Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg



Relaterede dokumenter
Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Krav og forventninger til anmeldere

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Center for Undervisningsmidler

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Lyshøjskolen, Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Det digitale skolebibliotek

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

-det handler om, hvad vi gør

Ambassadørdag. Ankerhus kl 12-16

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

Hastrupskolens uddannelsesplan

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Håndværk og design KiU modul 2

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Hastrupskolens uddannelsesplan

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Uddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Allerslev Skole uddannelsesplan

Læremidler støtte og udvikling

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

Ny lærer i Va i V l ensbæk allensbæk

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Læsevejlederens funktioner

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Høng Skoles uddannelsesplan

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab

Læremiddelkulturer 2,0

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Hastrupskolens uddannelsesplan

Uglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen

Det magiske læremiddellandskab

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Midt i en ny læremiddelkultur

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

-det handler om, hvad vi gør

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann-Jensen

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Pædagogisk diplomuddannelse

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Sigrid Madsbjerg og Lis Pøhler. Læsevejlederen

IT-Strategi. Egebækskolen

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Jyllinge skoles praktik uddannelsesplan

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS Børnehaveklasse

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Transkript:

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Af Søren Grosen, afdelingsleder Fokus på valg og anvendelse af læremidler er et væsentlig led i lærernes generelle kompetenceudvikling. På CFU, Center for undervisningsmidler, kan lærerne hente rådgivning og vejledning om læremidler både i form af kurser og temadage og som direkte pædagogisk rådgivning Gode læremidler er i sig selv ikke en garant for god undervisning og læring. Men som lærer må man gøre sig nogle tanker om, hvilke læremidler, der er velegnede til en bestemt elevgruppe på et givent tidspunkt, med hvilke mål for øje - og hvorfor. Det er med andre ord nødvendigt med et bevidst valg af læremidler i det daglige, når der arbejdes med evaluering og mål for undervisningen. Og at træffe disse valg kræver kompetencer. De samme læremidler udlånes Hvordan læremidler vælges er forskelligt fra lærer til lærer og fra skole til skole. Læremiddelkulturen på en skole er typisk bygget op om de professionelle forlagsudgivelser, der udvælges af skolen. De enkelte læreres fagsyn og tilgang til undervisning betyder meget for de konkrete valg. Traditionen med et køb af et lærebogssystem til flere årgange er et godt eksempel på dette. Lærerne bruger i det daglige de forlagsproducerede læremidler fra skolens samling suppleret med lånte læremidler fra den kommunale samling, fra CFU og måske også selvproducerede læremidler ud fra halvfabrikata fra nettet, undervisningsforløb fra emu.dk eller uddrag fra bøger. Men at vælge rigtigt kræver viden om, hvor støtten og ideerne til lån og brug af læremidler kan hentes, og hvordan de kan anvendes. Hvis ikke der er kultur for en tæt dialog i det faglige team på skolen, er læreren overgivet til sig selv i udvælgelsen, og så kan valget i yderste konsekvens ske ud fra, hvad der er tilgængeligt, eller hvad man brugte sidste år, i stedet for at være fagligt begrundet og blive set i forhold til den konkrete elevgruppe. På CFU kan vi fx se, at der i høj grad er tale om en hitliste blandt læremidler til udlån, altså at 49

Læremiddelkulturen på en skole er typisk bygget op om de professionelle forlagsudgivelser Søren Grosen er afdelingsleder ved VIA CFU i Skanderborg 50 lærerne låner de samme læremidler igen og igen år efter år. Når vi spørger, hvorfor lærerne ikke forsøger sig med alternative læremidler, er svaret, at de kendte romaner og fagbøger fungerer i undervisningen, og at de ikke kender de nye læremidler, som de heller ikke har tid til at sætte sig ind i eller eksperimentere med. Der er altså brug for at arbejde med lærerens bevidste valg af de rette, fleksible læremidler til en faglig læreproces over for en bestemt gruppe elever. Og her kommer CFU s samlinger og konsulenter i spil. Udlån og pædagogisk rådgivning CFU udlåner læremidler af både boglig konkret og digital art ud til lærerne på skolerne, så de kan supplere skolernes egne materialesamlinger. CFU s samling af udlånsmaterialer er dynamisk og skabes af pædagogiske konsulenter, lærere, skolebibliotekarer og skolebibliotekskonsulenter i fællesskab. Det er let og ganske gratis at søge de rigtige læremidler på viacfu. dk og bestille dem til levering på skolen med centrets distributionsordning. Uden denne lånemulighed var mange skoler ilde stedt, da kommunernes eller skolernes økonomi ofte ikke rækker til indkøb af mange nye læremidler til skoler. Faktisk viser en nylig opgørelse, at CFU s læremiddeludlån ville koste kommunerne 4-5 gange den udgift, som det koster CFU at indkøbe læremidlerne til udlånssamlingen, hvis kommunerne selv skulle købe læremidlerne til deres egne skoler. CFU s pædagogiske konsulenter er erfarne lærere og faglige spydspidser. En del af konsulentstaben er fortsat aktive lærere knyttet til CFU som pædagogiske konsulenter i en kombinationsansættelse med en skole, hvilket er en stor gevinst. Med konsulentjobbet opbygges et fagligt netværk og en bred viden om fagområdet, som kan videregives til lærerne i et stort område gennem kurser og rådgivning og vejledning. Derudover bibeholder de med arbejdet som lærere en tilknytning til skolens hverdag, som betyder troværdighed og autencitet i arbejdet som pædagogisk konsulent. Kort sagt, så er det vigtigt med tæt kontakt til lærernes hverdag, når man som konsulent rådgiver om læremidlers anvendelse i undervisningen. Der lyttes til CFU s pædagogiske konsulenter, som støtter lærerne på flere måder. De yder faglig rådgivning på skolerne eller på CFU, de afholder ofte selv interne kurser for at videregive værdifulde erfaringer og ideer til undervisning, og på centrets hjemmeside, viacfu.dk, opbygger de pædagogiske vejledninger med anvisninger til gode, nye læremidler. Fokus på læremidler og krav Ofte er det læremidlet, der styrer undervisningens indhold og progression. Det skyldes, at der i mange læremidler ligger en indbygget bred tilgang til det faglige, som skal favne alle elever på et klassetrin eller i en større gruppe. Læreren må dermed selv organisere, tilrette og differentiere undervisningen, så hver elev udvikler sig fagligt. For de fleste lærere er det den store udfordring i det daglige, og mange søger efter mere viden og konkrete anvisninger på brug af læremidlerne.

Lærerne kender ikke de nye læremidler, som de heller ikke har tid til at sætte sig ind i eller eksperimentere med Der er i denne tid i det hele taget et øget fokus på læremidler og deres anvendelse. Det skyldes især, at lærerne, med baggrund i læse- og internationale sammenlignende undersøgelser, i stigende grad arbejder med trinmålene fra Fælles Mål 2009, med mere skriftlighed og med løbende evaluering. Lærerne er underlagt krav om at lave årsplaner og elevplaner, som både lægger op til dialog om undervisningens indhold og elevens faglige og personlige udvikling. Herudover er det nødvendigt med en omlægning af den traditionelle undervisning, hvor alle er til stede samtidig og beskæftiger sig med det samme, altså en ny infrastruktur for læring. Disse udtalte forventninger til lærerne får mange lærere til at søge efter læremidler, der kan understøtte det faglige fokus, og de henter hjælp og inspiration hos CFU og vores pædagogiske konsulenter. Vi rådgiver og vejleder om valg af og anvendelsen af læremidler, og ofte foregår denne vejledning gennem korte kurser med egne eller eksterne instruktører. CFU samler typisk en gruppe lærere om et fagligt pædagogisk tema, supplerer med viden om konkrete læremidler og mulighed for et besøg i vores informationssamling, hvor alle på markedet tilgængelige læremidler fra landets undervisningsforlag og til alle fag er samlet. Dialogen i denne sammenbragte lærergruppe er meget vigtig for den enkelte lærers udbytte af kursusaktiviteten. Skolerne kan være isolerede øer mange steder. Matematiklæreren på den ene skole kender måske ikke matematiklæreren på naboskolen, og der er ringe mulighed for en bred faglig dialog og udveksling af ideer mellem fagkolleger. Derfor er det vigtigt med et dialogforum mellem lærerne, når de mødes på CFU til en temadag eller et dagskursus om et fagligt pædagogisk tema med udgangspunkt i læremidler. Et andet eksempel på en CFU-aktivitet, hvor lærerne får læremidlerne i hænderne, er CFU s efterspurgte skolebogmesse med workshops, foredrag og udstillingsstande. Messen gennemføres en gang om året i samarbejde med undervisningsforlagene i DGI-Huset i Aarhus og i Roskildehallerne i Roskilde, og her bliver lærere og lærerstuderende fra hele landet inspireret og er i direkte dialog med fagforfatterne, forlagene og deres redaktører og kolleger om både pædagogik og anvendelighed. Digitale læremidler udfordrer lærerne Hvordan ændrer undervisningen sig, og hvilke krav stiller det til læreren, når papirbogen i højere og højere grad suppleres med eller helt afløses af en digital bog og digitale medier? Hvis vi forudsætter, at den digitale udgave af læremidlerne ikke blot er papirbogen i elektronisk udgave, men at den indeholder andre muligheder for formidling og adgang til fagligt stof i form af levende billeder, lyd og netforbindelse, så stiller det nye krav til lærerens planlægning af undervisningen. Undervisningsdifferentiering er lettere at gennemføre for læreren med disse ikke-lineære læremidler, da eleverne kan vælge deres egen og 51

Ofte er det læremidlet, der styrer undervisningens indhold og progression 52 mest hensigtsmæssige vej til læring, men det betyder så også, at læreren udfordres. Nye undervisningsformer bliver nødvendige, når elever arbejder enkeltvis og i grupper med digital adgang til både læremidler, halvfabrikata og digitale værktøjer. Læreren vejleder eleverne, men må også følge læreprocesserne gennem dialog, evaluering og delmål. Sådan er det allerede på nogle skoler i nogle fag eller i dele af skoleåret, men snart vil det bliver hverdag for alle lærere. Selvom adgangen til de digitale læremidler om kort tid kun er et klik væk, så er udvælgelsen og sammensætningen af de rette læremidler ikke lettere end med de papirbårne læremidler, snarere tværtimod. De nye digitale læremidler ser ud til at blive multimodale med tekster, der både kan ses, høres og læses, og det udfordrer lærerens kompetencer. Selv om eleverne færdes i det digitale univers til dagligt og i fritiden, så må deres strategier til afkodning og forståelse af tekster, som kombinerer tekst, lyd, billede, design og animation, udvikles gennem målrettet undervisning i skolen. Det er en ny kulturteknik, der skal tilegnes. Lærerne må også arbejde med denne nye medieverden og bringe den ind i undervisningen, og det er kun muligt at gennemføre ved et samarbejde mellem efter- og videreuddannelse, læreruddannelse og CFU. Rapporten It i skolen, EVA, 2009 viser, at selvom de ildsjæle, som der heldigvis findes mange af i skolerne, gerne vil give deres viden videre til kolleger, så sker det kun i ringe omfang. Der er ofte for langt fra deres niveau til deres kollegers. Rapporten fremhæver også behovet for at skolen inddrager elevernes egne computere og andre medier som en resurse i undervisningen. Teknikken skal fungere Lærerne peger ofte på, at der ikke er tilstrækkeligt med tilgængelige computere på skolen, og at netværket ikke er stabilt nok, men disse tekniske barrierer kan løses, og it kan sættes fri i undervisningen. Brug af elevernes bærbare computere og mobiltelefoner giver muligheder for lydoptagelser, kamera og video i undervisningen og for bearbejdning og formidling af informationer over nettet og via de interaktive tavler, som selvfølgelig bør være i alle klasser. Det kan ikke ske med et slag, da det kræver en ændret tilgang for læreren til undervisning og læring. Forskning viser, at for at denne ændring blive realistisk, så kræver det en skoleledelse, der skal gå foran og skubbe på og understøtte udviklingen. Den stramme økonomi i skoler og kommuner betyder, at det ikke kan lade sig gøre, siger mange. Men hvorfor ikke lave en plan for den målrettede it-udvikling på kommunernes skoler, sådan som man har gjort det i fx Helsingør kommune i 2010? I Helsingør brugte man sommerferien på at hænge digitale tavler op i alle kommunens skolers klasseværelser og lave trådløst net på alle skoler. Det er også planen, at alle elever fra 0. til 6. klasse vil få hver deres minicomputer. Resten af eleverne kan så medbringe deres egne bærbare computere eller fx I-Pads, som de får til konfirmationen eller i julegave. Der skal arbejdes med nye undervisningsmetoder, og lærerne skal også tænke det digitale med i deres planlægning. CFU arbejder målrettet på at løfte lærernes læremiddelkompetencer også på dette vigtige felt. Vi skifter i disse år fra mest at have de papirbårne bøger til udlån til i stigende grad også at stille digitale resurser til rådighed, og den pædagogiske rådgivning og vejledning følger med på et praksisnært niveau. Et fagsprog om læremidler At tale om læremidler kræver et fagligt sprog

Matematiklæreren på den ene skole kender ikke matematiklæreren på naboskolenl at tale sammen i. Det har i mange år været nødvendigt for lærerne at læne sig op af undervisningsforlagenes egne ord om udgivelserne, men nu vokser der et fagsprog frem, som sætter ord på forskellige kategorier af læremidler og deres betydning for undervisningspraksis. De seneste år er det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, kommet på banen med vedkommende forskning, der har til formål at udvikle og formidle viden om læremidlers betydning for læring og undervisning. Landets CFU er arbejder både direkte og indirekte med området i samarbejde med videncentret. Et andet konkret udspil er fagbladet Folkeskolen og Læremiddel.dk s samarbejde om læremiddeltjek.dk, som er en hjemmeside med seks konkrete parametre til brug for lærernes egen vurdering af læremidler. Der arbejdes med tilgængelighed, progression, differentiering, lærerstøtte, sammenhæng og legitimitet. Begreberne relaterer sig til vurderingen og giver lærerne mulighed for at drøfte detaljer og enkeltområder i læremidlerne, som de måske ikke kunne drøfte, før der blev sat ord på. Det vil med læremiddeltjek.dk også helt konkret blive lettere at sammenligne forskellige læremidlers egnethed til at inddrage i en planlagt undervisningssituation og dermed hjælpe lærerens daglige planlægning. Samarbejde med forfattere VIA CFU har i 2010 afsluttet et pilotprojekt i samarbejde med Dansk Forfatterforening under Læselystprogrammet og med inddragelse af skoler om at inddrage fagforfatterne i skolens undervisning. En af konklusionerne er, at 53

Læreren vejleder eleverne, men må også følge læreprocesserne gennem dialog, evaluering og delmål 54 der er et stort behov for at få kvalificeret skolernes undervisning i faglig læsning og skrivning i de enkelte fag og fagområder. Projektet fremhæves af både skoler og fagforfattere som særdeles væsentligt og nytænkende i forhold til at få anderledes arbejdsformer og nye resurser ind i klasselokalet. Det er i projektet lykkedes at få skolens faglærere til at se mulighederne for at inddrage fagforfattere på lige fod med de skønlitterære- samt børne- og ungdomsforfattere. De faktuelle indspark og den virkelige virkelighed har helt klart tag i både de resursestærke og ikke mindst i de svage elever. Kompetenceudvikling fra studieliv til efteruddannelse Som en del af professionshøjskolen VIA er CFU i dialog med læreruddannelsen om læremiddelområdet, fordi de lærerstuderende i løbet af uddannelsen skal inddrage læremidler i planlægningen og evalueringen af deres praktik ude på skolerne. Her kan CFU være mellemled mellem skolernes hverdag og læreruddannelsen, fordi CFU som videncenter både støtter lærerne på skolerne og de lærerstuderende under uddannelse med rådgivning og vejledning om læremidler og deres anvendelse. Mindst to gange i løbet af studiet besøger de lærerstuderende CFU til skræddersyede forløb. Inden de er flyvefærdige, kan de lærerstuderende således lære CFU at kende og i samarbejde med praktiklærerne på skolerne og praktikvejlederen på læreruddannelsen fordybe sig i valg af de rette læremidler til praktikperioden. Der bygges på den måde bro mellem skolens hverdag og læreruddannelsens teorier. CFU s spidskompetence er netop praksisnærheden. På kompetenceudviklingstrappen er centret placeret på det nederste niveau tæt på praksis i arbejdet med lærernes nærmeste udviklingszone. På næste niveau er længerevarende forløb og arbejdet med relevante teorier bag fagene og pædagogikken nødvendig. Det foregår ikke på CFU, men hos VIAs Videreuddannelse og Kompetenceudvikling (VOK) i form af pædagogiske diplomuddannelser, længerevarende kurser og skolebaserede forløb. Sammen bygger CFU og VOK et tilbud op, der dækker hele spektret fra det praksisnære til mere brede, skolefaglige udviklingsforløb. Hvad er et læremiddel? Læremidler er en fælles betegnelse for midler, der bringes i anvendelse med læring som mål. Begrebet dækker forlagenes didaktiserede lærebogssystemer, men bruges også om andre materialer, der ikke nødvendigvis er lavet med henblik på undervisning, fx en avisartikel, et digt, en film eller stof fra nettet. Mere om læremidler laeremiddel.dk laeremiddeltjek.dk skolebogmessen.dk cfu.emu.dk Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, red. Karsten Gynther, Akademisk Forlag, 2010 Læremiddellandskabet - Fra læremiddel til undervisning, Jens Jørgen Hansen, Akademisk Forlag, 2010