Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer
Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Livsforløbet deles ofte op i livscyklusgrupper: Unge enlige (<30 år) Unge par uden børn Børnefamilier par Enlige forsørgere Barnløse par (30-59 år) Singler Ældre par (60+ år) Ældre enlige Boligpræferencer findes som svar på, hvilken bolig man ønsker og forventer at have om fem år Boligkarrierer beskriver de skiftende boliger man bor i. Boligkarrieren kan gå både op og ned
Generationsperspektivet Fire generationers boligkarrierer: Krisegenerationen født 1920-1930 De store årgange født 1940-1950 Velfærdsstatens børn født 1960-1970 De digitale unge født 1980-1990 Typiske livsforløb og boligkarrierer varierer mellem forskellige generationer Livsforløb og boligkarriere præges af: Skiftende samfundsøkonomi, sociale adfærdsmønstre og holdninger, tidens ånd, skaber grundlaget for (bolig)valg Boligmarked og byudvikling sætter rammer for boligvalg og boligkarriere
Skelsættende skift i samfundsøkonomien, de sociale adfærdsmønstre og holdninger 1945-2010
Befolkningen i byområder og landdistrikter 1945-2007
Mænds og kvinders erhvervsfrekvens 1950 og 2007
Antal personer i husstanden 1950-2007
Private husholdningers forbrug 1947-2007
Boligmarkedet og byudviklingen som rammer for boligvalget 1945-2010
1945-1960
Boligmarked og byudvikling 1945-1960 Vedvarende boligmangel - begrænset håndværkspræget byggeaktivitet Lejeboliger/etageboliger Muret karré- eller stokbebyggelser i parkagtige omgivelser (ex. Tingbjerg) Men også: Bellahøj husene og Søndergårdsparken i Gladsaxe Ejerboliger/villaer og rækkehuse Statslånshuse < 80 m2, ellers 100-120 m² Familieboliger var små: 2-2½ værelses lejligheder, 3-4 rums huse Boligindretning: Traditionel rumfordeling: små rum, forældres soveværelse > børneværelset Møbleringsplaner analyseres og kræves, SBI laver anvisninger Byplanideer præget af naboskabs tankegangen og drømmen om New Towns
1960-1980
Boligmarked og byudvikling 1960-1980 Stadig boligmangel til 1970 dernæst slut Boligbyggeriet kulminere 1965-1975 med mellem 40. og 60.000 boliger pr. år over halvdelen som parcelhuse Store almene (beton)bebyggelser i forstæderne (eks. Gellerupparken, Fortunen Øst) Siden tæt-lav (eks. Sjølundsparken) Parcelhuslavaen i forstæderne (Total)sanering førte til konflikter (eks. Sorte Firkant på Nørrebro) Almene lejeboliger 110-120 m², parcelhusene 130 m² Boligindretning: Dagligstuerne vokser Spisekøkkenet -> køkken alrum Et bad, men to toiletter Byplanideer: totalplaner og normer for service, forstæder med trafikdifferentiering, stadig naboskabsideer
1980-2010
Boligmarked og byudvikling 1980-2010 Boligmangel slut boligmætning forventedes i 1980erne Men: husstandsopdeling og pladskrav stiger Social segregation øges og får etnisk dimension Turbulente priser på ejerboliger store boligbobbel brister 2007 Andelsboliger fra alternativ ejerform til pseudo-ejerbolig Byfornyelse afløser sanering (eks. Skt. Hans Torv) Lejlighederne skrumper - parcelhusene vokser Boligindretning: Børneværelset > forældreværelset Køkken-alrum -> samtalekøkkenet Toilet/bad -> wellness rum Byplanideer: Byrenæssance og bygenbrug (industriarealer, havnearealer)
Fire generationers livsforløb og boligkarriere
Krisegenerationen født 1920-30 Barndomsårene præget af krisen i 1930erne: arbejdsløshed og fattigdom - store familier, små boliger Kort periode som ung, voksen som 20 årig, kun 3 % i gymnasiet Tidlige ægteskab < 25 år, børn fås før 30 år Familieboligen < 30 år i byerne: lejebolig -> ejerbolig i forstæderne, på landet: -> ejerbolig fra start Pensionistlivet relativt fattigt, mange kun folkepension Mange pensionister i lejebolig Ydmyg og stille generation
De store årgange født 1940-1950 Barndomsårene: store årgange 50 erne fattig tid Små boliger ikke eget værelse Ungdomsårene: selvstændig teen-age kultur, men slut ved 20 års alderen, kun 9 % i gymnasiet Tidlig pardannelse og ægteskab børn før 30 år Meget svær start på boligmarkedet i 1960erne værelse, fremleje Men i 1970erne familierne over i ejerboligen Skilte og enlige dog i lejebolig Pensionistlivet: Parcelhusgenerationen (70-80 %) med god økonomi Krævende generation mht. livsudfoldelse, bolig og service nye udfordringer til kommunerne
Velfærdsstatens børn født 1960-1970 Barndomsårene præget af velstandsstigning og fremskridtstro Opvækstboligen: flest i parcelhus med eget værelse Ungdomsårene fortsatte efter de 20 år, 30 % i gymnasiet flere piger end drenge på længere uddannelser Tidlig etablering 20 år, som singler i egen lejebolig Pardannelse og ægteskab udskudt til 25+ år Børn ligeså (førstegangsfødende 1990: 26 år, 2000: 28 år) Etablering i familiebolig 30-35 år: 80 % i ejerbolig Singlerne dog < 30 % i ejerbolig
De digitale unge født 1980-1990 Barndomsårene i økonomisk vækstperiode og med computere i vuggegave Opvækstboligen over 80 % i enfamiliehus med eget værelse og stor opmærksomhed Første generation med > 80 % i børnehave Gymnasiefrekvens 50 % flere piger end drenge Ungdomsårene trækker ud: unge voksne fra 20 til 30 år Flytter hjemmefra ca. 22 år (senere end forældrene gjorde (især i hovedstadsområdet)) for gode boliger hjemme? Vælger lejebolig som første bolig, men > 80 % ønsker ejerbolig når de danner par
Andel, der ønsker og har ejerbolig i livscyklusgrupper 2008 Unge enlige < 30 Unge par < 30 Børnefamilier par Enlige forsørgere Singler 30-59 Faktisk Ønsket Barnløse par 30-59 Ældre par 60+ Ældre enlige 60+' Blandede 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120%
Konklusion: Aktuelle tendenser på boligmarkedet De store byer har vundet: folk vil bo der, og byernes livsformer gennemsyrer alt Næsten alle der danner par (og har råd) ønsker og anskaffer sig ejerbolig primært parcelhus: bedste og største boliger Næsten 40 % af husstandene er én-personers ønsker ejerbolig, men vælger leje- eller andelsbolig (næste oplæg) To nye livsfaser: Unge voksne & den tredje alder Unge voksne (20-30 år): Længere uddannelser -> senere indkomstkulmination Overgangen fra leje/andel til ejerbolig sker senere og senere i livet (> 35 år) men den sker! Andelsbolig fælden Aktuelle boligkrise har øget (ikke mindsket) forventningerne om at få ejerbolig indenfor de næste 5 år Ældre den tredje alder (60+ år): Bliver boende i ejerboligen længere og længere (tredje oplæg) Vil stille større krav om fleksibel (kommunal) service