Notat i forbindelse med udarbejdelse af belysningsplan for vejbelysning i Svendborg Kommune



Relaterede dokumenter
HANDLINGSPLAN A PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Udskiftningsplan for gadelys

Tillæg til Belysningsplan 2013 Vejbelysning i Svendborg.

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej Århus C

HANDLINGSPLAN En del af Belysningsplanen i Norddjurs Kommune Udarbejdet af udviklingsforvaltningen Februar 2015

Næstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme. Handlingsplan for renovering og modernisering af vejbelysning i Næstved Kommune

BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE

Masterplan for renovering af vejbelysning Halsnæs Kommune

BELYSNINGSPLAN NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR Jens Chr. Skous Vej Aarhus C ADRESSE COWI A/S

Hørsholm Kommune Renovering af vejbelysningsanlæg.

Indstilling. Udfasning af lyskilder projekteringsbevilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

BELYSNINGSPLAN NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE. Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark ADRESSE COWI A/S

Anlægsbevilling til udskiftning af cirka gamle og energi-ineffektive kviksølvlamper.

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Indholdsfortegnelse. Udfasning af lyskilder og udbudsformer. Syddjurs Kommune

Kviksølvlampen udfases Alternativer til kviksølvlamper

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Albertslund Kommune. Handlingsplan Albertslund Kommunes handlingsplan for udskiftning af vejbelysning

Planlægning af den offentlige belysning

Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune

BELYSNINGSPLAN DEL 1. Overordnede målsætninger Kommunens politik

HANDLINGSPLAN For gadebelysning En del af Belysningsplanen i Norddjurs Kommune Udarbejdet af udviklingsforvaltningen Februar 2015

Budget Anlægsbudget Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: kr.

Fremtidens løsningsmodel for gadebelysning

Teknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner.

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

BEDRE LYS, BILLIGERE OG MED STØRRE SIKKERHED TJENT IND PÅ UNDER 10 ÅR LED UDSKIFTNING OG FORBEREDELSE TIL INTEGRATION AF SMART CITY LØSNINGER

1. Konkretisering af budgetaftalens konsekvenser for finansiering af Investeringsplan2028 og andre aktiviteter i budgetperioden

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Udvalget for Teknik & Miljø REFERAT

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

Belysningsstrategi

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

ALLONGE TIL Juni 2016

Samlet økonomisk påvirkning

Energioptimering af de kommunale bygninger.

Indstilling. Udfasning af lyskilder samt konsekvens af manglende kompensation for bortfald af afgiftslettelser. 1. Resume

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Offentligt udbud. Renovering af belysningsanlæg Drift og vedligeholdelse Levering af el til vejbelysningsanlæg. Kontraktbilag 4: Tilbudsliste

Klimarigtig vej- og stibelysning

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

Modtager(e): MBU. Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

FOR ODENSE KOMMUNE 2008

Vallensbæk k Kommunale Ejendomme. ESCO i Vallensbæk 1

Brøndby kommune Hovedstadens Belysningssamarbejde

Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Dragør Kommune Plan og Teknik

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Krav til vejbelysning i Aarhus Kommune

Budgetvurdering - Budget

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser

Handleplan for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

HOLBÆK KOMMUNE / SEAS-NVE ENERGI- PARTNERSKAB

Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer. Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 200 nye lavenergivinduer i boligforeningen

Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området. Kai Sørensen

Budget forslag Budget forslag 2016

Miljøvurderings-screening af Belysningsplan for Egedal Kommune efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24.

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Indstilling. Energibesparende investeringer i administrationsbygninger. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 27. oktober 2006.

Offentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Udbudsbetingelser

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Muligheder for tilpasning af budgetforslaget

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

ZEROBUTIK.DK. ZERObutik

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger

Projektforslag afstemningsmøde 4. oktober AFD. 110 NORDGÅRDSVEJ 1 A-B, 3 A-F, 5 A-F og Sj. Odde

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Plan, Miljø og Teknik Ikke indarbejdede ændringer Budget

Slide 2: Præsentation af hhv. belysningsmedarbejdere og Digitaliseringssekretariat. Dagsorden: Vi forventer at bruge 1 time på belysningen og 1 time

Solrød Strands Grundejerforening. Status vedrørende vejbelysning 29. marts 2016

Transkript:

Notat i forbindelse med udarbejdelse af belysningsplan for vejbelysning i Svendborg Kommune Miljø og Teknik i samarbejde med belysningsrådgiver Fredsted Consulting. April 2013

Forord I marts 2013 vedtog Svendborg Kommune, at der skulle udarbejdes en belysningsplan med strategi for belysning på det samlede vejnet. Planen skal foreligges til politisk godkendelse i august 2013. Belysningsplanen er et konkret redskab, der skal anvendes som administrationsgrundlag for kommunens belysningspolitik. Den skal danne grundlag for kommende optimerings-, drifts- og vedligeholdelsesplaner og den skal anvendes af kommunens planlæggere og projekterende medarbejdere i forbindelse med renovering af eksisterende belysning samt ved projektering af nye. Planen skal vedtages for en 10-årig periode. Den skal indeholde følgende: Overordnet målsætning og rammer for belysningsanlæg Kriterier for belysning på land og i by Grundlag for flerårighed drifts- og vedligeholdelsesplaner Valg af belysningstype, armaturer m.v. Fælles planlægnings- og projekteringsgrundlag Grundlag for energioptimering For at få udarbejdet belysningsplanen, skal der træffes beslutning om principper og handleplaner, som skal danne grundlag for den overordnede strategi for drifts- og vedligeholdelse af vejbelysning i Svendborg Kommune. Dette notat, er udarbejdet med en beskrivelse af en løsningsmodel, der indeholder to forslag, som giver mulighed for at gennemføre og finansiere renovering og energioptimering af en del af belysningsanlæggene i Svendborg Kommune. Der er endvidere oplæg til handleplan for fremadrettet drift og vedligeholdelse samt fastlæggelse af politikker for vejbelysning i by og land. Retningslinjer, løsningsmodeller m.v. i notatet, skal politisk godkendes. 2

Indledning Belysningsplanen udarbejdes på baggrund af de udfordringer Svendborg Vejbelysning A/S står overfor blandt andet i forbindelse med renovering og energioptimering af vejbelysningen i Svendborg Kommune: Hvordan kommer selskabet Svendborg Vejbelysning A/S igennem den økonomiske udfordring, der er ved udfasning af gamle lyskilder? Hvilke finansieringsmuligheder er der, når vejbelysningsanlægget skal gennemgå en større renovering og energioptimering? Hvilke modeller kan anvendes for gennemførelse af renoveringerne? Hvor skal der være vejbelysning fremover? Det eksisterende anlæg består af ca. 12.500 vejbelysningselementer som ejes af Selskabet Svendborg Vejbelysning A/S. Drift og vedligeholdelse er udbudt i en 4-årig kontrakt, der løber fra år 2012 2015. Vejbelysningen i Svendborg Kommune er gennem flere år blevet driftet og vedligeholdt fornuftigt i forhold til det afsatte budget. Der er løbende foretaget kabellægning af luftledninger, udskiftet master og armatur. Svendborg Vejbelysning A/S har forsøgt at følge udviklingen og haft øje for energioptimering hvor ca. halvdelen af armaturerne i dag er monteret med strømbesparende lyskilder. Men, der er stadig en del af anlægget, som står i en forældet forfatning med energikrævende lyskilder, luftledninger, dårlige gitter- og træmaster og dårlig lyskvalitet. Udgifter til strøm og vedligeholdelse på det resterende anlæg vejer tungt i budgettet for vejbelysning og de dominerer byrum og vejforløb negativt. Ifølge et EU-direktiv er det besluttet, at energikrævende lyskilder udfases i 2015, hvilket betyder at de udgår af produktionen og vil ikke kunne anskaffes. I Svendborg Kommune er det ca. halvdelen af vejbelysningen, der er monteret med energikrævende lyskilder med et stort strømforbrug. Svendborg Vejbelysning A/S står derfor overfor en udfordring med finansiering til renovering af disse armaturer. Administrationen i Svendborg Kommune har af flere gange, foretaget beregninger på finansieringsmuligheder til udskiftning og optimering af de eksisterende lyskilder/armaturer på anlægget. Der har været undersøgt mulighed for eventuelt indgåelse af ESCO lignende samarbejdsformer, samt udarbejdet beregninger på selvfinansiering ved låneoptagelse m.v. Disse beregninger har dog alle vist sig ikke at være rentable i forhold til tilbagebetalingstid på finansieringen. Med baggrund i et samarbejde med en ekstern rådgiver er Svendborg Vejbelysning A/S kommet frem til en løsningsmodel, der gør det muligt at renovere det forældede belysningsanlæg i Svendborg Kommune inden år 2021. I nærværende notat er der udarbejdet forslag til 2 modeller for finansiering. Der redegøres for gennemførelse af modellerne, hvor den fremtidige drift og vedligeholdelse for hele belysningsanlægget er indarbejdet. Der er endvidere udarbejdet oplæg til handleplan for belysning i by og på land. 3

Redegørelse og indsatsområder Svendborg Vejbelysning A/S ejer i dag ca. 12.500 vejbelysningselementer, hvor drift og vedligeholdelse er udbudt i en 4-årig kontrakt (fra år 2012 år 2015). Derudover er der i 2013 afsat et budget på 4.1 mio. kr. på anlægsinvestering. Anlægsbudgettet er fordelt således: Område Kabellægning Kviksølvlamper (HPL) Træmaster Budget 1.000.000 kr. 600.000 kr. 2.000.000 kr. Sikringsklasse 1 til klasse 2 Totalt til renovering af armatur, 0 kr. 3.600.000 kr. master og kabellægning. Nye lamper (i f.m. nye byggemodn.) Totalt anlægsbudget 500.000 kr. 4.100.000 kr. Hidtil har Svendborg Vejbelysning A/S formået med de årlige fastlagte anlægsbudgetter på vejbelysning, løbende at kabellægge, vedligeholde og udskifte en del af anlægget med de for tiden svarende energirigtige produkter. Indsatsen for renovering af gadelysanlæggene i 2013 fortsætter inden for byområder efter den gældende strategi. Redegørelse for eksisterende anlæg. Armaturer: Ud af de ca. 12.500 belysningsarmaturer, er 27% monteret med kviksølvlyskilder (HPL) og 22% er monteret med gamle lysrørsanlæg (TLU/TLM). Begge produkter udgår af produktion fra 2015 og det er derfor nødvendigt at udføre en renoveringsindsats på området. Af lyskilder der udgår af produktion i 2015, skal der renoveres 5956 armaturer eller 49 % af armaturerne. Der er i budget 2013 afsat 600.000,- kr. til udskiftning af kviksølvlamper. Nedenstående diagram viser sammensætningen af det eksisterende anlæg vist ved armaturtyper. Fig. 1: Sammensætningen af armaturer i Svendborg Kommune data fra anlægsdatabase 2012. Strømforbrug: Svendborg Kommune har et samlet årligt elforbrug på ca. 3 mio. kwh, svarende til en årlig udgift på ca. 4,6 mio. kr. Nedenstående diagram viser sammensætningen af det eksisterende anlæg vist ved energiforbrug. 4

Fig. 2:Energiforbrug i Svendborg Kommune fordelt på lyskildetyper data fra anlægsdatabase 2012 Natslukning: I 2010 indførte Svendborg Kommune natslukning uden for Svendborg centrum. Gadelyset er dog juleaften og nytårsaften, tændt natten igennem i hele kommunen. I Svendborg centrum er lyset tændt hver nat. Natslukning udenfor Svendborg centrum, har givet en årlig besparelse på det totale strømforbrug til gadelys på ca. 1.7 mio. kr. Masteanlæg: Af det samlede masteantal på ca. 12.500, er mastetyperne fordelt således: Ca. 4% gittermaster, ca. 3% træmaster, ca. 3% ukendte mastetyper, ca. 5% andet ( gåmænd, torontoanlæg, skoleblink m.m.) og ca. 85% rørmaster. Tilstanden af belysningsanlæg med træ- og gittermaster, er i ringe stand og bør renoveres indenfor den nærmeste fremtid. De fleste rørmaster er af nyere dato, der er dog ca. 10% af rørmasterne, der bør udskiftes på grund af rust og ælde. 5

Fig. 3: Sammensætning af mastetyper i Svendborg Kommune data fra anlægsdatabase 2012 Ejerforhold: Master og kabelanlæg i jorden tilhører primært Svendborg Vejbelysning A/S. Ved anlæg med luftledning er ejerforholdene delte. Nogle master er forsynet alene med gadelysluftledninger (2-3 tråde), disse ejes af Svendborg Vejbelysning A/S og renovering påhviler og betales af selskabet. Andre master er forsynet med både gadelysluftledninger og strømforsynende luftledninger (5-6 tråde). Her ejes mast og ledningsanlæg af forsyningsselskabet, hvor Svendborg Vejbelysning A/S kun ejer armaturet. Renovering af mast og ledningsanlæg påhviler og betales af elforsyningen, renovering og vedligeholdelse af armaturet påhviler og betales af selskabet. Omfanget af luftledningsanlæg kortlægges i øjeblikket og det vil fremgå af belysningsplanen, hvilke der er Svendborg Vejbelysnings anlæg og hvilke der er elforsyningens anlæg. Træmaster med TLU lysrør og gadelys luftledning Anlæg med træmaster gammelt lysrørsarmatur, luftledninger både elforsyning og gadelys. Kabellægning og renovering masteanlæg: Ca. 10 % af masteanlæggene skal optimeres og kabellægges. Kabellægning bør foregå i tæt samarbejde med elforsyningen. Ved samtidig etablering af kabellægning for strøm og vejbelysning, spares der omkostninger ved fællesgravning og fjernelse af eksisterende master. Følger ledningerne for gadelys ikke strømforsyningens kabellægning, flyttes ejerskabet af anlægget fra elforsyningen til vejbelysningsselskabet. Dette bør nøje overvejes, idet den fremtidige udgift til renovering og vedligeholdelse, herunder eventuelt senere kabellægning, fjernelse af mast og fundament, så alene påhviler Svendborg Vejbelysning A/S. 6

Gittermast anlæg, hvor der er kabellagt. Master er overtaget af Svendborg Vejbelysnings A/S - gamle lysrørsarmaturer. Belysning i by og på land: I forbindelse med kabellægning og renovering af eksisterende anlæg, skal det vurderes om anlæggene overholder vejbelysningsreglerne og om de reelt skal genetableres. Det kan medføre flere eller færre master i det enkelte anlæg. Vejbelysningsreglerne anbefaler, at veje udenfor bymæssig bebyggelse, som grundregel, ikke belyses. Kun i særlige tilfælde kan disse veje, belyses. f.eks. hvis vejen har en særlig trafikal funktion. Dette er bl.a. med til at understrege overgangen mellem by og natur og forhindre lysforurening af naturområderne. Ca. 10 % af Svendborg Kommunes belysningsanlæg står udenfor bymæssig bebyggelse. Hvis de skal renoveres, så de overholder krav til belysning i vejreglerne, vurderes det at der skal etableres ca. 25 % flere master og armaturer. Dette vil medføre en merudgift både i etablering og strømforbrug. Master i åbent land bør ikke genetableres, hvorimod anlæg i byerne skal optimeres, så de overholder vejbelysningsreglerne. Det anbefales, at følge de vigtigste krav om vejbelysning fra vejbelysningsreglerne: Der etableres kun vejbelysning indenfor bymæssige arealer. Veje i åbent land belyses generelt ikke.(1) Rundkørsler og signalregulerede kryds, samt vejstrækninger op til disse belyses altid. Fodgængerfelter og hastighedsregulerende foranstaltninger (vejbump) belyses altid. Kravet til belysningsniveauet fastlægges ud fra: Vejklassen - som er defineret af kommunen, Hastighedsbegrænsningen samt Trafiktypen 7

Vejstrækning i åbent land her skal som udgangspunkt ikke være belysning. Gammelt belysningsanlæg i åbent land med træmaster, lysrørsarmatur og store masteafstande. - Anlæg bør ikke renoveres, men demonteres. (1) Mange trafikveje forløber udenfor bymæssig bebyggelse. På disse veje belyses som udgangspunkt kun kryds og rundkørsler. Kommunen kan dog, på baggrund af vejens anvendelse og funktion, vælge at hele vejen skal belyses. Hvis f.eks. antallet af trafikuheld i mørkeperioden på en vejstrækning eller kryds er forholdsvist stort, kan det ligeledes overvejes om belysning kan forbedre trafiksikkerheden. Ved anvendelse af undtagelser til vejreglernes anbefaling om belysning i åbent land, kan disse imødekommes gennem politisk behandling. Gammelt anlæg med forskellige kviksølvarmaturer Renovering og investering. Renovering af anlægget kan opdeles i 2 projekter: 1. Udskiftning af armaturer 2. Udskiftning af træ- og gittermaster, kabellægning 8

1. Udskiftning af armaturer: En nødvendig opgave på grund af udfasning af lyskilder i år 2015. Der har i flere kommuner været forsøgt anvendelse af erstatningslyskilder til HPL og lysrør. Denne løsning kan ikke anbefales, da erstatningskildernes kvalitet og levetid ikke svarer til de ønskede forventninger. For Svendborg Kommune betyder det en armaturudskiftning af ca. 5956 armaturer til ny LED belysning, som samtidig kan udstyres med en automatisk dæmpningsfacilitet. Med denne facilitet, kan anlæggene dæmpes 8 timer om natten, til 50% lysstyrke. Den indførte natslukning kan dermed stoppe. De eksisterende armaturer som ikke udskiftes til LED belysning, vil blive gentændt om natten. Armaturudskiftningen til LED, kan give en energibesparelse og dermed medfinansiere omkostningerne. Udgiften kan finansieres via lån i henhold til lånebekendtgørelsen. Tilbagebetalingstiden er 15-25 år, afhængig af armatur-niveau og omfang af natreduktion/slukning. Levetiden på armaturer med LED belysning er usikker, idet de ikke har været på markedet så længe. Armaturerne er dækket af en 100 % garanti, i de første 5 driftsår. Det er rådgivers anbefaling, at alle anlæg gentændes om natten. I takt med renoveringen, skal der så udføres dæmpning på de nye anlæg. Dette giver en merudgift på el til de natslukkede anlæg som gentændes og som ikke skal renoveres. Samlet set, vil der være ca. 20 % energibesparelse, svarende til ca. 0,9 mio. kr. pr. år eller en CO2 reduktion på 270 T/år. I det følgende er der redegjort for investering og besparelse. Investering: Udskiftning af ca. 5956 armaturer, giver en samlet renoveringsomkostning på ca. 27.4 mio. kr. Det forudsættes at armaturvalget, deres udseende og funktion er på niveau med de normalt anvendte typer i Svendborg Kommune, som f.eks. Københavnerarmatur, Iridium eller lignende. Der er således ikke indregnet et egentligt æstetisk løft af belysningen. Udskiftning af armaturer er beregnet i følgende eksempel A og B: A. Ved udskiftning af armaturer og med udbredt natslukning som i dag, vil renoveringen give: Energibesparelse i kwh: ca. 1.2 mio. kwh Energibesparelse i kr.: ca. 1.8 mio. kr. eller ca. 40 %. Tilbagebetalingstid: ca. 15 år. B. Ved udskiftning af armaturer, hvor belysningskvaliteten samtidig forøges ved at gentænde anlæggene om natten med automatisk dæmpningsfacilitet, vil renoveringen give: Energibesparelse i kwh: 0.6 mio. kwh Energibesparelse i kr.: ca. 0,9 mio. kr. pr. år eller ca. 20%. Tilbagebetalingstid: ca. 27 år. 9

Det anbefales at anvende eksempel B. Den er indarbejdet i investeringsplanen, både i model 1 og model 2. (se bilag) Wireophængt kviksølvbelysning i Svendborg midtby 2. Udskiftning af træ- og gittermaster samt kabellægning: For den del hvor mast og ledninger ejes af elforsyningen og hvor der er monteret gadelys, bør opgaven løses i et samarbejde med forsyningsselskabet, over en længere årrække. Ved at udføre kabellægning samtidig med elforsyningen, bliver udgiften til opgravning og retablering af fortove m.v. reduceret og det er elforsyningen, der står for demonteringen af masteanlægget. Ældre anlæg med luftledninger, der ejes af Svendborg Vejbelysning A/S, skal ligeledes kabellægges og master udskiftes. Ved en renovering af belysningsanlægget i Svendborg Kommune, bør den eksisterende mængde af master i Svendborg Kommune vurderes samtidig med renoveringsopgaven. Wireophængt belysning i gågader m.m. i Svendborg Centrum bør udskiftes og erstattes af masteløsninger. Det er rådgiverens vurdering, at ca. 10 % af de eksisterende rørmaster ligeledes bør udskiftes på grund af rust, ælde og dårlig placering i bybilledet. Opgaven er ikke en energibesparende foranstaltning og kan derfor ikke finansieres via lånebekendtgørelsen. Udgiften skal finansieres via selskabets nuværende budget, kombineret med den opnåede energibesparelse. Udskiftning af master og kabellægning vil på sigt, give lavere drifts- og vedligeholdelses omkostninger og samtidig forskønne bymiljøerne. 10

I forbindelse med udskiftning af ældre anlæg, træ- og gittermaster, monteres nye master med nyt armatur og energirigtig lyskilde. Armatur og lyskilde indgår i beregningen i projekt 1, under udskiftning af armaturer. I det følgende er der redegjort for investering. Investering: Udskiftning af træ- og gittermaster samt kabellægning. C. Udskiftning af alle træ og gittermaster i forholdet 1:1 og med en samtidig estimeret kabellægning. Renoveringsomkostning: ca. 14.6 mio. kr. Renovering med udskiftning 1:1, vil dog ikke i alle tilfælde leve op til vejbelysningsreglernes lystekniske beregninger om belysning på trafikveje. Hvis regler skal overholdes, vil det efter vores vurdering, medføre en meretablering af ca. 25 % master og armaturer. Renoveringsomkostning: ca. 3 mio. kr. Samlede udgifter ialt (14.6 + 3.0 mio. kr.): ca. 17.6 mio. kr. Denne løsning er indarbejdet i investeringsplanen del 1. (se bilag) D. Renovering af ca. 10% master i det eksisterende belysningsanlæg. Renoveringsomkostning: ca. 8.7 mio. kr. Samlede udgifter i alt (17.6 + 8.7 mio. kr.): ca. 26.3 mio. kr. Det anbefales at anvende eksempel D. Den er indarbejdet i investeringsplanen, del 2. (se bilag) Konklusion: Renoveringsplan gældende for perioden 2013-2021 (2019). Den samlede omkostning til renovering af anlæggene i Svendborg Kommune, vil afhængig af investeringsmodel, være ca. 45 54 mio. kr. Det er vurderet, at der efter fuld implementering, kan opnås en årlig energibesparelse på ca. 0.9 mio. kr. og en årlig driftsbesparelse på ca. 0.3 mio. kr. Udgifterne til armaturrenovering betales via lånefinansiering og tilbagebetales via de energibesparelser, der fremkommer ved renoveringerne. Udgifter til masterenovering/udskiftning og kabellægningsopgaver af luftledninger, skal finansieres via selskabets anlægsbudget, suppleret med det overskud som fremkommer ved energibesparelser, og som ikke anvendes til tilbagebetaling af lån. Omkostningen til renovering af master skal fordeles over en årrække. Kombineres masterenoveringsopgaven med den opnåede energibesparelse fra armaturudskiftningen og ved fastholdelse af nuværende budget i hele perioden, kan opgaven løses. Renoveringen vil kunne gennemføres indenfor en tidshorisont på 7-9 år, hvor renoveringsfasen for model 1 i investeringsplanen vil være udført i 2019 og renoveringsfasen i model 2 vil være udført i 2021. 11

Herefter vil belysningsanlægget have fået en energioptimering, der svarer til tidens løsninger indenfor energirigtige lyskilder. Belysningsanlæggets kvalitet og stand er løftet og vil løbende kunne vedligeholdes og bevare sin værdi ved fastholdelse af det nuværende budget på ca. 10 mio. kr. (El, drifts og anlægsbudget) Kommunen renoverer belysningsanlæggene løbende gennem perioden efter den fastlagte renoveringsplan. Planen vil følge de normale gruppeudskiftningstidspunkter og eftersynsintervaller for byområderne. Renoveringen udføres samtidigt og parallelt med den normale drifts- og vedligeholdelsesopgave. Det er ikke nødvendigvis samme entreprenør der udfører renoveringsopgaven, som den der udfører de almindelige drifts- og vedligeholdelsesopgave. Almindelig drifts- og vedligeholdelse fortsætter med den indgåede aftale og skal udbydes igen i 2015 for en 4-årig periode. Den finansieres uændret via selskabets driftsbudget. År 2013 anvendes til udarbejdelse af renoveringsplan. Efter gennemført renovering vil der fra år 2020/2022, være ca. 3,1 mio. kr. i rådighedsbeløb til fortsat renovering af øvrige anlæg. Dette beløb sikrer den fortsatte renovering og geninvestering i anlægget, for bevarelse af værdien af anlægget. Renoveringen Gennemføres af selskabets efter en udarbejdet handlingsplan ved, at de enkelte delprojekter udbydes som anlægsarbejder indenfor det enkelte budget år. Renoveringen opdeles over en årrække og følger den normale vedligeholdelsestakt for belysningsanlæggene. Dog prioriteres de mest energiforbrugende, kviksølv og lysrørsanlæg (400W -250 W), højest og disse renoveres først. Det betyder, at der i stedet for planlagt gruppeudskiftning og vedligeholdelse af kviksølv og lysrørsarmaturer, skal monteres nye armaturer. Eventuelle træmaster og gittermaster udskiftes og luftledninger kabellægges. Kabellægning af luftledninger følger en plan, der er udarbejdet i samarbejde med elforsyningen med formål at koordinere anlægsarbejderne. En udfordring er her, at få udarbejdet en fælles langsigtet handlingsplan, hvor begge parter er enige om de renoveringsprojekter, hvor de kan følges ad. Drift og vedligeholdelse Gennemføres fortsat efter det afholdte driftsudbud over kontraktperioden (4 år). Den følger den praksis, der har været gældende i Svendborg Vejbelysning A/S gennem årene. Driften omfatter beredskab, løbende vedligehold, sikkerhedseftersyn, enkelt- og gruppeudskiftninger på eksisterende anlæg. Driften tilrettelægges efter renoverings-handlingsplanen, så der kun udføres gruppeudskiftninger på anlæg, som ikke skal renoveres i perioden. Der forventes en besparelse på det forebyggende vedligehold af den almindelige drift og vedligehold ved næste udbud. Besparelsen fremkommer på grund af armaturudskiftningerne, 12

hvor der derfor ikke skal udføres gruppeudskiftninger på 50 % af anlægget. Vedligeholdelsesomkostningerne på et nyt anlæg forventes ligeledes at være mindre. Med den indgåede kontrakt med TRE-FOR Entreprise A/S, forventes det at planlagte gruppeudskiftninger i de kommende år kan konverteres til armaturudskiftninger, så der ikke udføres unødigt arbejde. Svendborg Vejbelysning A/S planlægger selv armatur udskiftninger og renoveringer indenfor det enkelte års budget. Selskabet har dermed fuld indflydelse på hvad der sker hvor og hvornår, herunder valg af løsninger, renoveringstakt, planlægning med øvrige forvaltninger i kommunen m.m. Selskabet bestemmer selv armaturleverandører og planlægger selv områder for individuel belysning, således at æstetik kan få sin plads, hvor det er et ønske. Ved at strække renoveringen af armturer over en længere årrække er det muligt, at få glæde af den fortsatte udvikling som sker på LED området. Fordele: Anlægget renoveres og der skabes større tryghed for trafikanter og borgere ved genindførsel af belysning om natten Bedre og mere æstetisk belysning i byer gør området mere attraktivt at besøge, også om aftenen Bedre efterlevelse af vejbelysning og design Nyt og energioptimeret anlæg med god driftsøkonomi Sund og kendt økonomi for fremtiden fastholde budget for 2013 og frem Anlægsværdien øges og belysningskapitalen kan bevares Driftsmodellen er kendt og afprøvet gennem mange år og er udbudt og kontraktindgået på gode vilkår. Aftaleperioden for drift er 4 år hvorfor nye udviklinger og de gennemførte renoveringer nemt kan indarbejdes i næste driftsudbud, med opnåelse af besparelse på grund af mindre vedligehold på nye anlæg og færre lyskildeskift på LED armaturer. Nye tekniske men også udbudsmæssige udviklinger kan frit indarbejdes i de årlige renoveringsprojekter. Nye armaturer og styringsmuligheder kan indarbejdes i renoveringsprojektet Selskabet har hele tiden styr på hvilke projekter der renoveres Stor mulighed for at følge intentionerne i Belysningsplanen Selskabet har fuld bestemmelsesret over renoveringer og kan bremse op eller forcere i takt med ønsker og muligheder. Selskabet har fuld bestemmelsesret over løsninger og dermed også over æstetikken og udbredelsen af LED armaturer. Ved at trække renoveringen over 5-7 år giver det mulighed for at følge med udviklingen på LED området og hele tiden tilpasse sin strategi til udviklingen. Aftalen kan involvere flere bydende på renoveringsopgaven, f.eks. kan flere installatører være interesseret i anlægsopgaver fremfor driftsopgaven. 13

Ulemper: Selskabet skal udarbejde overordnet renoverings- og finansieringsplan og herefter gennemføre vurdering af anlæg og udarbejdelse af konkrete renoveringsforslag i de år som renoveringen løber Selskabet skal således råde over nødvendige ressourcer til at få gennemført renoveringerne efter den vedtagne handlingsplan, herunder udarbejdelse af renoveringsløsninger og udbud af disse, evt. via ekstern rådgiver såfremt ressourcer ikke er til rådighed internt. Det er alene Selskabets ansvar at energibesparelsen realiseres Der skal fortsat udarbejdes nye driftsudbud (hvert 4.år) Afhængighed af elforsyningsselskabets kabellægningsprogram Lånefinansiering Binding af budget i 10 år. 14