Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Administrative oplysninger Navn: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Emnegruppe: Pension/Tilbagetrækning Kilder: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Indhold Indholdsbeskrivelse: Statistikken viser den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for personer over 59 år. Tilbagetrækningen kan ske ved, at en person får udbetalt efterløn eller folkepension og samtidig ikke har en væsentlig erhvervsindkomst (lønindkomst og overskud fra selvstændig virksomhed) svarende til 115.000 kr. om året i 2016-priser. Der ses kun på personer, som er en del af arbejdsstyrken i perioden op til tilbagetrækningspunktet. Statistikken er lavet på baggrund af både årlige, kvartalsvise og månedlige indkomstoplysninger fra Danmarks Statistik (se mere under data). Statistikken er kvartalsbaseret og offentliggøres med ca. et halvt års forsinkelse. For de seneste 2 til 3 år er tallene foreløbige, da der kan være op til 3 års forsinkelse på dele af datagrundlaget. Før 2010 er statistikken dog årsbaseret og går tilbage til 2000. Statistikken bygger derfor på tre forskellige definitioner af tilbagetrækningsalderen: 1) Den endelige og kvartalsbaserede definition, som bygger på det bedst mulige datagrundlag, og starter i 2010. 2) Den foreløbige definition, der er kvartalsbaseret og består af foreløbige tal. Den indgår i statistikken i de seneste 2-3 år. 3) Den årsbaserede definition, som går fra 2000-2009. Statistikken laves både med faktiske kvartalstal og som et glidende gennemsnit over de sidste 4 kvartaler. Det glidende gennemsnit mindsker sæsonudsvingene mellem kvartalerne, og gør det muligt at se udviklingen i den generelle tendens fra kvartal til kvartal. Tilbagetrækningsalderen bliver præsenteret i fem forskellige statistikker, for at illustrere forskellige pointer: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for både faktiske kvartalstal og glidende gennemsnit over de sidste 4 kvartaler, 2010 kvt. 1-2016 kvt. 4. på køn, 2010 kvt. 1-2016 kvt. 4. på uddannelse, 2010 kvt. 1-2016 kvt. 4. på bopælsregion, 2010 kvt. 1-2016 kvt. 4. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder (glidende gennemsnit) og antal beskæftigede, årsbaseret, 2000-2016.
Statistiske begreber: I det følgende beskrives definitionen for tilbagetrækningstidspunktet samt de betingelser, der gør sig gældende i beregningerne. Tilbagetrækningstidspunktet er defineret ved at være en kombination af at modtage en tilbagetrækningsydelse (efterløn eller folkepension) og at ens årlige erhvervsindkomst ikke overstiger 115.000 kr. i 2016-priser. Tilbagetrækningen defineres som en permanent beslutning, hvilket betyder, at samme person ikke kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet flere gange. Tilbagetrækningstidspunktet og alderen beregnes på månedsniveau, og erhvervsindkomstgrænsen omregnes derfor til en månedlig grænse. Grænsen for den årlige erhvervsindkomst på 115.000 kr. svarer til en timeløn på knap 120 kr. i et halvt år med fuldtidsbeskæftigelse. Denne grænse er valgt, da det vurderes at være højt nok til, at en person opfattes som en aktiv del af arbejdsmarkedet, og fordi Det Økonomiske Råd benytter samme beløbsgrænse (90.000 kr. i 2001-priser) i deres tilbagetrækningsdefinition, jf. Dansk Økonomi, forår 2013, kap. 3. Grænsen følger også beskæftigelseskravet for opsat pension, som før 2014 lå på 1.000 timer om året (halvt årsværk), og efter 1. januar 2014 ligger på 750 timer. Erhvervsindkomsten udgør den personlige indkomst, der kommer fra beskæftigelse, og opgøres forskelligt alt efter, om den kommer fra et lønmodtagerjob eller fra et overskud fra selvstændig virksomhed. Derudover opgøres den også forskelligt i den årsbaserede statistik (definition 3) i forhold til den kvartalsbaserede (definition 1). I den årsbaserede statistik (definition 3) kommer erhvervsindkomstoplysningerne fra det årlige indkomstregister fra Danmarks Statistik (IND), hvor det er ikke muligt at fastsætte, hvornår den årlige indkomst er udbetalt i løbet af året. Derfor approksimeres den del af erhvervsindkomsten, som tjenes efter, en tilbagetrækningsydelse er blevet udbetalt første gang, med erhvervsindkomsten fra året efter. Dette gøres både med lønmodtagers og selvstændiges indkomst i den årsbaserede statistik (definition 3) fra 2000-2009. I den kvartalsbaserede statistik (definition 1 og 2) fra 2010 og frem, benyttes denne approksimation kun for de selvstændiges indkomst, mens lønmodtagers indkomst ikke længere bliver approksimeret. Oplysningerne vedr. lønmodtagers indkomst fra det månedsbaseret e-indkomstregister fra Danmarks Statistik (BFL). Da en månedsløn kan variere fra måned til måned for nogle typer af lønnet arbejde, fx sæson relateret arbejde, benyttes der et tre måneders gennemsnit i den endelige definition (definition 1). Det betyder, at hvis en person skal defineres som tilbagetrukket i fx januar, skal personens lønindkomst for januar-marts i gennemsnit være under den valgte beløbsgrænse. Udbetalingen af efterløn og folkepension opgøres forskelligt før og efter 2010, men i begge tidsperioder er der tale om detaljeret data på enten måneds- eller ugeniveau. Før 2010 opgøres statistikken på baggrund af hovedsagligt årsdata, hvilke gør at tilbagetrækningstidspunktet ikke altid kan opgøres på månedsbasis, så den præcise alder kan opnås. I de fleste tilfælde er oplysningerne vedrørende udbetaling af efterløn og folkepension detaljeret nok til at opgøre på månedsbasis, men når Side 2
det ikke er tilfældet sættes datoen tilfældigt - i praksis til deres fødselsdag. Erhvervsindkomsten er før 2010 udelukkende baseret på årsdata, hvilket betyder, at der ses på den gennemsnitlige månedsindkomst og ikke den faktiske. Det kan betyde, at tilbagetrækningstidspunktet kan fastsættes før den faktiske månedlige indkomst er under beløbsgrænsen, hvis den gennemsnitlige månedlige indkomst til gengæld er. Alle indkomster og ydelser er omregnet til 2016-priser via Danmarks Statistiks årlige forbrugerprisindeks (tabel PRIS9). Der ses kun på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvilket inkluderer alle i beskæftigelse og personer, som midlertidigt er ude af beskæftigelse (dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret jobparate). Arbejdsstyrken bestemmes ud fra Danmarks Statistiks socioøkonomiske status. Personerne skal være en del arbejdsstyrken i hele det foregående år (4 kvartaler) for at kunne indgå i statistikken. I store træk ses der bort fra 1) personer der allerede er tilbagetrukket, 2) personer som enten er eller har været på førtidspension, samt 3) personer der enten er eller har været på kontanthjælp inden for det seneste år. Sidstnævnte defineres ud fra Danmarks Statistiks socioøkonomiske status og består af kontanthjælpsmodtager og andre, der indeholder en stor del af de personer, som ikke visiteres jobparate. Personerne i populationen betinges på at være bosat i Danmark i året før og i det år, hvor de trækker sig. Det betyder, at personer, der indvandrer i året før tilbagetrækningstidspunktet, ikke indgår i statistikken. Personer der dør eller udvandrer i løbet af året, vil kun i begrænset omfang kunne få status som værende tilbagetrukket, eftersom tilbagetrækningstidspunktet bestemmes på månedsbasis. Det vurderes at dreje sig om så få, at det ikke påvirker gennemsnittet. Derudover ses der også bort fra personer, der indvandre til Danmark efter de er fyldt 59 år. Det er nemlig ikke muligt at vide, om disse personer allerede har trukket sig tilbage i den periode, hvor de ikke har boet i Danmark. Data Statistikken er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. I tabel 1 nedenfor kan det ses hvilke registre, der er brugt til hvilke definitioner for tilbagetrækningsalderen. Tabel 1. Registeroversigt Register Forsinkelse (1) Befolkningsregister pr. 1. januar (BEF) Ikke-lønmodtagerdata fra E-indkomst (ILME) Detaljeret lønmodtagerdata fra E-indkomst (BFL) 2010 kvt. 1-2015 kvt. 4 (2) 2016 kvt. 1-2017 kvt. 4 (3) 2000-2009 3-12 mdr. X X X 6-9 mdr. X X 6-9 mdr. X X DREAM registeret 3-6 mdr. X X X Socialpensionsregisteret (SOCP) 3-12 mdr. X X Indkomstregisteret (IND) 2-3 år X X Side 3
Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) 2-3 år X X Den kvartalsbaserede statistik bygger på to forskellige tilbagetrækningsdefinitioner. Den ene definition indeholder det bedst mulige datagrundlag (definition 1), men da visse registre offentligøres med en betydelig forsinkelse, benyttes der også en anden definition (definition 2), som kun benytter data med den korteste forsinkelse. Tallene fra definition 2 korrigeres med historiske tal fra både definition 1 og 2, og skal derfor opfattes som foreløbige (se mere under Pålidelighed og usikkerhed). I næste skema nedenfor ses det, hvilke registre der indgår i forskellige persongruppers definition, der benyttes som input i beregningerne af de tre tilbagetrækningsdefinitioner. Her kan det bl.a. ses, at den hovedsaglige forskel mellem definition 1 og 2 er, at IND og AKM ikke indgår i definition 1. Det har størst betydning for definitionen af selvstændiges indkomst og ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere. Tabel 2. Registeroversigt i henhold til persongrupper (1) (2) Persongruppe 2010q1-2015q4 2016q1-2017q4 Befolkningen for 60+ årige BEF BEF BEF (3) 2000-2009 Efterlønnere ILME, DREAM, IND ILME DREAM, IND Folkepensionister SOCP, ILME, IND ILME SOCP, IND Lønmodtagerindkomst BFL BFL IND Selvstændiges indkomst IND IND Førtidspensionister SOCP, ILME, DREAM, IND, AKM ILME, DREAM SOCP, DREAM, IND, AKM Øvrige ikke i arbejdsstyrken AKM ILME AKM Antallet af beskæftigede personer, der benyttes ved statistikkerne, er opgjort af Danmarks Statistik og hentet fra national regnskabet i Statistikbanken, tabel NAN1. Tid Referencetid: Tallene i statistikken relaterer sig til de angivne år og kvartaler. Udgivelsestid: Statistikken opgøres 2 gange om året i ca. juni og december. Hyppighed: Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter opgørelsestidspunktet. Pålidelighed og usikkerhed Statistikken benytter foreløbige tal i de seneste 2-3 år. Det skyldes, at hele datagrundlaget ikke er tilgængeligt i 2-3 år efter opgørelsestidspunktet. Statistikken bruger derfor en simplere opgørelse i definition 2, som korrigeres efter de historiske tal fra definition 1 og 2. Korrektionen er vigtigt, da tilbagetrækningsalderen ved definition 2 er lavere end ved definition 1. Det skyldes primært, at de selvstændiges indkomst ikke indgår i definition 2, hvilket medfører, at de selvstændige i statistikken kommer til at trække sig tidligere, end de i virkeligheden gør. Side 4
Når statistikken med det glidende gennemsnit over de sidste 4 kvartaler korrigeres, lægges forskellen mellem de to definitioner til definition 2. Forskellen tages i det senest mulige kvartal, hvor der er tal fra begge definitioner. Den gennemsnitlige afvigelse er på lidt over 4 dage, hvilket kan sammenholdes med, at den gennemsnitlige udvikling mellem hvert kvartal ligger på omkring 25 dage. Det er benyttes en mere kompleks metode, når statistikken for de faktiske kvartalstal skal korrigeres. Her benyttes den systematiske forskel mellem de to definitioner inden for samme kvartal og på tværs af år. Der tages udgangspunkt i tallet fra definition 1 i det seneste opgjorte tal for samme kvartal. Dertil lægges udviklingen mellem samme kvartal i definition 2 samt den systematiske forskel i kvartalsudviklingen mellem de to definitioner. Den gennemsnitlige afvigelse er på ca. 10 dage, og til sammenligning er den gennemsnitlige udvikling inden for samme kvartaler på omkring 150 dage. Overordnet set vurderes usikkerheden i de foreløbige tal til at være begrænset. Niveauet for tilbagetrækningsalderen er til en vis grad følsom overfor store ændringer i grænsen. Hvis grænsen fx sænkes til 55.000 kr., øger det tilbagetrækningsalderen med ca. 3 måneder, og omvendt falder tilbagetrækningsalderen med ca. 1 måned, hvis grænsen hæves til 215.000 kr. Udviklingen i tilbagetrækningsalderen ændre sig derimod ikke, selvom om beløbsgrænsen ændres betydeligt. Sammenlignelighed Statistikken skifter opgørelsesmetode i 2010. Før 2010 er statikken hovedsagligt baseret på årsdata, hvilket er behæftet med en vis usikkerhed, i hvornår en person i løbet af et år præcist trækker sig tilbage (se mere under Statistiske begreber). Der skal derfor passes på med direkte at sammenligne udviklingen i tilbagetrækningsalderen før og efter 2010. De sidste 2-3 år af statistikken består af foreløbige tal, som derfor ikke er direkte sammenlignelige med de endelige tal. De foreløbige tal opdateres løbende hvert kvartal i takt med, at det endelige datagrundlag kommer til rådighed. Side 5