Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU
Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det ned, da det skal bruges i en øvelse inden længe. 2
Mål for uddannelsen At uddanne reflekterende praktikere, som er i stand til at forstå og udvikle undervisning gennem inddragelse af forskning og teorier om relevante emner At give kandidaten refleksionskompetence både i forhold til egen undervisning og til samarbejdet med andre fag og kolleger Et velfungerende samarbejde mellem de fagdidaktiske kurser, de almendidaktiske kurser og de fem workshops Kunne støtte progressionen i praktisk pædagogikum og dermed styrke den samlede uddannelses vekselsuddannelsesprincip, herunder sammenhængen mellem teori og praksis styrkes At involvere vejledere og kursusledere i kandidatens arbejde med stoffet til bl.a. de enkelte workshopmoduler. Bl.a. Via digitale medier og netmedieret kommunikation 3
Vekseluddannelse: Struktur teoretisk pædagogikum, 1/3 praktisk pædagogikum, 1/3 undervisning i egne klasser, 1/3 Praktisk og teoretisk pædagogikum skal bestås Bestået pædagogikum giver undervisningskompetence i alle gymnasiale uddannelser 4
Struktur og omfang - Tre spor Teoretisk pædagogikum 15 kursusdage + fem lokale workshopdage Undervisning i vejlederes klasser I kort tid overværer kandidaten vejlederens undervisning, og gradvist tager kandidaten nogle timer og vejleder andre. Egen-undervisning Undervisning i egne klasser. 5
Teoretisk pædagogikum Kurserne EFTERÅR Kursus: Almen didaktik 1: elever, motivation, klasseledelse og planlægning Kursus: Fagdidaktik i begge fag 4 workshops FORÅR 1 workshop Kursus: Fagenes samspil Kursus: Almen didaktik 2: Læringsteori og socialisationsteori Eksamen i teoretisk pædagogikum 6
Almendidaktik 1 Praktisk tilrettelæggelse og gennemførelse Mål: Mål, stofvalg og progression Kompetence og dannelse Arbejdsformer og evalueringsformer Klasseledelse, lærerroller, elevforudsætninger, kommunikation i undervisningen Motivation Særfaglige problemstillinger og faggruppers repræsentationsformer Kendskab til de gymnasiale uddannelser Relation mellem fagdidaktik og almendidaktik
Fem didaktiske valg Formål Indhold Metode Materiale Evaluering 8
Den didaktiske trekant (Jens Dolin, Gymnasiepædagogik) STOF Tilgang til undervisning LÆRER ELEV Lærer/elevsamspilsorienteret position 9 9
Den røde tråd
Lokale enkeltdage Workshops 1-5 25-30 kandidater i samme geografiske område den 1. eller 2. mandag i måneden. Workshopformen: Kandidaterne skal til hver workshop lave en hjemmeopgave, hvor kandidaten analyserer sin vinkel på dagens tema ud fra fx en undersøgelse, en evaluering eller et forløb. På workshoppen diskuteres og perspektiveres kandidaternes input, så teori og praksis kombineres. Vejlederens opgave: at støtte kandidaten i udarbejdelsen af hjemmeopgaven og efterfølgende diskutere perspektiverne. 11
Workshoptemaer Workshop 1: Arbejdsformer og organisationsformer Workshop 2: Evaluering Workshop 3: Undervisningsdifferentiering Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 5: Undervisning gennem vejledning 12
Ikke på skolen På Skolen Efterår AD1 W1 W2 W3 W4 Forår W5 AD2 (aug..(3)) (sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1)) ((marts(1)) (april(3)) Fagdidaktik fag 1(3 dage) & fag 2(3 dage) - introduktion til: - observation - undervisning Sektoren/skolen Lærersamarbejde/team - vejledning / særlige vejledningsopgaver - møder o.l. Kursus i samspil mellem fagene. 3 dage i januar Observation på andre udd. Inst. Fagspecifik it-anvendelse 1. besøg 2. besøg 3. besøg Teo- Pæd. Eks. 4.maj- 11. maj Udtalelse 13
Vejledningen til pædagogikumbekendtgørelsen, side 12 Sammenhæng mellem praktisk og teoretisk pædagogikum Det er af afgørende betydning, at kursusleder og vejledere medvirker til, at pædagogikumkandidaten får sammenhæng mellem undervisningspraksis og de teoretiske pædagogiske overvejelser. Det er derfor væsentligt, at vejlederne har indsigt i det stof, som gennemgås på pædagogikumkandidatens kurser i almenpædagogik og fagdidaktik. Vejlederne kan på denne baggrund kvalificere såvel pædagogikumkandidatens arbejde i praktikklasserne som vejledningssamtalerne ved, at begreber og temaer fra kurserne inddrages. 14
Materialer og mailingliste Materialer ved teoretisk pædagogikum: se link: http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ikv/uddannelse/ Paedagogikum1/Kursusmateriale/Optag+2014 Tilmelding til mailingliste for vejledere: http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ikv/uddannelse/ Paedagogikum1/Mailinglister 15
Netmedieret undervisning mellem kursusgangene Netmedierede fora og brug af digitale medier, fx vodcasts. Workshop 4 om IT, netmedieret undervisning og digitale medier Diskussion på et teoretisk grundlag om værktøjernes potentiale egen undervisning. 16
Hjemmeopgaven: Øvelse: Workshop 2 om Evaluering Foretag selv eller sammen med andre pædagogikumkandidater på din skole følgende to små interviews: Udvælg et par erfarne kolleger som du/i ikke deler fag med. Spørg åbent og nysgerrigt ind til hvad dine kolleger anvender som belæg for karaktergivning? Spørg desuden ind til, hvordan kollegerne sikrer sig, at eleverne ved, hvordan de kan forbedre sig. Overvej i forlængelse heraf om/hvordan faget spiller en rolle. Udvælg herudover et par elever og spørg ind til hvad de mener, lærerne anvender som belæg ved karaktergivning, og om eleverne ved, hvordan de kan forbedre sig? N.B. Hvis du er HF/VUC-lærer spørges i stedet ind til grundlaget for de kommentarer, der skrives i kursistens studiebog. Medbring herudover 1-2 eksempler på formativ evaluering fra din og/eller din vejleders undervisning om muligt en skriftlig og kortfattet beskrivelse i 6 eksemplarer. Vurdér eksemplet/et af eksemplerne ud fra de kriterier om pålidelighed og gyldighed, som Jens Dolin opstiller i den vodcast, I skal have set på forhånd. Brainstorm over muligheder for formative elementer i din undervisning/dit fag. 17
Øvelse 1: Individuelt : Tænkeskrivning om hvordan du ville støtte din kandidat ifm denne opgave (5 min) Parvis: A fortæller B om sine overvejelser B lytter aktivt (5 min) Dernæst: B fortæller A lytter aktivt (5 min) 18
Aktørerne i praktikken På skolen Kandidaten En kursusleder på skolen Vejlederne på skolen Fra ministeriet En tilsynsførende beskikket af ministeriet 19
Kursuslederens rolle Sørger for den overordnede tilrettelæggelse af kandidatens forløb på skolen (I nogle tilfælde kan det være skolens leder eller en uddannelsesleder). Lægger skema og (kan) udpege vejledere, Udarbejder uddannelsesplanen, Følger kandidatens undervisning og sikrer, at der løbende udpeges/arbejdes med fokuspunkter. Planlægger de tre besøg, Laver udkast til udtalelsen. 20
Vejledernes rolle Introducerer til den praktiske undervisning i faget Rådgiver og vejleder om, hvordan man planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning Drøfter mål og metoder med kandidaten Hjælper kandidaten til at reflektere over sin undervisning. Deltager i kandidatens forberedelse til workshop ved at give respons på en mindre opgave Deltager i de to (tre) besøg og evaluerer løbende kandidaten 21
Tilsynsførendes rolle FØRER TILSYN MED KANDIDATENS UDDANNELSESFORLØB: Godkender uddannelsesplanen Deltager i de tre besøg, overværer kandidatens undervisning og udpeger fokusområder for den kommende tid. Afgør sammen med kursuslederen, om kandidaten består, Skriver sammen med kursuslederen en udtalelse. Dokumentation for pædagogikumkandidatens uddannelse (eksamensbevis, [ ] og forhåndsgodkendelse af eventuelt speciale) skal foreligge ved første besøg. 22
Skabelon for udtalelsen A. Generelle kompetencer Lærerpersonligheden B. Den fungerende praksis En udvidet praksis-definition Faglighed og kernefaglighed Tværfaglighed Planlægning, gennemførelse og evaluering af uv. Anvende forskellige undervisnings- og arbejdsformer Variation og progression i undervisningen Skriftlighed Planlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og prøveformer C. Den reflekterende praksis Refleksion Kritisk analyse af / refleksion over egen praksis D. Lærersamarbejdet og udviklingsaktiviteter Organisationsniveauet Samarbejdsevne / lærersamarbejde Skoleudvikling 23
Vejledningens felter ift. kandidatens undervisning Praksiskompetence: K1 At gennemføre undervisning, den daglige pædagogiske praksis Didaktisk kompetence:k2 At kunne planlægge, overveje og evaluere undervisning i forhold til fastsatte rammer Refleksionskompetence: K3 At kunne begrunde sin praksis. Diskutere og begrunde pædagogisk og konstruere didaktisk teori. Hvad er de rigtige pædagogiske handlinger for os? 24
Øvelse 1a: Fang en makker Find den seddel, som du skrev tidligere, og find der de punkter, som du synes er udfordringen ved at være vejleder. Fang en makker - og bed om et godt råd til, hvordan du tackler denne udfordring. Du skal nå at have snakket med mindst 3 kolleger (10 minutter) 25
26 Forslag til fokuspunkter i vejledningen Målformulering (forløb/lektion) Materialevalg, stofudvælgelse Niveau differentiering Sekvensering Progression Undervisningsprincipper, induktiv - deduktiv Arbejdsformer Undervisning/læring Taksonomier Elevroller lærerroller Spørgeteknik Brug af tavle, Smartboard, projektor mv. Motivation Start afslutning Perceptionstyper, læringsstil Kommunikation, verbal nonverbal Klasseledelse Skriftlighed Evaluering
Koblingen mellem teori og praksis Hvordan kan man støtte kandidaten? Lade kandidaterne pege dele af pensum fra teo-pæd. ud, og læs og diskuter dem i fællesskab: - fx om arbejdsformer, om evaluering, om pædagogiske grundholdninger eller om læringsteori Tale med kandidaten om læreplanen/vejledningen i faget, fx: - Hvilken pædagogisk grundholdning udtrykker de? - Hvilken læringsteori og hvilket syn på læring ligger aflejret i læreplanen? 27
Teori og praksis ud i faget Start en fagdidaktisk diskussion om, hvordan elementerne fra de almendidaktiske kurser kan bruges i netop dette fag. Kandidaten refererer kort fra kurset, og I diskuterer anvendeligheden for jeres vejledningsforløb Giv kandidaten tid i faggruppen til at fortælle om indholdet af de fagdidaktiske kurser for på den måde at bidrage til den fagdidaktiske diskussion 28
Supervision i pædagogikum Mulighed for at kandidaten kan tilbydes vejledning hos en anden kollega, der er kompetent inden for et eller andet område Ikke nødvendigvis ind og observere kan også være samtale Fx forsøgsopstillinger i fysik, skriftlighed i faget, rettestrategier, formativ evaluering, andre niveauer, dialogbaseret undervisning, IT, særlige elever 29