Børn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen
Mad og pædagogik Måltidet Madlavningen Børns deltagelse Opvækst i en åben verden Hvad giver vi børnene med sig i bagagen? Kan mad og måltid bidrage til en god udvikling?
Perspektiver på mad og måltider Ernæringsmæssigt Pædagogisk Børnekulturelt Æstetisk og sansemæssigt Socialpsykologisk: hvordan bidrager madkulturen til børns udvikling og dannelse
litteratur Lotte Holm & Søren Tange Kristensen (red.) (2012) Mad, mennesker og måltider samfundsvidenskabelige perspektiver. København: Munksgaard Berit Bae m.fl. (red.) (2012) Medvirkning i barnehagen. Potensialer i det uforutsette. Bergen: Fagbokforlaget. Berit Bae (2012) Medlæring ved måltidet. I: Poulsgaard & Liberg(red.) Forskning i pædagogisk praksis. København: Akademisk forlag. Dencik, Jørgensen & Sommer (2008/2012) Familie og børn i en opbrudstid. København: Hans Reitzel.
Maden er en chance Mad og spisning er det mest naturlige vi kender Måltidet er en ikke-kunstig situation Meningen er der i sig selv Derfor lærer børn noget meget grundlæggende i madlavning og spisning Det er livsbekræftende i sig selv Meningen skal ikke forklares, den er der!
Processens vigtighed Derfor er det vigtigt, at børn inddrages Også selvom det er som dem, der dækker bord Vasker op og rydder op Pointen er, at børn får et ansvar At de er deltagere og oplever sig ansvarlige
En institutionskultur Kultur handler om rutiner, struktur, normer - vaner Derfor er maden er en vigtig del af kulturen i en institution Her er der en synlig praksis med regler, rutiner og opgaver Maden er også noget andet, der handler om den mening, der giver det hele et langt større perspektiv Derfor rummer måltidet en kultur det gør hele processen omkring tilberedelsen også Hvorfor er det så vigtigt i dag?
Tre familierekorder Småbørnsmødres erhvervsarbejde 92 pct. er knyttet til arb.markedet Færre og færre har deltidsarbejde Børn i dagpasning 3 ud af 4 børn i offentlig dagpasning Familieopløsning 30 pct. af børnene vil opleve det inden de bliver 18 år
Opvækst i en åben verden De gamle paraplyer er borte Den individualiserede verden Den enkelte skal kunne klare sig selv Hvordan skaber vi trygge og selvhjulpne børn?
Børn i dag Børn i dag er aktive og udadvendte Sommetider rastløse Engang var børn indrestyrede I dag er de ydre-styrede De er kaldt radarbørn Vi skal give dem et tilskud til indrestyring Udvikle ansvar Men kan børn have ansvar?
ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 år og hans mor er på vej ud af storcentret Jeg skal bæres! Jeg kan godt forstå du er træt det er jeg også nu sætter vi os der og hviler os, indtil du er klar igen..
Hvad lærer børn i madlavningen? Gode madvaner Sund mad Spisning og bordvaner Hjælpsomhed Ejerskab til maden og normerne At være deltager og få ansvar Maden er en social aktivitet med egne roller
Børns inddragelse
Kan vi skabe en madkultur? Ja, ved at gøre maden betydningsfuld Ved at inddrage børn og give dem ansvar Ved at tale om maden og måltidet Ved at værdsætte maden og rutinerne Udvikle et levende fællesskab omkring måltidet Ved at de voksne er ivrige deltagere Og viser det i deres adfærd
Hvad er en daginstitution? Søren Smidt: Måltider i daginstitutioner for børn Børns hverdagsliv og læringsrum Aktiviteterne voksen-organiserede Rutinerne de daglige gentagelser Børnekulturen selvorganiseret leg og venskaber Og så overgangene mellem de forskellige rum
Roller omkring mad og spisning Borddækker Oprydder At være på madholdet bageholdet At skulle fortælle om råvarerne At stå for noget, som har et navn En rolle kan først værdsættes, når den kan bære en forestilling
En voksen husker sin tid i dagplejen Legehuset og duften Manden der kom hjem og stak hovedet ind til dem Trygheden hos dagplejeren De samlede æbler ind Lavede marmelade Jeg rørte i gryden og tænk: Jeg fik et glas med hjem
Hvad lærer børn i mad og måltid? De lærer noget som direkte viden De får faktuel viden om sund mad De lærer at sætte pris på noget de lærer noget om ansvar De får vaner med sig Meget af det lærer de som tavs viden
Berit Bae Måltidet kan altså ses om en arena for overføring af kultur, læring af normer; et rum for at gøre erfaringer med hensyn til medvirken og for at fortælle om vigtige oplevelser. Måltidet er en arena for rummelige mønstre i relationen mellem børn og voksne Trange versus rummelige mønstre
Personalets tilgang afgørende Norske studier i børnehaver Nogle pædagoger er mest interesseret i ro og orden Nogle i bordskik, andre i samtale Vigtigt er det frugtbare miljø omkring måltidet Udvikle faste procedurer omkring måltidet Lette overgangen fra de livlige aktiviteter til fokus på måltidet
Hvor langt kan børn inddrages? Det afhænger af os og vores tid De kan få vigtige roller Og mindre vigtige Men de kan lære noget om ansvar Og at de bidrager Og har værdi
Vi skal eksperimentere Gøre erfaringer Med børns inddragelse Med børneroller Skriv erfaringerne ned Inddrage forældrene Børns egen madbog med de retter og den mad de var med til at lave
Om at skabe en mad-kultur En kultur handler om rutiner og vaner Og om den mening, vi lægger ind i det Hvilken mening er der i mad? Vores mad skal være med til at stimulere børnenes glæde ved de daglige måltider. Mad integrerer, et måltid er en pædagogisk guldgrube med tråde ud til hele verden. Måltidet skaber grobund for refleksion.. (Martha Hjemmet)
Litteratur Lotte Holm & Søren Tange Kristensen (red.) (2012) Mad, mennesker og måltider samfundsvidenskabelige perspektiver. København: Munksgaard Berit Bae m.fl. (red.) (2012) Medvirkning i barnehagen. Potensialer i det uforutsette. Bergen: Fagbokforlaget. Berit Bae (2012) Medlæring ved måltidet. I: Poulsgaard & Liberg(red.) Forskning i pædagogisk praksis. København: Akademisk forlag. Dencik, Jørgensen & Sommer (2008/2012) Familie og børn i en opbrudstid. København: Hans Reitzel.