse, planlægning og problemløsningsproblemer. (11) Kognitive vanskeligheder kan opstå ved diagnosetyper som: ADHD, apopleksi og demens. (12) Virksomheden Curaga Inventing Selfware (Curaga), har udviklet applikationshjælpemidlet MOBI:DO The Mobile Selfassistant (MOBI:DO), der fokuserer på at hjælpe borgere der har behov for struktur og støtte til at udføre aktiviteter. Curaga blev etableret i 2011 af 3 ingeniører. Firmaet ønsker at være førende inden for velfærdsteknologiske hjælpemidler, som skal være med til at gøre hverdagen lettere for borgere med kognitive vanskeligheder og handicaps. MOBI:DO er udviklet til at skabe et større overblik og hjælpe med at genskabe tabte rutiner. Her kan hjælpemidlet MOBI:DO støtte ved at anvise, hvordan opgaven er struktureret samt fortælle borgeren, hvornår aktiviteten skal sættes i gang og er færdig. (13) Hverken gennem vores litteratursøgning (Bilag 1) eller på Curagas hjemmeside har det været muligt at finde artikler eller anden dokumentation, hvor det er undersøgt, om MOBI:DO kan anvendes. Der er dog en undersøgelse fra Sverige, der viser, at personer med hukommelsesbesvær efter hjerneskade kan lære at anvende elektroniske hjælpemidler. (14) Når der er udviklet et nyt produkt som et velfærdsteknologisk hjælpemiddel, er det vigtigt at undersøge om hjælpemidlet kan anvendes af den målgruppe, det er udviklet til. En billig og anerkendt metode til at undersøge anvendeligheden af et hjælpemiddel er at lave en usability test. Usability test er udviklet til at kunne identificere produkters anvendelighed og eventuelle problematikker. (15) Da der ikke er undersøgelser, der viser, om MOBI:DO kan anvendes af borgere med kognitive vanskeligheder, kan det som ergoterapeut være relevant at undersøge, om denne nye app kan anvendes i interventionen hos borgere med kognitive vanskeligheder. 3.1 Problemformulering Kan det velfærdsteknologiske hjælpemiddel MOBI:DO anvendes af borgere med kognitive vanskeligheder i gennemførelsen af aktiviteter. Side 12 af 72
3.2 Formål Der er flere definitioner på usability. Den mest anvendte er International Standard Organisation (ISO) (16), der beskriver usability med tre dimensioner: effectiveness og efficiency, der er objektive og satisfaction, der er subjektiv. Da vi er interesseret i at undersøge anvendeligheden af mobil applikation MOBI:DO på et objektivt niveau, er denne undersøgelse baseret på effectiviness og efficiency. Da MOBI:DO er udviklet til at kunne anvendes i alle aktiviteter, vil testen foregå ved at MOBI:DO anvendes i aktivitet. Problemformuleringen er begrebsafklaret i tabel 1. 3.3 Begrebsafklaring af problemformulering Velfærdsteknologisk hjælpemiddel MOBI:DO Teknologiske løsninger og intelligente systemer, der bliver brugt af funktionsnedsatte borgere. Velfærdsteknologi er teknologi og ydelser, der er arbejdskraftbesparende og øger kvaliteten af ydelsen. Ofte er der tale om teknologi og service, der er med til at hjælpe indenfor social og sundhedsområdet. Velfærdsteknologi kan anvendes af både professionelle (ansatte i social og sundhedsvæsenet), borgere med funktionsnedsættelser og borgere uden. (17) En mobilapp, der er udviklet med tanke på at forbedre dagligdagen for borgere med kognitive vanskeligheder. MOBI:DO kan anvendes på smartphones og tablets. MOBI:DO virker ved, at der udarbejdes en liste over de delhandlinger, der findes i aktiviteten. Delhandlingerne specificeres til den enkelte borger, fordi borgerne er forskellige og har behov for forskellig guiding. Listen ligger til grund for en QR-kode, som scannes med smartphonen/tableten. QR-koden er udarbejdet i MOBI:DO make, som er et program på Curaga s hjemmeside og en app til tablets. Heri udarbejdes listerne til aktiviteterne. Når borgeren skal udføre aktiviteten, aktiveres MOBI:DO's scannerprogram og QRkoden scannes, hvorefter borgeren bliver guidet igennem alle delaktiviteterne i udførelsen af aktiviteten på deres smartphone/tablet. (13) Der er indhentet samtykkeerklæring fra Curaga, til at måtte anvende QR-koderne (Bilag 2). Side 13 af 72
Anvende Anvendeligheden er set gennem usability test, hvor man tester et produkts anvendelighed. Ved anvendelighed ser man på, om produktet er praktisk anvendeligt for målgruppen, og om det egner sig til det specifikke formål (18). Borgere Borgerne bliver defineret i vores in- og eksklusionskriterier Kognitive Kognitive vanskeligheder i form af hukommelsesbesvær, logisk vanskeligheder tænkning og struktur, som at have svært ved at opsætte mål, udarbejde planer og udføre disse planer for at opnå det ønskede mål. (12) Gennemfører en At borgerne starter på en aktivitet og udfører alle delaktiviteter frem til aktivitet afslutningen af aktiviteten. Aktivitet defineres som de personlige, huslige, arbejds- og fritidsaktiviteter, der jævnligt udføres (19). Tabel 1 Begrebsafklaring af problemformulering 4.0 Teori I dette afsnit gennemgår vi den relevante teoretiske baggrund for undersøgelsen. Vi vil beskrive usability som begreb og Person-Environment-Occupation modellen (PEO modellen) 4.1 Usability som begreb Usability er en metode, hvorpå man kan undersøge anvendeligheden af et produkt som teknologiske apparater og velfærdsteknologiske hjælpemidler. Hertil findes der flere metoder der kan anvendes når man skal usability teste et produkt eller hjælpemiddel. Man kan bruge tænke højt metoden, laboratorie metoden og field test metoden. Sidst nævnte metode anvendes ofte når et produkt som mobiltelefoner eller apps skal usability testes. (15) For at opnår størst udbytte af usability bør man gøre det så tidligt i processen som muligt, hvilket kan gøres ved at teste på en prototype eller tidlig udgave af produktet. (15) Når man undersøger med usability får man ingen direkte forbedringer, men det kan være en indikation til vanskeligheder hvorved et hjælpemiddel og produkt kan forbedres. Ved usabilty findes der flere definitioner på begrebet usability, men vi vælger at anvende ISO definition, da den er international klassificeret. Her defineres Usability som: The extent to which a product can be used by specified users to achieve specified goals with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use. (16) Side 14 af 72
Usability kan måles før, under og efter produktets lancering, hvilket gør, at man kan komme hele vejen rundt om produktet som helhed. Dette kan fx være, om det er let at anvende for målgruppen, om man ønsker at benytte sig af i det daglige, og om det er et pænt design. (20) Som nævnt tidligere har vi valgt at undersøge to af dimensionerne: effectiveness og efficiency. Effectiveness defineres ifølge ISO som: Can users complete tasks, achieve goals with the product, i.e. do what they want to do? (16) Effectiveness, oversætter vi til det danske ord effektivitet. Dermed mener vi, at effektiviteten er et udtryk for, hvor effektivt borgerne anvender MOBI:DO i aktivitet. Her kan vi kigge efter, om borgerne kan starte programmet op, om de har flere tryk end nødvendigt, om de registrerer alarmer, om teksten skal genlæses, om borgerne springer delaktiviteter over og om, borgerne bringer MOBI:DO med sig rundt til de forskellige arbejdsområder. (15) ISO definerer efficiency som: How much effort do users require to do this? (16) Vi oversætter efficiency, til det danske ord anstrengelse, der beskriver de ressourcer, borgerne lægger i anvendelsen af MOBI:DO gennem aktiviteten. Dette kan eksempelvis måles ved, om borgerne giver udtryk for irritation samt stiller spørgsmål under aktiviteten. (15) 4.2 Person Environment Occupation modellen PEO-modellen tager udgangspunkt i et holistisk synspunkt, hvilket betyder at den er helhedsorienteret og dermed ikke kun beskriver, hvad aktivitetsudførelse er, men også hvad der er med til at skabe og påvirke aktivitetsudførelse. Modellen illustrerer de tre komponenter person, omgivelser og aktivitetsdeltagelse, der påvirker og skaber aktivitetsudførelsen for en borger. (19) Interaktionen mellem komponenterne ændres over tid og overlappet øges og mindskes i processen (Figur 1). Side 15 af 72
Figur 1 - Figur 2 PEO-modellen frit efter Task analysis An individuel and Population Approach. Personkomponenten defineres som en unik person, der har forskellige roller. Disse roller er dynamiske og forandres gennem livet, og deres vigtighed ændres. Personen ses holistisk som et samspil af tanke, krop og spiritualitet. Enhver person formes af det liv, der leves i den kultur, de vokser op i. (21) Omgivelser omfatter de fysiske og sociale omgivelser, som borgeren befinder sig i, når aktiviteten udføres. Omgivelserne er ikke statiske, de kan influere på aktivitetsudførelsen både i positiv og i negativ retning, og det anses lettere at ændre på omgivelserne end på personen. Aktiviteter er de: personlige, huslige, arbejds- og fritidsaktiviteter borgeren deltager i. Det er aktiviteter, der er vigtige i forhold til personens roller og miljø, de er nødvendige og alsidige i forhold til at leve livet. (22) Aktivitetsudførelsen er det overlap, der opstår ved interaktion mellem person-aktivitetomgivelser. (21) PEO-modellen giver fire interaktionsmuligheder: person-omgivelser, person-aktivitet, aktivitet-omgivelser og person-aktivitet-omgivelser (aktivitetsudførelse). Interaktionens omfang varierer alt efter graden af overensstemmelse mellem komponenterne (kaldet fit). Når der er ringe fit i en af de fire interaktioner, er der aktivitetsmæssige udfordringer. Forståelsen af interaktionen mellem person-aktivitet-omgivelser, giver mulighed for at finde kilden/kilderne til udfordringerne og dermed finde løsninger, der muliggør optimal aktivitetsudførelse. (23) Side 16 af 72
Komponenterne kan have både negativ og positiv indflydelse på aktivitetsudførelsen. De kan anskues hver for sig, men de vil ofte have en vis indflydelse på hinanden. Ændres noget i borgerens omgivelser, kan det have betydning for både aktiviteten og personen. (24) Men ud fra dette kan man se, at hvor godt en borgers dagligdag fungerer, afhænger af hvor godt samspillet mellem borgerens omgivelser, person og aktivitetsdeltagelse er. (24) Usability lægger op til at man undersøger et samspil mellem et produkt og de brugere produktet er tiltænkt i de omgivelser det skal anvendes. Fordelen ved at usability teste på samspillet mellem mennesker og produkter, er at vi mennesker ofte følger indlærte mønstre, hvilket kan give observatørerne/testerne en øget mulighed for at generalisere produktets usability. Problemet ved generalisere ud fra menneskers mønstre, kan være at de antagende mønstre ikke kendes til fulde, samt menneskers adfærd påvirkes ofte af omgivelserne man befinder sig i. Et sidste problem der kan opstå ved generalisering på baggrund af menneskers mønstre, kan være at vores adfærd ofte præges af de forventninger vi stiller til os selv. (15) Både PEO og usability som begreb, bygger på omgivelserne, personen og aktiviteten i dynamisk samspil.(19) Vi har derfor valgt at placere MOBI:DO i aktivitetskomponenten, da den kan kompenserer for manglende kognitive vanskeligheder og er udviklet til at kunne bruges i alle aktiviteter uanset, hvor aktiviteten udføres. 5.0 Metode I dette afsnit vil vi præsentere vores metodiske overvejelser omkring vores undersøgelse. Indledningsvis beskrives blandt andet design, undersøgelsesmetode, indsamling af borgere, proceduren af testen, dataindsamling og bearbejdning samt etiske overvejelser. 5.1 Design For at undersøge om MOBI:DO kan anvendes af borgere med kognitive vanskeligheder vælges den kvantitative metode. Med denne metode opnås empiriske målbare data. (25) Anvendeligheden testes med en assesment test, som er en af de mest almindelige typer af usability tests. (20) Side 17 af 72
5.2 Usability test Usability test er en undersøgelsesmetode, hvor man på en systematisk og struktureret måde tester, om et hjælpemiddel er let eller svært at anvende. Dette gøres ved at indsamle specifikke informationer omkring et hjælpemiddels problematikker, gennem interview, spørgeskema eller observationer. Et af formålene med usability test er at identificere og rette problematikker af et produkt for at sikre, at det er let anvendeligt for den tiltænkte målgruppe. (20) I følge bogen Handbook of usabiliyt testing, how to plan, design and conduct effective test, er der en vis struktur, der skal følges, kaldet en testplan (Bilag 3). I denne undersøgelse er der udarbejdet en testplan, der skal hjælpe observatørerne til at handle ens i tilfælde af uforudsete hændelser, såsom hvis borgeren henvender sig til observatørerne under testen, telefonen ringer og lignende. Testplanen er beskrevet, så andre vil kunne gennemføre usability testen ved blot at læse testplanen og anvende det udarbejdede studiespecifikke observationsskema (observationsskema).(bilag 4)(20) 5.3 Indsamling af borgere For at indsamle borgerne til testen, er der taget kontakt til forskellige organisationer, foreninger, kommunale genoptræningscentre og sociale netværk. Kontakten med stederne, er sket via mails og telefonsamtaler. Dette vil give dem tid til at undersøge mulige borgere, der kunne passe til testen samt for at forstyrre mindst muligt i kontaktpersonernes arbejde. Borgerne der udvælges sker på baggrund af undersøgelsens problemformulering og andre relevante kriterier. (Tabel 2) Inklusion Der skal være kognitive vanskeligheder Være i alderen 35-65 år Skal bo i egen bolig Skal kunne læse Tabel 2 Inklusion- og eksklusions kriterier (26) Tabel 3 Inklusion- og eksklusions kriterier Inklusionskriterier: Eksklusion Målgruppen er udvalgt på baggrund af, at MOBI:DO primært er udviklet til borgere med kognitive vanskeligheder (13). Alderen 35-65 år er valgt, da en undersøgelse viser, at der i aldersgruppen 35-54 år er der 65 % der har en smartphone, og i aldersgruppen 55-74 har 35 % en smartphone (2). Et kriterium for borgerne er, at de skal bo i egen bolig, da MOBI:DO lægger op, til at den skal anvendes i vante omgivelser (13). Må ikke have anvendt MOBI:DO tidligere Man ikke har kendskab til eller ejer en smartphone/tablets Desuden er det en forudsætning for at kunne deltage i denne test, at borgeren kan læse. Side 18 af 72
Eksklusionskriterier: Da der ikke ønskes en eventuel skævvridning i testen, må borgerne ikke have haft kendskab til MOBI:DO. Da MOBI:DO skal installeres på en smartphone/tablet, er det et krav at borgerne ejer en af disse. Borgerne, der er udvalgt til at deltage i testen, er kontaktet som privatpersoner gennem ovenstående fora. Dette er valgt for at besvære kontaktstederne mindst muligt. I denne undersøgelse er der udvalgt 6 borgere til testen, da et studie viser at man ved 4-5 testpersoner afslører ca. 80 % af de usability problemer, der kan være ved et produkt. (27) Et andet studie viser, at 5 testpersoner kun afslører ca. 35 % af problematikkerne, men samtidig har det fundet belæg for, at størrelsen af sample afhænger af testtypen. Det vil sige, at da testen lægger op til konkrete svarmuligheder, hvor der ikke skal tages personlige beslutninger, kan man klare sig med et mindre sample. (28) Borgerne i vores test skal ikke foretage nogen beslutninger, men skal derimod følge en fastlagt instruktion af udvalgte aktiviteter. Derfor vurderer vi, at der kan opnås valide resultater ved at teste MOBI:DO s anvendelighed på 6 borgere. 5.4 Aktiviteter til MOBI:DO For at gøre undersøgelsens data så reliable som muligt, hentes der støtte i det standardiserede undersøgelsesredskab Assesment of Motor and Process Skills (AMPS). Undersøgelser af Kirkley og Fisher har vist, at pålidelighedskoefficienten ved udførelsen af en opgave er mindre end ved at lave to opgaver. (29) Derfor vælges der, at borgerne skal udføre to aktiviteter med MOBI:DO. Selvom MOBI:DO er udviklet til at skulle tilpasses den enkelte borgeres aktivitetsudførsel, har vi valgt at generalisere aktiviteterne. Dette skyldes, undersøgelsen omhandler MOBI:DO s anvendelighed, og det derfor ikke er relevant at observere på borgerenes aktivitetsudførsel som individer eller på aktivitetsniveau. Ifølge MOBI:DO burde man uanset diagnose, med hjælp fra MOBI:DO, kunne udføre alle aktiviteter (MOBI:DO). Når man usability tester, er det ikke aktiviteterne, der observeres på, det kunne derfor principielt være alle aktiviteter, der blev valgt (15). Aktiviteterne er valgt for, at der er forskellige situationer at observere ud fra, blandt andet indgår der alarmer i den første aktivitet, mens der i den anden aktivitet er stor mulighed for at observere, om MOBI:DO bringes fra et arbejdsområde til et andet. Aktiviteterne er opstillet i den rækkefølge de ønskes udført i: Side 19 af 72
Aktivitet 1: Bage en pulverkage (Bilag 5). Vi valgte at lave en køkkenaktivitet, da vi synes, det er relevant med en aktivitet, der kan indeholde mange delaktiviteter, hvilket at bage en kage gør. På baggrund af borgernes kognitive vanskeligheder vælges en pulverkage fremfor en kage bagt fra bunden, da denne ikke nødvendigvis er så tids- og ressourcekrævende. Borgerne skal starte med at bage kagen, da denne aktivitet er mest tidskrævende, samt det giver borgeren mulighed for at gå videre med næste aktivitet, mens kagen er i ovnen. Aktivitet 2: Sortere en kulørt tøjvask og sæt den i gang (Bilag 6). Denne aktivitet er valgt for at observere borgerne anvende MOBI:DO i forskellige dagligdags aktiviteter. Aktiviteten er samtidig valgt med henblik på, om de inddrager MOBI:DO i samtlige delaktiviteter, da det ikke altid vil virke naturligt, fordi man ofte skifter arbejdsområde. Selve aktiviteten afsluttes, når vaskemaskinen er sat i gang, hvilket er valgt, da vi ikke tester borgernes aktivitetsudførsel. 5.4 Procedure for testen Før testen påbegyndes gennemgår observatørerne samtykkeerklæringen (Bilag 7) sammen med borger for at sikre, at de er blevet gjort opmærksomme på muligheden for at sige fra i forbindelse med testen, inden denne underskrives. Observatørs rolle For at sikre undersøgelsens dataindsamling vil der være to observatører til stede, så observatørerne kan placere sig hensigtsmæssigt og dermed have mulighed for at observere alle handlinger. For at mindske mulighed for forvirring hos borgerne, skal den ene observatør stå for introduktionen til testen og den generelle samtale med borgeren. Under selve observationen vil den ene observatør være hovedansvarlig for at tælle det antal af tryk på MOBI:DO, borgeren har under aktiviteterne, da handlingen kræver fuld opmærksomhed. Den anden observatør varetager de resterende handlinger. Som observatører kan det være svært at være så ubemærket som muligt og samtidig fange de relevante observationer. Observatørernes rolle er at indsamle data, uden at forstyrre borgerens aktivitetsudførelse. Derfor skal observatørerne ikke indgå aktivt i dialog med borgeren samt deltage i testen. Dette vil samtidig hjælpe observatørerne med at holde fokus på testens formål. Hvis borgeren stiller spørgsmål er det optimale at undgå at svare. Er dette ikke muligt, svares med et modspørgsmål: (30) for eksempel "hvad vil du normalt gøre", eller hvad siger MOBI:DO. Listerne med aktiviteternes delaktiviteter som QR-koderne (Bilag 5 og 6) er udarbejdet efter, er konstrueret i MOBI:DO make, dette program findes i en version til computer og tablets, Side 20 af 72