Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen

Relaterede dokumenter
SAMARBEJDE OM FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER I AARHUS-KLYNGEN

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Samarbejde på tværs af sektorer er vejen frem! D Temadag Fagligt selskab for Hygiejnesygeplejersker. Overskrifter :

Informationsmøde om den nye APN uddannelse

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

Sygeplejen i fremtiden?

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Vær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere. Information til dig, som arbejder i FAM

Hvem er vi og hvor kommer vi fra?

Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Vision for Fælles Sundhedshuse

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Organisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?

Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

v/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

Vi kan og vil løfte mere komplekse sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen

Tværsektorielt Callcenter

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Til Nære Sundhedstilbud. Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region Midtjyllands Sundhedsplan.

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november

Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Sådan bruger du akutteamet

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune

- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Sundhedsfællesskaber: Hvad er det? Hvad kan det (blive til)?

Høringssvar fra Aarhus Kommune Sundhedsaftalen

Referat af møde i Forretningsudvalget (Direktørforum)

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Marts 2018 ÅRSBERETNING 2017 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Tidlig Indsats på Tværs

KristenDemokraternes Sundhedspolitiske Program

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

Velkomst og præsentation Strukturen i Sundhed og Omsorg Programpunkterne for Nære Sundhedstilbud:

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

December Samarbejdsaftale om parenteral ernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Kliniske ekspertsygeplejersker

SPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE

v/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard

Definition af akutfunktioner

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

Den nye sundhedsaftale

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Strategi for Hjemmesygeplejen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Samarbejdsaftale for intravenøs 1 behandling i kommunen antibiotika og isotone væsker

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

Transkript:

Danske Ældreråds Konference om Det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen Seminaroplæg ved sundheds- og omsorgschef Kirstine Markvorsen, Aarhus Kommune

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Udviklingsmuligheder og potentialer Omstilling i forhold til: Sikre reel inddragelse af borgere og pårørende Det sømløse sundhedsvæsen med gode overgange for borgerne Samarbejde om løsninger på tværs Lighed i Sundhed differentiering i tilbud Borgeroplæring Systematik, faglig kvalitet og borgersikkerhed Forebyggelse bl.a. fokus på at undgå uhensigtsmæssige indlæggelse

Det nære sundhedsvæsen Det skal medarbejderne understøtte Der skal arbejdes mere målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse, så vi undgår, at borgerne bliver syge Vi skal forebygge hospitalsindlæggelser ved tidlig indsats og tidlig opsporing Vi skal arbejde målrettet på at reducere social ulighed i sundhed, bl.a. ved at give mest til de svageste Der skal tilbydes mere sundhed i det nære der hvor det giver mening. Større inddragelse af borgeren og pårørende borgeroplæring Bred målgruppe og i alle aldre

Aarhus Kommunes arbejde med borgernær sygepleje Aarhus Kommune video om Borgernær Sygepleje Ovenstående videoklip viser en samtale mellem to kommunale sygeplejersker om det at skulle ændre vaner og samarbejde med borgerne på en anden måde end tidligere. En måde, der understøtter, at borgeren skal tage større medansvar og oplæres til selv at varetage hele eller dele af de opgaver, som sygeplejerskerne varetog Borgerne er glade for det. For sygeplejerskerne giver det større arbejdsglæde. Kommunen får mulighed for at bruge flere ressourcer på de svageste

PRINCIPPER FOR SAMARBEJDET I DET NÆRE SUNDHEDVÆSEN Tidlig opsporing, udredning og behandling Involvér borger og pårørende i forløbet Borgeren udredes og behandles via eksisterende tilbud i kommune og almen praksis. Borgeren udredes og behandles i hjemmet/nærmiljøet via kommunale tilbud og/eller egen læge, der får rådgivning fra hospitalet. Borgeren udredes og behandles i et samarbejde mellem hospital, kommune og/eller egen læge evt. via en telemedicinsk udgående funktion. Borgeren udredes og behandles ved, at specialister fra hospitalet kommer til borgeren (fysisk udgående funktion) eller borger kommer på hospital.

Hospitalernes arbejde med patientinvolvering Aarhus Kommune har et tæt samarbejde med Aarhus Universitetshospital. I det lokale samarbejde drøfter vi løbende nye måder at løse opgaverne på. Det er en vigtig pointe, at opgaver, der tidligere blev løst på hospital, ikke pr. automatik skal løses af kommunen eller efter samme model/metode. Aarhus Universitetshospital har i sidste uge været i TV med deres flotte eksempel med at oplære patienter og pårørende i selv at varetage IV-opgaver (medicin direkte i årerne) TV2 Østjylland om IV-behandling 5/11 2018

DET FÆLLES FELT Borgerens forløb på tværs af sektorer og løbende udvikling af det nære sundhedsvæsen Opgaveoverdragelse og udvikling af det nære sundhedsvæsen

FÆLLES AKUTTEAM Særligt ved Aarhus-modellen Behandling og undersøgelse i eget hjem Samarbejde i team på tværs af sektorer AUH G-team Fælles AAK Akut team

AARHUS KOMMUNES AKUTTEAM 22 specialuddannede sygeplejersker Træder til i akutte og komplekse situationer i borgers eget hjem Forebygger uhensigtsmæssige og unødvendige indlæggelser Iværksætter pleje, observationer og/eller behandling Arbejder 24 timer i døgnet alle ugens dage Alle borgere alle aldersgrupper Årligt på besøg hos lidt over 2.000 borgere Henvisninger kommer fra egen læge/vagtlæge, hospitalsafdelinger og hjemmesygeplejen

Tættere samarbejde med praktiserende læger Samarbejde om forløb for de svageste borgere Flere borgerforløb hos egen læge bl.a. løbende opfølgning på diabetes og KOL Her kan kommune og lægepraksis samarbejde om at støtte de svageste borgere Fasttilknyttet læge på plejehjem Her samarbejder kommune og lægepraksis om gode borgerforløb for de svageste Der er overvejelser om en ny type sygeplejerskeuddannelse, der bl.a. kan give sygeplejerskerne flere beføjelser og f.eks. mulighed for at Diagnosticere og ordinere medicin i samarbejde med lægerne

Træning, bevægelse og aktiv livsstil Samarbejde med foreninger, civilsamfund m.fl. Kommuner har ansvar for at varetage genoptræning af borgere, der har et lægefagligt behov for det efter udskrivelse Kommuner tilbyder rehabiliteringsforløb for borgere med bl.a. hjertesygdom, diabetes, kronisk lungesygdom Hvordan sikres det, at borgerne fastholder funktionsniveau? Hvad kan borgeren selv gøre? Hvordan kan frivillige, foreninger, civilsamfund gøre?

Afrunding Udviklingen i det nære sundhedsvæsen betyder flere og nye typer af opgaver for kommunerne Kommunerne skal ikke pr. automatik løse opgaverne på samme måde som f.eks. hospitalerne har gjort Der skal findes nye måder at løse opgaverne på. Borgerne, pårørende og netværk skal inddrages Medarbejderne skal tænke nyt og bruge andre redskaber Samarbejdet mellem kommune, hospital og praktiserende læger skal indrettes, så der er flest ressourcer til de svageste borger e, som ikke har et netværk Vi skal blive bedre til at inddrage frivillige, foreninger, civilsamfund m.fl. i opgaveløsningen

SLUT