Udviklingshjælp. til Danmark. Vækstudredning 2010

Udviklingshjælp til Danmark Vækstudredning 2010

Udgivet af DI Redaktion: Kent Damsgaard m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 978-87-7353-870-8 2000.9.10

SIDE 1 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE forord Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det er nutidens afgørende spørgsmål. I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år, samt en god offentlig service med børnepasning, ældrepleje og sundhedsvæsen i verdensklasse. Men alt dette kan dog kun lade sig gøre, hvis vi skaber attraktive private arbejdspladser. I årene frem til krisen havde Danmark lavere velstandsmæssig vækst end andre sammenlignelige lande og fremadrettet vil vi være et af de lande, hvis velstand vokser mindst. Samtidig har vi på bagkant af krisen store underskud på de offentlige finanser. På den baggrund har Vækstforum netop fremlagt 10 konkrete udfordringer, der skal løses, for at skabe ny fremgang i Danmark. Og de skal løses. Nærværende vækstudredning illustrerer med udgangspunkt i Danmarks aktuelle udfordringer, hvilke veje vi skal betræde for at skabe ny fremgang og udvikling. Det drejer sig om at skabe et fundament med sund økonomi, at have dygtige medarbejdere, at kunne tiltrække investeringer og udvikle viden. Og så om at gribe de muligheder, som verden byder. Vækstudredningen er suppleret med et inspirationskatalog med 100 konkrete og gennemførbare politiske forslag, der baner vejen for et Danmark i ny vækst. Danmark skal være et land i konstant udvikling, hvor vi gennem nytænkning, vilje og kreativitet skaber ny vækst og nye arbejdspladser. Og erhvervslivet skal være større, hvis velfærden ikke må blive mindre. September 2010 DI Organisation for Erhvervslivet

DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 2 INDhold Veje til ny vækst og attraktive arbejdspladser Indledning 5 DI s vækstmodel 5 Uden vækst ingen velstandsløft 7 Den gode cirkel 7 Mere eller smartere? 8 Virksomhedernes fokus 13 UdfordringeN Indledning 19 Krisen 19 Før krisen 21 Efter krisen 28 Sund økonomi som fundamentet for vækst Indledning 35 Sunde offentlige finanser 35 Den offentlige sektor finansieres af den private 37 Lindring af krisen ikke ensbetydende med vækst 38 Lavere offentlige udgifter gennem OPS 41 Behov for økonomisk konsolidering i hele EU 46 Stor og kompetent arbejdsstyrke Indledning 49 Arbejdsmarkedspolitiske veje til vækst 49 Skattepolitiske veje til vækst 60 Uddannelsespolitiske veje til vækst 62 Investeringer Indledning 77 Investeringer og vækst 77 En konkurrencedygtig selskabsskat 78 Digitale investeringer 82 Investeringer i infrastruktur 83 Planlovens rammer for investeringer 86 Klima-, energi- og miljøinvesteringer 87

SIDE 3 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE Viden og innovation Indledning 91 Den innovationspolitiske vej til vækst 91 Det offentlige innovationssystem 98 Forskning og udvikling 99 Patentrettigheder 102 Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne Indledning 105 Produktivitetsvækst driver samfundsudviklingen 105 Ledelse påvirker produktiviteten 108 Innovation og produktivitet : Hvad gør virksomhederne? 110 Inddragelse af ekstern viden påvirker produktiviteten 111 Administrative bindinger for vækst 113 Styrket iværksætteri 114 Globale udfordringer og muligheder Indledning 117 Slidt konkurrenceevne og høje omkostninger 117 Fremtidens vækstmarkeder 121 Danske muligheder i globale udfordringer 126 Klimapolitiske udfordringer 127 Energipolitiske udfordringer 129 Miljøpolitiske udfordringer 131 Fødevarepolitiske udfordringer 133 Velfærdspolitiske muligheder 134

DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 4 5 INDLEDNING 5 DI'S VÆKSTMODEL 7 UDEN VÆKST INGEN VELSTANDSLØFT 7 DEN GODE CIRKEL 8 MERE ELLER SMARTERE? 13 VIRKSOMHEDERNES FOKUS

SIDE 5 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE Veje til ny vækst og attraktive arbejdspladser Indledning I Danmark lever vi over evne. Alene i 2009, 2010 og 2011 har vi et samlet offentligt underskud på over 200 mia. kr. svarende til næsten 80.000 kr. pr. husstand. Denne gældsætning kan naturligvis ikke fortsætte. Ikke desto mindre viser Finansministeriets seneste fremskrivning, at med undtagelse af 2015, så vil Danmark have underskud på de offentlige finanser de næste 70 år. For mange kan dette synes uvirkeligt, da Danmark i årene frem til krisen havde meget store overskud på de offentlige finanser især skabt gennem en række midlertidige indtægter fra bl.a. Nordsøen. Samtidig var ledigheden meget lav og løn-, aktie- og boligprisstigningerne meget høje. Derfor fik vi et indtryk af, at vi ville ende med at eje hele verden. Men vores økonomi var grundlæggende ikke sund. Konkurrenceevnen blev år for år kraftigt forværret. Vores produktivitetsstigninger stod ikke mål med lønstigningerne. Trods højkonjunktur var den økonomiske vækst beskeden, både når der sammenlignes med tidligere højkonjunkturer og med væksten i andre lande. Arbejdskraftmanglen var fatal og voksende og kostede tabte ordrer for tocifrede milliardbeløb. Uddannelsesniveauet voksede mindre end i andre lande. Og de offentlige udgifter var og er ude af kontrol med massive budget overskridelser i kommunerne, uden at hverken borgere eller de offentligt ansatte synes at have oplevet et serviceløft. Forhåbentlig har krisen fået os til at vågne op. I hvert fald har krisen skærpet mange af de udfordringer, vi havde allerede inden krisen. Den internationale priskonkurrence er blevet skærpet, og der er nu mange lande i verden, der kan levere højkvalitetsprodukter som os. Det kræver derfor en ganske betydelig indsats, hvis Danmark igen skal blive et land i vækst og udvikling. Kravet er kort og godt, at vi som virksomheder, borgere og samfund skal gøre os i stand til at kunne levere fremtidens produkter til markeder, der stadigt hastigere efterspørger nyt og bedre og til en lavere pris. Og vi har ingen anden udvej. Hvis ikke erhvervslivet bliver større, bliver velfærden mindre. Eller sagt direkte: Hvis ikke den private sektor skal betale for den offentlige sektor hvem skal så? Danmark har derfor et grundlæggende valg mellem udvikling og vækst på den ene side eller afvikling på den anden side. Afviklingen kan ske af sig selv det kan udviklingen og vækst ikke. Men Danmark kan, hvis Danmark vil. I det følgende præsenterer vi DI s vækstmodel og anviser mulige veje til ny vækst og udvikling. Målet er klart: Danmark som udviklingsland. DI s vækstmodel Et samfunds velstandsniveau defineres af dets evne til at producere. Populært sagt, skal velstanden skabes før den kan fordeles. Landets samlede produktion og dermed velstand bestemmes af den samlede arbejdskraft, den tilstedeværende kapital samt den viden og de forskningsresultater, som samfundet har kendskab til. En optimal udnyttelse af disse tre typer ressourcer giver den højest mulige produktion og velstand. Kapitel 2 viser, at Danmark frem til krisen, under krisen og også fremover vil have en langt lavere vækst end sammenlignelige lande. Det skyldes dels, at Danmark ikke har nok af de nødvendige ressourcer, dels at udnyttelsen af ressourcerne ikke er god nok.

DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 6 Ny vækst i Danmark forudsætter derfor, at vi får gennemført reformer, der øger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, tiltrækker investeringer og styrker den erhvervsrettede forskning. Derudover skal vi styrke vores konkurrencekraft ved at få mere ud af ressourcerne gennem en produktiv og innovativ anvendelse. Målet for denne publikation er at vise vejene til dette. DI s Vækstmodel Økonomisk vækst Globale udfordringer og muligheder Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne Stor og kompetent arbejdsstyrke Investeringer Viden og innovation Sunde og stabile økonomiske rammer Kapitel 3 viser derfor, hvorfor sunde og stabile økonomiske rammer er det nødvendige fundament for, at Danmark også i fremtiden har noget at leve af. De tre ressourcer Uden tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kvalifikationer, kan der ikke produceres konkurrencedygtigt. Derfor er det afgørende med et effektivt uddannelsessystem fra folkeskole til forskeruddannelse, og det er afgørende med en arbejdsstyrke, der ikke skrumper. Kapitel 4 viser, hvordan udbuddet af kvalificeret arbejdskraft er en nødvendig ressource for fremtidens vækst. En anden vigtig ressource er gennemførelsen af investeringer såvel private som offentlige. Uden midler til investeringer internt i virksomhederne til den nyeste teknologi og det nyeste udstyr, kan der ikke produceres konkurrencedygtigt og uden en velfungerende offentlig infrastruktur, vil mange typer virksomhed ligeledes heller ikke kunne eksistere succesfuldt. Det er temaet for kapitel 5. For et højomkostningsland er det vigtigt at have adgang og overblik over den nyeste teknologi og kunnen og samtidig ligge i front med hensyn til fortsat udvikling. Det gælder med andre ord om at have det størst mulige udbud af viden til rådighed og være bedst til innovation. Det er temaet for kapitel 6. DI s vækstmodel tager udgangspunkt i de grundlæggende økonomiske ressourcer og den optimale anvendelse af disse. Fundamentet Fundamentet for succesfuldt at kunne drive virksomhed er, at der er sunde og stabile økonomiske rammebetingelser. Usikkerhed om regler og om det økonomiske klima gør det svært for virksomhederne at planlægge, gør det svært at foretage de rette investeringer og gør det vanskeligt at tiltrække samarbejdspartnere og finansiering. Anvendelsen af ressourcerne Udbuddet af ressourcer i økonomien er afgørende for, på hvilket niveau, der kan produceres og skabes velstand. Ligeså afgørende er det dog, at de tilstedeværende ressourcer udnyttes bedst muligt. Den danske produktivitetsudvikling har siden midten af 1990 erne ligget i den internationale bund. Ligeledes er Danmarks innovationsvækst den ringeste i Europa. Fortsat velstandsudbygning er derfor afhængig af, at vi fremadrettet bliver mere produktive gennem udvikling af produkter og processer med høj værditilvækst, og det kræver, at vi som samfund bliver langt stærkere til at være nytænkende og innovative. Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne er derfor temaet for kapitel 7.

SIDE 7 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE De asiatiske økonomier har også gennem krisen vist høje vækstrater, og fremtiden byder på store afsætningsmuligheder i disse lande for danske virksomheder. Men omvendt har mange nye økonomier en særdeles konkurrencedygtig produktion også af mere komplicerede produkter, og det vil lægge et stadigt højere pres på danske virksomheder. Men også på de nære områder kan Danmark få mere ud af eksportmulighederne. Dertil kommer en række globale udfordringer indenfor bl.a. velfærd, miljø og klima, hvor Danmark ved at udnytte sine styrkepositioner kan vinde ny eksportfremgang. Kapitel 8 diskuterer, om rammevilkårerne i Danmark er tilstrækkeligt understøttende til, at danske virksomheder for alvor kan byde ind med løsninger på de globale udfordringer. Uden vækst ingen velstandsløft I den danske økonomiske debat er der ofte et betydeligt fokus på, hvordan goderne fordeles og hvad velstanden skal anvendes til. Der er derimod ikke så meget fokus på, hvordan velstanden skabes og hvor meget velstand, der samlet set er til rådighed. Der er et behov for at fokusere mere på, hvordan vi kan få skabt mere vækst og velstand. Indirekte er der et betydeligt fokus på vækst, idet de fleste lønmodtagere har klare forventninger om stigende reallønninger. Det er dog kun muligt at have stigende reallønninger, hvis der er vækst i produktiviteten og i samfundet generelt. På kort sigt varierer reallønnen ikke meget, men på blot lidt længere sigt er der en ret nøje sammenhæng mellem reallønnen og de samlede indkomster i samfundet. Uden vækst i økonomien bliver der ingen stigninger i den gennemsnitlige realløn, hvorfor der ikke bliver muligheder for at øge hverken det private eller det offentlige forbrug. Den gode cirkel Der er en tæt gensidig afhængighed mellem den private og offentlige sektor, som kan illustreres med den gode cirkel. Den gode cirkel er, når erhvervslivet skaber attraktive arbejdspladser og dermed privat velstand. Denne velstand danner grundlaget for at finansiere den offentlige sektor, som til gengæld uddanner kvalificerede medarbejdere, tiltrækker kvalificerede udlændinge, udbygger infrastrukturen til analog og digital transport og øger erhvervsfrekvensen gennem børnepasning, ældrepleje, jobcentre, sundhedsvæsen mv. Værditilvækst og realløn Bruttoværditilvækst i faste priser Indeks, 2000=100 120 100 Realløn Bruttoværditilvækst 80 Kilde : Danmarks Statistik 60 40 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 8 Velstand Indtægtsgrundlag Arbejde mere og bedre i global verden Privat erhvervsliv Offentlig sektor Sund økonomi med OPS og holdbare finanser Kvalificeret arbejdskraft Uddannelse, forskning, infrastruktur mv. Børnepasning, sygepleje mv. Alle politiske forslag skal kunne vejes på den gode cirkel. Hvis et forslag bidrager positivt, gør det cirklen større. Det private vil vokse, så velstanden og skattegrundlaget øges. Hvis et forslag bidrager negativt, bliver det private mindre, og til sidst kan størrelsesforholdet blive så skævt, at den gode cirkel bliver en ond spiral, som selvforstærkende trækker landet ned ved gældsætning. Vores fælles opgave er at styrke den gode cirkel. Hvis det skulle lykkes Danmark at hæve den gennemsnitlige vækstrate frem til 2025 fra OECD s vurdering på en pct. op til tre pct. i gennemsnit, vil det betyde over 100.000 kr. mere til privat forbrug for en gennemsnitlig dansk husstand og det vel at mærke om året og efter skat. Samtidig vil der kunne være over 100 mia. kr. mere til offentlig service til sygehuse, folkeskole, børnepasning og ældrepleje. Mere eller smartere? Helt overordnet er der tre veje til vækst : Vi kan få flere i beskæftigelse, vi kan få de beskæftigede til at arbejde noget mere og vi kan arbejde mere produktivt. Vækstregnskab Årlig gennemsnitlig vækst fra 1993 2009 BNP 1,8 heraf indirekte skatter 0,1 Bruttoværditilvækst 1,7 heraf beskæftigelse 0,7 heraf timer pr. beskæftiget 0,0 heraf produktivitet 1,0 Note : Perioden er valgt fordi 2009 er et meget atypisk år med et betydeligt tilbageslag. Det anses derfor mest retvisende også at medtage et år i den anden ende med en betydelig fremgang, hvilket der var tale om i 1994. Det største vækstbidrag har vi altid fået via stigende produktivitet og innovation. Derudover har vi i perioden siden 1993 haft held med at nedbringe især ledigheden og antallet af personer på efterløn. Dette har bidraget positivt til væksten. Antal arbejdstimer per beskæftiget var nærmest uændret fra 1993 til 2009, så arbejdstimerne bidrog ikke til væksten. Fremadrettet er der ikke udsigt til, at beskæftigelsen vil være stigende. Ledigheden har ikke tilnærmelsesvist samme omfang som i 1993 og fremadrettet bliver der færre danskere i de arbejdsaktive

SIDE 9 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE aldersgrupper. Uden betydelige reformer er der dermed ikke udsigt til stigende beskæftigelse, hvorfor produktivitetsstigningerne bliver helt afgørende for væksten og udviklingen i reallønnen. Når tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft anføres som en begrænsning for væksten, så tales der om væksten i den danske økonomi. Arbejdskraftsbegrænsningen gør sig ikke på samme måde gældende for en internationalt orienteret virksomhed. Hvis der mangler kvalificeret arbejdskraft i Danmark, kan virksomheden blot lægge (dele af) produktionen i andre lande, hvor det er nemmere at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det er således kun egentlige hjemmemarkedsvirksomheder (hvor produktionen ikke kan foregå et andet sted), der bliver ramt af den hårde form for begrænsning på grund af mangel på arbejdskraft i Danmark. For virksomheder med produktion flere forskellige steder i verden kan mangel på dansk arbejdskraft næppe blive et større problem for virksomheden. Men det kan det i høj grad for Danmark. Der foreligger ikke systematiske mål for produktiviteten for offentlige tjenesteydelser, idet der ikke findes et mål for, hvor meget service, der produceres i offentlig regi. Vi ved kun hvor mange ressourcer, der anvendes på at producere offentlige serviceydelser. Når der alligevel optræder tal for væksten i produktiviteten i det offentlige, kan dette alene henføres til stigende uddannelsesniveau og køb af ydelser hos private. Produktivitetsvækst Årlig vækst i BVT pr. præsteret time, kædede værdier 1993 2009 Landbrug og fiskeri 1,8 Råstofudvinding 3,4 Fremstillingsvirksomhed 2,5 Energi- og vandforsyning 0,2 Bygge- og anlægsvirksomhed -0,4 Engros- og agenturhandel undt. m. biler 1,8 Detailhandel, hotel- og restauration mv. 0,0 Vækst i produktivitet afgørende Væksten i produktiviteten varierer betydeligt mellem forskellige erhverv. Sammenlignes med andre lande har der dog generelt været tale om en skuffende udvikling i produktiviteten, hvilket er baggrunden for, at væksten i velstandsniveauet har haltet langt efter udviklingen i de fleste andre lande. Udviklingen i produktiviteten har i særlig grad været skuffende inden for byggeriet, forretningsservice 1, detailhandel og diverse tjenesteydelser. Samlet set er produktiviteten inden for disse områder direkte faldet i de seneste 16 år. Udviklingen står i skarp kontrast til udviklingen i USA, hvor især handel og erhvervsservice har vist pæn fremgang i produktiviteten de seneste årtier. Transportvirksomhed, post og telekommunikation 2,9 Finansieringsvirksomhed mv. 1,4 Forretningsservice mv. -1,1 Offentlige tjenesteydelser 0,5 Diverse tjenesteydelser -0,9 Hele økonomien 1,0 Private erhverv 1,1 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger 1 Der kan være særlige problemer med at opgøre udviklingen i produktiviteten inden for forretningsservice.

DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 10 Uddannelse og produktivitet Også de beskæftigedes uddannelsesbaggrund er afgørende for produktiviteten. Jo bedre uddannede de beskæftigede er, jo højere vil produktiviteten normalt være. Uddannelsesniveauet er generelt stigende for alle erhverv med undtagelse af detailhandel, der anvender stadig flere ufaglærte, hvilket kan være med til at forklare den svage udvikling i produktiviteten for detailhandel. Der er en klar sammenhæng mellem produktivitetsniveauet og uddannelsesbaggrunden for de beskæftigede. Sammenhængen mellem vækst i produktiviteten og vækst i uddannelsesniveauet er dog umiddelbart lidt vanskelig at fastslå ved at se på udviklingen i de forskellige brancher. Dette skyldes især, at forretningsservice og diverse tjenesteydelser har et højt og kraftigt stigende uddannelsesniveau for de beskæftigede. Men produktiviteten er trods dette faldende for forretningsservice og diverse tjenesteydelser. Hvis man estimerer bidraget fra uddannelse på et mere detaljeret niveau, kan det dog vises, at et øget uddannelsesniveau har løftet produktiviteten med omkring 0,2 pct. om året i de sidste omkring 20 år. I de kommende år vil de årgange, der trækker sig ud af arbejdsstyrken, være langt bedre uddannet end de tidligere pensionistårgange. Dette vil føre til, at bedre uddannelse i fremtiden vil bidrage mindre til væksten end hidtil, medmindre det lykkes at hæve de unges uddannelsesniveau væsentligt. Automatisering gennem investeringer En stor del af fremgangen i produktiviteten drives af, at en række arbejdsprocesser automatiseres. Væksten er dermed helt afhængig af, at der er et godt investeringsklima, hvor virksomhederne har god tilskyndelse til at investere i fysisk kapital. Der er imidlertid meget store forskelle på, hvor meget kapital, der anvendes i forskellige sektorer, ligesom der er stor variation i udviklingen for kapitalanvendelsen. Detailhandel, forretningsservice og diverse tjenesteydelser udmærker sig ved at bruge stadig mindre kapital per beskæftiget, hvilket også kan være med til at forklare den faldende produktivitet. Generelt er produktivitetsstigningerne størst på områder, hvor der anvendes meget og et stigende omfang af kapital per beskæftiget. Uddannelsesniveau for de beskæftigede Andele af alle beskæftigede og gns. årlig ændring, 1993 2009 Faglært og kort videregående Længere videregående Niveau Ændring Niveau Ændring Landbrug og fiskeri 43,4 1,04 5,3 0,14 Råstofudvinding 48,9 0,63 19,1 0,22 Fremstillingsvirksomhed 50,0 0,35 12,1 0,32 Energi- og vandforsyning 55,1 0,24 29,0 0,68 Bygge- og anlægsvirksomhed 62,4 0,19 4,6 0,01 Engros- og agenturhandel undt. m. biler 53,8 0,11 10,8 0,18 Detailhandel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 37,4-0,31 3,0 0,06 Transportvirksomhed, post og telekommunikation 41,9 0,29 8,6 0,15 Finansieringsvirksomhed mv. 55,5-0,14 16,2 0,45 Forretningsservice mv. 36,2 0,01 30,2 0,40 Offentlige tjenesteydelser 46,7-0,01 30,5 0,74 Diverse tjenesteydelser 31,2 0,22 41,2 0,41 Kilde : Danmarks Statistik

SIDE 11 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE Kapitalapparatet per beskæftiget Niveau 2009 og årlig ændring fra 1993 2009 Mio. kr. Gennemsnitlig årlig ændring (pct.) Landbrug og fiskeri 3,1 2,30 Råstofudvinding 25,8 3,31 Fremstillingsvirksomhed 1,0 2,82 Energi- og vandforsyning 14,1 1,38 Bygge- og anlægsvirksomhed 0,3 1,21 Engros- og agenturhandel undt. m. biler 0,6 0,69 Detailhandel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 0,4-0,76 Transportvirksomhed, post og telekommunikation 3,0 3,28 Finansieringsvirksomhed mv. 19,2 0,21 Forretningsservice mv. 0,3-0,48 Offentlige tjenesteydelser 0,4-0,96 Diverse tjenesteydelser 3,4-0,79 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger Viden og vækst Produktiviteten kan øges ved at øge vidensindholdet i produkterne og produktionsprocesserne. Forskning og udvikling er således klart med til at drive væksten i produktiviteten. Det er vanskeligt at bedømme betydningen af forskning og udvikling ved at se på, hvilke brancher, der har mest forskning og udvikling. Her er det især vigtigt at være opmærksom på, at erhvervsservice udfører forskning og udvikling som Produktivitet fordelt på virksomhedernes forsknings-, udviklingsog innovationsaktivitet Gennemsnitlig værditilvækst per medarbejder 1.000 kr. 600 500 400 300 200 100 Kilde : CFA særkørsel på data fra forsknings- og udviklingsstatistikkerne 1997 2005, innovationsstatistikkerne 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne 1998 2006 fra Danmarks Statistik. 0 FoU Aktive Innovation, ej FoU Ej Innovative

DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 12 en serviceopgave, hvor forskningsresultaterne imidlertid ikke anvendes af erhvervsservice, men af bestilleren. Udgifter til forskning og udvikling Mia. kr. 2008 Vi er gode, men hvor længe? Innovations performance Innovationsvækst Schweiz Rumænien Sverige Bulgarien Finland Cypern Industri 15,4 Bygge og anlæg 0,1 Handel 2,4 Transport 0,2 Hotel, restauration 0,1 Information og kommunikation 5,1 Finansiering og forskning 2,4 Erhvervsservice 8,6 Øvrige brancher 0,7 Kilde : Danmarks Statistik Alle undersøgelser peger dog klart i retning af, at forskning og udvikling er med til at øge produktiviteten i virksomhederne, og der er tegn på betydelige afkast af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Innovation og ledelse En stor del af væksten i produktiviteten kan ikke umiddelbart henføres til forhold, som kan kvantificeres på samme måde som kapital, de beskæftigedes kvalifikationer eller udgifter til forskning og udvikling. Men en række øvrige faktorer som eksempelvis effektiv arbejdstilrettelæggelse og løbende innovation er helt afgørende for udviklingen i produktiviteten. Innovation er således afgørende for virksomhedens evne til at forny sig selv og følge med eller endnu bedre : Sætte dagordenen for efterspørgslen på det globale marked. Tyskland Storbritannien Danmark Østrig Luxembourg Belgien Irland Frankrig Holland Estland Island Cypern EU27 Slovenien Tjekkiet Portugal Norge Spanien Grækenland Italien Malta Slovakiet Ungarn Polen Litauen Rumænien Kroatien Letland Malta Estland Tyrkiet Grækenland Portugal Letland Tjekkiet Slovenien Slovakiet Schweiz Litauen Polen Island Tyskland Finland Ungarn Kroatien EU27 Belgien Irland Østrig Spanien Luxembourg Holland Italien Frankrig Norge Sverige Enhver virksomhed, der over tid ikke fornyer sig selv og de produkter eller ydelser, den sælger, vil tabe konkurrencekraft og dermed omsætning og indtjening. Der findes ikke mange eksempler på konkurrenceudsatte virksomheder, der har overlevet ved at sælge de samme produkter på den samme måde over længere tid. Bulgarien Tyrkiet Storbritannien Danmark Kilde : European Innovation Scoreboard 2009. EU-kommisionen 2010.

SIDE 13 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE Danmark taber desværre tempo på innovationsområdet. Vi står stille, mens de fleste af vores konkurrenter bliver bedre. Derfor er der både behov for, at flere danske virksomheder får fokus på at innovere, men også at Danmark får en ny innovationspolitisk forståelse og tilgang, der skaber bedre rammer for virksomhedernes innovation. Seneste European Innovation Scoreboard viser, at vi er gode til innovation, men at det går ned ad bakke. Vi skal op i et noget højere innovationsgear, hvis vi fremadrettet skal skabe vækst og sikre velstand. Nødvendigt fokus på eksport Når samfundets velstand stiger, anvendes en væsentlig del af den øgede velstand til at købe importvarer. Hvis vedvarende betalingsbalanceproblemer skal undgås, er det derfor nødvendigt, at eksporten øges i samme takt som importen. Et holdbart opsving kræver således sunde eksporterhverv. Erfaringsmæssigt stiger importen ca. dobbelt så hurtigt som fremgangen i produktionen og i indkomsterne. Eksporten skal derfor stige omkring dobbelt så meget som BNP, hvis balancen i forhold til udlandet skal opretholdes. Eksporten bidrager dog også væsentligt til væksten. Produktivitetsstigningerne er typisk væsentligt større i eksporterhvervene end i hjemmemarkedserhvervene. Virksomhedernes fokus Danske virksomheder har som virksomheder overalt i verden trimmet omkostningerne ganske voldsomt gennem krisen. Men fokus har ikke alene været på omkostningstrimning, men i høj grad også på en meget aktiv indsats for at erobre det tabte tilbage. Uanset om man er kommet hurtigt eller sent ud af krisen, så svarer virksomhederne i DI s Virksomhedspanel, at de er meget aktive medio 2010 med hensyn til at opsøge nye markeder, introducere nye produkter og til i det hele taget at optimere produktsammensætningen. Samtidig er der meget stor aktivitet med hensyn til at indgå nye samarbejder. Når det gælder de rigtigt omkostningstunge aktiviteter som investeringer i ny teknologi og opstart eller flytning af aktiviteter, så er strategierne mere Eksportandele og vækst i produktivitet Pct. Eksportandel 2005 Gennemsnitlig årlig ændring 1993 2009 Råstofudvinding 81,6 4,0 Fremstilling 70,4 2,2 Landbrug mv. 67,5 1,1 Transport, post og telekommunikation 66,4 2,5 Engros- og agenturhandel undt. biler 58,7 2,3 Forretningsservice 42,5-1,3 Energi og vandforsyning 32,8 1,5 Bygge og anlæg 19,3-0,9 Finansieringsvirksomhed mv. 12,9 0,7 Handel, hotel og restaurationsvirks. mv. 11,1-0,5 Anmærkning : Inden for offentlige og private tjenesteydelser er det ikke muligt at lave en meningsfuld opgørelse af produktiviteten Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger

DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 14 Virksomhedernes planer for at gennemføre strategiske ændringer i det kommende halve år Gå ind på nye markeder Introducere nye produkter på markedet Ændre i produktsammensætning Opstart af nye aktiviteter i Danmark Opstart af nye aktiviteter i udlandet Mindre omfang Øget omfang Outsourcing til udlandet Indgå nye samarbejder Investeringer i ny teknologi -30-20 -10 0 10 20 30 40 50 Nettotal Forventning om negativ vækst i omsætningen Forventning om positiv vækst i omsætningen Anmærkning : Figuren viser nettotal (øget omfang mindre omfang). Kilde : DI s Virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemsvirksomheder, afsluttet primo april 2010 delte. Virksomheder med fornyet fremgang eller forventninger om snarlig fremgang er i overvejende grad også meget aktive på disse felter, mens virksomheder, der forventer fortsat tilbagegang er tilbageholdende. Sidstnævnte kan der være flere årsager til. Hvis man i virksomheden f.eks. har forventninger om fortsat betydelig overkapacitet i et tidssvarende produktionsanlæg, er det næppe rentabelt med nyinvesteringer. Ligeledes kan en presset økonomi nødvendiggøre, at omkostningstunge aktiviteter droppes eller udskydes. Og endelig kan det være vanskeligt at skaffe den nødvendige finansiering eller medinvestorer til selv meget rentable projekter, hvis der endnu ikke er tegn på ny fremgang. I første del af krisen stod dagsordenen for mange virksomheder på krisestyring med fokus på likviditet, cashflow og omkostningsminimering. Herefter er fokus i stigende grad kommet på styring ud af krisen og at få øget indtjeningen igen. Fire fokusområder for at komme styrket ud af krisen 1. Første trin har for mange virksomheder været et gennemsyn af forretningskonceptet. Præcis hvor er det, at virksomheden har værditilvæksten, og hvordan sikres den fremover? 2. Når forretningskonceptet er klart, foreligger grundlaget for yderligere omkostningstrimning på de områder, hvor der ikke er direkte afkast til de aktiviteter, der giver værditilvæksten. Samtidig er der skabt grundlag for at prioritere netop de investeringer, der kan øge mulighederne for øget værditilvækst fremadrettet. 3. Innovation og evnen til at kunne differentiere sine produkter fra konkurrenternes har været en vigtig del af de økonomiske lærebøger i snart et århundrede og en vigtig del af al godt købmandskab gennem menneskets historie. Men måske er denne evne vigtigere i dag end nogen sinde før for de danske virksomheder. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande, hvorfor slutproduktet ofte vil være dyrere end konkurrenternes, med mindre vi er særligt innovative og produktive i fremstillingsprocessen. Et dyrere slutprodukt kræver særlige karakteristika enten i form af objektiv konstaterbar forskel i egenskaberne og/eller i form af oplevet forskel hos slutbrugerne.

SIDE 15 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE 4. Skal Danmark være i toppen fremadrettet kræver det derfor et stærkt fokus på innovation og udvikling i virksomhederne. Og særligt evnen til at forny sig hele tiden og i et stadigt hurtigere tempo. Det ved virksomhederne godt. Blandt de innovative virksomheder mener 68 pct., at innovation har stor eller afgørende betydning for virksomhedens overlevelse i fremtiden. Blandt eksportvirksomhederne er andelen endnu større. Yderligere viste DI s innovationsundersøgelse i januar 2010 blandt mindre og mellemstore virksomheder, at der selv i krisen er flere virksomheder, der skruer op for innovationsinvesteringerne, end der er virksomheder, der skruer ned. Samlet set investerer danske virksomheder cirka 50 mia. kr. om året i innovation. Danmark er det land i Europa, hvor andelen af virksomhedsledere, der er villige til at investere mere end fem pct. af omsætningen i innovation er tredje højest 2. Desværre tyder det på, at resultaterne ikke helt kan følge med indsatsen. Danmark er blot nummer 17 i EU, når vi måler på andelen af virksomheder, der har introduceret nye innovationer og vi ligger under gennemsnittet for EU. Værre er det, at også en gruppe af især mindre og mellemstore virksomheder slet ikke er kommet i gang med konkrete innovationsaktiviteter, der kan sikre udvikling og fornyelse af produkter, services og forretningsgange. De risikerer om få år at blive overhalet af engagerede og ambitiøse virksomheder i for eksempel Asien. Hastighed bliver stadig vigtigere, da den internationale konkurrence bliver stadig stærkere. Virksomhedernes innovationsaktivitet Slovenien Finland Schweiz Sverige Tyskland Grækenland Slovakiet Irland Cypern Tjekkiet Norge Litauen Østrig Italien Spanien Frankrig EU27 Danmark Polen Nederlandene Storbritannien Rumænien Portugal Malta Letland Estland Luxembourg Belgien Bulgarien Ungarn 0 20 40 60 80 100 Pct. Har innoveret Har ikke innoveret Kilde : Innobarometer 2009, EU-kommissionen 2009 2 Innobarometer 2009. EU-kommissionen 2009.

DI ANALYSE UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 SIDE 16 Innovationens betydning for vækst i virksomheden Pct. af respondender 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ingen betydning Nogen betydning Stor betydning Helst afgørende betydning Ved ikke Kilde : DI s virksomhedspanel 2010 Der er hele tiden flere og flere konkurrenter, der melder sig på banen. Med nye produktvarianter til nye priser. Det giver flere og bedre produkter og øget velstand for borgerne og rummer tillige mange muligheder for danske virksomheder i form af underleverancer. Men det stiller også krav til hele tiden at udvikle og forny sig for at være konkurrencedygtig. Den globale konkurrence stiller således stærke krav til danske virksomheder om at kunne levere nye og bedre produkter i et stadigt højere tempo til en lavere pris. Den mission kan kun lykkes med stærke rammevilkår.

SIDE 17 UDVIKLINGSHJÆLP TiL DANMARK vækstudredning 2010 DI ANALYSE

19 INDLEDNING 19 KRISEN 21 FØR KRISEN 28 EFTER KRISEN