UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15. MARTS 2018
PRÆSENTATION HANNE-METTE STRØM Kvalitetskonsulent 1.10.14 Ansat i Sundhed & Omsorg Ansvarlig for KVAS databassen og KVAS mailen/ besvarelser Udarbejder kvalitetsstandarder KVAS Undervisning af elever
PRÆSENTATION MARLENE LUNDEMAND Hygiejnesygeplejerske 1.10.15 Ansat i Sundhed & Omsorg men dækker også Social og Handicap Udarbejder kvalitetsstandarder KVAS Undervisning i alle grupper x 2 årligt Borger kontakt Vejledning iht. smitte Hygiejneugen uge 38
INTRODUKTION TIL KVAS GUFI Koder Nyhedsbrev Abonnement AD / VAR
INSTALLATION AF KVAS På PC Telefon Tablets/Ipads
PROGRAM Hvad er hygiejne? Hvorfor hygiejne? Bakterier smittekæden Infektioner KVAS Værnemidler Håndhygiejne Dokumentation smittefelt, tag af hygiejnesygeplejerske, Personlig pleje Vasketøj Rengøring
HVAD ER HYGIEJNE Personlig pleje Håndhygiejne Køkkenhygiejne Beklædning Smittesygdomme Rengøring Værnemidler Savnstøj Forebyggelse
HVORFOR FOKUS PÅ HYGIEJNE Population af ældre dobbelt så mange i 2050 ifølge WHO Nye super sygehuse Kortere og dyrere indlæggelser Billigere at forebygge samt at behandle i eget hjem Borgere hurtigere hjem færdig behandles i eget hjem Sundhedscentre Flere frivillige
HVORFOR FOKUS PÅ HYGIEJNE Større krav pga. særligt sårbare borgere som er mere udsatte Flere sygehusrelaterede procedure der kræver at hygiejnen er i orden varetages i primærsektoren Borgere med nedsat modstandskraft undgår smitte ved, at de generelle infektionshygiejniske retningslinjer håndhæves i kombination med gode fysiske rammer og veltilrettelagte arbejdsgange.
SMITTESPREDNING Smitte afhænger af flere faktorer for at en infektion kan spredes skal nedenstående betingelser være opfyldt: Mikroorganismer Reservoir Smitteudgang Smittevej Smitteindgang Smitte modtager ( et modtageligt individ)
SMITTEMÅDER Kontakt smitte: Direkte fx være i fysisk kontakt med berøring eller seksuelt. Indirekte det kan være kontakt overfalder fx. gelænder, håndtag el. andet udstyr. Dråbesmitte: Spredning af aerosoler fx. nys, hoste. Luftbåren og støvbåren smitte: Vehikelbåren smitte: Spredning af smitte gennem blod, vand, fødevaremidler, drikkevarer, medikamenter el. desinfektionsmidler.
SMITTEMÅDER
OPGAVE Jeres borger har været indlagt pga. lungebetændelse og fået antibiotika. Borger er kommet hjem igen, og har siden i går haft diarre x 3. Hvad gør du? Hvor søger du viden? Forholdsregler?
HVAD ER CLOSTRIDIUM? Clostridium difficile er en bakterie, som forårsager diarré og tarmbetændelse Rammer især svækkede ældre og kronisk syge patienter i behandling med antibiotika Ca. 4000 tilfælde i Danmark i året Danner sporer, som kan då i dvale i flere uger/måneder og så vækkes til live igen.
MISTANKE/DIAGNOSTICERET CD Kontakt hygiejnesygeplejersken ved at tagge i Omsorgssystemet Smittefeltet i Omsorgssystemet udfyldes ( spl. eller SSA) Læs proceduren i KVAS Hygiejne - Clostridium difficile forholdsregler ved diarre GBS Hygiejne - Clostridium og Norovirus - smitterengøring og slutrengøring ved smitteophør - GBS
AFFØRINGSPRØVE Egen læge kontaktes mhp. afføringsprøve Den tages fra og afleveres i lægehuset igen Husk opfølgning på prøvesvar
CLOSTRIDIUM Smitter ved direkte eller indirekte kontakt. Håndvask med vand og sæbe Værnemidler (overtrækskittel) og handsker Rengøring med vand og sæbe Desinfektion med klorklude Vasketøj hvilken temperatur? Slutrengøring se KVAS Pårørende håndhygiejne pjece om clostridium Aktivitet transport isolation
OBSERVATION AF AFFØRING Daglig dokumentation omkring afføring mængde, konsistens og farve m.m. God ide at bruge bristolskalaen hvilken type? Læs KVAS proceduren: Vurdering af risiko for obstipation - PPS Når der er en normal afføring skal der gå 48 timer før vi kan udføre slutrengøring og fjerne værnmidler. Ingen kontrol afføringsprøve kun ved usikkerhed fx ved borgere der får sondemad.
BRISTOLSKALA LÆS KVAS PROCEDUREN: VURDERING AF RISIKO FOR OBSTIPATION - PPS
NOVO VIRUS / ROSKILDESYGE Roskildesyge, omgangssyge Smitter via afføring, opkast og forurenede hænder. Både direkte eller indirekte. Symptomer optræder 10-48 timer efter smitte. Ophører ofte efter 24-48 timer Håndhygiejne ikke fuldt følsom for alkohol. Enestue vejledning i håndhygiejne. Værnemidler handsker og overtrækskittel. Desinfektion med klor klude Vasketøj 90-95 grader
OPGAVE Hvor vil du søge viden om Roskildesyge / Norovirus? Hvor finder du tjeklisten til udbrud af roskildesyge/ Norovirus? Forholdsregler?
NOVO VIRUS ROSKILDESYGE Sygdom blandt personalet og beboer 48 timer Slutrengøring Pårørende Mad køkken Hygiejne - Norovirus (Roskildesyge)- GBS Tjekliste ved udbrud
OPGAVE Din borger har fået et sår på skinnebenet. Egen læge sender en med.com om at borger har stafylokokker i såret? Hvad gør du? Søger viden? Forholdsregler?
HVAD ER STAFYLOKOKKER? Stafylokokker er en del af den normale bakterieflora, der findes i næsen, på slimhinder samt på huden. Ca. 20 % af mennesker har altid S. aureus som en del af deres normalflora (permanente bærere) 30-50 % bærer kun S. aureus i perioder (intermitterende bærere). 30-50 % ikke har disse stafylokokker i deres normale bakterieflora.
HVAD ER STAFYLOKOKKER? S. aureus er desuden meget hårdføre bakterier og kan overleve i omgivelserne i flere måneder (fx. på dørhåndtag, mobiltelefoner, tastaturer, møbler og i støv). Man kan godt være bærer af bakterien uden at være syg, og som rask smittebærer kan man smitte andre med bakterien.
HVAD ER MRSA? MRSA er forkortelsen for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus. Det er stafylokokker, som er resistente over for de antibiotika, der normalt anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. MRSA-infektioner skal derfor behandles med specialantibiotika.
RISIKO FOR MRSA
RISIKOSITUATIONER VED MRSA FOR PERSONALET Tidligere positiv for MRSA og ikke er erklæret fri for MRSA. Bor sammen med MRSA positiv person. Modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet, hvor der har været sår eller foretaget indgreb gennem hud eller slimhinde, eller hvor opholdet har varet over 24 timer. Udenlandsophold og symptomer på stafylokokinfektion, fx bylder, børnesår, sår der ikke vil læges. Arbejde, studie eller praktikophold med patientkontakt på udenlandsk hospital, plejebolig, institution eller klinik udenfor Norden. Arbejde i Danmark eller Norden hvor der har været udbrud af MRSA. Arbejde eller ophold under dårlige hygiejniske forhold, fx flygtningelejre, udenlandske asylcentre, børnehjem eller i krigszoner.
TAL OG FAKTA FOR MRSA
BEHANDLING AF MRSA Behandlingen varer 5 eller 10 dagen og omfatter: Antibiotikasalve (mupirocin (sælges under navnet Bactroban) i begge næsebor 3 x dagligt Personlig pleje bad inklusiv hårvask med klorhexidinsæbe 4 % hver dag i 5 eller 10 dage. Herudover anbefales skift af undertøj dagligt, brug af eget håndklæde, rengøring og vask af sengetøj på 2. dagen og på sidste behandlingsdag.
BEHANDLING AF MRSA Podning positiv: Næse Behandling: 5 dage med salve og sæbe. Svælg 10 dage med salve og sæbe. Sår / kateter Bad med sæbe x 2 ugl. Sår (ophelet) 10 dage med slave og sæbe.
KONTROL PODNING VED MRSA Forholdsregler opretholdes indtil borgeren har 3 negative podninger. Podning tages på dag 7. 14. og 21 efter endt behandling. Podning foregår hos egen læge ( hjælp med at bestille tid og kørsel) Opfølgning af prøvesvar.
OPGAVE OMKRING MRSA Din borger har nu 3. negative podninger i træk, og i dag skal du udføre slutrengøring i hjemmet. Hvilke værnemidler skal du anvende? Hvornår skal der desinficeres? Og med hvad? Hvilke rengøringsprodukter må du anvende? Find pjecen? Hvilke rengøringsopgaver har du i hjemmet?
ANDRE INFEKTIONER Urinvejsinfektioner Luftvejsinfektioner (Streptokokker/Pneumokokker) VRE (Vancomycin Resistente Enterokokker) ESBL CPO Fnat Hepatitis Cytostatika (cellegigt) Tuberkulose
VÆRNEMIDLER Overtrækskittel (blå) til alle plejeopgaver, rengøring, tøjvask m.m. Gul overtrækskittel anvendes i forbindelse med bad. Nitrilhandsker til alle plejeopgaver, rengøring m.m. Mundbind med vesir ved luftvejsinfektion FFP2 Maske skift af sengetøj og støvsugerpose.
HYGIEJNE - VÆRNEMIDLER Find Quick guiden for Værnemidler og Quick guiden for desinfektion?
HÅNDHYGIEJNE Vigtigste metode til at forebygge infektioner Hvornår bruger man sprit? Hvornår skal man vaske hænder?
HANDSKER Hvornår bruger de? Skift Opbevaring Holdbarhed Flere par på?
PERSONLIG PLEJE Nedre toilette Rent vs. Urent Natpose / Dagpose Kateterpleje Bad Vaskeklude sæbe hudpleje negle skæg Mundpleje Vandfad, bækken, kolbe m.m. Find evt. ovenstående procedurerne i KVAS
DOKUMENTATION Hvad skal dokumenteres hos en smitteborger? Almen tilstand Smitteårsag Værnemidler Desinfektion/Rengøring skal der visiteres tid til denne opgave? Behandling fx fnat, MRSA Afføring, sår, urin m.m. Smittefelt i Omsorgssystemet Tagge hygiejnesygeplejerske i et omsorgsnotat
STIGMATISERING Kan indlægges på en hvilken som helst hospitalsafdeling. En borger med smitte må derfor ikke afvises på en hospitalsafdeling, hvis indlæggelse dér er mest hensigtsmæssigt for behandling af borgerens grundlidelse Kan deltage frit i sociale aktiviteter, genoptræning mv., også hvis de bor i plejebolig eller modtager pleje i primærsektoren Kan komme i skoler og daginstitutioner, hvis de ifølge de generelle regler herfor i øvrigt er raske, se i øvrigt Vejledning om smitsomme sygdomme hos børn og ung.
UTH - HVAD ER DET? Drøft nedenstående med din sidekammerat 1. Hvad er en UTH? 2. Hvad skal indberettes? 3. Hvorfor skal der indberettes? 4. Hvem skal indberette? 5. Hvor søger du viden om UTH? 6. Hvem kan ellers hjælpe dig om indberetning om UTH?
OPGAVE UTILSIGTEDE HÆNDELSER Din borger har fået blærebetændelse og er i antibiotika behandling. Du opdager at medicin fra i går aftes ikke er givet. Hvad gør du? Tillægsspørgsmål? UTH - Analyse og læring af utilsigtede hændelser GBS UTH - Indrapportering af utilsigtede hændelser GBS UTH - Omsorg for personale impliceret i utilsigtede hændelser - GBS
KVAS MEDICIN
KVAS MEDICIN Medicin - Dosisdispensering GBS Medicin Medicindispensering GBS Medicin Medicinhåndtering generelt GBS
ØVELSER TIL KVAS Udleveres til eleverne
HAR VI HUSKET DET HELE? HÅNDBOG I DOKUMENTATION GBS / UDLEVERES PÅ DAGEN Ansvars og kompetencekatalog - GBS Ernæring - Servering af mad - PPS Medicin Medicinhåndtering generelt - GBS Hygiejne - Clostridium forholdsregler - GBS Medicin - Medicinadministration - GBS Hygiejne - Clostridium smitte og slutrengøring - GBS Medicin Dosisdispensering - GBS Hygiejne - Noro virus / Roskildesyge Medicin Medicindispensering - GBS Hygiejne - MRSA Medicin PN - GBS Hygiejne - Quickguide værnemidler ISBAR - GBS Hygiejne - Quickguide desinfektionsmidler Dødsfald - Uventet dødsfald - GBS Fald - GBS Dødsfald - Flowchart - GBS UTH - Indrapportering af utilsigtede hændelser GBS Personlig hygiejne - Nedre toilette hos kvinde og pige PPS Magtanvendelse-Generelt - GBS Lommekort - GBS UTH - Analyse og læring af utilsigtede hændelser GBS UTH - Omsorg for personale impliceret i utilsigtede hændelser - GBS
SPØRGSMÅL Kontakt til hygiejnesygeplejersken Marlene Lundemand mn@guldborgsund.dk Tagge hygiejnesygeplejerske i Omsorgsystemet Tlf.. 25 18 06 35 Kontakt til Kvalitetskonsulent Hanne-Mette Strøm KVAS@guldborgsund.dk Tlf. 25180638
TAK FOR I DAG