Kultur og Borgerservice 10.10.2008 Økonomisk tildelingsmodel til de selvejende haller
1. INDLEDNING... 3 2. HALLERNE I RAPPORTEN... 4 2.1 BELÆGNING... 4 2.2 HALLERNES PLACERING IFT. FORSAMLINGSHUSE... 4 2.3 FORSKELLEN PÅ SKOLEHALLER OG SELVEJENDE HALLER... 5 3. BESKRIVELSE AF MODELLEN... 6 3.1 OBJEKTIVE KRITERIER... 6 3.2 TILSKUD SVØMMEBADE... 7 3.3 SAMLINGSTILSKUD... 7 3.4 FINANSIERINGSTILSKUD... 7 3.5 BLOKTILSKUD TIL NUVÆRENDE HALLER... 8 3.6 OVERGANGSPULJE... 8 3.7 AKTIVITETSTILSKUD... 8 3.8 BLOKTILSKUD TIL NYBYGNING / TILBYGNING TIL EKSISTERENDE HALLER.... 9 4. ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER LÅNEOPTAGELSE MED KOMMUNEGARANTI... 10 4.1 FORMÅLET MED PULJEN... 10 4.2 ENERGIREGISTRERINGER... 10 4.3 HVORNÅR DER GIVES KOMMUNEGARANTI OG TILLADELSETIL LÅNEOPTAGELSE... 10 4.4 EKSEMPLER PÅ ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER DER KAN YDES LÅN TIL... 11 5. REVISORKRAV... 12 2
Indledning Forvaltningen blev i januar kvartal 2007 bedt om at lave et nyt oplæg til Økonomisk tildelingsmodel til de selvejende haller. Udvalget for Kultur, Erhverv, Fritid og Turisme ønskede En ny tildelingsmodel der byggede på objektive kriterier, så økonomien var gennemskuelig og forståelig og således, at Skive Kommune fra og med budget 2008 kan benytte modellen som redskab i budgetlægningen. Budgetmetoden skal bygge på den præmis, at hallernes skal sidestilles i forhold til at modtage tilskud fra Skive Kommune ikke således, at hallerne vil modtage det samme i tilskud men således, at hallerne ud fra en neutral beregningsmetode kan få tildelt midler, så alle haller har nogenlunde samme vilkår. Desuden er forholdene i Skive-ordningen, at idrætten støttes langt bedre end, Folkeoplysningslovens 65% ville have givet. Sunde fritidsaktiviteter for unge og et godt helbred for borgerne generelt, er højt prioriteret. En forudsætning for at få tilskud efter denne model er, at der er givet politisk tilsagn om støtte. Baggrunden for dette ønske var, at tilskuddene til hallerne indeholdt i budget 2007 var meget forskellige, grundet de fire tidligere kommuners tradition for og niveau af støtte til idræt og haller. Udregningerne og resultaterne i den vedtagne model er under forudsætning for, at kvadratmeterantal mv. er korrekte. Ud over forslag til en ny budgetmetode indeholder rapporten: En belysning af hallernes belægning En vurdering af betydningen for på et geografisk snævert område at have placeret både et forsamlingshus samt en hal, hvilket kan have betydning for hallens brug og økonomi En belysning af forskellen på skolehaller og selvejende haller En belysning af økonomien i energibesparende foranstaltninger og en dertilhørende vurdering af mulige tiltag, der kan medføre økonomiske besparelser Krav til revision i tilskudsskrivelserne Arbejdsgruppen består af: Peter Svendsen, Sekretariatschef for Kultur- og Borgerservices Ledelsessekretariatet Irene Duus Sørensen, Assistent i Kultur- og Borgerservices Ledelsessekretariatet Michael Petersen, Teknisk Forvaltning konsulent på området Energibesparende foranstaltninger Niels-Martin H. Andersen, ledende revisor ved KR har fungeret som proceskonsulent Mette Hørby Eskesen, Økonomikonsulent i Økonomisk Sekretariat proceskonsulent Hanna Høgh, Teamleder økonomi i Kultur og Borgerservices Ledelsessekretariatet 3
2. Hallerne i rapporten Hallerne, der er omfattet af tilskud, er som følger: Fursund Hallen, Jebjerg-Lyby Hallen, Sundsøre Hallen, Oddense Hallen, Balling Hallen, Spøttrup Hallen, Søby-Højslev Hallen, Glyngøre Hallen, Salling Hallen og Durup Idræts- og Svømmehal. Hallerne er ikke umiddelbart sammenlignelige, da hallerne ikke er lige store og ej heller indeholder de samme muligheder for udøvning af idræt. Hallerne har tidligere fået et samlet tilskud hver især der har således ikke været en opdeling af tilskud til svømmehal, hal, fritidsklub eller lignende. De nye budgetmodeller, der tages til efterretning, indeholder alle en opdeling af hal og svømmehal. 2.1 Belægning Alle haller har en reservation af baneareal fra eftermiddag til aften og nogle endda til meget sen aften alle hverdage. Når belægningen skematiseres prioriteres idræt udøvet af børn og unge højest. Om formiddagen er det som regel skoler, SFO er, daginstitutioner og ældre, der benytter hallerne. Efter klokken 15 er det foreningslivet, der benytter hallernes mest. I modellen er det indregnet, at de haller, hvor der er mest idrætsaktivitet efter kl. 21.00 og i weekenderne får en økonomisk gevinst. 2.2 Hallernes placering ift. forsamlingshuse I udleverede kort over selvejende hallers og forsamlingshuses geografiske placering ses det, at nogle af hallerne ligger side om side med forsamlingshuse (og en enkelt hal ligger lige ved Kulturcenter Østsalling.). Dette kan have konsekvenser for nogle hallers mulighed for ekstra indtjening via udleje dette er der dog ikke taget højde for i den nye budgetmetode. Hal-tilskuddenes egenskab som idrætsstøtte betyder, at hallerne set alene i forhold til hinanden bør modtage tilskuddet ud fra samme præmisser. Dog er der i det nye budgetforslag et forslag om i mindre grad at sidestille hallernes cafeteriaer med forsamlingshusenes samlingsmuligheder. Forslaget indeholder således et ønske om, at hallernes cafeteriaer støttes med 10.000 kr. årligt til køb at inventar, således forsamlingsmuligheden omkring idrætten består i alle byer med en hal uanset størrelse eller byens øvrige faciliteter. Det er dog vigtigt fremadrettet at bemærke hallernes geografiske placering i forhold til netop forsamlingshusene, da kommunale tilskud til renovering eller opgradering af faciliteter til enten hal eller forsamlingshus/kulturcenter bør ses i en sammenhæng. Således vil det hypotetisk være en mulighed, at et nærtliggende forsamlingshus og hal søger tilskud til nogenlunde samme formålsmæssige udvidelse/opgradering af faciliteter. Da det ikke nødvendigvis er økonomisk hensigtsmæssigt for Skive Kommune at støtte begge formål, bør fremtidige tilskud til renovering af haller og forsamlingshuse/kulturcentre ses i relation til nærområdets allerede eksisterende faciliteter. 4
2.3 Forskellen på skolehaller og selvejende haller Skolehallerne kan i vidt omfang sammenlignes med de privatejede idrætshaller, idet skolehallerne i Skive by frit 1 stilles til rådighed for idrætsforeninger. Forskelle træder dog også frem. Forskelle i økonomi der betyder forskelle i serviceniveau Skolehallernes renovering og vedligeholdelse i øvrigt finansieres via skolernes budgetter. Bygning af skolehaller er finansieret af kommunen, hvilket betyder, at der for skolens vedkommende ikke er lån mv. der skal tilbagebetales. I skolehallerne er der ikke ansat halinspektører, der som i hallerne servicerer idrætsforeningerne med at sætte net op, feje mv. Skolehallerne råder modsat idrætshallerne generelt ikke over cafeteriaer eller andre fællesområder, som deltagerne kan benytte i sociale relationer enkelte skolehaller har dog faciliteterne til, at idrætsforeningerne kan benytte nyere rum som en slags cafeteria, idrætsforeningerne skal dog selv stå for alt i den forbindelse. Idrætshallerne har i de mindre byer ofte rollen som et vigtigt samlingssted. Det både idrætsmæssigt men også socialt, idet idrætshallerne indeholder cafeteriaer og i nogle tilfælde også selskabslokaler. Det er således vigtigt for bysamfundene, at disse funktioner opretholdes. Som det også nævnes i afsnit 2.2, så er tilskuddet til hallerne udelukkende rettet mod fremme af idræt, dog ønsker man også at opretholde muligheden for at samles omkring idrætten derfor er der som tidligere nævnt indbygget et forslag om et mindre tilskud på 10.000 kr. årligt til cafeteriaerne i den nye budgetmodel. 1 Reglerne vedrørende fritidsbrugernes lån af lokaler i kommunale bygninger under skolevæsenet skal dog efterleves. 5
3.Modellen For tilskud der gives til selvejende haller gælder det, at tilskuddet, der gives med hjemmel i Folkeoplysningsloven, har til formål at fremme idrætten. Skive Kommune har ligeledes det formål, at hallerne skal modtage tilskud ud fra samme, neutrale præmisser, således nogle haller ikke har dårligere vilkår end andre. Modellen indeholder: 1. Et samlingstilskud 2. Et tilskud til svømmehal/bad 3. Et aktivitetstilskud 4. Et finansieringstilskud indeholdende grund- og restfinansieringstilskud 5. Et bloktilskud beregnet ud fra hallernes størrelser (m2) 6. En overgangspulje (varighed på 4 år) Modellen kendetegner sig desuden ved at indeholde: 0% besparelse (Besparelse kan indføres hvis udvalget ønsker det, i så fald vil der ske en reduktion i aktivitetstilskuddet). 85% restfinansiering 90% udligning ved underdækning (tab) over 30.000 kr. ift. tilskudsåret 2006 85% udligning ved overdækning (gevinst) ift. tilskudsåret 2006 Der ud over gives der kommunegaranti til investering i energibesparende foranstaltninger. Denne pulje beskrives nærmere i afsnit 4, da puljen ikke har konsekvenser for tildeling af tilskuddet til hallerne. Desuden bør det nævnes, at foreslåede budgetmodel kan korrigeres efter, hvad udvalget for Kultur, Erhverv, Fritid og Turismes måtte ønske. Puljerne, kvadratmeterpriserne, antal år og overgangsordningen der skal gælde, er alle variabler der kan skrues på som udvalget måtte ønske det. Modellerne er alle byggede op, således aktivitetspuljen er den afhængige variabel, der påvirkes af eventuelle besparelsesønsker mv. 3.1 Objektive kriterier Som nævnt er formålet med den nye budgetmetode, at hallerne skal modtage tilskuddet ud fra samme kriterier. De objektive kriterier er som følger: Den største del af tilskuddet (bloktilskud) er beregnet med udgangspunkt i den enkelte hals størrelse på baneareal, areal anvendt til omklædningsrum osv. For baneareal gives den største kvadratmeterpris, for områder hvor andre aktiviteter udøves gives det næsthøjeste tilskud, dernæst omklædningsrum og så til sidst andet areal som f.eks. kunne være tilskuerpladser eller lignende. Forsamlingsmuligheden omkring idrætten ønskes via cafeteriaerne bevaret i hallerne. Derfor foreslås et årligt beløb på 10.000 kr. til hver hal (samlingstilskud). Pengene må udelukkende bruges på møbler, gardiner eller inventar pengenes må således ikke indgå i cafeteriets drift (må ikke virke konkurrenceforvridende). 6
Af puljen til tilskud til lån (finansieringstilskud) gives der forlods et grundtilskud på 80.000 kr. årligt til alle haller uanset lånestørrelse og uanset om hallen i det hele taget har et lån. Formålet med beløbet er at belønne de haller, der har været gode til at mobilisere frivillig arbejdskraft og optage mindst mulig lån, således at kommunale midler bliver sparet Finansieringstilskuddet gives også ud fra hallernes ydelser på lån. Hvis en hal tidligere har fået et langt højere tilskud end den nye budgetmodel for år 2008 vil give indgår hallen i en overgangsordning, hvor differencen i forhold til tilskudsåret 2006 og budgetmodel for år 2008 udfases over en 4 årige periode (overgangsordning). Aktivitetstilskuddet: Der samles hvert år ca. 500.000 kr. i en aktivitetspulje. Hallerne får del i pengene ud fra, hvor aktive de helt konkret har været i perioden efter kl. 21.00 på hverdage og i weekenderne med idrætsaktiviteter. Baggrunden for tilskuddet er, at nogle haller står delvis tomme i weekenderne, mens andre altid er fyldte og det bør betyde en differentiering af midlerne. Hallerne indberetter deres ekstraordinære aktiviteter til Kultur og Borgerservice sekretariatet, hvor efter tilskuddet beregnes. Timetallet skal godkendes og underskrives af halinspektøren samt hallens bestyrelse i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Benyttes hallens omklædningsrum også af udendørsidrætten, får hallen yderligere aktivitetstilskud da der selvfølgelig er ekstra rengøring og vedligeholdelse. De lejeindtægter hallerne tidligere har haft fra idrætsforeningerne er nu lagt oven i puljen, hvorfra de samlet får støtte. 3.2 Tilskud svømmebade Søby-Højslev Hallen og Durup Hallen har begge et svømmebad og vil således modtage tilskud til disse (tilskud til svømmebade). Tilskuddet er givet ud fra oplysningerne om hallernes forbrug på el, vand, varme og kemikalier, hvor tilskuddet her dækker 100% af udgifterne. Dog vil dette tilskud blive revurderet, hvis forbrugsudgifterne de kommende år ændrer sig markant. Ud over forbrugsafgifterne modtager begge haller et tillæg til den øvrige drift af svømmebadene. I denne forbindelse er der blandt andet taget højde for badesæsoner. 3.3 Samlingstilskud Hver hal modtager 10.000 kr. årligt i tilskud til bevarelse og renovering af samlingssteder omkring idrætten. Alle hallerne i rapporten indeholder et cafeteria, og disse cafeteriaer gør det på mange områder muligt at samles omkring idrætten i netop disse byer. Tilskuddet må ikke indgå i cafeteriaernes drift, da tilskuddet ikke må virke konkurrenceforvridende men udelukkende støtte forsamlingsmuligheden. 3.4 Finansieringstilskud Hver hal modtager 80.000 kr. i grundtilskud. Har den enkelte hal ikke optaget lån, så er dette tilskud ren overskud. Formålet med dette tilskud er at belønne dem, der har brugt tid på at samle frivillige midler/hjælpere samt at animere til minimering af ønsker til fremtidige lån. Modellen indeholder tilskud til ydelser på lån på 85%. Begrundelsen for forslaget om 85% støtte er, at man ønsker at støtte de fysisk rammer, som idrætten udøves i dog skal der være en hvis gu- 7
lerod i ikke at låne til alle udvidelser. Der er nemlig i støtten på de 85% et incitament til at søge frivilliges hjælp. Når et lån udløber, så føres finansieringstilskuddet hallen fik til støtte for hjælp til betaling af ydelsen, i udvalget for Kultur, Erhverv, Fritid og Turismes kasse således der frigives midler til fremtidigt at kunne støtte haller i forskellige anderledes sammenhænge. Hallerne vil ikke uden Skive Kommunes samtykke kunne optage nye lån eller lave låneomlægning. 3.5 Bloktilskud til nuværende haller Som det fremgår af modellen gives der følgende tilskud pr. kvadratmeter i budget 2008 til hallerne: 1. Baneareal: 450 kr. 2. Øvrige arealer: så som a. Andre aktiviteter (f.eks. skydning, mødelokaler, gymnastiksale mv.): 300 kr. b. Omklædningsrum: 300 kr. c. Andet areal (tilskuerpladser, gange mv.): 300 kr. 3. Der ydes ikke kvadratmetertilskud til selskabslokaler, cafeteria, kiosk og køkkenområder, da det er konkurrenceforvridende i forhold til private udbydere. 3.6 Overgangspulje I den nye budgetmodels første fire år vil der blive lavet en overgangspulje. År 1: (Budget 2008) tab ved den nye model dækkes med 90%. Af gevinster ved overgangen udbetales 15% År 2: 25% ved tab og gevinst År 3: 50% ved tab og gevinst År 4: 75% ved tab og gevinst Formålet er, at hallerne rettidigt skal kunne nå at tilpasse sig et eventuelt mindre tilskud. 3.7 Aktivitetstilskud Det forudsættes at timerne fra 15-21.00 udnyttes optimalt i forhold til at få så meget idræt i hallerne som muligt. Timer med idræt i hallerne efter kl. 21.00 på hverdage og timer med idræt i weekenderne giver et ekstra tilskud kaldet aktivitetstilskud. Derudover udløser det også aktivitetstilskud hvis hallernes omklædningsrum også bruges til udendørs fodbold. Tilskudspuljen er budgetteret med at ligge på cirka 500.000. Tilskuddet er tilbagevirkende og udbetales ved 2. udbetalingsrate. Opgørelse af aktivitetstimer skal indsendes til forvaltningen efter regnskabsafslutningen og underskrives af både halinspektør samt hallens bestyrelse. 8
3.8 Bloktilskud til nybygninger / tilbygninger til eksisterende haller Til nybygninger og tilbygninger til eksisterende haller gives der et bloktilskud på kr. 250 pr. kvadratmeter. I forhold til bloktilskuddet til eksisterende haller er det en nedsættelse på kr. 50 pr. kvadratmeter til øvrige arealer og kr. 200 pr. kvadratmeter til baneareal. Nedsættelsen begrundes med, at de eksisterende haller allerede har fået dækket en væsentlig del af deres faste omkostninger, og fordi nye bygninger er omfattet af nye stramme bygningskrav til energi, materialer, vedligeholdelse m.m. der gør, at der ikke er behov for så højt et tilskud pr. kvadratmeter. De nye bygningskrav gør at energiforbruget sænkes væsentligt, at rengøringen gøres nemmere grundet bedre materialer og udgiften til vedligeholdelse nedsættes som følge af nye og bedre materialer. På den baggrund samles de nuværende to tilskud på henholdsvis kr. 450 til baneareal og kr. 300 til øvrige arealer til ét tilskud, der fastsættes til kr. 250 pr. kvadratmeter. Afsnit 3.8 træder i kraft den 2. september 2008 for byggerier der ikke er politisk godkendt på denne dato. 9
4. Energibesparende foranstaltninger låneoptagelse med kommunegaranti Det gives kommunegaranti til energibesparende foranstaltninger. Når der er meddelt kommunegaranti for 3 mill. kr. til energibesparende foranstaltninger (benævnes her fra som EBF-puljen) skal sagen igen forelægges for byrådet. Det forudsættes at teknisk forvaltnings anvendte rentabilitetskriterier er gældende. I tilfælde af godkendelse af puljen til energibesparende foranstaltninger vil der blive taget initiativ til en temadag hvor hallerne informeres om en måler, der kan energiregistrere, muligheder inden for energibesparende foranstaltninger samt regler for kommunegaranti jf. EBF-puljen. 4.1 Formålet med kommunegarantien Formålet er, at hallerne kan søge om at måtte optage lån med kommunegaranti til oprettelse af energibesparende foranstaltningerne. Skive Kommune arbejder generelt på at CO2 belastningen reduceres, og kommunegarantien kan være med til at give incitament og økonomisk fundament til dette arbejde flere steder da der kan opnås en rentebesparelse. Ansøgningen skal gå igennem Teknisk Forvaltning, og ansøgningsfristen vil ligge to gange årligt, således administrationen belastes mindst muligt. Der skal af hallerne udarbejdes en byggesyns- og tilstandsrapport af ekstern konsulent eller Skive Tekniske Forvaltning hvert 4 år. 4.2 Energiregistreringer Det foreslås, at hver hal får installeret mindst en måler, der kan energiregistrere. Disse energiregistrerende målere viser blandt andet el-, vand, olie- og fjernvarmeforbruget døgnet rundt. Energiregistreringen vil fremtidigt kunne vise besparelser på eventuelle opsatte energibesparende foranstaltninger. Måleren koster cirka 15.000 kr. og vil kunne blive finansieret via et lån i den energibesparende pulje. Driftsudgiften pr. måler er 500 kr. pr. punkt om året, og driftsudgiften afholdes af hallen selv. 4.3 Hvornår der gives kommunegaranti og tilladelse til låneoptagelse Anmodning om kommunegaranti af lån Det foreslås, at hallerne kan søge om kommunegaranti for låneoptagelse: når der forelægger et projekt, der beskriver aktiviteten når det er rentable besparelser og når levetiden for besparelserne er længere end lånets faktiske tilbagebetalingstid. 10
Eksempler: En hal ansøger om at må optage lån med kommunegaranti til udskiftning af gas-kedel og anden teknik i hallen. Den beregnede tilbagebetalingstid er 25 år, men den forventede levetid på kedel og teknik er 15 år. I dette tilfælde gives der afslag på låneansøgning. En hal ansøger om at må optage lån med kommunegaranti til investering i vedvarende energisystemer f.eks. solvarme. Levetiden vil i dette tilfælde være anslået til ca. 25 år og tilbagebetalingstiden er den samme. Ansøgningen godkendes idet tilbagebetalingen som nytteperioden som minimum ventes at være lig tilbagebetalingsperioden. Desuden viste ansøgningen, at der ved overgang til solvarme bliver taget hensyn til miljø og CO2 belastning. 4.4 Eksempler på energibesparende foranstaltninger hvor der kan ydes kommunegaranti og gives tilladelse til optagelse af lån: Solvarme Solceller Konvertering af olie til fjernvarme eller naturgas Oliefyring til træpiller. Gammelt naturgasfyr til kondenserende gasfyr Gammelt oliefyr til kondenserende oliefyr Isolering af klimaskærm Udskiftning af ruder i klimaskærm Udskiftning af automatik Udskiftning af belysningsanlæg Udskiftning af gammelt ventilationsprincipper til nye Udskiftning af pumper Varmepumper til affugtning og varmegenvinding til svømmebade / svømmehaller Varmepumper Jordvarmeanlæg 11
5. Revisorkrav I nedenstående fremgår det, hvad der foreslås implementeret af krav til revisionen i tilskudsskrivelserne. Følgende krav stilles til hallernes revisorer: 1. Revisoren skal i sin påtegning henvise til tilskudsbetingelserne (f.eks. hvor der står, at de 10.000 kr. i cafeteria/samlingstilskud ikke må indgå i cafeteriaernes drift). 2. Hal- og svømmebads-driften skal adskilles i de haller, hvor der er begge dele. Desuden skal alle hallernes regnskaberne vise en adskillelse af: Cafeteriaet Selskabslokaler Vandrehjem Diskotek m.fl. 3. Lån: Hvad er afdragene, hvad er restgælden og hvad er renterne. Kultur og Borgerservice 10.10.2008 Sag nr. 952094 Dokument nr. 968017 12