irkebladet Kirken genåbnes med nyt indre Se mere side 4-7

Relaterede dokumenter
Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Tro og ritualer i Folkekirken

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Høsttanker og nye begyndelser.

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Et bud på en soldatersalme

Konfirmand i Mølholm kirke

Bryndum og Vester Nebel kirker

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Konfirmand i Nexø Kirke

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Glade jul dejlige jul

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl søndag i advent. 74, Vær velkommen

Prædiken til 1. søndag i advent kl i Engesvang

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Sædder Sogns Kirkeblad

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia.

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Prædiken til 1. s. e. H3K kl i Engevang

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Studie. Den nye jord

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Juledag d Luk.2,1-14.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Det sker... Adventsgudstjeneste i As kirke søndag d. 30. november kl

Konfirmand i Mølholm kirke

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Vejlby Sogns Kirkeblad

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

fra Roskilde Frikirke

Dukketeater til juleprogram.

irkebladet Kirkehjælper på job Anders (t.v.) giver som konfirmand en hånd med om søndagen Sdr. Bjert Sogn 38. årg. Dec - Jan - Feb Se side 7

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

En uge af en landsbypræsts dagbog

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.s.e.trinitatis Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL Tekster: Dan. 7, ; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Sebastian og Skytsånden

Prædiken til 3. s. i fasten kl i Engesvang

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Transkript:

K Sdr. Bjert Sogn irkebladet 41. årg. December - Januar - Februar 2015-2016 Kirken genåbnes med nyt indre Præst og rådsformand på en af de sidste inspektioner. Prædikestolen flyttet - og meget andet er sket. Foto: Karen Lützen Se mere side 4-7

Til eftertanke... Hvad får vi for kirkeskatten? Hvis vi bruger kirken, så får vi meget! Her i Bjert har vi en smuk kirke, som snart er færdigrenoveret, og som vi glæder os til at tage i brug igen. Et dygtigt personale, der giver meget i ord og toner. De formår at forny gudstjenesten på en hel enkel og god måde. Der er et godt menighedsråd og mange frivillige, der yder en stor indsats for det kirkelige arbejde. Vi har et dejligt sognehus, gode sogneeftermiddage med foredrag, sang og musik og nu også en studiekreds om Luther. Der er morgensang og stille meditationsaftener med musik samt mange andre tilbud. Vi var med på Haderslev Provstis stiftsrejse til Lutherbyerne. Det var meget udbytterigt. Her oplevede vi virkelig hvor meget af vor kultur, der stammer herfra, og hvor stor betydning reformationen har haft på kultur, kunst, musik, samfund og kirke - også i dag. Byerne Erfurt, Eisenach, Leipzig og Wittenberg, klostre, kirker, slotte, der lå i dvale i kommunisttiden, bliver nu op til reformationsfejringen smukt renoveret. Det er vigtigt at kende og vide noget om den kristne kulturarv. Ikke mindst nu hvor der kommer så mange andre påvirkninger udefra, er det godt at kende til vor egen tro og kultur - også 2 for bedre at kunne forstå andre. Her kan en kultur-/studierejse til Wittenberg give meget. Jeg er glad for, at vi har en folkekirke - en evangelisk luthersk kirke, der understøttes af staten, og at vi har religionsfrihed. I USA, hvor der ingen statskirke er, kappes alle de forskellige kirkeretninger om at være de bedste. Man kan ikke have officielle helligdage, for alle skal jo have lige ret. Mit barnebarn i Iowa opgav at blive konfirmeret, da kravene i den lutherske kirke var alt for store, fx skal man gå til konfirmationsforberedelse i tre år. Det medfører, at der er relativt færre, der bliver konfirmeret i USA end i Danmark. Så vi er taknemlige for, at han kunne vælge at blive konfirmeret herhjemme efter havde gået til konfirmationsforberedelse i Iowa i et år. Det er et privilegium at bo i et godt land, område og sogn, hvor vi kan gå til kirke, følge naturens og kirkeårets gang, blive tanket op og gå hjem med stof til eftertanke Så brug kirken og få meget givet - til eftertanke! Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene. (Grundtvig) Inger Skovenborg Foto: Karen Lützen

Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Lavalignende kærlighed om at få knust sit hjerte. Smelt den mørke vinterverden med kærlighed. Julen er den dag, hvor varmen fra kærlighedens livgivende ild skinnede på de mørke og vinterfrosne hjerter og brød frem i denne uforsonlige og onde verden. Så lad Kristus lavalignende kærlighed vælde ind i dit hjertes inderste i denne jul og få dig til at brænde. Sådan skrev en iransk præst i sin julehilsen fra fængselscellen. Han fortæller ikke om Guds kærlighed som en smuk idé eller en tiltalende tanke. Men som liv. Han fortæller om Kristus, der er livgivende ild og lavalignende kærlighed. Uforsonlighed og ondskab skal jeg ikke lede længe efter. Hverken i mit eget hjerte eller i verden rundt omkring mig. Den virker som en magnet på min modløshed og kynisme, og sidder som burrer fast i nyhedsformidling og samtaler mellem mennesker. Og nok så mange formaninger, advarsler og løftede pegefingre påvirker mig ikke. Det eneste, der kan åbne mit og dit mørke og vinterfrosne hjerte, er kærlighed. Det ved jeg jo godt. En lavalignende kærlighed. Det er stort. Lad os bruge juletiden til ikke at gøre det mindre. For nogle år siden fortalte jeg i en juleprædiken om den lille dreng fra 0. klasse med manglende fortænder, der kom hjem fra juleafslutning med skolen. Hans mor spurgte hvad, der var blevet sagt i kirken. Drengen svarede, at de havde hørt om englen, der havde sagt til hyrderne: Se, jeg fortynder jer en stor glæde. Sådan kan det gå, når man mangler fortænderne: forkynder bliver til fortynder. Men mon ikke der er en dyb sandhed bag det: at vi så tit fortynder glæden. Gør den til mindre end den er. Rækker den videre i udvandet form. Så den allerhøjst bliver til lidt stearinlyshygge og fortællinger om et vellykket liv i julekortet. Hvem af os kan ikke huske første gang, vi så en vulkan i udbrud på tv. Vi så lavaen vælte ud med en kraft, der fejede alting væk, som smeltede alt til ukendelighed. Det er den kærlighed, den fængslede skriver om. Den kærlighed, der smelter det uforsonlige og onde bort og får os til at brænde. Det er dén kærlighed, der kommer til os i julen, og som ændrer os, når vi tager imod den. Lad os gøre det. Lad os tage imod. For verden trænger til brændende hjerter og lavalignende kærlighed, der ikke kan holdes tilbage. Den amerikanske digter, Mary Oliver, skriver så enkelt og smukt om, hvad der sker når kærligheden rammer vores hjerte: Jeg fortæller dig dette, for at knuse dit hjerte. Dermed mener jeg kun, at jeg vil knuse det, så det ligger helt åbent, og aldrig mere lukker sig for resten af verden. Tine Illum 3

Vi ses i kirken! Søndag 13. december åbnes dørene til Sdr. Bjert Kirke igen Foto: Karen Lützen Alle stjerner i loftet har fået ny guldbelægning. En gik i stykker, så nu er der kun 103 Vi ønskede en mere fleksibel kirke til vores mange forskellige gudstjenester. Vi ønskede, at vi alle bedre kunne se. Vi ønskede større nærhed. Hvad er der så sket? Der er blevet kalket og lagt nyt gulv, så der nu ikke er et eneste trin fra kirkelåge til alter, hvis man går ind ad den sydlige dør. Alterbordet står frit på gulvet, så præsten står vendt mod menigheden. Prædikestolen er kommet ind i hjørnet, så der er frit udsyn til alteret. Der er kommet bedre lys i koret, og et lille rum helt mod øst mellem alteret og østvinduet. Der er kommet nye lavere bænkegavle, og de to bænke øverst oppe er fjernet. Desuden er der sket en del mindre ændringer. Kirken fremtræder mere åben og virker mere samlende. Sdr. Bjert kirke er en gammel middelalderkirke, der er blevet bygget om og renoveret utallige gange. Vi har ladet indhugget i korbuen stå, efter at prædikestolen er blevet flyttet, så man kan se, at den engang hang der. Nu glæder vi os til at tage kirken i brug. Samtidig har det lille års tid i sognehuset givet os vigtige erfaringer. Når vi kommer 4 tilbage til kirken, holder vi en gudstjeneste, vi alle kan kende. Men den første del af gudstjenesten finder nu sted nede ved de øverste bænke; nede blandt mennesker. Først til nadver bruges det store alter. Der er ingen ind-og udgangsbøn, og kun meget få sungne svar på bønner. Vi sidder ned under bibellæsninger (der alle læses af andre end præsten) og står op under nogle af salmerne. Vi vil fortsætte med at lave sangark. Mange har nævnt den større nærhed som noget fællesskabsskabende og varmt så hvis man rykker op på de forreste bænke, så håber vi (nu da præsten rykker derned) at kunne skabe samme fornemmelse af nærvær. Kirkekaffen vil blive rullet ind i kirken, så man kan være i både kirkecafé og kirkerum. Skal det så være sådan til evig tid? Nej, det skal det ikke. Kirkebygningen og måden at holde gudstjeneste på har altid ændret sig og vil altid ændre sig. Oftest langsomt og nærmest umærkeligt. Andre gange skal nogen af os lige vænne os til ændringerne. Kirken er en bygning, men først og fremmest er den levende sten. Virkelige levende mennesker, der holder gudstjeneste. Den er liv. Tine Illum

Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Erik Randel giver et bud Vi har siddet dejlig tæt ved gudstjenester i Sognehuset Foto: Karen Lützen Kan vi overføre nærheden? Lægmands syn efter 11 måneders virke i Sognehuset En epoke i kirkelivet i Bjert slutter farvel til gudstjenesterne i Sognehuset. Og hvordan har dét så været? Ingen tvivl om, at både medarbejdere og menighed har oplevet tiden som meget positiv, når det nu skulle være sådan. Mens håndværkere renoverede det indre i vores over 900 år gamle sognekirke og samtidig moderniserede udenfor. Omhuen i forberedelserne var også stor sidste år i Gudstjenesteudvalget og hos graversjakket. Hvor mange stole skulle stå hvor og hvordan? Skulle det midlertidige kirkerum vendes nord-syd eller øst-vest? Hvor ville det passe med alterbordet, dåbsfadet, det lille kors og hvad med nadveren? Man gjorde sig umage. Det lykkedes alt sammen, så der skabtes et lidt anderledes kirkeliv, som gav gudstjenesterne nye aspekter. Men heldigvis stadig med Tine Illum og Søren Andresen som kirketjenere - de stillingsbetegnelser, som de ynder at bruge over for udensogns gæster. Hanne Buhls diskrete og varierede blomsterudsmykning foran naturens baggrundstæppe gjorde også sit. Vi er alle sammen kommet hinanden fysisk nærmere i Sognehuset. Måske også mentalt. Det gælder både i samspillet med gudstjenestens aktører og kirkegængerne indbyrdes. For os oplæsere endda meget/ dejlig tæt og til en siddende menighed. Ikke så værst. Selvfølgelig har Søren savnet sit orgel, men har med flyglet også kunnet skabe intimitet, og hans medlevende sang kunne høres. Og så blev kirkekaffen rullet ind på et bord en succes. Mange flere har deltaget, er blevet længere, stående og gående, og har minglet godt, som det hedder. Men nu glæder vi os også til at indtage kirken igen tredie søndag i advent. Og så må vi - set fra en lægmands side prøve at tage det bedste fra godt 11 måneders virke i Sognehuset med. Kunne vi overføre lidt nærhed? De nye lave gavle ved bænkerækkerne vil naturligt gøres deres, men kunne vi kirkegængere ikke stile mere mod de forreste bænke frem for de bagerste? Nærhed er ikke det værste, vi har. Erik Randel 5

FRA 13. DECEMBER HOLDES GUDSTJENESTERNE ATTER I KIRKEN... Tilbage til kirken Kirkebladet har spurgt seks kirkegængere, hvad de synes om gudstjenesterne i sognehuset, og hvad de glæder sig til, når vi vender tilbage til kirken. Fotos/portrætter: Anette Jorsal Heinz Clausen: - Der er ikke den samme lyd i sognehuset som i kirken, og jeg kan godt lide den lyd, der er i kirkerummet. Der er en helt anden klang end i sognehuset. Jeg er kommet meget i kirken i Sdr. Stenderup med mine børn, og der er en god lyd. -I sognehuset har vi også været meget tættere på det hele, og det har været fint. Men jeg glæder mig, til vi kommer tilbage i kirken. 6 Suzanne Baun: - Gudstjenesterne i sognehuset gjorde det meget tydeligt, at kirken ikke er en bygning, men er en samling af mennesker, og på den måde blev det meget nærværende. Men vi sidder også meget tæt, og derfor glæder jeg mig til at komme tilbage til kirken, hvor man bedre kan være sig selv. - Og når det nu er så tydeligt, at kirken handler om mennesker og ikke om penge, synes jeg egentlig, at det er lidt grotesk, at man bruger så mange penge på at renovere den.

Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Vivi Myrtoft: - Gudstjenesterne i sognehuset har givet muligheder, som vi ikke har i kirken. De er faktisk mere lutherske, for det er ikke rummet, der gør en gudstjeneste, men de folk, der er der, og dét, der sker. Man er mere opmærksom på hinanden, og der er meget mere snak før og efter gudstjenesten. - Men jeg glæder mig også til at komme tilbage til kirken og høre orglet og til den festlighed, der er over at være i kirken. Og så glæder jeg mig til en rigtig altergang. Lotte Jeppesen: - Vi sidder i et smukt rum i sognehuset og følger naturens gang gennem de store vinduer. Her er et særligt nærvær og en samhørighed med menighed, organist og præst, og vi kan se organisten og fornemmer musikken tættere på. - I kirken er der en højtidelighed, som understreges af orgelets smukke klang. Her i dette gamle rum fornemmer man historien, her er er man et led i en kæde af generationer. Dette giver en særlig tryghed og kontinuitet. Verner Ravn: - Jeg har savnet lidt, at der ikke er indgangsog udgangsbøn ved gudstjenesterne i sognehuset, og det er altid en kort gudstjeneste. Jeg kan også bedre lide den altergang, vi har i kirken, men det har ikke været dårligt at være her i sognehuset. Slet ikke. - Jeg glæder mig til at komme tilbage til kirken. Alene selve rummet. Og at vi har hele gudstjenesten og ikke en forkortet version. Men uanset hvor vi er, er det jo forkyndelsen, der er vigtigst. Knud Vibe Andreasen: - Det har været meget fint at være i sognehuset. Det er mere intimt end i kirken. Vi sidder tæt på præsten, og præsten agerer lidt anderledes, lidt mere foredragsagtigt. - Jeg glæder mig til at se det nye rum. Jeg har ikke været modstander af at fjerne gavlene. Det giver mere udsyn. Jeg kan også godt lide Tines form. Hun er åben og tør prøve noget nyt, og jeg glæder mig til at se, om der sker noget nyt i kirken. 7

KALENDEROVERSIGT Arrangementer og gudstjenester i Sognehuset vinter 2015-2016. Fra søndag 13. december er gudstjenesterne igen i kirken. NOVEMBER/DECEMBER Søndag 29. november 10.30 1.søndag i advent Torsdag 3. december 16.30 Åbent gudstjenesteværksted Søndag 6. december 10.30 2.søndag i advent Søndag 13. december 16.00 3. søndag i advent, Luciadag Første gudstjeneste i kirken efter renoveringen (se s. 4) Tirsdag 15. december 14.00 Adventsgudstjeneste Onsdag 16. december 19.00 Julekoncert (se s. 11) Torsdag 17. december 16.30 Åbent Gudstjenesteværksted Søndag 20. december 10.30 4.søndag i advent v. Jens Christian Bach Iversen Torsdag 24. dec. 14.00 og 16.00 Juleaften Torsdag 24. december 23.30 Julenat (se s. 11) Fredag 25. december 10.30 Juledag Lørdag 26. december 10.30 Fælles gudstjeneste for Stenderuphalvøen i Dalby Kirke v. Jens Christian Bach Iversen Søndag 27. december 10.30 Julesøndag JANUAR Torsdag 31. januar 15.30 Nytårsaften (se s. 11) Søndag 3. januar 9.00 Helligtrekongerssøndag Tirsdag 5. januar 19.00 Helligtrekongersaften (se s. 11) v. Holger Lissner JANUAR Søndag 10. januar 10.30 1.søndag efter Helligtrekonger v. Jens Christian Bach Iversen Torsdag 14. januar 19.30 Luther og de store ord. Studiekreds Søndag 17. januar 10.30 sidste søndag efter Helligtrekonger Tirsdag 19. januar 19.00 Sangaften: Helt Enkelt! (se s. 12) Søndag 24. januar 9.00 Søndag septuagesima v. Maria Frederiksen Torsdag 28. januar 14.30 Foredragseftermiddag Martin A Hansen og evangeliet Torsdag 28. januar 17.00 Børnegudstjeneste og fællesspisning Søndag 31. januar 10.30 Søndag seksagesima FEBRUAR Tirsdag 2. februar 19.00 Kyndelmisse (se s. 14) Søndag 7. februar 10.30 Fastelavn Onsdag 10. februar 19.00 Askeonsdag (se s. 14) Søndag 14. februar 10.30 1. søndag i fasten Søndag 14. februar Valentinsaften i kirken (se s. 13) Søndag 21. februar 9.00 2. søndag i fasten Torsdag 25. februar 14.30 Filmeftermiddag Søndag 28. februar 19.00 Aftengudstjeneste med Luther-tema (se s. 12) 8 Hvor intet andet er nævnt, er Tine Illum præst ved gudstjenesterne. I forbindelse med gudstjenester kl. 10.30 er der børnekirke under prædiken og kirkekaffe efter gudstjenesten.

Indsamlinger Til høstgudstjenesten blev der samlet 8.500 kr. ind. Tak til alle, der gav til det formål. VINTERENS INDSAMLINGER ER: December: Fremtidsbørn (indsamles gennem Danmission) Januar: Folkekirkens Nødhjælp til internt fordrevne flygtninge i Syrien K irkebladet Hvis Sdr. Bjert Sogn Hvis jeg hed Maria med et barn på min arm, tvunget til at flygte fra mit lands krig og larm fandt du så en plads til mig? Hvis den by, jeg kom fra, var brændt ned og besat af mit lands soldater, fandt du så en plads til mig? Og hvis der faldt bomber på det sted, hvor jeg bor, og hvis nu de ramte vores hjem og min bror, fandt du så en plads til mig? Hvis en båd på havet helt forsvandt i en nat, og hvis jeg blev reddet men sad helt efteladt, fandt du så en plads til mig? Februar: Mission Østs arbejde i Afghanistan. Indre Mission Onsdag 9. dec. kl. 19.30: adventsmøde hos Anna Damm. Onsdag 27. jan. kl. 19.30: vintermøde i Vamdrup Kirkehus v. Jens Arne Skjøtt, Aarhus. Hvis jeg havde vandret op mod nord, og hvis jeg nu kom til din grænse, op langs din motorvej, fandt du så en plads til mig? Hvis jeg hed Maria med et barn på min arm, Hvis jeg nu hed Jesus Tekst og musik: John Bell, copyright 2015 WGRG, c/o Iona Community, Glasgow G2 3DH, Scotland. www.wgrg.co.uk. Dansk oversættelse og bearbejdelse 2015 Værkstedet GudstjenesteLIV Tine Illum & Søren Andresen 9

Et kig ind ad nøglehullet Fra advent til kyndelmisse Her er et kig gennem nøglehullet på julens særlige gudstjenester. Der kommer mere om de enkelte gudstjenester, julekoret og julekoncerten på facebook og på opslag. På disse to sider omtales nogle af gudstjenesterne. En udførlig liste over alle gudstjenester kan du finde på side 8. JULEAFTEN MED JULEKOR Juleaften vil vi igen samle gamle og unge korsangere til at synge skøn julemusik. Vi synger to kendte sange fire-stemmigt. I år vil det være En stjerne skinner i nat og O come all ye faithfull. Vi øver torsdag 24. dec. kl. 12.30-13.30 10 Du kan melde dig til på facebook på gruppen: Sdr Bjert Julekor, eller ved at skrive til organisten@sdrbjertkirke.dk

Sdr. Bjert Sogn K irkebladet SØNDAG 29. NOVEMBER Det er første søndag i advent Gudstjeneste kl. 10.30, vi tænder adventskrans i sognehuset. Børnekoret medvirker. SØNDAG 13. DECEMBER KL. 16 Gudstjeneste i vores nyrenoverede kirke Gudstjeneste med Lucia-optog. ONSDAG 16. DEC. KL. 19 Julekoncert Med Sdr. Bjert Kirkes voksenkor. Stjernerne vil funkle, og der vil være masser af fællessang. JULEAFTEN Juleaftensgudstjeneste kl. 14 og 16 med julekoret, se omtale modsatte side. NATTEN MELLEM 24. OG 25. DECEMBER Julenatsgudstjeneste kl. 23.30 med mange levende lys og en helt særlig stemning. TORSDAG 31. DECEMBER KL. 15.30 Nytårsaftensgudstjeneste Efter gudstjenesten champagne og kransekage i kirkecaféen. TIRSDAG 5. JANUAR KL. 19.00 Helligtrekongers-aftensgudstjeneste Helligtrekonger markerer, at nu er julen slut. Det kender vi bl.a. fra Peters jul, hvor der står: her sidder vi ved vort lille bord, og ser hvordan lysene brænde, når de er slukkede, siger mor, at så er julen til ende.. TIRSDAG 2. FEBRUAR KL. 19.00 Kyndelmisse-gudstjeneste, se omtale side 14. 11

Syng en ny sang Tirsdag 19. januar er der sangaften i Sdr. Bjert Kirke Vi synger fra den nye sangbog Helt enkelt enkle sange til gudstjenestebrug, som var omtalt i forrige nummer af kirkebladet. Sangaftenen er for alle i Sdr. Bjert ja, for alle i Haderslev Stift. Så kom og syng med det er helt enkelt.. Medvirkende er Søren Andresen, Jørgen Heick, Malthe Illum og Tine Illum Ord får dig til at tænke. Musik får dig til at føle. En sang får dig til at føle en tanke (E.Y.Harburg) Vor Gud han er så fast en borg Søndag 28. februar kl. 19. Aftengudstjeneste med salmer og musik fra Luthers tid og inspireret af Luther. Velkommen til vinterens eftermiddage i sognehuset Foredragseftermiddag torsdag 28. januar 14.30 Martin A. Hansen og evangeliet v. tidligere præst Ole Juul. Foredraget er dels en fortælling om en af det 20. århundredes betydeligste forfattere, dels en gennemgang af nogle af Martin A. Hansens kendteste noveller, bl.a. Agerhønen og Høstgildet - altsammen i et forsøg på at skildre forfatterens syn på det kristne evangelium. Filmeftermiddag torsdag 25. februar 14.30 12

I aftenens løb kan du høre musik, skrive en linje fra din yndlingskærlighedssang, læse Højsangen i Det gamle Testamente, høre smukke ord hvisket i dit øre, synge, tænke, spise frugt, mindes eller male, få røde kinder, læse et digt, holde i hånd, se skriften på væggen, høre hele Højsangen fremført, tænde lys for din kærlighed, nyde synet...eller bare sidde. Sdr. Bjert Sogn K irkebladet..du HAR FORTRYLLET MIG MED ET ENESTE BLIK. VALENTINSAFTEN I KIRKEN Søndag 14. februar kl. 20-21.30 Duft, levende lys, hvisken, skønhed, granatæbler, musik, smukke ord. Det er kærlighedens fortættede stemning, det er erotikkens smukkeste sprog, det er Valentinsaften. Der er ikke gudstjeneste, men et sted at være, at gå rundt i, forundres i, glæde sig i, tænke i. Aftenen er for kærester, for alle der kan huske deres første kærlighed, og for alle der næsten har glemt den. Det er en aften for alle der har været gift i mange år, for dem der blev alene, for nyforelskede, for længselsfulde og nysgerrige. Det er forholdvis nyt at fejre valentinsdag i Danmark. Skikken er oprindelig en romersk gudefejring med ritualer, som skulle sikre frugtbarhed. Den indførtes som helligdag af pave Gelasius i år 496 opkaldt efter den romerske præst Valentin. Han viede soldater, trods forbud mod at de måtte gifte sig og blev henrettet 14. februar. Efter sin død udnævntes han til helgen som Sankt Valentin. (Kilde: Wikipedia) 13

Kyndelmisse Kyndelmisse falder fyrre dage efter jul. I gamle dage var det den dag, kvinden igen gik ind i sit almindelige liv efter en fødsel. Det gjaldt også for Maria, Jesus mor. Denne aften hører vi, hvordan Josef, Maria og Jesus modtages af den gamle Simeon, der kalder Jesus for et lys for alle verdens folk. Kristus. Verdens lys. Du er længe ventet. Tak, fordi du vil bo hos os og oplyse mørket. I aften hører vi om dig som barnet, der varsomt løftes af Simeons gamle hænder, og lyser ind i hans matte øjne. Fred bæres frem i mørket. Læg dig nu i vores favn. Giv os stærke og varsomme hænder. Askeonsdag fordi julen ikke varer lige til påske Askeonsdag, 10. februar kl. 19, er der aftengudstjeneste. Askeonsdag markerer, at nu begynder fasten. Nu forbereder vi os på påske. Gudstjenesten er i særlig grad fordybelse, bøn og eftertanke. Aske kommer der, hvor der har været brand, hvor noget har været varmt, og hvor der har været engagement. Men noget brændte ned og brændte ud, noget kunne ikke tændes igen, noget lykkedes ikke, noget måtte brænde helt ned for at andre kunne få varmen. Askeonsdag kommer vi i kirke for at tænke på, hvad fastetiden og Jesus død for vores skyld betyder men også for at gå til Gud med det i vores liv, der blev til aske. Aske - puddergrå fra alle forsøgene på at slå en gnist af to sten - stribet sort fra igen og igen at tænde et lys, der går ud - blødt hvidt fra et bål, der brændte helt ned til dets hjerte og varmede alle 14 Det er den aske, der er værd at bære.

Døbte 30. aug. Kevin Winther Nielsen Skrænten 12, Bjert 30. aug. Axel Fersløv Schultz Nørrevænget 4, Bjert 13. sept. Mikkel Friis Hovberg Mammen Løgervej 35, Bjert Dødsfald og bisættelse/begravelse 10. sept. Kirsten Schultz Schultzvej 8, Bjert 18. sept. Leif Olsen Sønderbyvej 35, Bjert Kirken får ny medarbejder Menighedsrådet har fået bevilliget en ny medarbejder 16 timer pr. uge, der skal hjælpe til og stå for arbejdet med børn og unge i sognet. Medarbejderen, som vi forventer tiltræder pr. 1. januar 2016, skal som hovedopgave stå for babysalmesang, de små synger, som er et tilbud til dagplejere og vuggestuer, børnegudstjenester, minikonfirmander (3. klasse) midikonfirmander (4. - 6.klasse) og kontakten til skolen. Vi glæder os til at kunne række ud til endnu flere børn og deres familier med gode tilbud fra kirken. Menighedsrådet Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Kirkelig vejviser Sognepræst, mandag fridag Tine Illum 75 57 20 90 Gl.Bjert 27, 6091 Bjert ti@km.dk Præst, mandag fridag Maria Frederiksen 75 57 10 81 6092 Sdr. Stenderup msf@km.dk Menighedsrådet: Arne Friis, formand 20 15 47 97 formandbjert@gmail.com Anette Jorsal, sekretær/næstformand 27 20 14 57 Hans Lind, kasserer 75 57 27 33 Hanne Føns 75 57 20 84 Inge Vesterdal 28 26 89 80 Thyge Lind 75 57 27 32 Bent Junker-Hansen, kirkeværge 75 57 14 46 Organist og korleder: Søren Andresen, Engløkke 5 24 87 71 20 organisten@sdrbjertkirke.dk Graver: Kirkegårdskontoret, bedst 9.00-9.30 75 57 22 50 Hanne Buhl (privat) 75 57 52 23 graver@sdrbjertkirke.dk Attester - fås ved henvendelse til sognepræsten. Fødsler - i sognet anmeldes til sognepræsten senest 14 dage efter fødslen Dødsfald - anmeldes til sognepræsten Sognehuset: Hanne Buhl 75 57 22 50 Facebook: Sønder Bjert Kirke Kirkebladets redaktion Karen Lützen, Mariavej 24 (ansvh.) 22 75 59 28 karenlytzen@profibermail.dk Helle Aavild Juhl, Mariavej 22 60 86 61 62 Erik Randel, Guldager 14 75 57 26 64 Arne Friis, Agerland 13 20 15 47 97 Tine Illum, Gl. Bjært 27 75 57 20 90 Anette Jorsal, Stenderupvej 56 27 20 14 57 Grafisk: X-tension ApS Tryk: InPrint, Kolding Deadline til næste nr. (marts-april-maj) den 1. feb. 2016 www.sdrbjertkirke.dk 15

Lisbeth Zornig kommer til Sdr. Bjert Sæt kryds i kalenderen torsdag 4. februar 2016 Det er vist ikke for meget at sige, at alle er på efternavn med Zornig. Lisbeth Zornig. I dag kan vi alle hendes historie fra bunden af samfundet til et vigtigt talerør for børns vilkår i Danmark. Hun ved nemlig hvad, hun taler om. Lisbeth Zornig kommer fra en fattig familie, hvor mor og stedfar drak, og hvor lussingerne sad løst, og hvor hendes stedfar forgreb sig på hende for øjenene af moren. Hun fortæller om sin trøstesløse opvækst hos sin mor og stedfar og ind og ud af børnehjem i sin selvbiografi Zornig vrede er mit mellemnavn. Det er også titlen på det foredrag, som hun holder i aulaen på Sdr. Bjert Centralskole torsdag den 4. februar. Det sker ved et fælles arrangement, som Bjert Stenderup Husholdningsforening og Sdr. Bjert Menighedsråd er gået sammen om. Hendes selvbiografi var én af de bedst sælgende bøger det år, den kom frem, og en million seere fulgte tv-dokumentaren Min barndom i helvede. Lisbeth Zornig formåede at bryde den sociale arv og kom på gymnasiet og siden universitetet. I foredraget fortæller hun om, hvordan enkelte personer tog om hende og hjalp hende ind på rette spor. Hun er uddannet cand. polit. og var i nogle år programmør og økonom i Codan og Danske Bank og siden projektchef i KMD. I 2010 blev hun udnævnt til formand for Børnerådet. I dag er hun mor til fem og driver Huset Zornig, som består af en tænketank, en almennyttig fond og rådgivning af personer, der arbejder for eller med socialt udsatte familier. Hun holder mange foredrag, og hun har sit eget radioprogram på Radio 24/7 Zornigs Zone. Pris for foredrag og kaffe/kage 150 kroner. Tilmelding kan ske til Anette Jorsal på tlf. 2720 1457 eller a@jorsalskriver.dk. Sted: aulaen på skolen. Anette Jorsal