Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Herning og Gjellerup Valgmenigheder nummer 4 december 2009 16. årgang Peter Callesen, The Curtain / Forhænget, 2009.

Gud og kejseren eller om kristendom og politik Prædiken over Matt. 22,15-22 Ordene om at give Gud og kejseren, hvad der hver især hører dem til, har fået fornyet aktualitet. Det ses i sagerne fra Tingbjerg og Brorsonskirken i København. Det ses i spørgsmålet, om der skal ringes med kirkeklokkerne i forbindelse med Klimakonferencen. Nogle mener, det er meget afgørende, at kirken giver sig til kende. Andre mener ikke, at jordens undergang er nært forestående, rent bortset fra, at jordens undergang i kristendommen er en forløsende begivenhed. Der findes et projekt, der kalder sig»grøn Kirke«, hvilket betyder, at de kristne og kirken skal gå foran i bestræbelsen på at gøre de menneskelige aktiviteter miljømæssigt bæredygtige. Der findes nogle, som kalder sig»kirkeasyl«, som vil være en kristen faktor i udlændingepolitikken. Der findes præster, der vil ophæve ægteskabet mellem stat og kirke, og der findes præster, som vil bevare det. At give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, er kort sagt et spørgsmål om forholdet mellem religion og politik og mere specifikt: kristendom og politik. Dette forhold er igen til diskussion. Farisæernes undren Da Jesus i en ordstrid med farisæerne oprettede denne skelnen mellem religion og politik, undrede farisæerne sig. Der står for en gangs skyld ikke noget om, at de skumlede eller blev vrede, skønt de taber ordstriden. Jesus sætter dem til vægs, og farisæerne var ikke kendt for at være gode tabere. Deres manglende vrede skyldes måske, at de blev så overvældede, at der kun var plads til undren. Og med god grund. For dette skel mellem Gud og kejseren var aldrig hørt før. Det er på vej i GT, hvor salmister og profeter kan tale om, at Gud er en helt anden end den, mennesker gør Ham til, og at vi går fejl af Hans vilje, når vi udfolder vores magt. Skabelsesberetningen taler om Gud som den, der er anderledes end den verden, Han har skabt, og med syndefaldet blev en konge eller kejser nødvendig for at skabe ordnede forhold. Jesus tager så skridtet fuldt ud, idet han giver mulighed for, at Gud og kejseren slet intet har med hinanden at gøre. Kejserens magt er en anden end Guds. Det var uhørt, for så vidt som enhver kejser var nødt til at legitimere sin magt guddommeligt. Kejseren var som 2

regel en gud. På toppen af sin magt blev han ophøjet hertil; eller hans slægt nedstammede fra de ædle grundlæggere af riget, som var gudesønner. Alle magthavere skulle så at sige rundt om samfundets religiøse overhoved for at kunne handle, hvis kongen da ikke selv var både konge og ypperstepræst i ét. Der skulle tages varsler inden, man drog i krig. Var krigslykken imod, skulle der ofres, og præsterne skulle gøre det. Den sidste og endegyldige begrundelse for en dom var altid Guds vilje. Juraen og teologien er de to første videnskaber, og de er født af hinanden. Gudens eller gudernes vilje var en faktor, der skulle tages i ed i alle forhold, så det gav i grunden ingen mening at skelne mellem Gud og kejseren. Og da slet ikke så hårdt og rent som Jesus gør det. Det er altså noget afgørende nyt, der kommer til verden med disse ord. Det er muligt, at andre har sagt noget lignende. Det er også muligt, at en hel del var enige om, at det var rigtigt, men det er først med Jesu ord, at skellet mellem religion og politik får betydning og stadig har det endda i udvidet forstand, for så vidt det også bør gælde alle andre religioner. Religion og politik ånd og kød Det har ikke altid heddet religion og politik. Hos Paulus kan det hedde ånd og kød, eller ånd og øvrighed. Martin Luther skelner mellem det åndelige og verdslige regimente. Grundtvig taler om kristenlivet og folkelivet eller åndens rige og Det borgerlige Selskab. Det kommer i grunden ud på ét, men viser dog samtidig, at skellet mellem kristendom og politik altid har skullet diskuteres. Vi må hele tiden søge at komme til klarhed over, hvordan det konkret skal trækkes. Hvornår er der fare for, at kristendommen bliver politiseret, så der trækkes falske, kristelige skel mellem mennesker? Vi må hele tiden have øje for, hvor politikken bliver religiøs og f.eks. skaber forventninger, der slet ikke kan indfries eller bliver til regulær religionserstatning og straks efter vokser til tyranni. Hvor der ikke kan skelnes mellem kristendom og politik eller mellem religion og politik, er der fare på færde, og vi bør skærpe åndens sværd. Ligger dette skel os næsten instinktivt i hjertet, så giver det til stadighed anledning til diskussion. For der må vel også være en sammenhæng mellem den ånd, som Jesus Kristus virkeliggjorde i verden, og så vores adfærd i det hele taget. Ikke alene den personlige moral og vore moralske idealer, men også vore politiske bestræbelser, vores måde at omgås magt på. Er den europæiske kultur ikke netop en kristen kultur, og kan det ikke spores alle mulige steder i lovgivningen? Jo, kristendommen har sat sine spor næsten alle vegne og da helt uomtvisteligt i kulturens bærende elementer. Eksempler er vores opfattelse af frihed, og den skarpe skelnen mellem religion og politik. Virkningen er imidlertid 3

indirekte således, at Jesu forkyndelse og hans liv ikke kan omsættes direkte til politik og kun i nogen grad direkte til moral. Man kan altså ikke handle kristeligt korrekt ved blot at efterligne Jesus Kristus. Og man kan heller ikke ved at påkalde sig Jesu ord få guddommelig eller uimodsigelig legitimation for sine handlinger. Begrænset perfektion Det skyldes vores begreb om, hvad synd er, at vi ikke kan komme fri af synden, at vi ikke kan frelse os selv fra alle de fejl og mangler, vi måtte lide af, at alt, hvad mennesker tager sig for vil være imperfekt. Vi kan opnå perfektion på meget begrænsede områder indenfor f.eks. kunst eller videnskab, men perfektionen betales altid med noget andre steder. Livet går aldrig op. Vi slider på hinanden. Vi skal kæmpe for at holde hårdhed og brutalitet fra døren eller fra at være for bløde og eftergivende, så vi svigter og lader stå til. Det er synden. Dens væsen kan der siges meget mere om. I dag er det nok at vide, at det just er syndens virkelighed, der får Jesus til at kalde på dette markante skel mellem hans forkyndelse af Guds rige og politik. Netop fordi alting slides op, netop fordi vi lider af begrænsninger og brist i vilje og hjerte, netop fordi det er så vanskeligt at være et godt menneske, kan vore egne bestræbelser og aktiviteter ikke udrustes med betegnelsen hellig eller guddommelig. Vore gerninger og alt, hvad vi vil, kan kun kaldes helligt og guddommeligt og kristeligt, for så vidt som det er Gud, der handler i os og med os. Når vores egen vilje så at sige kobles fra, når det ikke længere er mig selv, men Gud, som handler med mig, er det strengt taget kristeligt. Hvordan kan det ske? Det kan ske ved, at Hans ånd lejlighedsvist kan erobre et menneskes hjerte, at vi igen og igen bliver påvirket af hans ånd, lige så vel som vi kan blive påvirket af så mange andre ånder. Blot er de andre ånder ringere og mindre sandfærdige. Sund fornuft og livets mening Det er på denne baggrund, at Jesu ord»giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er«bliver så tunge og betydningsfulde, selvom de er sagt med oratorisk lethed. Ved at holde os dem efterretteligt kan vi undgå nogle hårde og voldsomme konsekvenser af synden. Vi kan fritage politikken fra religiøse bestræbelser og himmelstræbende indpakning. Politikken kan styres af almindelig sund fornuft, som da vil være indirekte bestemt og farvet af kristendommen. Den sunde fornuft er jo ikke den samme i som uden for kristenheden. Samtidig er der jo den helt afgørende mulighed for at udsætte sig for Guds ånd. Den kan forvandle hjerterne, så meningen med livet ikke er politik eller udfoldelse af magt, men kærlighed og sandhed. Er denne mulighed én gang realiseret i et samfund, vil den fortsat være livsnødvendig for 4

dette samfund. Kejserens rige og Guds rige vil være adskilt, men i det enkelte menneske vil der være en usynlig fællesmængde, en skaberkraft, der som en højere instans vil sætte sig igennem. En skaberkraft, man som individ kun kan reagere på. Man kan ikke vælge den til og fra, om den er der eller ej, om den er tydelig eller ej. Politisering af kristendommen og kirken Kirken som bygning, som institution og som samlingssted er til for Guds ånds skyld. Det er i kirken, der værnes og viderebringes budskabet om åndens gerninger, men det er Gud selv, som gør budskabet levende ved hjælp af dem, som hører det. Kirken er uundværlig som budbringer, og det er folkeligt set af ret stor betydning, at bygningerne passer til formålet, at de er omgivet af en vis værdighed og skønhed. Det er nu engang en af vores måder at kunne ære og lovprise åndens gerning på. Men kirken eller kirkerne har ikke andet formål end dette, og bliver kirken spændt foran alt muligt andet, vil den tabe sit egentlige formål af syne. Den vil i længden miste legitimitet. Der er ingen tvivl om, at dette er ved at ske mange steder i Danmark. Kristendommen og for den sags skyld også kirken politiseres. Denne politisering har muligvis ekstra medvind, fordi mange mennesker har brug for at vide, hvad det konkret betyder at være kristen. Muslimerne har shariaen og en mængde leveregler, som vi ikke vil vide af. Buddhisterne har deres meditation, som ikke er nok for os. Hvad har de kristne? Dette spørgsmål er med til at udløse mange (rastløse) aktiviteter i kristendommen navn; det foranlediger moralske opråb og en dyb trang til at gøre sig gældende, hvor alle andre også gør det. Uvenligt fortolket er det et forsøg på at bruge kirken som magtbase. Venligt fortolket finder politiseringen sted af nød, fordi mennesker har brug for at vide, hvad det i håndfast forstand vil sige at være kristen. Den nød er set før i verdenshistorien, men det gør ikke den aktuelle nød mindre. Politiseringen kan altså finde sted, fordi vi som sagt hele tiden må overveje, hvad ånden kalder frem i os, og hvordan vi skal reagere på det. Nogle reagerer ved politisk handling. Det tror jeg såmænd de fleste gør, men mange er blot i færd med at flytte denne grænse i betænkelig grad, dvs. ikke at skelne tydeligt nok. Så meget vigtigere er det da at præcisere, hvad de kristne har. Kæmp i eget navn og på eget ansvar Hvad har de kristne da? De har den ånd, som bringer kærlighed og sandhed. Det er virkelig alt nok. Den ånd har alle brug for at blive indtaget af og derfor brug for at høre på. Den kan høres i kirken, som derfor binder os sammen på et niveau langt dybere end politik og moral for den sags skyld. Negativt udtrykt er det syndernes fællesskab. Positivt er det fælles lovprisning af den ånd, som frelser os fra synden. 5

Herfra må vi så gå ud i verden hver især og sammen, for at kæmpe for, hvad vi har hørt som det rigtige, og hvad den sunde fornuft måtte tilsige os. Det må ske i eget navn og på eget ansvar. Ånden kan ikke føres i marken derude, selvom den også virker derude i verden, når Gud fører os. Vi skal blot huske, at der ingen andre er end os selv, der står den i vejen. Amen Klimaklokker Af Morten Kvist, valgmenighedspræst Bør der ringes med kirkeklokkerne i anledning af klimakonferencen? Dette spørgsmål er blevet diskuteret vidt og bredt, også blandt vore bestyrelsesmedlemmer, og efterklangen fra de klokker, der ringes med, vil kunne høres en rum tid efter klimakonferencen. Klokkeringningen rører nemlig ved et andet forhold, som er til heftig debat i disse år: Forholdet mellem religion og politik og mere specifikt mellem kristendom og politik. Klimagudstjeneste og kirkelig underdanighed At ringe med kirkeklokker landet over samtidig med, at der ringes med klokkerne i Københavns Domkirke, hvor der kaldes til klimagudstjeneste (!), kan betragtes som en politisk handling fordi, det understøtter en meget udbredt, men ikke desto mindre bestemt politisk dagsorden: At klodens klima er i fare pga. menneskelig aktivitet, og at der bør handles nu. Klimaet er det vigtigste politiske spørgsmål nu og i mange år frem. Kritikerne af klokkeringningen siger, at det er en politisering af kristendommen fordi, den ikke alene vil legitimere en bestemt politisk bestræbelse, men også gør kirken underdanig i forhold til politik i det hele taget.»grøn Kirke«, som er initiativtager til klokkeringningen, hævder modsat, at der ikke er tale om en politisk handling. Der ringes derimod for agtpågivenhed over for Guds skaberværk, som mennesket er sat til at forvalte. Det gør vi dårligt, skaberværket er i fare, og derfor slår vi alarm. Dette flugter med et andet argument, som biskoppen i Haderslev blandt andet har fremført, at ringning med kirkeklokker altid har tjent to formål: At kalde til gudstjeneste og at advare mod katastrofer i sognet, stormflod, krig osv. 6

Dommedag nu eller i en fjern fremtid? Hvad enten man nu mener, at denne landsdækkende klokkeringning er en (unødig) politisering af kristendommen (hvad jeg mener) eller ej, må man forholde sig til følgende spørgsmål: Er skaberværket i større fare nu end førhen? Er jordens undergang nærmere end før industrialiseringen og det modernes indtog? Ingen kan med sin fornufts fulde brug svare tilnærmelsesvist på det spørgsmål. Dommedag kan være i morgen, fremkaldt af en meteor, som den der slog dinosaurerne ihjel, selvom jorden langt fra gik under ved den lejlighed. Dommedag kan indtræffe, når solen om et antal milliarder år brænder ud. Og den kan være midt i mellem dinosaurernes død og solens, fremkaldt af menneskelig ødelæggelse. Måske. Skulle vores kendte, menneskelige tilværelse blive brændt af i et menneskeskabt ragnarok, vil livet sandsynligvis finde nye veje. Ligesom ét elmetræ i Europa vil overleve elmesygen og sprede sine frø. Dertil må vi spørge: Er de klimaændringer, som vi efter vores bedste skøn kan se begyndelsen på, menneskeskabte? Noget tyder på det. Andet gør ikke. Der har f.eks. for 100.000 år siden været fyrreskov på Grønland. Der har været frodigt i Sahara, og i området omkring Nilen, hvor der i dag bor millioner af mennesker, har været en ubeboelig sump. For meget længe siden. Der er ikke meget, der tyder på, at Dommedag er nærmere, end den hele tiden har været. Dommedag er netop Vor Herre Jesu Kristi dag, som den også kaldes, og står ikke til vores disposition. Vi kan ikke fremkalde den eller holde den tilbage. Betyder det så, at vi blot skal lade stå til og ikke gøre noget ved udledningen af CO2? Nej, der er næsten ikke andet end gode grunde til at gribe ind overfor forurening, for stort energiforbrug og CO2 udslip, men det er ikke sikkert, at klimaet er en af dem. Mindre kan også gøre det, at der er brug for rent vand og frisk luft, at jorden og havene ikke skal fyldes med plastik. Her er der brug for ordentlighed. Klimaforandringer og årvågenhed Der er ingen tvivl om, at mennesker kan lægge meget liv øde på jorden, men der er stadig tvivl om, hvor vidt eller i hvilket omfang klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej. Og der er stadig tvivl om, hvad en temperaturstigning på f.eks. 2 grader vil betyde, og det kan stadig være, at de ændringer i vejrliget vi ser, smeltende gletschere og mere regn, er en del af solens og jordens naturlige cyklus. Ingen ved det. Lad os være årvågne, men en truende katastrofe som en stormflod i sognet, er der ikke tale om. Kirkeklokkerne skal ikke advare mod en katastrofe, som måske vil komme om en del år. Det er som om, at de, der vil ringe med klokkerne, har brug for en katastrofe at klynge sig til. Er der ikke 7

én lige i nærheden, så opfinder man en. Eller man forstørrer ændringer i klimaet, så de ligner Dommedag. Det er uden tvivl fornuftigt, at alverdens politikere har sat hinanden stævne i København, for at mindske CO2 udledningen og forureningen i det hele taget. Det er også fornuftigt at holde en gudstjeneste, en almindelig en, forud for konferencen til almindelig besindelse blandt beslutningstagerne på samme måde som Folketinget åbnes med en gudstjeneste. Men at tale om en decideret klimagudstjeneste og over hele landet ringe med klokkerne for klimaet i stedet for at ringe for Guds ord er både for meget og for lidt. For meget fordi klimatruslen overdrives som om Dommedag var nær. For lidt fordi man ringer for noget andet end Guds ord. Begge dele er ude af proportioner. Derfor bliver der ikke ringet i anledning af klimakonferencen fra Herning Valgmenighedskirke og Gjellerup Valgmenighedskirke. Det er bestemt af præst og bestyrelser. Døde regnet fra Allehelgens dag 2008 til 2009 Herning Valgmenighed Gjellerup Valgmenighed Ejgild Wagner Kjølkær Johanne Jensine Brændgaard Ebbe Valdemarssøn Harsløf Ingeborg Marie Grøn Lisi Margrethe Emilie Jørgensen Kent Birk Olesen Holger Georg Knudsen Nina Marie Hansen Irma Jørgensen Asger Buskbjerg Poulsen Erna Margrethe Skivild Anne Mette Balle Christensen Petrea Jensen Hans Nedergård Fuglsbjerg Jens Lund Overgaard Birgit Mikkelsen Ivan Bjerregaard Madsen Solvejg Roesen Vagner Evald Sandgaard Astrid Karla Sofie Jørgensen Hans Jakob Christensen Karin Hauge Mads Kristian Hagelskjær Bent Åge Meyer 8

Peter Callesen en unik samtidskunstner Af Laura Jepsen, næstformand, Herning Valgmenighed Peter Callesen leverer billederne til dette nummer af Kirkebladet. Som det vil fremgå af nogle af de udvalgte billeder, udfordres det almindeligt kendte hvide A4 ark i Peter Callesens kunst. Peter Callesens udgangspunkt er det hvide papir, der under hans bearbejdning får et særdeles spændende udtryk. Callesen forvandler den hvide flade til en tredimensionel størrelse, og i dette samspil opstår der overraskende skyggevirkninger til tider falder figurerne ud af billedfladen. Peter Callesen besidder en fantastisk teknik æstetikken lyser ud af hans arbejde, og han har i den grad sans for kunstværkets detalje. Hertil kommer, at Peter Callesen som kunstner både er udfordrende og grænseoverskridende. Under overfladen fornemmer man undertiden underfundighed og humor. 3 Angels trying to escape their drawings, 2008. 9

Via den kunstneriske proces lykkes det til fulde for Peter Callesen under en enkelt og direkte form at formidle eksistentielle problemfelter. Peter Callesen kredser i sit kunstneriske arbejde om skrøbelighed og foranderlighed, om overgangen fra liv til død, fra skabelse til destruktion. Peter Callesen udfordrer beskueren, og hans udstillinger er absolut et besøg værd. Nogle data om kunstneren Peter Callesen er født i 1967, opvokset i Høgild, og han begyndte sin skolegang på Højgårdskolen i Lind, indledte arkitektstudier, men i 1994 blev han optaget på Det Jyske Akademi i Århus. Fra 1997 til 2000 studerede han i London, hvor han afsluttede med en BA fra Goldsmiths College. Udstillinger: Han har udstillet i London og New York, København, Seoul, Shanghai, Venedig. I 2007 udstillede han i Kunsthallen Brandts i Odense, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med Peter Callesens kunst. I efteråret 2009 har han udstillet på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Denne udstilling flyttes herefter til Trapholt i Kolding, hvor den vises fra den 26. november til den 28. februar 2010. Senere i 2010 sendes udstillingen til Sverige og Norge, og videre til New York. I 2005 figurerede Peter Callesen på ART Review s liste med 100 lovende unge kunstnere, der er på vej frem. Trancendence, 2006. 10

Herning Valgmenighed søger forretningsfører Lis Haubjerg har valgt at lade sig pensionere fra jobbet som forretningsfører for Herning Valgmenighed. Vi skal derfor finde en erstatning for Lis. Vi søger en medarbejder med følgende kompetencer: Regnskabskyndig herunder kræves det, at man løbende holder sig opdateret i forhold til gældende lovgivning for området Serviceminded der er følgende kontaktflader: Bestyrelsen Præst og kirkens øvrige ansatte Medlemmerne Kommende medlemmer Forretningsføreren deltager i de fleste bestyrelsesmøder. Yderligere informationer vedr. jobbet fås ved henvendelse til: Birgit Astorp tlf.: 2217 8991 Niels Andersen tlf.: 2062 8081 Lis Haubjerg tlf.: 9716 1434 Hammerum Efterskoles 50-års jubilæum Tirsdag d. 3. november kunne Hammerum Efterskole fejre sit 50-års jubilæum. Jubilæet blev markeret ved en reception lørdag d. 7. november. Der var fest, glæde, taler og ikke mindst dejlige sange i en fyldt sal ved denne festlige begivenhed, hvor Herning og Gjellerup Valgmenigheder også var inviteret med. På foranledning af forstander Signe Rytz Riis lykkedes det Hammerum Efterskole af få sin helt egen sang «Det store spring», skrevet og sunget af sangeren Peter Sommer sammen med det nuværende elevhold. Der var stort bifald, og Peter Sommer, der er tidligere elev på Hammerum Efterskole, måtte herefter skyndsomst forlade festen for at tiltræde sit næste arrangement. Signe kom i sin tale ind på det værdigrundlag, som efterskolen blev bygget på i sin tid udsprunget af Friskolen i 1948, via en kreds med nære bånd til Gjellerup Valgmenighed. Den første leder var Hans Appel, og Signe henviste til Hans Appels ord om at»se mennesket«, noget der bestemt passer godt ind i Grundtvigs tanker. En af Hans Appels døtre gratulerede også med jubilæet. 11

Tidl. forstander, Jørgen Lynggaard, kom i sin tale ind på, hvor vigtigt også»hjemligheden«er for eleverne. Der var selvsagt mange taler, selvfølgelig også en af skolens formand, Ole Toft Sørensen, som glædede sig over denne dag og udtalte, at Hammerum Efterskole er en god ramme for fremtidens fællesskaber. Jeg takkede Signe Riis for det gode samarbejde, hvor vi altid nyder at være i de smukke lyse lokaler, hvor den rette ånd og stemning er- og indfinder sig, og hvor Åse med sit køkkenpersonale altid sørger for en god og spændende kulinarisk forplejning. Vi fra Gjellerup Valgmenighed håber på et fortsat godt samarbejde med Hammerum Fri- og Efterskole, og glæder os over, at vi netop «er født ind i» hinandens historie. Hjerteligt tillykke med de 50 år til Hammerum Efterskole. Karen Marie Holm Formand for Gjellerup Valgmenighed Babysalmesang Konfirmandindskrivning Der er indskrivning af konfirmander til undervisningen i 2010-11 på Herning Friskole tirsdag d. 16. marts kl. 17.30-18.00 og på Hammerumhus onsdag d. 17. marts kl. 17.30-18.00. MK. Englesang og Bjældeklang MidtVest Pigekor har udgivet en jule-cd med titlen»englesang og Bjældeklang«, som indeholder advents- og julemusik fra forskellige lande, tidsaldre og stilperioder. Repertoiret strækker sig fra»procession«fra A Ceremony of Carols-korværket af Benjamin Britten over engelske christmas carols og kendte danske salmer til gospel jule-pop-musik såsom»rudolf«og»white Christmas«. Cd en, som er optaget i Herning Valgmenighedskirke i februar 2009, kan købes i valgmenighedskirkerne i Hammerum og Herning i forbindelse med gudstjenester, koncerter mv. frem til jul. Cd en koster 100 kr. Nu er det tid for tilmelding til forårets babysalmesang i Herning Valgmenighedskirke. Vi begynder igen tirsdag d. 2. februar 2010 og slutter medio april. Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiden. 12

Kalender 09/10 Julekoncert med Karolinekoret søndag d. 13. december 2009 kl. 19.00 i Hammerum kirke. Karolinekoret, som består af 45 sangere, synger julen ind med danske og udenlandske julesange og salmer. Udover koret medvirker en blokfløjtekvartet fra Herning Musikskole. Kor og kvartet dirigeres af Svend Holm. Entré; 50 kr. Julekoncert med Vocal Pleasure torsdag d. 17. december 2009 kl. 19.30 i Herning Valgmenighedskirke. Under overskriften»kærlighed på kryds og tværs«opføres en række forskellige sangværker, både danske og udenlandske julesange vil være på repertoiret. Fællessange indgår også i koncertprogrammet. Koret er under ledelse af Niels Bay. Entré: 50 kr. (gratis for børn). Hellig Tre Kongers aften i Hammerum kirke, onsdag d. 6. januar 2010 kl. 19.00. Aftenen indledes med gudstjeneste i kirken ved Morten Kvist og med musikledsagelse af Elena Mogensen på orgel og Bodil Lisby på fløjte. Efterfølgende går vi vanen tro på Hammerumhus og hygger os sammen med konfirmander, forældre og evt. mindre søskende. Alle er velkomne.»litterær onsdag«på Hammerumhus. Vi vil igen læse en aktuel roman på samme måde som tidligere år: Jeg fortæller, fortolker og læser op, og man kan blande sig så meget, man vil. Det er ikke en forudsætning for at deltage, at man har læst eller ved at læse bogen, kun en fordel. Desværre kan jeg endnu ikke sige, hvilken bog, det bliver. Der er flere muligheder, som jeg er ved at undersøge. Onsdagene er: d. 13., 20. og 27. januar samt d. 3. februar 2010, hvis det bliver nødvendigt. Alle aftener begynder vi kl. 19.30. Nærmere oplysninger i øvrigt følger i de to kirker og på hjemmesiden. Morten Kvist Fælles salmesangsaften i Herning Valgmenighedskirke mandag d. 8. februar 2010 kl. 19.00 Denne aften vil vores organist, Elena Mogensen, guide os igennem nye 13

salmer, samt præsentere os for nyere og mere rytmiske melodier til gamle salmer. Salmerne introduceres og bindes sammen af vores præstevikar Dorte Buelund. Kom og tag udfordringen op. Kaffepause er indlagt. Fri entré Vintermøde i dagene 25.-28. februar 2010 på Herning Friskole: Traditionen tro løber Vintermødet af stabelen over fire dage. Forfatteren Ida Jessen åbner Vintermødet med sit foredrag torsdag aften kl. 19.30. Ligeledes følger et foredrag fredag aften kl. 19.30. Foredragsholder oplyses senere. Lørdag kl. 14.00. Gæster professor i idéhistorie, Hans- Jørgen Schanz, Århus, Vintermødet. Endelig følger gudstjeneste og foredrag om søndagen ved pastor em. og anmelder ved Jyllands-Posten, Johannes H. Christensen, Klampenborg. Vintermødet afsluttes med en koncert. Det endelige program, som vil kunne læses på www.h-g-valgmenighed. dk, foreligger i nær fremtid Herning Kirkehøjskoles forårsprogram 2010 kan læses på hjemmesiden, www.h-g-valgmenighed.dk Generalforsamlinger i 2010 Gjellerup Valgmenighed tirsdag d. 9. marts kl. 19.30 på Hammerumhus. Herning Valgmenighed torsdag d. 11. marts kl. 19.30 på Herning Friskole. Kirkelørdag i Hammerum lørdag d. 20. marts 2010 kl. 10.00 Kirkelørdagen indledes i valgmenighedskirken med en kort børnegudstjeneste ved Morten Kvist. Herefter går vi over på Hammerumhus, hvor der venter en forfriskning til store og små inden, vi skal synge og lege. Alle er velkomne. MasterClass 2010, åbningskoncert i Herning Valgmenighedskirke fredag d. 5. marts kl. 16.00 med kammerkoret Coro Misto fra Ålborg. Koncerten afholdes af Videnscenter for Unge Stemmer. Læs mere på www.ungestemmer.dk. 14

Optakt til påske fredag d. 26. marts 2010 i Hammerum og Herning Valgmenighedskirker Påsken synges ind i Hammerum Valgmenighedskirke med Hammerum Friskole kl. 08.15 og i Herning Valgmenighedskirke kl. 11.00 med Herning Friskole. Alle er velkomne Kalenderen opdateres løbende på Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside www.h-g-valgmenighed.dk Redaktionen Morten Kvist (ansh.) hgv@post.tele.dk Birgit Astorp birgit.astorp@gmail.com Karen Marie Holm karenmarie@holm.mail.dk Laura Jepsen skllj@herning.dk Kim Overgaard kimovergaard@yahoo.dk Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé 21 9712 0652 Herning Valgmenigheds bestyrelse Birgit Astorp (formand), Overgade 13 2217 8991 Laura Jepsen (næstformand), Webersvej 20 9726 8054 Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade 15 4076 1335 Niels Andersen (kasserer), Helstrupvej 58, Snejbjerg 9716 8081 Lis Bareuther (sekretær), Nørregade 92 4084 1825 Herning Valgmenighedskirke, H.C. Ørstedsvej 27, Herning 9722 5199 Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 9711 6756 Kim Overgaard (næstformand og kirkeværge), Hjejlevej 61, 2. th, 8600 Silkeborg 8684 4816 Jørgen Lynggaard Pedersen (kasserer), Østerallé 26, Herning 9711 9301 Eva Skovhuus (sekretær), Ravnsbjergvej 4, Gjellerup 9711 6768 Ole B. Hansen, Sønderkær 50, Gjellerup 9711 9989 Gjellerup Valgmenighedskirke, Hammerum Hovedgade 19, Hammerum 9711 8414 Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej 25, Herning 6027 7591 Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær 9714 7150 Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712 Sekretærhjælp: Birgitte Christensen, Norgesvej 5, 9712 2677 Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg 9716 1493 Kirketjener og graver (i Hammerum): Nancy Hansen, Egevænget 2, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) 9711 8414 Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Bjarne Kolind Jensen, Børglumvej 3, 1. th., Herning 9714 48 14 Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej 39 9716 4057 Havemand: Carl Agesen, Korsørvej 34, Herning 9722 4449 Forretningsførerere: (Herning) Lis Haubjerg, Toustrupvej 18, Snejbjerg, 9716 1434 (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712 Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. 15

Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Toustrupvej 18, Snejbjerg, 7400 Herning, ID-nr. 47962 Gudstjenester Herning: Hammerum: 13. dec. kl. 9.30 Dorte Buelund kl. 11.00 Dorte Buelund 20. dec. kl. 11.00 kl. 9.30 Juleaften kl. 16.30 kl. 15.00 Juledag kl. 9.30 kl. 11.00 2. juledag kl. 11.00 kl. Fælles m. Herning 27. dec. Ingen Ingen Nytårsdag Fælles m. Hammerum kl. 16.00 3. jan. Ingen Ingen 6. jan. Helligtrekongers aften i Hammerum kl. 19.00 10. jan. kl. 9.30 kl. 11.00 17. jan. kl. 11.00 kl. 9.30 24. jan. kl. 9.30 kl. 11.00 31. jan. kl. 11.00 kl. 9.30 7. feb. kl. 9.30 kl. 11.00 14. feb. kl. 11.00 kl. 9.30 21. feb. kl. 9.30 Dorte Buelund kl. 11.00 Dorte Buelund 28. feb. kl. 10.30 Vintermøde, se kalender, Fælles m. Herning 7. marts kl. 9.00 kl. 10.30 14. marts kl. 10.30 kl. 9.00 20. marts kl. 10.00 Kirkelørdag 21. marts kl. 9.00 kl. 10.30 26. marts optakt til påske kl. 11.00 kl. 8.15 28. marts Ingen kl. 10.00 Konfirmation NB! Bemærk ændrede gudstjenestetider på grund af vintermørket. Kirkekørsel: Haves.