Erfaringer fra Højgårdskolen



Relaterede dokumenter
Årsplan for pigeidræt i 5.klasse

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige

Fag, fællesskab og frisk luft

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Sunde og glade børn lærer bedre

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

SKUD udviklingsprojekt Elevmedbestemmelse i Idræt

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Årsplan Idræt Årgang

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Formål for børnehaveklassen

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

FRA BØRNEHAVE TIL SKOLE. Daginstitution BANKAGER

Beskrivelse af praksis

Specialklasserne på Beder Skole

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene

Pædagogiske principper SFO

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Digital handleplan for område Tønder

Årsplan for skoleåret 2018/19

Alsidig personlig udvikling / sociale

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Tema Mål Metoder Handleplan

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Skolestart På Abildgårdskolen

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Læseplan for børnehaveklasserne

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Pædagogiske læreplaner: Metoder Tema Mål Alment pædagogisk Særligt pædagogisk

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Velkommen på Vester Hassing Skole

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

TEMA 1. På alt du vil vide, der finder vi svar Hør motoren starter - missionen er klar! Et eventyr venter, vi letter HURRA.

Pædagogisk vejledning til institutioner

i skole Dit barn skal snart

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Projekt skabelon. Planlægningsdelen: Antal børn og alder: 13 børn i alderen 10 måneder til 2,5år.

Coaching og beskrivende kommentarer

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Transkript:

Erfaringer fra Højgårdskolen Konference Idræt i skolen før, nu og i fremtiden Af Grethe Stage og Berit Wilki Thygesen

Evaluerings eksempler Fra aktivitetsårsplan til en dynamisk årsplan Ingen evaluering uden tydelige mål Observationsevaluering Referee evaluering Elev til elev evaluering Testbaseret evaluering Kroppen Bygger Bro

Det motoriske kørekort

Mål gældende for alt idræts undervisning i 2. klasse Børnene skal opleve glæden ved at bevæge sig tegn: smil og latter Pulsen skal op i hver lektion tegn: sved Der skal altid medtænkes stimulation af børnenes 3 primære sanser: vestibulærsansen (balancesansen) kinæstesisansen (muskel/led sansen) taktilsansen (følesansen) tegn: bevidst øvelsesvalg

Forløb i redskabsgymnastik 4. klasse

Orienteringsløb i idræt på tværs 5. 6- klasse

Redskabsgymnastik i Idræt på tværs 5. 6. klasse

Redskabsgymnastik i Idræt på tværs 5. 6. klasse

Evaluering baseret på elevkonference Der arbejdes med følgende mål taget fra Idrættens værdier udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder forstå betydningen af fairplay

Hockey i 6. klasse Klassen er delt i 4 hold. Der spilles turnering, så 2 hold altid holder pause. Før lektionen (evt. i en dansktime) har man debatteret begrebet fairplay. Barnet har forholdt sig til, hvad det selv kan gøre, for at få et holdspil til at fungere. Børnene har også givet bud på, hvordan man ønsker andre agerer. Børnene har selv udarbejdet en simpel liste over de ting, de finder vigtige. I pauserne under kampene tages denne liste frem, og holdet forholder sig til, hvorledes det er lykkes dem at få de ting frem, de selv har værdsat. Her er det meget vigtigt, at der lægges vægt på det positive frem for det negative.

Kroppen Bygger Bro på Højgårdskolen Faget har 4 ugentlige timer (man tor). Indholdet i disse timer er meget forskelligt men altid med udgangspunkt i kroppen. Timerne læses i børnehaveklassen og 1. klasse. Børnene på de 2 årgange blandes. Faget varetages af 2 børnehaveklasselærere og 2 lærere fra 1. årgang. Det betyder i praksis, at der hvert år kommer to nye lærere ind og læser KBB timerne, mens de to børnehaveklasselærere er gennemgående. Timerne kommer ved, at vi har taget 1 time fra følgende fag: Idræt, musik, dansk og matematik.

I KBB arbejder vi ud fra en overbevisning om: 1. at man via leg kan indlære mange af de sociale kompetencer, som er nødvendige for at fungere i et fællesskab. Her tænkes på f. eks evnen til at lytte, modtagning af kollektive beskeder, koncentration, samarbejde og evne til at vente på tur og indimellem at kunne modtage et nej. at børns selvopfattelse i høj grad hænger sammen med deres kropsopfattelse, så ved at styrke det kropslige udtryk arbejder vi direkte på en styrkelse af barnets selvværd. at vi kan få bedre kendskab til et menneske under en times leg og spil end ved samtaler gennem er helt år. (Citat Platon 427 347 f.v.t). LEG

I KBB arbejder vi ud fra en overbevisning om: 2. at det at arbejde bevidst med sanseintegration har stor betydning for børns indlæringsevne

Kroppen Bygger Bro Forberedelse før hvert forløb For at holde sig selv og hinanden fast på de tanker og ideer der ligger bag hele KBB projektet, nedskrives der for hvert forløb, hvilke mål man arbejder med i perioden, og hvilke tegn man kigger efter samt en aktivitetsplan, hvor indholdet skitseres. Evaluering af hvert forløb Voksenevaluering: I fællesskab forholder man sig til, om de på forhånd opstillede mål er nået og hvilke tegn, der er set. Børneevaluering: Det kan ske på flere måder. Har man f.eks. valgt at fokusere på samarbejdsevner, kan man gøre børnene bekendt med dette på forhånd. De kan undervejs i forløbet forholde sig til, hvorledes de selv klarer opgaven. Dette kan ske ved en håndsoprækning efter spørgsmålet Har du gjort dig umage for at være en god makker i dag? Her er det vigtigt at understrege, at det skal være det positive der er i fokus. Bed børnene forholde sig til, hvad de selv har gjort godt. Fremhæv de børn som klarer opgaverne flot. Fremhæv det barn som har forbedret sig osv.