Dato 15. juni 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon Dokument 15/06153-4 Side 1/5 Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse 11. marts 2015 om istandsættelse af Kærløkken Vejdirektoratet har modtaget din klage af 10. april 2015, hvor du klager over Aarhus Kommunes afgørelse af 11. marts 2015 om istandsættelsen af Kærløkken. Du klager over udgiftsfordelingen, idet du ikke finder denne rimelig. Du klager i forlængelse heraf over, at Aarhus Kommune beregner din indkørsel som en vej, og forklarer, at der foreligger en servitut om, at ejendommene Kærløkken 3C og Lystrupvej 235 må benytte din indkørsel, såfremt de også renholder og vedligeholder indkørslen. Vores afgørelse Aarhus Kommunes afgørelse af 11. marts 2015 er ikke lovlig, fordi betingelserne for at kommunalbestyrelsen kan administrere stikvejen ved ejendommene Kærløkken 3C og Lystrupvej 235 som en privat fællesvej ikke er opfyldt. Vejdirektoratet skal således bede Aarhus Kommune tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny og lovlig afgørelse om istandsættelse af den private fællesvej Kærløkken. Sagens baggrund Kærløkken er en privat vej beliggende i byzone, Aarhus Kommune. I det omfang den er en privat fællesvej, skal den således administreres af Aarhus Kommune efter reglerne i privatvejslovens afsnit III, 25 86. Det fremgår af privatvejslovens 3, stk. 1, og 1, stk. 2. Efter en henvendelse fra enkelte grundejere på Kærløkken om vejens stand, så har Aarhus Kommune foretaget tilsyn på strækningen og konstateret, at vejen var stærkt nedbrudt og færdselssikkerhedsmæssigt farlig. Det seneste tilsyn blev foretaget den 6. januar 2015, men der er ligeledes foretaget tilsyn den 26. september 2014, den 13. november 2014 og den 11. december 2014. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Aarhus Kommune har efterfølgende gennemført en skriftlig procedure i overensstemmelse med privatvejslovens 48, stk. 4, idet der den 2. februar 2015 er sendt et høringsbrev til de vejberettigede med en frist til 6. marts 2015 til at komme med indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag. Aarhus Kommune oplyser, at der til Kærløkken er 2 stikveje, hvoraf den ene er en privat vej, mens den anden vurderes til at være en privat fællesvej, da den fungerer som færdselsareal for en anden ejendom, end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, og idet disse ejendomme ikke har samme ejer. Aarhus Kommune oplyser, at stikvejen, som er din indkørsel, ikke er ikke godkendt i henhold til privatvejsloven 27 og, at kommunen heller ikke godkendt ibrugtagningen lovens jf. 41. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 1, her privatvejsloven 2, men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det fremgår af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sit afslag har fulgt privatvejsloven, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler, men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afslag er rimelig eller hensigtsmæssigt. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. God forvaltningsskik omfatter blandt andet, hvordan kommunen tilrettelægger et sagsforløb, herunder sagsbehandlingstiden, og hvordan kommunen besvarer borgerhenvendelser. Vi kan dog tage stilling til, om en kommune har tilstrækkeligt grundlag til at administrere en vej som en privat fællesvej. Regler om private fællesveje Hvad er en privat fællesvej? I det omfang et færdselsareal ikke er en offentlig vej eller en offentlig sti efter vejlovens regler, er der tale om et privat færdselsareal uanset hvem der ejer det. Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens 10, nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 3. Hvornår er en privat vej en privat fællesvej? Det afgørende for, om vejen er privat fællesvej, er om ejere af andre ejendomme har en ret til at bruge vejen. Om det er tilfældet, er et (privatretligt) spørgsmål, som ejerne af vejarealet og 1 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven. 2 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. 2
de, der mener at have ret til at benytte vejen (vejberettigede), må blive enige om. Hvis det ikke er muligt, kan kun domstolene afgøre spørgsmålet. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på vejejerens ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten eller være fastslået i en dom. En vej eller dele af vejen er således kun privat fællesvej, hvis der til vejen eller dele af denne er knyttet vejrettigheder, der medfører, at vejen tjener som færdselsareal for anden ejendom i særlig eje. Privatvejsloven indeholder ingen bestemmelser om, at en vejret skal være tinglyst, eller at et vejudlæg skal være optaget på matrikelkortet - og veje optaget på matrikelkortet er heller ikke nødvendigvis private fællesveje. Vejmyndighedens godkendelse af udlæg og ibrugtagning Ved udlæg forstås reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti, jf. privatvejslovens 10, nr. 7. Bestemmelserne om vejudlæg og vejanlæg findes i privatvejslovens kap. 8, 25 43. Udlæg af private fællesveje foretages som udgangspunkt af ejerne af de ejendomme, hvor vejen skal ligge. Det fremgår af privatvejslovens 26, stk. 1. Kommunalbestyrelsen (kommunen) kan i særlige tilfælde foretage vejudlæg og tildele vejrettigheder til udlagte private fællesveje og private fællesveje. Det fremgår af lovens 26, stk. 2, nr. 2. Nye vejudlæg skal godkendes af kommunen, jf. dog 43. Ved udlæg af nye private fællesveje skal kommunen godkende et skitseprojekt, der angiver vejens linjeføring samt bredde samt dens tilslutning til andre veje, jf. privatvejslovens 27, stk. 1. I privatvejslovens 33 findes reglerne for de 2 mulige procedurer, som kommunalbestyrelsen skal iagttage i forbindelse med godkendelse af et vejudlæg, herunder et privatretligt vejudlæg. Den endelige godkendelse eller afgørelse om udlæg af private fællesveje kan først træffes, når denne frist er udløbet. Afgørelsen skal meddeles enhver, der berøres af den. Det fremgår af privatvejslovens 33, stk. 3. Reglerne i 26-32, jf. 33 og 35 finder ikke anvendelse, i det omfang private fællesveje er udlagt i lokalplan eller ved beslutning truffet af kommunen efter 72, stk. 3, hvorved vejens præcise beliggenhed og bredde er fastlagt, og der er opnået vejrettigheder til vejene. Det fremgår af privatvejslovens 43, stk. 1. En udlagt privat fællesvej eller en strækning heraf må ikke anlægges eller tages i brug som privat fællesvej, før vejudlægget er godkendt af kommunen. Kommunen skal endvidere have 3
godkendt detailprojekt for vejanlægget, herunder længde- og tværprofil, befæstelse og afvanding m.v., jf. privatvejslovens 41. Privatvejslovens regler om istandsættelse af private fællesveje Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, som over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 44. Kommunen bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Kommunen bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et påbud til den enkelte vedligeholdelsespligtige, eller om det skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal udføre en nærmere angiven del af arbejdet, jf. lovens 45, stk. 2-4. Når kommunen bestemmer, at et konkret påbudt arbejde skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, skal kendelsen udfærdiges i overensstemmelse med procedurereglerne i privatvejslovens 48. Kommunen fordeler udgifterne til et samlet arbejde efter lovens 51 mellem ejerne af de ejendomme, der grænser op til vejen og har vejret til denne. Kommunen skal fordele udgifterne mellem grundejerne på grundlag af; 1) ejendommens facade mod vejen, 2) størrelsen af ejendommens arealer, og 3) måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes benyttet, eller ejendomsværdien, jf. lovens 51, stk. 1. Det første kriterium facadelængden skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %, mens de øvrige to kriterier hver skal indgå med mindst 25 %, jf. lovens 51, stk. 3. Kommunen afgør, hvordan de resterende 40 % fordeles mellem de ovennævnte lovbundne kriterier. Ejendomme, der grænser til anden vej, end den eller de vejstrækninger, som er omfattet af kendelsen, har et retskrav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke ejendomme, der har opnået fritagelse for vejbidrag til den anden vej. Det fremgår af lovens 51, stk. 6. Hvis kommunen bestemmer, at en istandsættelse af en privat fællesvej skal udføres som et samlet arbejde, jf. 45, stk. 4-6, sørger kommunen for udførelse af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtedes regning. Det fremgår af lovens 55, stk. 1. Før kommunen træffer afgørelse om, at en privat fællesvej, jf. 45, stk. 4-6, skal istandsættes som et samlet arbejde, skal den enten afholde vejsyn eller møde, jf. stk. 2, eller gennemføre en skriftlig procedure, jf. stk. 4. Det fremgår af privatvejslovens 48, stk. 1. I forbindelse med en skriftlig procedure skal kommunen gøre enhver, som vil blive berørt af den påtænkte beslutning, bekendt med indholdet af beslutningen. Kommunen skal fastsætte en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser mod og ændringsforslag til den påtænkte beslutning. Det fremgår af lovens 48, stk. 4. 4
Vores vurdering Aarhus Kommune har ved mail af 26. maj 2015 skrevet til Vejdirektoratet, at kommunens godkendelse af vejudlægget ikke er en betingelse for, at vejen får status som privat fællesvej jf. 10 stk. 1 nr. 3. Vi er enige med Aarhus Kommune i, at der mellem parterne synes at være aftalt et vejudlæg for en privat fællesvej. Udlæg af private fællesveje i områder, der på udlægstidspunktet skal administreres efter privatvejslovens byregler, skal dog godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. 27, stk. 1, eller være udlagt på andet offentligretligt grundlag, jf. 43, for at kommunalbestyrelsen kan administrere arealet efter reglerne om private fællesveje. Vi kan konstatere, at denne betingelse ikke er opfyldt i den konkrete sag om stikvejen ved Kærløkken 3C og Lystrupvej 235. Indtil der foreligger en godkendelse af udlægget, kan Aarhus Kommune ikke administrere stikvejen som en privat fællesvej. Vi noterer endvidere, at Aarhus Kommune heller ikke har givet tilladelse til, at stikvejen er taget i brug som privat fællesvej, jf. bestemmelsen i 41. Allerede fordi stikvejen er inddraget i kommunens afgørelse om istandsættelse efter reglerne i privatvejslovens kap. 9, er afgørelsen af 11. marts 2015 ikke lovlig. Konklusion Aarhus Kommunes afgørelse af 11. marts 2015 er ikke lovlig. Vejdirektoratet skal således bede Aarhus Kommune trække deres afgørelse tilbage og træffe en ny og lovlig afgørelse. 5