PÆDAGOGISK TILSYN I DAGTILBUD Odense kommune har pligt til at føre tilsyn med dagpasningstilbudene i kommunen. Odense Kommune har valgt en tilsynsmodel, der indebærer ét årligt tilsynsdialogmøde med institutioner og dagplejecentre. Formålet med tilsynsdialogmødet er at skabe en gensidig forpligtende dialog om og kontrol med den pædagogiske kvalitet og dagpasningstilbudenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er, at tilsynet skal være dialogorienteret og gensidigt forpligtende tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling tilsynet skal være meningsfuldt for både dagtilbudene, forvaltningen og politikerne. Kvalitetsforståelsen i tilsynsmodellen Tilsynsmodellen indebærer, at tilsynsdialogen omhandler institutionsniveauet. Det betyder, at fokus i tilsynsdialogen er på institutionens mulighed for at skabe rammer for kvaliteten i børnehusene. Eksempel: Institutionen kan skabe rammer for pædagogisk kvalitet i børnehusene ved at sikre, at der er systematiske drøftelser og refleksioner om børnehusenes pædagogiske praksis. Gennem fælles drøftelser, refleksion og erfaringsudveksling om pædagogiske metoder, aktiviteter og redskaber skabes grundlag for udvikling af kvaliteten i børnehusene. Institutionen kan desuden skabe rammer for pædagogisk kvalitet i børnehusene ved at arbejde målrettet med en række ledelsesmæssige opgaver i ledelsesteamet og sikre en systematisk opfølgning på uddelegerede opgaver. Et eksempel er kompetenceudvikling, hvor ledelsesteamet har en central rolle i at opstille mål for kompetenceudviklingen i børnehusene samt løbende følge op på, om målene nås. Med andre ord er et velfungerende samarbejde i ledelsesteamet en nødvendig ramme for at udvikle og følge op på den pædagogiske kvalitet i børnehusene. Endelig kan institutionen skabe rammer for pædagogisk kvalitet i børnehusene ved at sikre, at der er systematiske drøftelser og refleksioner omkring samarbejdet med forældrene. Gennem fælles drøftelser og refleksioner på tværs af børnehusene om forældresamarbejde, forældresamtaler, mv. skabes grundlag for et velfungerende forældresamarbejde i børnehusene.
Centrale begreber De centrale begreber i denne kvalitetsforståelse er de to begreber at skabe rammer for samt at udmønte rammerne i det daglige arbejde. Fastlægge rammer for Institutionen kan fastlægge rammer for en række opgavers løsning ved eksempelvis at drøfte, reflektere, aftale principper eller formulere procedurer for den måde, opgaven løses på. At fastlægge rammer betyder altså ikke nødvendigvis, at institutionen skal have nedskrevne regler om noget, men at vilkårene og forudsætningerne for en opgave er drøftet og aftalt på institutionsniveau, f.eks. i ledelsesteamet. Udmønte rammerne i det daglige arbejde Når institutionen fastlægger rammer for en opgave forudsættes det, at børnehusene udmønter disse rammer i deres daglige arbejde, dvs. følger op på de aftaler, der er indgået på institutionsniveau og tilrettelægger opgaveløsningen loyalt overfor de drøftelser eller refleksioner, der har været Indholdet i tilsynsmodellen Indikatormodellen Indikatormodellen består af de konkrete punkter, som institutionen/dagplejecentret skal drøfte og vurdere deres praksis på som forberedelse til tilsynsdialogmødet. Indikatorerne er udformet som spørgsmål i en række spørgeskemaer. Spørgsmålene omhandler temaerne børn, forældre, medarbejdere, ledelse og rammer. Disse temaer afspejler centrale omdrejningspunkter for dialog om kvalitet. Under temaet ledelse er der eksempelvis udformet en række spørgsmål om ledelsesteamets møder og arbejdsgange. Disse spørgsmål giver tilsammen et grundlag for at etablere en dialog om kvalitet i forhold til emnet ledelse. De forskellige indikatorer skal ses i en kompleks og strategisk sammenhæng. Det betyder, at en enkelt indikator ikke kan stå alene men blot er en del af et samlet billede af institutionen. Indikatorerne giver ikke et udtømmende billede af institutionen. Indikatorerne skal tjene som indgang til en dialog om institutionens muligheder for at skabe pædagogisk kvalitet. Spørgsmålene i indikatormodellen er struktureret i fire spørgeskemaer: et spørgeskema til forældrene et spørgeskema til medarbejderne et spørgeskema til ledelsesteamet et spørgeskema til TR som skal drøftes i lokaludvalget. 2/5
De konkrete besvarelser samles af institutionslederen, der har ansvaret for at svarene tastes ind i det elektroniske surveyprogram. Institutionslederen samler op på evt. bemærkninger, der skal videreformidles til fagkonsulenten. Tilsynsprofil Ud fra indtastningerne udarbejder fagkonsulenten en samlet tilsynsprofil for institutionen, der danner grundlag for tilsynsdialogmødet. Når fagkonsulenten har dannet tilsynsprofilen, sendes den til institutionen. Tilsynsprofilen drøftes forud for tilsynsdialogmødet i ledelsesteam og institutionsbestyrelse. Ud fra tilsynsprofilen udarbejder fagkonsulenten 1-2 spørgsmål/emner til drøftelse på tilsynsdialogmødet. Institutionsbestyrelsen udarbejder ligeledes 1-2 spørgsmål/emner, som man særligt ønsker at sætte fokus på ved tilsynsdialogmødet. Tilsynsdialogmødet Institutionslederen er vært ved tilsynsdialogmødet og sørger for at bestille lokale, evt. kaffe, mv. Det er altså ikke tanken, at tilsynsdialogmødet skal holdes i ét af institutionens børnehuse. Følgende deltager i tilsynsdialogmødet: Institutionsleder Daglige ledere af børnehusene 2 institutions TR 2 forældrerepræsentanter fra institutionsbestyrelsen fagkonsulenten. Tilsynsdialogmødet varer max. 3 timer. Roller ved mødet Fagkonsulenten er dialogholder på tilsynsdialogmødet. Det er dermed fagkonsulentens opgave at sørge for, at alle deltagere kan udtrykke synspunkter og dermed bidrage til en konstruktiv dialog. Samtidig er det fagkonsulentens opgave at disponere tiden og punkterne på dagsordenen, sådan at det sikres, at alle relevante punkter bliver berørt. Institutionslederen har til opgave at tage notater af dialogen på tilsynsdialogmødet. Institutionslederen noterer de vigtigste hovedtemaer i dialogen om institutionens profil. Noterne indgår i opsamlingen ved tilsynsdialogmødets afslutning. Noterne afleveres til fagkonsulenten umiddelbart efter tilsynsdialogmødet. 3/5
Alle deltagere indgår i en ligeværdig dialog om institutionens profil. Såvel daglige ledere som medarbejderrepræsentanter og forældre har altså ret til at udveksle synspunkter, erfaringer og forslag. Tilsynsrapport Fagkonsulenten samler op på de drøftelser, der har været på tilsynsdialogmødet og præsenterer de foreløbige konklusioner. Opsamlingen og konklusionerne danner grundlag for udarbejdelsen af tilsynsrapporten. Evt. henstillinger og anbefalinger, der måtte indgå i tilsynsrapporten vil således i store træk være mødedeltagerne bekendt ved tilsynsdialogmødets afslutning. Anbefalinger I tilsynsrapporten kan fagkonsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger Herudover kan fagkonsulenten give henstillinger. Fagkonsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Serviceloven eller i Odense Kommunes politikker og strategier på dagtilbudsområdet. Såfremt fagkonsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder institutionslederen en handleplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Handleplanen godkendes af fagkonsulenten. Institutionsbestyrelsen forelægges handleplanen til orientering på det førstkommende ordinære møde. Kontrakt Tilsynsrapporten opsummerer drøftelserne fra tilsynsdialogmødet i forhold til relevante temaer og fokusområder, der skal indgå i det kommende års kontrakt, jf. nedenfor. Fagkonsulenten sender tilsynsrapporten til institutionslederen senest 14 dage efter tilsynsdialogmødet. Institutionsbestyrelsen forelægges tilsynsrapporten til orientering på det først kommende ordinære møde efter tilsynsdialogmødet. Tilsynsrapporten synliggøres på institutionens hjemmeside. Institutionslederen vurderer behovet for tilbagemeldinger i egen organisation samt behovet for at referere fra tilsynsdialogmødet og kommentere tilsynsrapporten på hjemmesiden. Evaluering af tilsynsdialogmødet 4/5
Formålet med evaluering af tilsynsdialogmødet er at få deltagernes vurdering af mødet og tilsynsmodellen med henblik på fremadrettet udvikling. Evalueringen foregår ved at deltagerne får udleveret et evalueringsskema ved mødets afslutning. Skemaet skal udfyldes og afleveres til institutionslederen senest en uge efter mødet. Institutionslederen afleverer evalueringsskemaerne til fagkonsulenten, når tilsynsrapporten er modtaget. Fagkonsulenten udarbejder en kort opsamling på evalueringen og efter drøftelse med institutionslederen indgår evalueringens bemærkninger i tilrettelæggelsen af næste tilsynsdialogmøde. Kontrakter med institutioner og dagplejecentre Der er en tæt sammenhæng mellem tilsynsdialogen og resultatkontrakterne med institutionerne. Tilsynsdialogen tager udgangspunkt i drøftelser af institutionens pædagogiske kvalitet som den er lige nu. Resultatkontrakterne omhandler de mål og resultater, som institutionen skal arbejde på at opnå fremadrettet. Resultatkontrakten med institutioner og dagplejecentre udpeger de fokusområder/temaer, som institutionen skal prioritere at arbejde med i kontraktperioden samt formulerer specifikke resultatkrav. På tilsynsdialogmødet drøftes institutionens tiltag ifht. at realisere den nuværende kontrakt. Hvilke processer er sat i gang i institutionen og hvordan opleves processerne af medarbejdere og forældre? Samtidig drøftes temaer og fokusområder, der på en relevant måde kan indgå i det kommende års kontrakt. 5/5