Titel: Faktorer der har betydning for talentudviklingen i Danmark for henholdsvis tennis og badminton Tema: Præstationsoptimering med fokus på talentudvikling Projektperiode: 2. september 21. december 2009 Projektgruppe: 324 Synopsis: Deltagere: Anders Nielsen Christensen Andreas Bastholm Graae Denne rapport omhandler hvilke faktorer der har indflydelse på talentudviklingen i tennis og badminton, dette sker ved at undersøge betydningen af indre og ydre faktorer, der påvirker de to forbund. Mads Bregnhøj Kathrine Liedtke Thorndahl Simon Kjær Melin Vejledere: Claus Estrup Oplagstal: 8 Sideantal: 76 Bilagsantal: 2 Afsluttet den 21. december 2009 De indre faktorer analyseres ved hjælp af en komparativ analyse af medlemstal samt talentudviklingsprogrammerne i henholdsvis Dansk Tennis Forbund, og Danmarks Badminton Forbund. De ydre faktorer analyseres ud fra hvordan sport kan benyttes i et politisk perspektiv, ved inddragelse af kommunernes og Team Danmarks betydning for talentudviklingen i DTF og DBF. Endeligt er Niklas Luhmanns systemteori inddraget for at forklare kommunernes og Team Danmarks indflydelse på henholdsvis tennis og badmintons vilkår. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.
Abstract The main purpose of this study has been to describe some of the most important ecological factors implementing possibilities and chance of enhancing talent development for two different sport organisations in Denmark i.e. for the Danish Badminton federation and in the Danish Tennis federation. The ecological factors studied include the number of members, the actual talent development programs, the role of the local governments and finally the role of Team DK. Firstly, a quantitative approach was applied in order to analyse the trends in the number of members of each of the federations. While trends were similar significant differences were seen in absolute members; indicating that badminton is a vastly more popular activity in Denmark then is tennis. This is a direct result of historical and political circumstances. Secondly, quantitative approach was applied in order to compare the central programs for developing and training athletes in the hope of producing superstars. No significant differences were found in this area. Finally, a systematic approach was applied in order to determine if and how municipality and Team DK influence the conditions surrounding badminton and tennis respectively. It was found that both municipalities as well as Team DK are extremely important in determining under which conditions the federations exist. 2
Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 324 i forbindelse med idrætsuddannelsens 3. semester på Aalborg Universitet. Det overordnede tema i projektperioden, som har løbet fra 2. september 2009, til 21. december 2009, har været præstationsoptimering med fokus på talentudvikling. Projektet er udarbejdet i samarbejde med vejleder Claus Estrup. Rapporten omhandler nogle af de faktorer, der har betydning for talentudviklingen i Danmark i henholdsvis badminton og tennis. Rapporten består af en rapport med tilhørende bilag. Kildehenvisninger er angivet i en parentes, mens uddybende forklaringer af begreber figurerer som fodnoter. Der rettes en tak til Dansk Tennis Forbund (DTF), Dansk Badminton Forbund (DBF), og Team Danmark for værdifuld hjælp til indsamling af statistikker. 3
Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Forord... 3 1 Introduktion... 6 2 Problemformulering... 7 3 Uddybning og afgrænsning... 8 4 Metode... 11 5 Indre faktorer... 13 5.1 Talentudvikling i DBF og DTF... 13 5.1.1 Målsætning... 13 5.1.2 Talenttræningen... 14 5.1.3 Talentudviklingens organisering... 15 5.1.4 Vurdering af ungdomstalenter... 17 5.1.5 Vurdering af seniorspillere... 17 5.1.6 Konkurrenceerfaring... 18 5.1.7 Aldersrelateret træningskoncept... 19 5.1.8 Konceptets opbygning... 21 5.2.9 Dansk Tennis Forbunds talentudvikling... 22 5.3 Medlemstal... 24 5.4 Delkonklusion... 32 6 Ydre faktorer... 33 6.1 Systemteori... 34 6.1.1 Luhmanns begrebsapparat... 35 6.1.2 Sporten og Team Danmark som sociale systemer... 38 6.1.3 Sporten og idrætten som sociale systemer... 40 6.2 Kommunerne... 41 4
6.3 Team Danmark... 45 6.3.1 Team Danmarks tilblivelse:... 45 6.3.2 Team Danmarks støttekoncept 2009-2012... 48 6.3.3 Hvad er nyt 2009-2012?... 48 6.3.4 Forudsætninger for støtte... 49 6.3.5 Disciplinanalysens otte faktorer:... 49 6.3.6 Støttekategorier... 50 6.3.7 Principper for støttedeling... 53 6.3.8 Afrunding af Team Danmarks støttekoncept 2009-2012... 56 6.3.9 Konsekvenser af nyt støttekoncept... 57 6.3.10 Sport og nationalisme... 58 6.3.11 Om Team Danmark og national sammenhængskraft... 59 6.4 Delkonklusion... 61 7 Refleksioner over projektets undersøgelsesmetoder... 62 8 Konklusion... 64 9 Perspektivering... 68 Litteratur... 69 Hjemmesider (December 2009, hvor intet andet er anført)... 70 Bilag... 71 Bilag 1... 71 Bilag 2... 73 5
1 Introduktion I de forgangne år har én dansk tennisspiller udmærket sig og overrasket de fleste, herunder måske især medierne og idrættens organisationer, med sine sublime resultater på den internationale tennisscene, hvor hun bl.a. har vundet Wimbledon for juniorer og været i finalen i Grand Slam turneringen US Open, hvor hun dog måtte se sig besejret. Interessen for den unge tennisspillers resultater, og ikke mindst hendes person, har været massiv. Antallet af fremmødte pressefolk var således intet mindre end astronomisk, da hun efter nederlaget i New York vendte tilbage til Danmark, og det skortede ingenlunde på autografskrivninger, marketingevents og interviews, selvom talentet altså trods alt ikke rakte til en sejr ved US Open. I samme periode, fra Caroline Wozniackis gennembrud med sejren ved Wimbledon for juniorer i sommeren 2006 og frem til i dag, har horder af danske badmintonspillere vundet ikke mindre end 28 medaljer ved EM og VM. Hertil skal desuden lægges en række fremragende resultater ved Super Series turneringerne, som er badmintonsportens svar på Grand Slam. Interessen for de danske badmintonspillere har dog på ingen måde kunnet måle sig med den hype, der har været omkring Caroline Wozniackis stormløb opad verdensranglisten. Da Kamilla Rytter Juhl og Thomas Laybourn vandt VM for mixed double i år, blev de således godt nok modtaget af et stort presseopbud i Kastrup, men ofte er badmintonspillernes resultater henvist til tekst-tv, og mediebevågenheden rækker kun til at dække de sportslige resultater, mens information om badmintonstjernernes privatliv glimrer ved sit fravær. At det forholder sig sådan, kan der uden tvivl gives mange og forskelligartede forklaringer på. Der kan dog ikke være tvivl om, at én af grundene til den bemærkelsesværdige forskel i opmærksomhed skal findes i den dynamik, som styrer mediernes interesse. Caroline Wozniackis historie og resultater tilfredsstiller således i langt højere grad de sensationsliderlige medier, fordi hendes resultater netop er enestående i ordets bogstaveligste forstand aldrig før har en dansk tennisspiller klaret sig så godt! De flotte resultater i badminton har, i kraft af deres hyppighed, mistet den nyhedsværdi, som medierne eftertragter. Men mens det på den ene side må betragtes som positivt for dansk tennis, at Caroline Wozniacki får så uovertruffen megen opmærksomhed, vidner intensiteten af denne opmærksomhed imidlertid også 6
om, at man fra Dansk Tennis Forbunds side har store problemer med at fremavle spillere, som har kaliber til at begå sig i verdenseliten, og at Caroline Wozniacki i høj grad er en undtagelse fra normen. Samtidig ser det ud som om, Danmarks Badminton Forbund på ingen måde oplever de samme problemer, men tværtimod er i stand til at lade generation efter generation af store stjerner med potentiale til at spille med om de allerstørste resultater afløse hinanden i al uendelighed. Alene forskellen i antallet af elitespillere i de to sportsgrene afspejler med al tydelighed, at forbundene enten foretager sig vidt forskellige ting med henblik på talentspotting og -udvikling og/eller, at de to sportsgrene har vidt forskellige vilkår, som påvirker deres muligheder for at skabe eliteudøvere. Heraf følger problemformuleringen direkte. 2 Problemformulering Hvilke faktorer har betydning for talentudviklingen i henholdsvis badminton og tennis i Danmark? 7
3 Uddybning og afgrænsning Med udgangspunkt i en økologisk model 1 med det enkelte specialforbund i centrum vil vi i nærværende projekt søge at belyse nogle af de faktorer, som har indflydelse på de to forbunds muligheder for at gennemføre talentudvikling. Modellen, som ses nedenfor, er hentet hos Kristoffer Henriksen i bogen Inspiration til talentudvikling og præsenterer en beskrivelse af det enkelte talents miljø. Figur 1: Økologisk model over talentudviklingsmiljøer i et helhedsperspektiv. (Henriksen 2008: 43) Modellen skelner mellem henholdsvis et mikro- og et makromiljø. I mikromiljøet (herefter de indre faktorer) indgår de faktorer, som har direkte betydning for og indflydelse på talentets dagligdag herunder trænere, familie og holdkammerater, skole og ikke mindst forbundets talentudviklingskoncept, mens makromiljøet kan beskrives som bestående af de ydre faktorer, som danner rammen om de indre herunder historie og kultur, økonomi, medier, idrætsorganisationer og 1 Det økologiske handler om, at jeg ser udøveren som indlejret i sit miljø og at man ikke kan forstå udøveren uden at forstå det miljø vedkommende er i (sportspsykologen). 8
kommuner. Overføres denne models tilgang til dette projekts fagområde fås en ny model med det enkelte specialforbund i centrum for modellen. Figur 2: Økologisk model over specialforbundenes indre og ydre miljø. Redigeret i forhold til mikro- og makromiljøet i nærværende projekt. En tilbundsgående undersøgelse må nødvendigvis inddrage og analysere samtlige faktorers indflydelse og indbyrdes relationer for at give et komplet billede af, hvordan samspillet mellem dem og det enkelte specialforbund kan beskrives. En undersøgelse af et sådant omfang ligger imidlertid langt uden for dette projekts rækkevidde, hvorfor vi har valgt, at fokusere først på to indre faktorer; forbundenes medlemstal og deres konkrete talentudviklingsstrategier og dernæst på to ydre faktorer; kommunernes og Team Danmarks rolle. Udvælgelsen af disse specifikke faktorer er ikke betinget af en vurdering af deres vigtighed, idet vi ikke ønsker at underkende hverken betydningen af de resterende faktorer eller samspillet mellem dem. Derimod har vi især ønsket at tematisere Team Danmarks rolle for talentudviklingen i henholdsvis tennis og badminton på grund af den måde, hvorpå organisationen har valgt at prioritere i lyset af de nedskæringer, den er blevet pålagt, og som resulterer i at DBF opretholder sit nuværende støtteniveau, mens DTF skæres 50 procent frem mod 9
OL 2012. I den forbindelse har vi vurderet, at Team Danmarks prioriteringer i høj grad påvirkes, både direkte og indirekte, af resultaterne af kommunernes idrætspolitiske dispositioner og af specialforbundenes egne initiativer med hensyn til medlemstal og konkrete talentudviklingsprogrammer. 10
4 Metode I det følgende præsenteres projektets struktur og metode herunder definitioner og væsentligste præmisser for undersøgelsen. Alternative synsvinkler vil sammen med fordele, ulemper og teoretiske implikationer ved den benyttede metode blive diskuteret yderligere i afsnit 7. Som det fremgår af introduktionen tager projektet indledningsvis afsæt i en undren over, hvorfor dansk tennis klarer sig så forholdsvis dårligt til sammenligning med dansk badminton. Den store forskel i antallet af vundne medaljer indikerer klart, at der et sted, enten i måden hvorpå de to forbund griber talentudviklingen an, eller i de betingelser, i form af fx økonomiske midler og fysiske rammer, som de hver især har til rådighed for talentudviklingen, må eksistere væsensforskellige forhold. For at komme denne forskels væsen og position en forklaring nærmere har vi introduceret en økologisk model som, inspireret af Kristoffer Henriksens holistiske tilgang til talentudvikling, demonstrerer hvordan, ikke bare det enkelte talents miljø, men også miljøet omkring de enkelte specialforbund kan beskrives som en kombination af et mikro- og et makromiljø, hvis faktorer påvirker ikke bare specialforbundene men også hinanden indbyrdes. I specialforbundenes mikromiljø indgår faktorer som fx medlemstal og deres konkrete talentudviklingsprogammer, det vil sige forhold, som de selv har mulighed for at styre eller i det mindste øve indflydelse på, mens kommunernes idrætspolitiske beslutninger og Team Danmarks dispositioner i henhold til deres støttekoncept og loven om eliteidræt indgår som en del af forbundenes makromiljø, idet de kun i meget ringe grad har mulighed for at påvirke disse instanser. Projektet er inddelt i to forskellige dele med hvert sit overordnede fokus svarende til inddelingen af faktorer i henholdsvis de indre, som forekommer i mikromiljøet, og de ydre, som forekommer i makromiljøet. Hver del rummer en kort indledning og afsluttes med en selvstændig delkonklusion. Første del af projektet indeholder en beskrivelse og komparativ analyse af de indre faktorer, som vi har udvalgt blandt mange andre, det vil sige af henholdsvis medlemstallene og de konkrete talentudviklingsprogrammer hos DBF og DTF med det formål at sætte os i stand til at afgøre på hvilken måde, disse faktorer påvirker specialforbundenes muligheder for at gennemføre talentudvikling. Med hensyn til medlemstallene har vi valgt at kvantificere forskellene mellem de to forbund ved at opstille og sammenligne statistikker for, hvordan medlemstallene har ændret sig i 11
nyere tid med det formål at facilitere en dybere forståelse af medlemstallenes sammenhæng med det enkelte specialforbunds muligheder for talentudvikling. Mens det er det samlede medlemstal som er udslagsgivende for hvor stor en støtte det enkelte specialforbund modtager fra DIF, er det i særlig grad medlemstallene i aldersgrupperne 0-12, 13-18 og 19-25 år, som afspejler hvordan det enkelte specialforbunds muligheder for talentrekruttering er, hvorfor analysens fokus er lagt her. Efter analysen af medlemstallene følger en redegørelse for de konkrete talentudviklingsprogrammer i DBF og DTF, som lægger op til en kvalitativ analyse af forbundenes bestræbelser på at udvikle og fastholde talenter med potentiale til nå nationalt og internationalt topniveau. I anden del af projektet analyseres, efter en kort redegørelse for hvordan og hvorfor sport ofte udnyttes i politisk sammenhæng, først kommunernes og dernæst Team Danmarks betydning for DTF og DBF s muligheder for at gennemføre talentudvikling. Idet den teoretiske ramme for denne del udgøres af Nicklas Luhmanns systemteori analyseres sporten som helhed, kommunernes idrætspolitiske beslutninger og Team Danmarks dispositioner som adskilte funktionssystemer med strukturelle koblinger. 12
5 Indre faktorer De indre faktorer vi her vil kigge på er talentudviklingsprogrammerne for først DBF og dernæst DTF. Til sidst sammenlignes de to programmer og der konkluderes på fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Det antages at hvis grunden til forskellene med hensyn til internationale resultater, skyldes interne forhold i DBF og DTF, er det højst sandsynligt talentudviklingen i de to forbund der afviger fra hinanden. Derfor vil disse bliver beskrevet og analyseret i det følgende. 5.1 Talentudvikling i DBF og DTF 5.1.1 Målsætning Målsætninger for ungdomsrækkerne Kommende afsnit har som formål at illustrere målsætningerne for DBF og dermed øjensynliggøre vigtigheden af resultatoptimering i kraft af blandt andet gode talentudviklingsmetoder. (se afsnit 5.2.5) Først præsenteres målene for talenttræningen i DBF og dernæst præsenteres talentudviklingen og dens organisering samt kriterierne for talentspotting. Pga. den skærpede internationale konkurrence har DBF i samarbejde med Team Danmark iværksat en række tiltag for at generobre dansk badmintons position i verdenseliten. For at kunne redegøre for disse, er det vigtigt at målene for både ungdomseliten, og senioreliten bliver fastlagt. Ungdomseliten er inddelt i U15, U17 og U19, som består af unge talenter under henholdsvis 15, 17 og 19 år. Målsætningen for ungdomseliten er, at Danmark skal være den bedste nation i Europa i både U15, U17 og U19. Derudover skal Danmark være i top 6 i verden i U19 rækken. (Elitestrategi 2009-2013 s. 1) Disse ranglisteplaceringer bliver vurderet i forhold til placeringer ved ungdomsverdensmesterskaberne, ungdomseuropamesterskaberne, landskampe mod de bedste europæiske nationer og internationalt højt rangerede ungdomsturneringer. En sidste målsætning for ungdomstalentarbejdet er, at Danmark skal kunne levere spillere, der har mulighed for at begå sig i seniorrækkerne på internationalt medaljeniveau. (elitestrategi 2009-2013 s. 1) 13
Målsætning for seniorrækkerne Målene for senioreliten er, at Danmark skal være den bedste nation i Europa, og skal være i top 4 i verdenseliten samlet set. Dette bliver vurderet ud fra placeringer ved OL, verdensmesterskaberne, Thomas Cup, Uber cup, europamesterskaberne for individuelle og for hold, samt verdensranglisten. For at nå disse mål står DBF overfor en række udfordringer, især med det in mente, at det forspring, dansk badminton hidtil har haft, er blevet mindsket betydeligt på grund af øget konkurrence fra andre lande, specielt mange af de asiatiske lande, i kraft af at deres talentarbejde også er blevet udviklet gennem årene. (Elitestrategi 2009-2013 s. 8) 5.1.2 Talenttræningen I selve træningen, hvor den egentlige talentudvikling foregår, peges der på tre udviklingsområder, som der er særligt fokus på. Det første område, der peges på, er, at der skal trænes mere effektivt. Ifølge Malcolm Gladwell skal der 10.000 timers træning eller mere til for, at man kan få succes indenfor en hvilken som helst sportsgren eller anden færdighed. (Skinnerup, 2009) DBF forsøger derfor, at få de unge talenter til at nå 10.000 timers-grænsen så tidligt som muligt i karrieren, ideelt set i alderen 21-25 år. For det andet skal træningsindsatsen gøres mere sammenhængende, og der skal være mindre fragmentering af træningen. Det sidste område er at der skal skabes klarhed over de differentierede roller i talentudviklingen, dvs. at klubberne skal se deres talentarbejde i et større perspektiv end hidtil. Klubberne skal kunne arbejde sammen om at give elitespillerne de bedste forhold, hvilket indebærer adgang til de bedste faciliteter i form af styrketræningslokaler og adgang til de bedst mulige træningsforhold, herunder diverse træneres input. Dette medfører, at DBF skal udvikle en model, hvor klubbernes rolle er klargjort, så deres funktion i talentarbejdet kan blive udfyldt bedst muligt. Dette kræver først og fremmest, at der bliver skabt organisatorisk sammenhængskraft, så instanserne er enige om, hvem der udfører hvad og hvornår. DBF ser dermed helst, at klubberne, så at sige, ikke påtager sig opgaver de ikke er istand til at håndtere. Hvis talentarbejdet skal foregå efter planen, kræver det mange ressourcer i form af løn til kvalificerede trænere, træningstimer i hallerne og adgang til de faciliteter, der gør talentudviklingen mest effektiv. Hvis dette skal nås, skal spillerne for det første søge derhen, hvor deres mulighed for fremgang er størst, og for det andet må klubberne arbejde sammen internt og eventuelt lave fusioner. For at det hele skal kunne lykkes kræves det desuden, at klubberne udvikler en bæredygtig indtjeningsevne. 14
5.1.3 Talentudviklingens organisering Selve talentudviklingen i dansk badminton foregår på tre forskellige felter. Der er et decentralt talentudviklingsmiljø ude i selve klubberne, som indbefatter alle de udøvere, som jævnligt deltager i konkurrencer i Danmark. I det decentrale talentudviklingsmiljø bidrager DBF med nødvendig viden om talentarbejde, og det er også her, at det nyligt implementerede BATK bliver brugt. Dertil er der det nationale talentudviklingsmiljø, som omfatter de udøvere, som kan begå sig i den nationale elite dvs. ved de danske mesterskaber. Til sidst er der det internationale talentudviklingsmiljø, som indbefatter de spillere, der kan begå sig på internationalt topniveau, her ses der både på opnåede resultater, fremtidigt potentiale og drivkraft. Både det nationale og det internationale talentudviklingsmiljø har DBF valgt at dele op i to strukturer. Det nationale talentudviklingsmiljø er opdelt i kraftcentre, hvor et områdes bedste spillere fra 13-20 år samles til træning, og i spillergrupper, som består af spillere, som DBF vurderer, kan begå sig i international elite. På samme måde er det internationale træningsmiljø opdelt i elitecentre, hvor de bedste internationale spillere samles og bliver trænet af DBF s trænere for seniorlandsholdet og i spillergrupper, hvor spillere med den rette indstilling, potentiale og relevante resultater samles. DBF har arrangeret et netværk med fem regionale talentcentre og to kraftcentre (Aarhus og Fyn). Talentcentrene skal udvikle ungdomsspillere, der har internationalt potentiale, og har en mental indstilling til at udøve badminton på højeste niveau. Disse spillere skal helst kunne deltage i danmarksmesterskaberne for deres aldersgruppe. Kraftcentrene har til formål at talentudvikle spillere, der kan nå internationalt topplan samt videreudvikle ungseniorspillere (U21). (Elitestrategi 2009: 1.4.1) Spillernes færdigheder vurderes udfra personligt og spillemæssigt potentiale, og drivkraft, samt relevante resultater. DBF søger at samarbejde med lokale instanser, så udøverne har adgang til talentcentrene og kan koordinere træningen med deres uddannelse. Selv klubber, der er udenfor talentcenterregi forsøger DBF at hjælpe med talentudviklingen via uddanelse af disse klubbers trænere, dermed er talentudviklingen allerede sat igang inden spillerne når et niveau som berettiger indslusning i talentcentermiljøet. (Elitestrategi 2009: 13.1) Udover kraft- og elitecentre har DBF også et landsholdscenter. Her samles spillere, som er i top 10 i verden, eller som indenfor nær fremtid bejler til at komme i top 10 i verden. Andre danske spillere, der har ambitioner om og potentiale til international topklasse kan efter aftale, og imod betaling være med til at træne. Dette gøres for at tilbyde talenterne variation og øget intensitet i træningen. 15
Hermed har talenterne også mulighed for at snuse til landsholdstræninger og få erfaringer mht. niveauet. Udenlandske spillere har også denne mulighed for at købe sig ind i træningen, hvis det bliver vurderet, at det er til gavn for de danske spilleres udvikling. 16
5.1.4 Vurdering af ungdomstalenter DBF s vurdering af spillerens talent, og dermed vurdering af i hvilket talentudviklingsmiljø spilleren skal indgå, vurderes på flere parametre. I ungdomsregi (U15, U17 og U19) er der fokus på udvikling af spillernes personlige kompetencer og på deres spillemæssige udvikling. Sidstnævnte har sågar større betydning end konkurrencedeltagelse og resultater. (Elitestrategi 2009: 1.3.1.2) DBF klargør hermed, at fremtidsvisioner om en komplet spiller, der både fungerer som forbillede for yngre udøvere/talenter, og som producerer gode resultater, er vigtigere for DBF end spillere, der rent faktisk leverer resultater i ungdomsregi. Ligeledes er spillernes indstilling til træning og konkurrence en af de vigtigste parametre for talentets udviklingspotentiale. I sidste instans vurderes resultaterne til konkurrencer, men disse ligger altså under de andre parametre med hensyn til vigtighed. DBF arbejder desuden for, at deres ungdomstalenter tager imod de uddannelsestilbud, som deres kommuner kan tilbyde dem. Dette er i tråd med Team Danmarks vision om, at elitesportsudøvere bør tage en uddannelse, så de også har en levevej efter deres aktive karriere. (Team Danmark, 2009) 5.1.5 Vurdering af seniorspillere I senioreliten bliver spillerne udtaget til spillergrupper med kriterierne i en lidt anden rækkefølge, her er det muligheden for medaljer, der er vigtigst, og derefter kommer udviklingshastighed og udviklingspotentiale: Jo længere tid en talentspiller har haft mulighed for at udvikle sig i et udfordrende træningsmiljø desto større vægt ligger DBF s ansvarlige trænere og ledere på tendensen i resultatudviklingen. (Elitestrategi 2009: 1.3.3) Udover den egentlige badmintontræning, har DBF øje for, at talentarbejdet kan gøres lettere og give mere udbytte, hvis spilleren udvikler sig inden for en lang række sekundære områder. DBF sørger for at disse områder også bliver givet til de udvalgte spillere. Punkterne der her bliver tænkt på er bevægelsesfærdigheder, herunder øje-hånd koordination og reaktionsøvelser, fysisk grundkondition, både styrke og konditionsmæssigt, mentale processer, og psykologisk udvikling, samt viden om skader og kost og badmintonrelevant faglig forståelse. (Elitestrategi 2009: 1.4.5 til 1.4.9) 17
5.1.6 Konkurrenceerfaring For at imødekomme problemet med utilstrækkelig international erfaring for unge talenter forsøger DBF at arrangere turneringer, hvor unge talenter kan prøve kræfter med dygtigere udenlandske spillere eller danske spillere, der er ældre end dem selv. Her prøver man at få så mange talenter til at deltage som muligt for at få mest mulig viden og erfaring givet til talenterne på kortest mulig tid. Samtidig med at spillerne kan lære af hinanden, er det billigere for DBF at arrangere en turnering for 50 talenter, end det er at arrangere to turneringer for 25 talenter. (Elitestrategi 2009: 2.2.3) Det kan dog ofte være en udfordring at få de nationale turneringer til at falde i hak med den internationale kalender og landsholdsaktiviteterne. Prioritering for deltagelse, er dog at verdensniveau ligger over europæisk niveau, som ligger over nationalt niveau. Dette vidner om, at det store turneringsprogram, man som international badmintonstjerne bliver udsat for, og mange topspillere stiller derfor ikke op til de nationale turneringer, fordi det kan have betydning for deres præstation til vigtigere internationale turneringer. DBF har også forståelse for, hvis topspillerne i en aldersgruppe ikke deltager i alle turneringer, men i stedet fokuserer på fysisk optræning, (Elitestrategi 2009: 2.4.3) eller genoptræning af småskader, som disse fysisk pressede spillere ofte har. (Elitestrategi 2009: 2.4.1) Desuden har talentfulde ungdomsspillere også mulighed for at tage med til internationale ungdoms- og seniorturneringer, dog imod en vis egenbetaling. (Elitestrategi 2009: 2.3.1) DBF arrangerer også danske mesterskaber i alle aldersrækker for både herre- og damesingle og mixed-, herre, og damedouble. Via disse turneringstiltag sikres det, at talenter udfordres på mange af kampens facetter og samtidig får en masse succesoplevelser og erfaringer, som kan anvendes i senere turneringer. (Elitestrategi 2009: 2.3.2) På den måde prøver DBF at gøre op for de manglende internationale kampe, i forhold til andre lande, ved at udfordre talenterne på dansk grund, hvilket igen også er mere rentabelt. Dog yder DBF og Team Danmark støtte til de spillere, som er mulige medaljekandidater, men som af økonomiske årsager ikke kan finde penge til at deltage i udenlandske turneringer. Størrelsen af denne sum vurderes på baggrund af spillerens økonomi, det udviklingspotentiale, der er i at lade spilleren deltage i den pågældende turnering, samt talentets spillemæssige niveau. Til gengæld skal spilleren passe sin træningsforberedelse ellers tilbageholdes pengene. Ved holdturneringer kan det forekomme, at det er den næstbedste spiller, der bliver udtaget, fordi man vurderer, at dette vil gavne spilleren til efterfølgende turneringer, samt at man vurderer at holdet som helhed alligevel kan nå den målsætning, man på forhånd har opstillet. (Elitestrategi 2009: 2.3.2) 18
Det kan altså fastslås, at opdelingen i et træningscenternetværk giver bedre mulighed for at talentet befinder sig i et miljø, hvor træningsintensiteten, konkurrencen og mentaliteten er på et passende niveau. Herved gives der størst mulighed for at badmintonspilleren befinder sig i et miljø der fremmer udviklingen mest. Samtidig giver det DBF bedre mulighed for at anvende deres ressourcer bedst muligt, i og med at trænernes målgruppe er bedre defineret/indsnævret. Dette giver bedre sammenhæng fra den ene træning til den næste, da træneren ikke i så høj grad skal tage hensyn til niveauforskelle. Selvom visionerne for talentudviklingen er gode, kan det være uhyre vanskeligt at få det til at hænge sammen økonomisk på trods af, at Team Danmark i denne omgang ikke har skåret i tilskuddet til badmintonsporten, og det har været svært at få det fulde udbytte af de menneskelige ressourcer, som forbundet har til rådighed. Diverse specialister indenfor forskellige områder i talentudviklingen, skal udnyttes bedst muligt. Dette kan være en udfordring, når man samtidig er i begyndelsen af en ny talentudviklingsstrategi: BATK. Derfor er DBF også opmærksom på, at man, alt imens man udvikler talenter, også må udvikle trænernes kompetencer, ved fx at inddrage internationale erfaringer fra talentudvikling samt opfordre til at trænere påtager sig opgaver i udlandet, så internationale erfaringer kan bruges i det hjemlige talentarbejde ude i klubberne. Desuden prøver DBF konstant at forbedre ansættelsesforhold for de enkelte trænere, bl.a. ved at større og mere pengestærke klubber skulle muliggøre fuldtidsansættelser af trænere. (Elitestrategi 2009: 3.3.1) 5.1.7 Aldersrelateret træningskoncept Forskning har vist, at det er meget svært præcist at identificere de unge talenter, der senere bliver eliteidrætsudøvere, og der er mange eksempler på store unge talenter, der aldrig formår at gå hele vejen. Ikke desto mindre er det dog muligt at forske i hvilke kriterier, der kendetegner de børn, der har de største chancer for at nå eliteniveau. Flere forskellige fremgangsmåder kan bruges, når man vil forsøge at finde ud af hvad der præcis definerer et fremtiddigt talent. Bl.a. kan man forsøge at undersøge unge talenter vha. diverse tests, det være sig fysiske, psykiske, motoriske, kognitive og sociale, for på den måde at kortlægge de parametre som elitetrænerne skal være særligt opmærksomme på. En anden metode kan være at udspørge nuværende eller tidligere eliteudøvere 19
omkring deres opvækst for at kunne drage paralleller til deres udvikling fra talent til eliteudøver. Ligeledes kan man forsøge at forhindre frafald, ved at spørge nogle af de talenter, der aldrig blev til noget om, hvorfor de stoppede i utide. Det kunne evt. være gruppepres, skader, udbrændthed, manglende tid osv. Det aldersrelaterede træningskoncept giver træneren mulighed for allerede i førteenage-alderen, at arbejde målrettet med udøverne. Det ønskes også fra Team Danmarks side at skabe et samarbejde mellem vidensinstitutionerne, som laver forskning på området omkring børns udvikling og idrætsforbundene for at blive endnu mere præcise i talentidentifikationen. (Team Danmark, 2009) I 2008 afsatte Team Danmark 3 millioner kroner til forskning i sportspsykologi og talentudvikling, derunder talentidentifikation, så det er bestemt et område Team Danmark ved, at der er store muligheder for at forbedre i dansk eliteidræt. (Team Danmark, 2009) Baggrunden for udviklingen af det aldersrelaterede træningskoncept er det faktum, at det via den ny eliteidrætslov fra 2004, blev muligt at lave elitearbejde med talenter under 15 år og støtte disse talenter, så deres træning bliver mere målrettet. (Alt om gymnastik, 2009) Forskning indenfor udvikling af børn og unge er særlig vigtig i disse år, da det giver mulighed for at øge kvaliteten af træningen for det enkelte talent. Til sammenligning skal det her nævnes, at det er lykkedes 46 % af en gruppe danske elitespillere, at opnå semifinalepladser ved enten OL,EM,VM eller All England, som tidligere har vundet DM for U15. herimod har 71 % af dem været i semifinale ved DM for U19. Dette vidner om, at der er en masse talenter, som først udvikler deres talent, efter de er fyldt 15. Dette kan skyldes, at de først starter senere, men det kan også skyldes, at deres talent først bliver spottet senere. Der er hermed langt større usikkerhed forbundet med at udpege talenter i U15 rækken end der er i U19, og dette skal trænerne selvfølgelig blive bedre til, så talentudviklingen og kan optimeres i ungdomsårene. (Danmarks Badminton Forbund, 2009) DBF var et af de fire første specialforbund, som i samarbejde med Team Danmark, udviklede et aldersrelateret træningskoncept. Projektet blev sat i gang ultimo 2005 og er løbende blevet udviklet, så flere og flere trænere indenfor forbundet, er blevet sat i stand til at anvende konceptet. Team Danmark lancerede desuden en træneruddanelse i 2007, som har til formål at sikre, at de trænere, der har den daglige gang med landets største talenter, er sat ind i den nyeste viden omkring aldersrelateret træning. Det er dog DIF, der står for denne uddannelse. (Team Danmark, 2009) Implementeringen af konceptet startede i 2007, hvor der blev igangsat pilotprojekter i udvalgte kommuner, og desuden opfordredes klubberne på eget initiativ, at begynde at anvende konceptet. Ifølge Team Danmark er talentudviklingsprogrammet for badminton dog først blevet endeligt færdigt i år 2008, og implementeringen forventes at forløbe fra 2008-2011. Konceptet blev indført i 20
badminton, fordi der var brug for at trænerne blev bedre, til at møde talenterne på det udviklingstrin, de hver især befandt sig. Det krævede et talentudviklingsprogram, der var godt struktureret og med fokus på at udvikle kvaliteter og færdigheder, der ville gøre, at talenterne kunne komme til at gøre sig i verdenstoppen i seniorbadminton. Humlen i selve talentudviklingsprogrammerne er, at de tager udgangspunkt i det biologiske udviklingstrin, som talenterne befinder sig på. Herved vil bl.a skader som følge af overtræning kunne forhindres og i træningen vil der være fokus på differenciering, så talentet udfordres på et mere passende niveau. To keywords i aldersrelateret træning er målrettethed og forsvarlighed. (Team Danmark, 2009) Hermed har det aldersrelaterede træningskoncept, ikke kun som formål at skabe en mere effektiv træning, men også at sikre at træneren, lederen og andre aktive omkring talentudviklingen påvirker talentet i overensstemmelse med de retningslinier, der gælder for træning af børn og unge. (Team Danmark, 2009) 5.1.8 Konceptets opbygning De konkrete forskningsresultater som Team Danmark har bygget bogen om aldersrelateret træning, op omkring beskriver bl.a. hvad forskellige perioder i talentudviklingen bør indeholde. Det første trin forløber, når udøverne er fra ca. 6-12 år for drenges vedkommende, og 6-11 år for pigers vedkommende. I denne periode er målet at udvikle kropslige færdigheder samt enkelte idrætsspecifikke færdigheder, dog lægges der mere vægt på, at barnet får et godt forhold til idræt generelt, og gerne afprøver flere forskellige idrætsgrene. 2 Selve træningen bør i starten bestå af 1-3 ugentlige timer, og der lægges her særlig fokus på et element af leg i træningen. Senere må træningsmængden øges til 7-12 timer ugentligt, og mængden af konkurrenceprægede øvelser må gerne fylde mere, end den gør i starten. Efter 10-års alderen må træningen indeholde op til 25 % specialisering, indenfor den pågældende sportsgren og 75 % alsidighed. Trænerens kommunikationsform på dette trin er præget af meget positiv feedback, og der arbejdes meget individuelt med barnet eller i små grupper, og de beskeder der skal gives er meget korte og præcise. På næste udviklingstrin er drengene fra 12-16 år og pigerne fra 11-14 år gamle. Den store forskel fra trin 1 til trin 2 er, at børnene her skal udvikle deres aerobe kapacitet, dvs. Kondition, samt 2 Det kan diskuteres, om dette er i forbundenes interesse, da det umiddelbart virker bedst at holde på så mange udøvere som muligt, for at skabe en større bredde og dermed større chancer for talenter, og større indtægter iform af kontingenter 21
udvikle deres fysiske muskelstyrke. Desuden bliver træningsmiljøet mere krævende og udfordrende, selvom det stadig som udgangspunkt skal være sjovt. På dette trin udvikler børnene deres specialisering, og gerne indenfor flere sportsgrene. Team Danmark ser ikke dette som at skyde med spredehagl men påpeger, at der er flere færdigheder, som går på tværs af idrætsgrenene, og derfor kan optimeres i flere forskellige miljøer. Det sidste udviklingstrin forløber fra drengene er 16-20+ år og pigerne er fra 15-18+ år. Her fortsætter den fysiske træning samtidig med, at der skal være præstationsoptimering på alle andre områder, eksempelvis koordination, teknik, taktik, mentale processer osv. Her bør specialiseringen kun ligge indenfor én sportsgren, og der trænes udelukkende mod det mål at konkurrere, og allerhelst vinde. (Team Danmark, 2009) Nogle af de problemer, forbundene står overfor, når de skal implementere aldersrelateret træning er, at mange forældre stejler, når de hører, at der er lavet et specifikt målrettet træningsprogram til deres børn. Forbundene gør derfor en dyd ud af, at forældre sættes ind i, hvad konceptet går ud på og specielt informeres omkring de delvist fejlagtige myter, der hidtil har været en hindring for fysisk træning af børn. (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, 2009) 5.2.9 Dansk Tennis Forbunds talentudvikling DTF arbejder efter mange af de principper, som står skrevet i materialet om det aldersrelaterede træningskoncept, men har dog ikke udviklet et træningskoncept til tennissporten specifikt, ligesom badminton har. Noget af det der særligt er fokus på, er træningsrammerne mht. antal timer med og uden træner, samt fysisk træning og antal kampe. Dette bliver holdt op mod talentets alderstrin. (Team Danmark, 2009) DTF har I samarbejde med Team Danmark udviklet materiale, der beskriver unge talenters vej ind i top 100 i verden. Materialet bygger på informationer fra det internationale tennis forbund (ITF), svensk tennis forbund (SvTF), DTF og Team Danmark. Det ses allerede her, at målsætningen er en helt anden, end den det alders relaterede træningskoncept for badminton arbejder hen imod. Top 100 er åbenbart tilfredsstillende for Dansk Tennis Forbund. Mens Danmarks Badminton Forbund stiler imod verdenstoppen. (Dansk Tennis Forbund, 2009) Ligesom i DBF deler DTF også deres talentudvikling ind i flere faser, for at tilgodese udøverens alder og niveau. (Dansk Tennis Forbund, 2009) Det første trin er fra udøveren er 6-9 år, og denne fase bliver kaldt for legefasen. Selve træningen består af ca. 50 % tennisrelateret træning og 50 % anden idræt, inklusiv fysisk træning og foregår 5-9 timer ugentligt. Den tennisrelaterede træning har 22
som mål at gøre spillerne i stand til at udføre slag i balance, og dermed muliggøre at man kan holde bolden i gang to spillere imellem. Desuden er der fokus på bevægelighed på banen, samt at man gør udøveren i stand til at flytte modstanderen rundt på banen. Der er altså allerede fra starten fokus på tekniske og taktiske elementer og kampsituationer. Det bør her bemærkes, at DTF har dobbelt så meget tennisspecifik træning som det aldersrelaterede træningskoncept foreskriver, og der tages ikke højde for udviklingsforskelle kønnene imellem. Den næste fase kaldes indlæringsfasen. Her er udøveren fra 10-12 år, træningen består af 65 % tennisrelateret træning og 35 % anden idræt. I denne fase øges træningsmængden til 10-16 timer om ugen, og fokuspunktet er at øge de tekniske kundskaber og kunne udføre forskellige slag, samt at øge spillernes fysiske styrke, hurtighed og kondition. Den næste fase er grundfasen som forløber fra 13-14 års alderen. Nu må talentet træne 15,5-19 timer om ugen, mens fordelingen af tennisrelateret træning og anden udfoldelse forbliver den samme, som i foregående fase. Her er der fokus på, strategiforståelse og færdigudvikling af teknikken, samt temposkift og variation af slagene. De fysiske færdigheder, styrke og kondition bliver ligeledes udviklet kraftigt i denne fase. Den næste fase er specialiseringsfasen, hvor der trænes 20,5-24 timer ugentligt, og fordelingen er igen 65 % tennisrelateret og 35 % anden idræt. Her skifter fokus over på at fremme mentale aspekter og give selvtillid, blandt andet ved at udvikle spillerens spilleridentitet, dvs. individuelle stilart. Den næste fase er automatiseringsfasen, hvor talentet er fra 17-18 år. Der skal trænes 23-24 timer om ugen, og der er 70 % tennisrelateret træning og 30 % anden idræt. Fokuspunktet er at udvikle de færdigheder, der gør, at spilleren kan spille i et højt tempo, og her introduceres desuden skadesforebyggende træning. Den sjette fase er resultatfasen, hvor spilleren er fra 19-20 år gammel. Her fokuseres der på nye træningsmetoder, samt at spilleren tilvendes til at leve som professionel eliteidrætsudøver. Mængden og fordelingen af træning er den samme som i automatiseringsfasen. Den sidste fase er den professionelle fase hvor eliteudøveren er over 21 år. Her er der fokus på at præstere og udvikle mentale processer. Og træningen er mere og mere kamplignende, dvs. funktionel. (Dansk Tennis Forbund, 2009) Som det ses arbejder tennis også med nogle af de koncepter, som Team Danmark har beskrevet i materialet omkring aldersrelateret træning. De inddeler endda talentets vej frem i endnu flere perioder, end Team Danmark foreskriver. Dette kan både være godt idet det giver mulighed for en mere detaljeret planlægning og dermed større sammenhængskraft fra træning til træning. Men det kan også have sine ulemper, ved eksempelvis at tage noget af trænerens frihed fra ham, samt i ringere grad at tage højde for individuelle forskelle. De individuelle forskelle kan komme til udtryk ved at nogle spillere befinder sig længere tid på visse trin end andre. En anden ulempe er at 23
træneren let kan komme til at se på udviklingsplanen som et kontinuum, så at de enkelte trin udvasker hinanden. Når det er sagt, må man modsat erkende, at DTF har sat en masse delmål op for hvert udviklingstrin som skulle forhindre dette. (Dansk Tennis Forbund, 2009) 5.3 Medlemstal I dette afsnit vil der blive vurderet og kommenteret på diverse grafer over medlemstal i DTF, DBF, DGI tennis og DGI badminton, samt statistikker over antallet af lokale klubber i forbundene. På den måde bliver der lavet et overblik hvad angår medlemstal. Kilderne til de rå data som er brugt i statistikkerne er fundet på hhv. DIF s og DGI s hjemmeside. Tabel 1 viser DIF s (Danmarks Idræts Forbund) medlemstal fra 1988 frem til 2009 i forbundene: Dansk Tennis Forbund (DTF) og Danmarks Badminton Forbund (DBF). Som man kan se på grafen, er det DBF, som har flest medlemmer, men samtidig har de en nedadgående tendens, hvis man ser bort fra nogle enkelte opsving som fx i 1997, året efter OL i Atlanta og igen i år 2000 frem til 2003, hvor der også er en lille fremgang. Ser vi derimod på DTF havde de i starten af 90 erne det højeste antal medlemmer set inden for de sidste 21 år. For derefter begyndte DTF ligesom DBF en nedadgående tendens i antallet af medlemmer dog uden de små opsving, som DBF havde. Det som også fremgår af grafen er at siden 1989 og frem til nu har der været stort set den samme difference i antallet af medlemmer mellem de to forbund. Der var i 1989 en difference på 48.213 medlemmer hvor der var 40.628 i 2009. Det vil sige at der over en periode på 20 år kun er sket en ændring af cirka 8.000 medlemmer i differencen og da den lille forskel kun udgør ca. 3 % af det samlet antal medlemmer. Grunden til at denne konstante forskel i medlemmer, kan skyldes at der i Danmark altid har været stor tradition for badminton da dette var en sport som middelklassen også havde mulighed for at spille. Dette var ikke tilfældet med tennis som var en sport som primært blev spillet i overklassen. (Danmarks Badminton Forbund og Dansk Tennis Forbund, 2009) Desuden har badminton generelt haft de bedste faciliteter, hvilket har gjort vilkårene svære for tennis. (Jf. afsnit 6.2) 24
Medlemmer Medlemmer 200000 180000 160000 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 DIF medlemstal for tennis og badminton 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 I alt Dansk Badminton Forbund I alt Dansk Tennis Forbund Tabel 1: DIF Medlemstal for Tennis og Badminton I tabel 2 er det medlemstallene for DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) som vises. Her var det dog kun muligt at finde data fra 1996 2008. I denne graf er der en tendens til at badminton mister lidt medlemmer hvorimod tennis holder medlemstallet nogenlunde jævnt. Det ses dog stadig at badminton er mere populært end tennis, i kraft af at der er flere medlemmer i badminton 250000 DGI medlemstal i alt for tennis og badminton 200000 150000 100000 50000 DGI Tennis DGI Badminton 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Årstal Tabel 2: DGI medlemstal for Tennis og Badminton I tabel 3 ses en graf over antal klubber som er registreret hos hhv. DTF og DBF inden for de sidste 21 år. Som det kan ses ud fra grafen er der en nedadgående tendens hos begge forbund i forhold til klubber. Dårligst går det dog for tennis som inden for de sidste 10 år har mistet cirka 100 klubber på landsplan. 25
Antal klubber 700 600 500 400 300 200 100 0 Antal klubber i Dansk Badminton Forbund og Dansk Tennis Forbund 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 Årstal Klubber Badminton Klubber Tennis Tabel 3: Antal klubber i hhv. DTF og DBF I tabel 4 er der lavet en graf over antallet af medlemmer fra 1996 2008 i DTF, DBF, DGI tennis og DGI badminton for at få en sammenligning af alle tallene samlet. På den måde at kunne vurdere om DGI evt. overtager nogle af de medlemmer, som DTF og DBF mister. Som det ses af grafen er der ikke nogen tydelige tendenser inden for badminton, hvad angår DBF og DGI. De følges ad på de samme tidspunkter. Derimod er der hos DTF og DGI nogle tendenser til, at når DTF mister medlemmer begynder DGI s at stige lidt i medlemstal med omtrent det samme antal som DTF mistede. Dette vil blive beskrevet nærmere i de følgende grafer. 250000 Medlemmer i alt for DTF, DBF, DGI tennis og DGI badminton 200000 150000 100000 50000 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Danmarks Badminton Forbund Dansk Tennis Forbund DGI Tennis DGI Badminton Tabel 4: Medlemmer i alt for DTF, DBF, DGI tennis og DGI badminton 26
For at illustrere dette er der i tabel 5 og 6 lavet et søjlediagram over perioden 1998-2001 samt perioden 2006-2008. Som det ses i tabel 5 har DTF i 1998 84.505 medlemmer og i 2001 73.106 medlemmer hvilket er et fald på 11.399 medlemmer. I samme periode har DGI Tennis i 1998 51.873 medlemmer og i 2001 60.250 medlemmer hvilket er en stigning i medlemstallet på 8.377 medlemmer. Dermed sagt at DTF mister 11.399 medlemmer og DGI tennis modtager 8.377 medlemmer i den samme periode. Det er ikke sikkert, at det er DGI tennis, der har overtaget en del af DTF s medlemmer, da der kan være mange årsager til dette, men det er dog tankevækkende at dette er til fældet; og, som det fremgår af tabel 6 er det ikke kun et enkelttilfælde hvor dette sker. I tabel 6, som repræsenterer perioden 2006-2008, hvor DTF har et fald på 4.941 og DGI tennis har en stigning på 6.082 medlemmer. Dette tyder igen på at DGI Tennis kan have overtaget nogle af DTF s medlemmer. Dette kan dog som sagt kun være en gisning. 51873 Oversigt over medlemmer i DGI tennis og DTF i perioden 1998-2001 84505 DGI Tennis Dansk Tennis Forbund 77688 74625 73106 56792 55603 60250 1998 1999 2000 2001 Tabel 5: Medlemmer i DGI tennis og DTF i Perioden 1998-2001 Oversigt over medlemmer i DGI tennis og DTF i perioden 2006-2008 DGI Tennis Dansk Tennis Forbund 65.738 62.314 60.797 48.681 50.804 54.763 2006 2007 2008 Tabel 6: Medlemmer i DGI tennis og DTF i Perioden 2006-2008 27
medlemmer Disse grafer viser os dog kun et generelt billede over alle medlemmerne i alle aldersgrupper og viser ikke, hvordan det ser ud for de to forbund i aldersgrupperne 0-12, 13-18 og 19-25år og da man må gå ud fra, at det er her talenterne skal findes har vi også nogle grafer over disse aldersgrupper. Da det er relativt nyt for de forskellige forbund at lave aldersinddeling i deres medlemstal, har vi kun fået været i stand til at finde data tilbage til 2006 og frem til 2009. Tabel 7 viser en graf over antal medlemmer, i DTF og DBF der er i aldersgruppen 0-12 år, både for piger og drenge. Som det ses, er der et lille fald af medlemmer hos DTF. Der set et stort fald hos DBF indtil år 2008 hvor medlemstallet siger igen. 25000 20000 Antal unge på 0-12 år der spiller tennis eller badminton 15000 10000 5000 0 2006 2007 2008 2009 Årstal Dansk Badminton Forbund mk12 Dansk Tennis Forbund mk12 Tabel 7: Antal unge fra 0-12 år der spiller tennis eller badminton 28
Medlemmer medlemmer Tabel 8 viser en graf over antallet af medlemmer i DTF og DBF, der er i aldersgruppen 13-18 år for både drenge og piger. I denne aldersgruppe er tendensen den samme i både tennis og badminton, de er begge to nedadgående. 20000 15000 Antal unge fra 13-18 år der spiller tennis eller badminton 10000 5000 0 2006 2007 2008 2009 Årstal Dansk Badminton Forbund mk18 Dansk Tennis Forbund mk18 Tabel 8: Antal unge fra 13-18år der spiller tennis eller badminton Tabel 9 viser en graf over antallet af medlemmer i DTF og DBF, der er i aldersgruppen 19-25 år for både drenge og piger. Tendensen her er, at der er et klart fald i medlemmer hos DBF, mens der hos DTF er en lille stigning fra år 2007 til 2009. 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Antal unge fra 19-25 år der spiller tennis eller badminton 2006 2007 2008 2009 Dansk Badminton Forbund mk25 Dansk Tennis Forbund mk25 Årstal Tabel 9: Antal unge fra 19-25 der spiller tennis eller badminton 29
Medlemmer Medlemmer Tabel 10 viser medlemstallene for drenge og piger i alderen 0-12 år i DGI tennis og badminton. Som det ses, er der et fald i medlemmer i badminton indtil 2007, hvorefter medlemstallet igen stiger. Det er også her tydligt, at det er badminton, der har flest ungdomsspillere set i forhold til tennis. Men kigger man på tennis medlemmer ses det, at der en lille stigning af medlemmer fra 2005-2008, hvilket er en positiv tendens, som tennis er inde i, da det er vigtig at få fat i de unge spillere for at få fremgang på talentfronten. DGI Medlemstal for drenge og piger i alderen 0-12 år 20000 15000 10000 5000 0 2005 2006 2007 2008 Tennis Piger Tennis Drenge Badminton Piger Badminton Drenge Tabel 10: DGI medlemstal for drenge og piger i alderen 0-12 år Tabel 11 viser den samme tendens som sås i tabel 10, nemlig at medlemstallene for badminton i aldersgruppen 13-18 år er lidt faldende mens tennis oplever en lille fremgang. 20000 DGI Medlemstal for drenge og piger i alderen 13-18 år 15000 10000 5000 0 2005 2006 2007 2008 Badminton Piger Badminton Drenge Tennis Piger Tennis Drenge Tabel 11: DGI medlemstal for drenge og piger i alderen 13-18 år 30