Tak for invitationen. Jeg er glad for at få lejlighed til at fortælle om Økonomi- og Erhvervsministeriets boligpolitiske initiativer.

Transkript

1 TALE Grundlag for departementchef Michael Dithmers indlæg om "Den boligpolitiske udvikling" på Center for boligforsknings årsmøde 8. april BY og BYG Hørsholm. Tak for invitationen. Jeg er glad for at få lejlighed til at fortælle om Økonomi- og Erhvervsministeriets boligpolitiske initiativer. Med dannelsen af det nye Økonomi- og Erhvervsministerium er der skabt forbedrede muligheder for at tænke erhverv, byer og boliger sammen i en vækstorienteret politik. Mobiliteten på boligmarkedet kan fremme væksten i samfundet og har bl.a. betydning for arbejdsmarkedets effektivitet. 8. april 2002 Sag /PSB Fleksibilitet og større valgfrihed er kodeord for regeringen. Dette gælder også på boligområdet. En bedre boligforsyning med et varieret udbud af boligtyper med forskellige ejerformer kan give et mere reelt valg mellem ejer- og lejebolig. Samtidig er det afgørende for regeringen, at både lejere og ejere har en rimelig sikkerhed for deres boligudgifter. Dette fremgår klart af regeringsgrundlaget. Derfor stop for stigningen i ejendomsbeskatningen og derfor er der ikke planer om væsentlige ændringer i huslejereguleringen. Sammenlignet med andre lande er boligforsyningen i Danmark generelt god såvel med hensyn til antal boliger som boligstan-

2 2/12 dard. Det er imidlertid velkendt, at boligmarkedet i de større byer og ikke mindst i hovedstadsregionen - i de senere år blevet mere presset. Der er dog nu udsigt til en mere afdæmpet prisudvikling på ejerboligmarkedet også i hovedstaden. Planche 2: Mere boligbyggeri På lejemarkedet gælder, at der er aktuelt i visse områder af landet især i hovedstadsområdet og visse af de store bykommuner i provinsen er et behov for et øget antal gode og fleksible udlejningsboliger. Vi har derfor igangsat en indsats, der kan øge udbuddet af udlejningsboliger. Det vil skabe mulighed for en større mobilitet og dermed en bedre udnyttelse af boligmassen. Et større udbud af boliger i de områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, vil endvidere fremme mulighederne for en større økonomisk vækst. Tre af regeringens initiativer skal fremhæves: 1. Den kommunale grundkapital i forbindelse med opførelse af alment byggeri er for en 3-årig periode nedsat fra 14% til 7 % af anskaffelsessummen. Det vil medføre flere nye almene boliger såvel familieboliger som ældre- og ungdomsboliger. 2. Kvoten for private andelsboliger er næsten fordoblet fra til boliger årligt. Til gengæld er støtten til den enkelte bolig nedsat. På denne måde kan der opføres flere boli-

3 3/12 ger for de samme penge. Det medfører, at den store efterspørgsel efter andelsboliger bedre vil kunne imødekommes. 3. Med henblik på at sikre familierne bedre valgmuligheder mellem almene og private udlejningsboliger vil regeringen sikre, at der igen kommer gang i byggeriet af private udlejningsboliger. Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag, der giver private bygherrer, herunder pensionsinstitutter, bedre muligheder for at bygge og udleje boliger, herunder ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer og boliger til ældre. 4. Tilgængelighed til efteråret kommer en handicappolitisk handlingsplan. Planche 3. Reform af den almene sektor - bedre boligområder via blanding af ejerformer Regeringen ønsker at give flere mennesker muligheden for at eje deres egen bolig. Både for den enkelte og for boligområdet er det en fordel med en blanding af ejerformerne. Byområder med blandede ejerformer har ofte en mere varieret sammensat beboersammensætning end rene almene bebyggelser. Samtidig er byområder med blandede ejerformer som regel relativt stabile og velfungerende.

4 4/12 Regeringen vil foreslå en reform, som giver beboere i almene boliger adgang til at overtage deres bolig på ejer- eller andelsbasis. Salg af almene boliger er imidlertid en kompliceret sag med både juridiske og økonomiske problemstillinger. Derfor er der nedsat et udvalg, som skal se på disse problemstillinger. Udvalget skal undersøge, hvordan lejerne kan få afgørende indflydelse på beslutningen om et salg, og hvordan lejernes køb kan gennemføres rent organisatorisk. Herudover skal udvalget udarbejde forslag til principper for prisfastsættelsen, idet prisen på den ene side skal være så lav, at ordningen bliver attraktiv for lejerne, mens den på anden side skal være så høj, at lejerne ikke ved videresalg kan kapitalisere fordelen ved en lav pris. Endvidere skal udvalget se på de økonomiske konsekvenser af ordningen for boligorganisationerne, kommunerne og staten, ligesom det skal vurderes, hvordan ordningen vil påvirke priserne på ejerboligmarkedet. Endelig skal udvalget vurdere, hvilken betydning frasalget vil få - dels for beboersammensætningen i de berørte ejendomme dels for den kommunale anvisning. Udvalget vil færdiggøre arbejdet inden udgangen af Planche 4: Vækst, boliger og erhverv. Flere attraktive byggegrunde og boliger i byerne

5 5/12 I mange større byer har industrien forladt en række spændende og ofte centralt beliggende grunde. Områderne ligger nu ubenyttede hen. Samtidig er udbuddet af byggegrunde i de større byer begrænset. Der kan skaffes attraktive byggegrunde i byerne ved at omdanne de gamle erhvervs- og havneområder og inddrage dem i byudviklingen. Der kan her ske en udvikling, hvor der ikke blot etableres nye erhverv på områderne, men også gennem tilførsel af nye funktioner skabes blandede områder med boliger, institutioner, kulturelle tilbud og nye erhverv. I betænkningen fra Erhvervs- og Bypolitisk udvalg fra januar 2001 blev der peget på initiativer, som kan fremme omdannelsen af nedlagte erhvervsarealer i byerne. Vi er nu i gang med drøftelser med kommunerne for at få et overblik over, hvilke barrierer, der måtte være for at omdanne områderne til blandt andet nye bolig- og erhvervsområder. Omdannelsen af de gamle erhvervs- og havneområder i byerne skal ses som led i en erhvervs- og bypolitisk indsats, som knytter bypolitik sammen med målet om øget vækst - også uden for landets store vækstcentre.

6 6/12 Hvis dansk erhvervsliv skal klare sig i den internationale konkurrence i de kommende år, skal byerne i Danmark også kunne tiltrække nye erhverv. En af vækstbetingelserne er, at virksomhederne kan få den nødvendige tilgang af kvalificeret arbejdskraft. Byer med gode muligheder for at bo og med gode uddannelses- og fritidstilbud tiltrækker den veluddannede arbejdskraft. Derfor skal der være varierede og attraktive bomuligheder både i store og små byer. En anden måde at skaffe attraktive boliger i den tætte by, er ved at indrette nye boliger i uudnyttede loftsrum i eksisterende ejendomme. Der findes en række gode eksempler på tagboliger i de større byer, men det er langt fra i alle ejendomme, at muligheden udnyttes. Spørgsmålet er hvorfor? Også her er der behov for nærmere undersøgelser af evt. barrierer og muligheder. Planche 5: Billigere boliger via øget produktivitet, kvalitet og effektivitet i byggeriet. Produktiviteten i byggeriet er for lav i forhold til industrien og den udvikler sig for langsomt. Derfor er der behov for en øget indsats for øget produktivitet i byggeriet - og for at styrke byggebranchens konkurrenceevne.

7 7/12 Byggepriserne er højere i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med i gennemsnit 10 % dyrere for erhvervsbyggeri og 25 % dyrere for boligbyggeri. Dette skyldes både højere avancer og lavere produktivitet. Planche 6: Produktivitet i bygge/anlæg (DK vs. Sv., Ty. og Hol.). Sammenlignes den relative produktivitetsudvikling i bygge- og anlægssektoren i Danmark i perioden med den tilsvarende udvikling i Sverige, Tyskland og Holland, ses det, at produktivitetsudviklingen i Danmark har været markant lavere end i de øvrige lande. Sammenligning af produktivitetsudviklingen på tværs af lande skal selvsagt foretages med en vis forsigtighed, idet konstaterede forskelle kan dække over både reelle forskelle og tilsyneladende forskelle betinget af metodiske forhold mv. Forskellene mellem Danmark og de øvrige lande er dog meget markante, og indikerer, at der er tale om en væsentlig reel forskel i produktivitetsudviklingen. Planche 7: Bygherrens omkostninger målt ud fra virtuelle huse.

8 8/12 Vi har også forsøgt at se på, hvad det koster at bygge et dansk parcelhus. Defineres et såkaldt virtuelt hus - med en fuldstændig standardiseret materialesammensætning mv. - ses det, at prisen ligger på et meget højt niveau i Danmark, herunder over niveauet i lande med et sammenligneligt løniveau (Sverige, Finland etc.). Opgørelsen med det virtuelle hus er interessant af følgende grunde: Den meget høje pris på det virtuelle hus i Danmark er konsistent med den viste relativt svage produktivitetsudvikling i bygge- og anlægsbranchen i Danmark over en længere årrække (jf. den forudgående planche). Det i princippet fuldt standardiserede sammenligningsgrundlag, som ligger i ideen om det virtuelle hus, eliminerer i vidt omfang betydningen af de obligatoriske forbehold vedrørende sammenlignelighed. Danmarks dårlige placering mht. produktivitet og prisniveau kan utvivlsomt begrundes i en flerhed af forhold. Bl.a. at byggebranchen er præget af mange små og specialiserede virksomheder, som ofte har en svag konkurrencekultur. Desuden er mange bygherrer ikke er professionelle nok til at kunne påvirke byggeriets udvikling at der er behov for en mere konkurrencefremmende adfærd. Endvidere nævnes koncentrationen i produktion og han-

9 9/12 del med byggematerialer som et område, hvor der kan være behov for en skærpelse af konkurrencen. Regeringen har derfor som led i Konkurrenceevnepakken fremsat en række initiativer for at bringe byggeriet på omgangshøjde med andre erhverv. På finansloven for perioden er der afsat godt 40 mio. kr. til indsatsen for øget produktivitet i byggeerhvervet. Også i det støttede byggeri skal produktiviteten og konkurrencen øges. Sidste år blev der påbegyndt knap 7000 støttede boliger, svarende til 40 % af det samlede boligbyggeri. [Over de næste par år, , forventes det, at kommunerne vil give tilsagn til over støttede boliger.] Anskaffelsessummerne i det støttede byggeri har i de seneste år været stigende. For at bremse denne udvikling er der allerede i forbindelse med kvoteforhøjelsen for de private andelsboliger indført et loft over den offentlige støtte. For yderligere at bremse udviklingen ønsker regeringen bl.a. at fremme konkurrencen ved at stille krav om, at bygherreopgaven ved nyetablering af almene boliger skal udbydes. Et andet initiativ er krav om brug af logistikplanlægning i det støttede byggeri. Den byggepolitiske task-

10 10/12 force har her påvist, at der er betydelige muligheder for at reducere omkostningerne, hvis byggevarerne leveres just-in-time. Planche 8: Færre offentlige midler til byfornyelse I dette års finanslov er investeringsrammen til den såkaldte tunge byfornyelse den offentlige byfornyelse reduceret fra de 2 mia. kr., den har været gennem en årrække, til 1¼ mia. kr. i Rammen til aftalt boligforbedring er uændret 400 mio. kr. Det betyder, at aktivitetsniveauet i byfornyelsen må sænkes, med mindre byfornyelsen tilrettelægges på en anden måde. En af mulighederne er at strække den offentlige støtte ved at kommunerne i højere grad lader ejerne bidrage til finansieringen af byfornyelsesarbejderne. Meget tyder på, at mange kommuner allerede er i gang hermed, idet man udnytter de nye muligheder for forhandlet finansiering. BY og BYG er netop ved at færdiggøre en evaluering af byfornyelsesindsatsen og de udgifter, der er forbundet hermed. Evalueringen vil danne grundlag for en bredere debat om, hvordan de offentlige midler til byfornyelsen skal anvendes fremover. Planche 9: Fremtidens forskningsbehov

11 11/12 BY og BYG har igennem årene oparbejdet en bred samlet indsigt i by-, bygge- og boligområdet og har opnået en faglig styrkeposition. Derfor har BY og BYG løst mange udviklings-, evaluerings- og udredningsopgaver for ministeriet. Vi vil fra Økonomi- og Erhvervsministeriet også i fremtiden efterspørge forskningskompetencer inden for by-, bygge- og boligområdet. Der er løbende brug for det vidensbaserede grundlag for den politiske debat og beslutningsproces. Opmærksomheden skal henledes på den undersøgelse af sektorforskningen i Danmark, som aktuelt foretages af Danmarks Forskningsråd. På baggrund af undersøgelsen må det forventes, at der kan blive truffet beslutninger om ændrede prioriteringer for sektorforskningen, som påvirker de enkelte sektorforskningsinstitutioner væsentligt. BY og BYG peger i sit notat fra 2001 om boligforskning på en række indsatsområder. De forskningsområder, som efter vor opfattelse har størst relevans, og som BY og BYG med fordel kan styrke i forhold til den aktuelle boligpolitiske udvikling, er de områder, som omhandler boligmarkedsforhold mere generelt, som f.eks. temaet boligområders samfundsmæssige betydning. Temaet, ejerformer, peger

12 12/12 bl.a. på analyser af udviklingen inden for de enkelte ejerformer og temaet boligpræferencer peger på behovet for viden om, hvad der styrer de forskellige befolkningsgruppers boligkarrierer. Der er især behov for generelle boligmarkedsanalyser, analyser af udviklingen inden for de enkelte ejerformer og analyser af flytning og mobilitet på boligmarkedet. Der vil også fortsat være behov for forskning om bykvalitet og en indsats inden for den energi- og miljørelaterede forskning på BY og BYG. Demografiske forhold er også af væsentlig selvstændig betydning for udviklingen på boligmarkedet. Eksempelvis kan nævnes den store betydning, det vil have for udbudet af ejerboliger, når parcelhusgenerationen i stigende grad ønsker at sælge i løbet af de kommende år. Dette vil som følgevirkning have positive effekter på det relativt stive boligmarked via igangsættelse af flyttekæderne. Endelig er der fortsat behov for at udvikle nye initiativer, der kan sikre en forbedring af produktiviteten og konkurrencen i boligbyggeriet, så omkostningerne ved renovering og nybyggeri bringes ned. Det bliver et væsentligt krav i regeringens vækststrategi og her kan forskningen bidrage til at belyse mulige instrumenters virkning.

13 Mere boligbyggeri Regeringsindsats for øget antal udlejningsboliger: Kommunale grundkapital nedsat fra 14% til 7% Kvoten for støttede private andelsboliger næsten fordoblet fra 1000 til 1800 om året Fremme af privat byggeri af lejeboliger

14 Den almene sektor Adgang for beboere i almene boliger til at overtage deres bolig på ejer- eller andelsbasis Udvalg kommer med udspil inden udgangen af 2002

15 Attraktive byggegrunde og boliger i byerne Omdannelse af gamle erhvervs- og havnearealer til attraktive byggegrunde til erhverv og boliger i byer Attraktive byer tiltrækker nye virksomheder og medarbejdere Tagboliger en mulighed

16 Billigere boliger via byggeerhvervet Byggepakken skal øge produktiviteten i byggeriet Afsat godt 40 mio. kr. på finansloven i til indsatsen Konkurrence og effektivitet øges i det støttede byggeri

17 Produktivitet i bygge/anlæg Danmark Sverige Tyskland Holland

18 Bygherrens omkostninger målt ud fra virtuelle huse Note. Priser er i DKK. Eksemplet er beregnet ud fra et typisk dansk etplanshus på ca. 150 kvm. med halv kælder og udhus. Værdien er omregnet til fælles valuta med den ordinære valutakurs.

19 Færre midler til byfornyelse Mindre investeringsramme til byfornyelse - fra 2 mia. kr. til mia. kr. i 2002 Flere private midler i byfornyelsen BY og BYG s evaluering af byfornyelsen foreligger snart

20 Fremtidens forskningsbehov Behov for at styrke boligforskningen - hvor boliger også skal ses i en vækstpolitisk sammenhæng Forskning om boligmarkedsforhold generelt må prioriteres Supplerende forskningsmæssige udfordringer: Mobilitet på boligmarkedet/velfungerende arbejdsmarked Produktivitet og konkurrence i byggeriet