MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

Relaterede dokumenter
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Ny viden fra Bio-Value

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

»Grundvandsbeskyttelse

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Danske forskere tester sædskifter

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Afgrøder til biogasanlæg

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Faktaark - værdikæder for halm

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Muligheder og udfordringer i efter- og

Foders klimapåvirkning

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Proteinudnyttelse i græs

For og imod GMO i foder og mælk

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Flerårige energiafgrøder

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Vand, miljø, klima, natur

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Transkript:

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? OMKOSTNINGER OG GEVINSTER VED BL.A. LIMFJORDEN Session 75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021

PROGRAM 1. Baggrund BIOVALUE SPIR (2013-2018) 2. Eksempel fra et opland til Limfjorden DCA Rapport 131: Kan reduktionsmålsætningerne for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af biomasse? 3. Potentialer for græs til bioraffinering i hele Danmark BIOBASE ECOECO (effekter på miljø, natur, produktion og regional økonomi) dnmark.org løsningsscenarier Fremtidens rammer for en bæredygtig landbrugsproduktion

GM soyaskrå: 5,55 kr. Økologisk soyaskrå: 11,88 kr. DYRKNING G RÆ S TRANSPORT FORBEHANDLING/ PRESNING KOAGULERING SEPARATION TØRRING/ LAGRING 11,99 1,31 1,77 0,83 0,42 0,83 9,95 k r / kg prot. (RENT PROTEIN) BRUNSAFT TRANSPORT BIOGAS, VÆRDI PULP TRANSPORT PULP FODER VÆRDI 0,40-0,26 0,91-8,34 Beregninger af Jensen JD og Gylling M (KU-IFRO). Se https://biovalue.dk/projects/ese-platform/ og Schjørring JK.Birkved M, Gylling M & Dalgaard (2018) https://biovalue.dk/media/bio_value_enkeltsider.pdf

Udvaskning (kg N/ha/år) MERE GRÆS GIVER MINDRE UDVASKNING 120 100 80 60 40 20 0 Vårbyg Vinterhvede Majs Ugødet græs Græs (300 kg N/ha) grovsandet jord finsandet jord lerjord vandet sandjord Græs (450 kg N/ha) Eksempler på udvaskning TOMMY ifølge DALGAARD DCA rapport nr. 93.

EKSEMPEL FRA OPLAND TIL LIMFJORDEN Efter: Børgesen, Dalgaard, Pedersen, Kristensen, Jacobsen, Jensen og Jørgensen (2018) Kan reduktionsmålsætningerne for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af biomasse? DCA rapport nr. 131.

OMLÆGNING AF KORN OG MAJS TIL GRÆS Efter: Børgesen, Dalgaard, Pedersen, Kristensen, Jacobsen, Jensen og Jørgensen (2018) Kan reduktionsmålsætningerne for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af biomasse? DCA rapport nr. 131.

% omlægning for at nå 2021 reduktionsmålet MÅLRETTEDE OMLÆGNINGS-SCENARIER Konventionel græs Øko kløvergræs Energipil (højtgødet, GM fri!) Efter: Børgesen, Dalgaard, Pedersen, Kristensen, Jacobsen, Jensen og Jørgensen (2018) Kan reduktionsmålsætningerne for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af biomasse? DCA rapport nr. 131.

KONVENTIONEL BIOMASSEGRÆS Målrettet rodzoneudledningen Målrettet kystudledningen

KONVENTIONEL BIOMASSEGRÆS Målrettet rodzoneudledningen Målrettet kystudledningen

ØKOLOGISK KLØVERGRÆS Målrettet rodzoneudledningen Målrettet kystudledningen

DELKONKLUSION Eksemplet ved Limjorden viser at mere græs kan være et vigtigt virkemiddel til at opnå miljøkravene frem mod 2021 Målet kan nås ved en omlægning af 16-28% af arealet, heraf 4-9% mindre hvis målretningen sker efter retentionen til kyst, Kombination med omlægning til økologi ser attraktivt ud Der er stor geografisk variation og stor økonomisk forskel mellem vindere og tabere Kombination med andre virkemidler, herunder omlægning til andre afgrøder end græs, er derfor oplagt Der er brug for mere viden for at klargøre potentialet, både lokalt og nationalt I praksis vil man målrette efter flere kriterier end kvælstof og økonomi.

NATIONALE SCENARIER 1. 3 mio. t økologisk kløvergræs (0 kg N/ha) 2. 5 mio. t konventionel biomassegræs (300 kg N/ha) 3. 5 mio. t konventionel biomassegræs (450 kg N/ha) Geografisk målrettet ID15 efter: A. Kvælstof til kyst B. Omliggende natur OBS: t tørstof græs, med ligelig fordeling af produktion i Jylland og på øerne

A) KVÆLSTOF B) NATUR

MÅLRETTET PLACERING EFTER KVÆLSTOF 24% af arealet 27% af arealet 23% af arealet 66% af målopfyldelsen i 2021 60% af målopfyldelsen i 2021 28% af målopfyldelsen i 2021

MÅLRETTET PLACERING EFTER NATUR 24% af arealet 28% af arealet 23% af arealet 52% af målopfyldelsen i 2021 50% af målopfyldelsen i 2021 21% af målopfyldelsen i 2021

OVER- LAP KVÆLSTOF/ NATUR GEVINST Efter Odgaard et al. (2018)

REGIONALE GRØN BIORAF SCENARIER a: Investering i Vest-Danmark b: Investering i Øst-Danmark c: Investering i både Øst- og Vest-Denmark Efter Cong R-G, Stefaniak I, Madsen TOMMY B, Dalgaard DALGAARD T, Jensen JD, Nainggolan D og Termansen M (2017)

Øget netto produktion per fuldtids job (kr. per capita) SAMFUNDSØKONOMI a) Vest b) Øst c) Vest og Øst Hoved- Region Region Region Region Hele staden Sjælland Syd Midt Nord DK a) +1636 jobs b) +1250 jobs c) +1587 jobs

SAMLET KONKLUSION Mere græs (til biorafinering) kan være et vigtigt virkemiddel til at opnå miljøkravene frem mod 2021, i kombination med andre virkemidler. På landsplan vil op til måske 1/4-2/3 af reduktionsmålet kunne nås, hvis ca. 1/4 af arealet blev omlagt til græs, men der er store regionale og lokale forskelle. I eksemplet ved Limfjorden kunne hele målet ideelt set nås ved en omlægning af16-28% af arealet, og 4-9% mindre areal, hvis målretningen sker efter retentionen til kyst. Der er store forskelle på økonomien i omlægningen, og i praksis vil man målrette også efter andre kriterier end kvælstofreduktion. Hvis der fx målrettes efter natur, anslås N effekten ca. 10% lavere per areal omlagt end hvis der målrettes efter N effekt. Græs til bioraffinering kan være en god investering, og bidrage betydeligt til den lokale økonomi, særligt i husdyrtætte områder, og til et bæredygtigt grundlag for videre udvikling af den danske jordbrugssektor.

FREMTIDENS LANDBRUG?

EN STOR TAK TIL MEDFORFATTERNE PÅ FØLGENDE BAGGRUNDS-PUBLIKATIONER: Schjørring JK, Meyer A, Johannsen I, Lindedam J, Jørgensen H, Jørgensen U, Larsen SU, Jensen SK, Jensen MA, Lange L, Jensen PR, Birkved M, Gylling M og Dalgaard T (2018) Bioraffinering der skaber værdi: Resultater og anbefalinger fra forsknings- og innovationsplatformen Biovalue. Søgaard, J. (ed.). Stillman Design, Helsingør. 24 s. https://biovalue.dk/media/bio_value_enkeltsider.pdf. Børgesen CD, Dalgaard T, Pedersen BF, Kristensen T, Jacobsen BH, Jensen JD, Gylling M and Jørgensen U (2018) Kan reduktionsmålsætninger for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af biomasse. DCA rapport, nr. 131, November 2018. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Foulum. ISBN 978-87-93643-95-6. 79 p. http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/dcarapport131_2.pdf Odgaard MV, Knudsen MT, Hermansen JE and Dalgaard T (2018) Targeted grassland production - a Danish case study on multiple benefits from converting cereal to grasslands for green biorefinery. Journal of Cleaner Production. 30 s. Cong R-G, Stefaniak I, Madsen B, Dalgaard T, Jensen JD, Nainggolan D, Termansen M (2017) Where to implement local biotech innovations? A framework for multi-scale socio-economic and environmental impact assessment of Green Bio- Refineries. Land Use Policy Volume 68, November 2017, Pages 141-151. https://doi.org/10.1016/j.landusepol.2017.07.036. Gylling M, Jørgensen U, Bentsen NS, Kristensen IT, Dalgaard T, Felby C, Larsen S, Johannsen VK (2016) The + 10 million tonnes study: increasing the sustainable production of biomass for biorefineries (Updated edition 2016 ed.). Department of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, Frederiksberg. Aarhus University, Department of Agroecology, Foulum. ISBN 978-87-92591-72-2. http://static-curis.ku.dk/portal/files/167352444/timioplanukrevideret_1310_2016.pdf. 40 p.

THANKS AND HAVE A NICE DAY

ÆNDRET DÆKNINGSBIDRAG (KR/HA) Vårkorn -> biomassegræs Vinterbyg -> biomassegræs Vinterhvede -> biomassegræs Vinterraps -> biomassegræs Majs-> biomassegræs Sandjord, husdyrgødet 1.164 1.282 975 997-1.320 Sandjord, uden husdyrgødning 276 484 406 398-1.453 Lerjord, husdyrgødet 112-128 -1.764-1.129-1.166 Lerjord, uden husdyrgødning -716-812 -2.075-1.606-1.443 Vårkorn -> øko-biom.græs Vinterbyg -> øko-biom.græs Vinterhvede -> øko-biom.græs Vinterraps -> øko-biom.græs Majs-> øko-biom.græs Sandjord, husdyrgødet 1.456 1.574 1.267 1.289-1.028 Sandjord, uden husdyrgødning 568 776 698 690-1.161 Lerjord, husdyrgødet 362 122-1.514-879 -916 Lerjord, uden husdyrgødning -466-562 -1.825-1.356-1.193