Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 1964 2014? Fra Glostrup-undersøgelsen til Befolkningsundersøgelserne i Glostrup til Center for Sygdomsforebyggelse til Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed til? 1
Hjertesygdom var i stigende De første kohorter var startet 1948-50 Framingham studiet i USA 1957-64 Seven Country Studies Glostrup ville med - 1964 Den nystartede Hjerteforening støttede
Vejrudsigten: 1. april 1964 Let vind fra nordøst, vindstyrke 7-8 m/s Overskyet, men ingen nedbør Omkring frysepunktet op til 5 graders varme i løbet af dagen Trafikken Ingen jingle kiggekø elastikkørsel prop ved Lellinge Glostrup var en lille isoleret by uden for København
Hvad sagde kollegaerne? Glasklart vanvid!
Historien? Den tøvende start (1964-) Tingene tager fart (1974-) Internationaliseringen (1982-) BiomarCaRE Chances Strukturen kommer på plads (1990-) Stadig kun dataindsamling, men stort netværk Nu også med fast bevilling (1996-) Og lokaler spirende forskningsinstitution Navlesnoren klippes (2002-) DJØF-æraen fortsætter (2007-) Vores kollegaer var bekymrede: It will be murder?
Hvordan gik det så? Befolkningsbaseret epidemiologi Fysisk undersøgt (19 kohorter) >30.000 personer >55.000 undersøgelser Spørgeskema SHP > 100.000 personer
Hvad har vi forsket i? socioøkonomi Tænder Gener Psykiatri CNS Snorken Allergi intelligens kondition Bevægelse nyrer Blodtryk pension Funktionelle lidelser Sundhedsadfærd kvindesygdom Ondt i maven muskler stress Fedme Lungesygdom Salt cøliaki IBS Hovedpine inkontinens øjne Thyreoideasygdomme galdesten vitaminer mavesår høretab Arbejdsmedicin åreforkalkningdiabetes søvn Mental sundhed Rygsygdomme sexologi jern Mad Hjertesygdom Rygning alkohol personlighed bly jod biomarkører funktionsevne Vi har været vidt omkring det er med vilje! Specielt klinikere inviteret med
Hvor peger pilen hen? De kendte sygdomme (CVD, diabetes etc.) Vi kender risikofaktorerne, men kan det raffineres? Prædiktionsmodeller Personlig risiko (gener, biomarkører, fænotyper, metabolomics) kan vi komme helt derud? De mindre kendte og nye sygdomme samme chance som de kendte Allergi/astma og (andre) autoimmune sygdomme Funktionelle lidelser Glasklart vanvid? Viften af risikofaktorer udvides Gener, biomarkører, metabolomics, SES, personlighed Mikronæringsstoffer Fødevareindustriens pervertering af vores mad Naturlig bevægelse er blevet sygeliggjort Nærmiljøets sundhedsstruktur
Prævalens af sensibilisering med aeroallergeneri København fra 1976 til 2001 (n=7,820) Prevalence % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 30 yrs 40 yrs 50 yrs 60 år Age 1976-78 1982-84 1999-01 Hvad er det ved den vestlige civilisation, som det moderne menneske ikke kan tåle? Linneberg, Clin Exp Allergy 2007
Klinisk epidemiologi Sporadisk Kvaliteten af behandlingen på sygehusene? Klaringsrapport NIP En rapport om galdestensbehandling 3 NIP databaser I dag mere end 20 databaser Hvad vil vi med det? Analysere årsager til dårlige sygdomsforløb med epidemiologiske metoder Kompetencecenter for epidemiologi og biostatistik
Årsager til den sociale ulighed i 30-dages dødelighed efter operation for tarmkræft? Livsstil Comorbiditet Stadie Operationstype Kirurgens specialiserings grad Uddannelse Alder, køn, årstal for operationen 30-dages dødelighed Frederiksen B 2003 Forklare forskellen i dødelighed mellem svenske og danske patienter?
Kompleksiteten i patientforløb Hvor går det galt? Er det hos patienten, lægen, behandlingen eller organisationen? Gavner omlægninger af strukturen patientforløbet? Hvad gør kontinuitet i behandlingen? Hvordan spiller de sociale forhold ind? Et ekspanderende forskningsfelt Frederiksen B Ugeskr Laeger 2012
Forebyggelse og sundhedsfremme Sidder epidemiologerblot og venter på at folk i deres kohorter dør eller får en kroniske sygdom? Det gør vi også men vi vil gerne bruge viden 1978 interventionsundersøgelsen WHO European Collaborativetrial(1972-73) (61.000) MRFIT i USA (1972-73) (12.000) 1990 erne PRECARD HeartScore Verdens første pc-baserede interaktive program (baseret både på observations-og interventionsstudier) Individorienteret forebyggelse
1990 erne - DanThyr projektet For lidt jod mange patienter med stofskiftesygdomme Fødevarestyrelsen: jod til salt fra (1998) 2000 Monitorering af effekten Strukturel forebyggelse Medicin mod for højt stofskifte EPH 2011 Ros fra WHO Incident users/ 100,000 person years 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Year Moderate ID Mild ID
Inter99 Virker en individorienterede indsats på befolkningsniveau? 13.016 inviteres til livsstilssamtale individuelt og i grupper flere gange over fem år 48.285 i kontrolgruppen inviteres ikke Følges i registre for udvikling af hjertesygdom over 10 år Ingen effekt på befolkningsniveau Hvorfor? Vi får fat i de forkerte Ny tilgang fx selektiv opsøgning (lavt uddannede - RESPEKT-studiet)
Inter99 CIF 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 time Incidens af IHD: HR = 1,04 (0,94-1,14) Justeret for alder, køn, etnicitet, uddannelse, samlivsstatus og co-morbiditet
Hvad lærte vi? Individer kan ikke betragtes isoleret når vi taler sundhedsfremme på befolkningsniveau Påvirkning af strukturen har enorm effekt Fx fødevareberigelse, afgifter, subsidier Inddrage det politisk/administrative system Hvordan bruger systemet forskningsresultater? Inddrage trekanten Forskning Politik/administration Praksis
Projekt SoL Sundhed og Lokalsamfund
Vores våben i lokalsamfundsprojekter Masser af fakta Ideer til indsatser En platform for samarbejde
De sygdomsfremmende industrier Fx industrier for tobak, alkohol og junk food vil ikke tabe markedsandelen Kortlægning af deres metoder Påpege at deres indflydelse på den politiske proces skal balanceres Analyse af den danske fedtskat Margaret Chan Generaldirektør, WHO
FCFS de næste år Vi skal forstå de nye sygdomme Nytænke risikofaktorer fra gener og tarmflora til samfundsstrukturen analysere de komplekse årsagsforhold i patientforløb Udvikle de modeller som skaber varig sundhed og optimal behandling i samfundet Interaktion mellem de tre motorveje Eksemplet saltreduktion Samspil med det politisk/administrative system Forskningen skal være praktisk anvendelig
Vi har rundet 2.500 publikationer og næsten 150 phd/dr.med. Vi er klar til de næste 50 år! Tak for opmærksomheden
Et lille eksempel (som er stort) Saltpartnerskab reducer saltet Er det farligt at reducere saltet Fremføres af fødevareindustrien? De vil helst være fri Men stiger kolesterol? Tilbage til befolkningsundersøgelserne Data på salt, blodtryk, kolesterol og udvikling af hjertesygdom Har kritikerne ret eller kan det tilbagevises?
Ændringer i forekomsten af allergi 50 Prevalence % 40 30 20 10 1990 1998 0 15-22 23-30 31-38 39-46 47-54 55-62 63-69 Age in years Linneberg, Clin Exp Allergy 2002
Forebyggelsesforskning Befolkningsbaseret epidemiologi Klinisk epidemiologi Forebyggelse og sundhedsfremme Monitorering (fx sundhedsprofiler) Årsager til sygdomme Behandlingsresultater (KCEB-øst) Årsager til dårlige Patientforløb Interventionsforskning Modeller til forbedring af sundheden
Historien Infektionssygdommene forsvandt Stigning i kronisk sygdomme De første kohorter var startet 1950 Framingham studiet i USA 1957-64 Seven Country Studies Det var noget med cigaret rygning, kolesterol, blodtryk, fedme, fysisk inaktivitet, men. de lærde var ikke enige
Sårheling Alkohol, rygning, blodtab, ASA OR 95% CI p Alkohol Op til SST-anb. 1 Intet 0,92 (0,66-1,27) -35 genst/uge 1,30 (0,83-2,03) 35+ genst/uge 4,16 (2,35-7,35) <0,0001 Rygning Aldrig 1 Ex-ryger 1,59 (1,13-2,23) Småryger 1,43 (0,93-2,22) Storryger(15+) 1,88 (1,23-2,87) 0,0179 n=2675 Nickelsen T
10,5 Mean HbA 1c children age 0-15 years adjusted for differences in age, sex, diabetes duration, ethnical background HbA 1c % P < 0,001 10 * 9,5 9 8,5 * * 8 7,5 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s Centres Nordly S. 2003
Simpelt flow-chart Inter99 52.5% 100% Livsstils Højrisiko for IHD: 4 x samtaler + gruppebaserede 61.301 borgere intervention intervention 13.016 Ingen samtaler Lavrisiko for IHD: 2 x samtaler Kun spørgeskema Follow-up i Nationale Registre 48.258 63% Baseline (1999-2001) 1 år 3 år 5 år 10 år
Iodine fortification in Denmark Histogrammer EPH 2011
Årsager til dårlige kirurgiske forløb Akut Stadie Tumors placering Uddannelse Case-load (evt.) Sygdommen (stadie, komplikationer) Struktur (hvad har vi?) Proces (hvad gør vi?) Resultat (kort og lang sigt) Adgang (evt.) Patienten (livsstil, generel sygelighed)