Stress coping Udarbejdet af Birgitte Volkert ud fra Noter fra konfliktløsningskursus og www.konfliktloesning.dk Holt N, Bremner A, Sutherland E, Vliek M, Passer M, Smith R. (2012) PSYCHOLOGY: The science of mind and behaviour. McGraw- Hill (second edition), Kapitel 16 Sundhedspsykologi http://www.mcgraw-hill.co.uk/textbooks/holt/index.html
Stress Hvad er stress? Hvad sker der fysiologisk? Coping-strategier? Konflikthåndteringstrappen? Stress-nedtrappende dialog?
Stress er: kroppens måde at takle mange input (stressors) på (Holt N,2012) fra os selv eller fra omverdenen
2 former for stress Eustress stress på grund af mange input, som vi kan håndtere og har det godt med Destress stress vi har det dårligt med opstår særligt, når vi føler, at vi ikke kan leve op til egne eller ydre krav fra omverdenen over en periode eller vi oplever et traume hændelse vi får det dårligt af. (Holt N,2012)
Usundt stressniveau Sundt stressniveau Sayles model for psykisk tilstand(hjernen) ved stress Hjernen udskiller adrenalin - vi opnår overskud (eustress) på kort sigt og Destress lang sigt Endnu mere adrenalin frigives for at takle livssituation øger immunforsvar Vi bliver syge af for meget adrenalin, Fordi det nedbryder immunforsvar (Holt N,2012)
Stress-coping-strategier A. Fokus på problemløsning altså hvordan får vi løst et problem endeligt og brugbart hurtigst muligt? Sund takling af stress B. Fokus på snak med andre sund takling ved brug af A, usund takling ved brug af C C. Fokus på snak om følelser og personer løser ikke problemer og skaber usund takling af problemer og afmagtsfølelse forstærkes skaber konflikter se konflikthåndteringstrappen (Holt N,2012)
Konfliktløsningstrappen Her bruger man A. problemløsningsstragi og samtaler om løsning af opgaver i hverdagen;) www.konfliktloesning.dk
Konfliktløsning og eustress www.konfliktloesning.dk
Stress-nedtrappende dialog Dialogisk feedback Min. en person lægger op til en faglig samtale omkring iagttagelser og overvejelser over noget udført i praksis Ex. Vi har prioriteret opgaverne efter tidsforbrug. Hvad er vores overvejelser om det? Du har drejet Jørgensens seng, Jeg synes, det bliver svært at komme til at sengebade ham. Hvordan har du selv tænkt? http://konfliktloesning.dk/side/15/den_konstruktive_feedback
Stress-nedtrappende dialog Feedback mål: at modtager skal blive klogere på sagen Læring kræver tryghed/åbenhed - modtager skal kunne stole på, at afsenderens hensigt er hjælpsomhed. Vi har ret/pligt til at forholde os til det kolleger/ledere gør fagligt Modtagere har glæde af at vide, hvordan adfærd og handlinger virker på andre Vi snakker om sagen og ikke personen! Vælg anvendte ord med omtanke http://konfliktloesning.dk/artikel/9/den_konstruktive_feedback
Stress-nedtrappende dialog Afsender og modtager skal have aftalt rammer for feedback: Hvad skal feedbackgiveren iagttage? Hvordan skal tilbagemeldingen finde sted? Risiko er dog, at afsender bedømmer, vurderer og tolker den anden som person Afsender skaber utryghed eller konflikt, ved at sige: Du var bare så kold og afvisende. Du er jo ellers altid så sød og åben http://konfliktloesning.dk/artikel/9/den_konstruktive_feedback
Stress-nedtrappende dialog Tips fra intro til Handicapcenter Nordøstfyn Bruge 2 domæner på arbejdspladsen og læg det private domæne på dørtærsklen;) Det professionelle domæne noget man skal gøre *Strukturbeskrivelser, funktionsbeskrivelser, Aftaler samarbejdsform, Individuelle planer for borger, Personalepolitikker, etc. Refleksions domæne noget man kan gøre når kan og skal går i dialog hvad kan vi - at evaluere og nytænke arbejdet omkring borgere uenighed er velkommen og neutralitet for emnet, så alle kommer til orde Her kan vi udvikle hypoteser (antagelser) om den problemstilling, vi arbejder med eller sidder i. Her kan/skal vi være i en neutral position i en tidsafgrænset periode. *Evaluere, Helikopterperspektiv, Brainstorm, Kollegial sparring
Stress-nedtrappende dialog Egne tips til møder man har klar struktur for, hvem der er referent og mødeleder snakker kun fagligt og reflekterende for at lave fælles aftaler aftaler skal kunne holdes af alle i praksis det hjælper ikke at lave aftaler, som alle ikke kan leve op til Der skal være nok tid til at snakke såvel om brugere som overordnet samarbejde og struktur