Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Boligområde øst for remisen, Skagen Forslag til Kommuneplantillæg nr. 09.72

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Boligområde øst for remisen, Skagen Forslag til Kommuneplantillæg nr. 09.72 August 2014

Udarbejdet af Center for Teknik og Miljø, Frederikshavn Kommune august 2014. 2

Indhold Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Indholdsfortegnelse Forord 5 Hvad er en lokalplan? 7 Lokalplaners indhold 7 Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte 7 Lovgrundlag 7 Lokalplanpligt 7 Borgerdeltagelse 7 Kommuneplanen 7 Plansystem.dk 7 Hvordan er en lokalplan opbygget? 7 Lokalplanredegørelse 9 Lokalplanens baggrund 9 Lokalplanforslagets formål og indhold 9 Analyse af lokalplanområdet 9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 11 Tillæg nr. 09.72 til kommuneplanen for Frederikshavn Kommune 14 Kommuneplantillæg 14 Lokalplanbestemmelser 16 Lokalplanens formål 16 Område og zonestatus 16 Arealanvendelse 16 Udstykning 17 Bebyggelsens placering og omfang 17 Ny bygninger og ikke-bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden 18 Bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden 20 Det klassicistiske hus 22 Det historicistiske hus 23 Bedre byggeskiks huset 24 Funktionel traditions huset 26 Ubebyggede arealer 27 Veje, stier og parkering 28 Tekniske Anlæg 28 Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug 28 Ophævelse af lokalplaner og servitutter 28 Lokalplanens retsvirkninger 28 Vedtagelsespåtegning 30 Kortbilag A 31 Kortbilag B 33 Kortbilag C 35 Kortbilag D 37 Bilag 1 - Jordfarveskalaen 38 Bilag 2 - Miljøscreening 39 3

4

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Forord Forord Denne lokalplan er udarbejdet med henblik på at sikre de bevaringsværdige bygninger i lokalplanområdet, samt at sikre bevaring af det nære miljø. Byrådet har fremlagt lokalplanforslaget til offentlig høring i perioden fra 19. september til 14. november 2014. I denne periode er det muligt for alle interessere at komme med bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag. Lokalplanforslaget kan rekvireres i Kommunens Borgerservice i Frederikshavn, Skagen og Sæby og kan ses på bibliotekerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby eller på Frederikshavns kommunens hjemmeside: www.frederikshavn.dk Spørgsmål til lokalplanforslaget kan rettes til Center for Teknik og Miljø, Poul Erik Haunstrup på telefon 9845 5029 eller mailadressen: tf@frederikshavn.dk Bemærkninger, indsigelser og ændringer skal være Frederikshavn Kommune i hænde senest den 14. november 2014 og sendes til følgende adresse: Frederikshavn Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Email: tf@frederikshavn.dk 5

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Hvad er en lokalplan 6

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Hvad er en lokalplan Hvad er en lokalplan? Lokalplaners indhold En lokalplan er en plan for et afgrænset område af kommunen, der fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere indenfor området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, eller om der eventuelt slet ikke må bygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Sådanne forudsætninger kan f.eks. dreje sig om etablering af afskærmningsforanstaltninger eller tilslutning til fællesanlæg. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men skal der foretages ændringer i de eksisterende forhold, for eksempel ved nybyggeri eller ved ændret anvendelse af bestående bygninger, må de kun ske i overensstemmelse med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne, og man kan af samme grund ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning eventuelt gennemføres. Lovgrundlag Indholdet og proceduren for at vedtage en lokalplan fremgår af Lov om planlægning (lov nr. 883 af 18. august 2004 med senere ændringer). Lokalplanpligt Byrådet har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre større sammenhæng i og offentlighedens kendskab til den kommende planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone og sommerhusområde sker også ved en lokalplan. Borgerdeltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske proces, der sikrer kommunens borgere indsigt i og mulighed for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i kommunen. Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden planen kan vedtages endeligt af Byrådet. Kommuneplanen Lokalplaner skal som udgangspunkt udarbejdes indenfor de rammer, der er fastlagt i kommuneplanen. Er en lokalplan ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen i form af et tillæg til kommuneplanen. Plansystem.dk Når Byrådet har endeligt vedtaget en lokalplan, bliver den offentliggjort i Plansystem.dk. Hvordan er en lokalplan opbygget? En lokalplan består oftest af tre dele: - En redegørelse - En række bestemmelser og 7

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Hvad er en lokalplan - Et sæt kortbilag Redegørelsen findes forrest i lokalplanen. Redegørelsen indeholder: - En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold, - En beskrivelse af planens forhold til anden planlægning for området, f.eks. kommuneplanen og lovgivning, som er gældende for det pågældende område, og som har indflydelse på udformningen af de efterfølgende lokalplanbestemmelser og - En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger. Redegørelsen skal i almindelige vendinger godtgøre, hvorfor de efterfølgende lokalplanbestemmelser har fået det indhold, de har. Redegørelsen indeholder tillige et afsnit, der viser resultatet af miljøscreeningen. Miljøscreeningen er vedhæftet som bilag til lokalplanforslaget. Fører miljøscreeningen til, at der skal gennemføres en miljøvurdering, vedhæftes denne til lokalplanforslaget. Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad formålet med lokalplanen er, hvilke ejendomme, der er omfattet af planen, hvad ejedommene må anvendes til osv. Det er lokalplanens bestemmelser, der er juridisk bindende for de pågældende ejendomme. Kortbilagene findes bagest i lokalplanen. Som hovedregel består kortbilagene af: - Et oversigtskort, der viser hvilke ejendomme lokalplanen omfatter, og hvilke der er bevaringsværdige. - Et kort over stilperioder, der indikerer hvilken stilperiode de bevaringsværdige bygninger hører under - Et kort over værdifulde træplaceringer, der viser hvor der står træer med værdifulde placeringer for området, samt hvilken kategori de hører under. - Et matrikelkort 8

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanredegørelse Lokalplanredegørelse Lokalplanens baggrund Nærværende lokalplan skal være en videre førelse af at sikre bevaringen af Skagens bevaringsværdige huse samt bymiljø. Der tages med denne lokalplan fat et område der ikke ligger inden for Skagens centerområde, eller Østerby/Vesterby. Lokalplanens formål og indhold Lokalplanen kan karakteriseres som en bevarende lokalplan, hvor det primære formål er at fastholde bebyggelsesmiljøet i området. SAVE-skalaen er et værktøj til bestemmelse af bevaringsværdier på bygninger. Bygningerne bliver vurderet på arkitektur, kulturhistorie, kulturmiljø, tilstand og originalitet. Hvert parameter bliver vurderet på en skala fra 1-9 hvor 1 er det højeste og 9 det laveste. Den endelige bevaringsværdi bestemmes med udgangspunkt i de 5 overstående parametre og gives en samlet bevaringsværdi. Dette skal ske ved, udover sikring af de bevaringsværdige bygninger registreret med værdi 1-4 på SAVE-skalaen, at nye huse samt om- og tilbygninger af ikke bevaringsværdige huse, tilpasses de oprindelige bygningers arkitektur og de omgivelser de indgår i. Lokalplanen omfatter afsnit, der dels behandler de bevaringsværdige huse og dels ikke bevaringsværdige huse samt nybyggeri. Der er for de bevaringsværdige huse, lavet grundlæggende fællesbestemmelser for alle husene, samt specifikke særbestemmelser inddelt efter bygningernes stilperiode. Lokalplanområdets placering i byen Analyse af lokalplanområdet Skagen opstod i 12-1300 tallet. I starten bestod byen af tre små bysamfund, samlet under betegnelsen Skagen. Østerby og Vesterby på østkysten og Højen på vestkysten. Mellem Østerby og Vesterby var et åbent område - Kappelborg, der i løbet af 1800-tallet blev tilbygget og forbandt de to bydele, i samme periode blev flere nye kvarterer opført i udkanten af byen. Bebyggelsen blev alment kendt som Skagen og Højen som Gammel Skagen. Efter 2. verdenskrig blev Skagen kraftig udbygget mod nord. I 1970 erne opførtes banke kvarteret mellem Skagen by og Højen som mere eller mindre har forbundet de to byer. 9

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanredegørelse By efter 1950 Højen/ Gammel Skagen Østerby By frem til 1950 Kappelborg Vesterby Skagens historiske topografi Planstatus I Skagen Kommuneatlas fra 2000, er der udpeget 44 bevaringsværdige bygninger i lokalplanområdet. I kommuneplanen fra 2009 er området udlagt til helårsboliger med tilhørende kollektive anlæg. Det er kommuneplanens mål at sikre kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer gennem planlægning og administration. Lokalplanområdet er omfattet af en del af lokalplan 5. Dominerende træk Lokalplanområdet ligger i umiddelbar nærhed af banen, uden dog at være domineret af dette. Området bærer præg af ikke at være fuldstændig planlagt, med udlagt lidt efter gamle stier, veje ind til det nu nedrevne Høgenhaug hotel og så endelig et fuldt planlagt kvarter på Møllevang. Området ligger mellem Sct. Laurentii Vej og Markvej der mødes i en stump vinkel nordøst for mindestøtten, hvor Sct. Laurentii Vej bliver til Oddevej. Dette møde markeres af vandtårnet, der er placeret lige uden for områdets afgræsning. Områdets afslutning mod vest, defineres af boligområdet omkring Remisen. Området er ikke en del af det turistbesøgte Skagen, men ligger som en lille perle af boliger, ugeneret og uforstyrret fra byens liv. Bebyggelsesmønstre Spliidsvej ligger som en buffer i området. Vest for denne er planlægningen forholdsvis stram, med lige veje og bebyggelse opført efter stort set samme skema. Øst for Spliidsvej er vejene mere tilfældige og bebyggelsen blandet af flere stilperioder. I denne del forefindes bebyggelsen på Høgenhaug der blevet opført i 1980 erne - her har tidligere ligget et badepensionat (Hotel Høgenhaug) der blev nedrevet i 1971. Bebyggelsen i området er hovedsageligt historicistisk og bedre byggeskik, i 1½ etage (en etage med udnyttet tagetage). Enkelte bygninger på Drejerstien er klassicistiske længehuse. 10

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanredegørelse Saxildsgård Anchers hus Markvej Vandtårnet Remisen Spliidsvej Høgenhaug Mosbergsvej Saxildsvej Møllevang Drejerstien Sct. Laurentii Vej Baneområdet Illustration af bebyggelsesstrukturen i området Bygninger og bebyggelsestæthed Der er i området 39 bygninger der i 2014 klassificeres som bevaringsværdige. Bygningers bevaringsværdier ligger på 3 og 4, hvor 4 er det laveste for bygninger der bliver optaget som bevaringsværdige. Der er altså ikke særligt bevaringsværdige eller fredede bygninger. Området bærer mere præg af at være en sammensat masse af bevaringsværdige bygninger, hvor ingen fremhæves over de andre. Altså er alle bevaringsværdige bygninger lige vigtige. Husene ligger som fritliggende bygninger på mindre grunde. Enkelte dobbelthuse (nyere bygninger på Høgenhaug og et par længehuse på Drejerstien). Grundende afgrænses af stakitter og plankeværk. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanens retningslinjer Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde SKA.B.05.14 udlagt til boligformål i form af helårsbeboelse. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for såvidt angår kravet om helårsboliger. Der er derfor i tilknytning til lokalplanforslaget udarbejdet et tillæg til kommuneplanen 2009-2020, der udlægger området til boligformål uden krav om helårsbeboelse. Tidligere lokalplan Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af den nærværende lokalplan, bortfalder eksisterende, lokalplan nr. 5 for tidligere Skagen Kommune, for så vidt angår den nye lokalplans område. Kystnærhedszonen Lokalplanen ligger inden for den kystnære del af byzonen, som omfattes af Planlovens bestemmelser om planlægning i kystområderne. Hvis ny bebyggelse og anlæg vil påvirke kysten visuelt, skal der redegøres for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Lokalplanen ligger ikke op til bebyggelse, der principielt adskiller sig fra den eksisterende bebyggelse i højde og volumener, hvorfor lokalplanen 11

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanredegørelse ikke vurderes at påvirke kystlandskabet. Miljøscreening Frederikshavn Kommune har foretaget en miljøscreening iht. Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer og vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Miljøscreeningen er vedhæftet som bilag til lokalplanforslaget. Fortidsminder Hvis der i området træffes spor efter fortidig aktivitet i form af jordfaste fortidsminder eller lignende, skal arbejdet straks standses og fundet indberettes til Skagen By- og Egnsmuseum eller Vendsyssel Historiske Museum, jf. Museumslovens 27. Jordforurening I forbindelse med tidligere arealanvendelse kan der være sket forurening af nogle af ejendommene. Dette kan medføre særlige bindinger i forbindelse med byggearbejdet eller ændret anvendelse af ejendommene. Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland kan kontaktes for yderligere oplysninger. Frederikshavn Kommune skal endvidere kontaktes, hvis man støder på forurening i forbindelse med gravearbejde. En eventuel indsats overfor forurening vurderes efter miljøbeskyttelseslovens og jordforureningslovens bestemmelser. Varmeforsyning Lokalplanområdet er beliggende i fjernvarmeområde. Vandforsyning Lokalplanområdet kan iht. Vandforsyningsplan for Frederikshavn Kommune forsynes med vand fra Frederikshavn Vand A/S Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af Frederikshavn Kommunes spildevandsplan. Lokalplanområdet har derfor tilslutningspligt til det offentlige kloaksystem. I henhold til spildevandsplanen er området fælleskloakeret, hermed menes, at regn- og spildevand afledes i samme ledning til det offentlige kloaksystem. Drænvand fra omfangsdræn om bygninger må afledes til fællessystemet, mens øvrigt drænvand ikke må afledes til det offentlige kloaksystem. I den gældende spildevandsplan er dele af lokalplanområdet udpeget til planlagt separatkloak. Separatkloak betyder at regn- og spildevand afledes i hver sin ledning. Drænvand fra omfangsdræn om bygninger må afledes til regnvandssystemet, mens øvrigt drænvand ikke må afledes til det offentlige kloaksystem. Frederikshavn Spildevand A/S anbefaler derfor, at interne kloakanlæg på grundene etableres som separatsystem. I den kommende revision af spildevandsplanen fjernes denne udpegning med baggrund i at separeringen ikke udføres i løbet af planperioden 2012-2016. Frederikshavn Spildevand A/S forventer dog at hele lokalplanområdet vil blive udpeget til separering indenfor næste planperiode. Regnvand fra området skal forsinkes inden det ledes til det offentlige kloaksystem, og Frederikshavn Spildevand A/S vil stille krav til den maksimale afledning. Ejeren skal for egen regning etablere forsinkelsen. Frederikshavn Spildevand A/S skal godkende projektet for det private kloaksystem for så vidt angår installationer til forsinkelse af regnvand. 12

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanredegørelse Elforsyning Lokalplanområdet elforsynes fra ENV, Elforsyningen Nordvendsyssel. Fredede og bevaringsværdige bygninger I Skagen Kommuneatlas fra 2000 er samtlige bygninger der er bygget før 1940 registreret og deres bevaringsværdi fastlagt. De bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanens område, er i forbindelse med nærværende lokalplan gennemgået og bevaringsværdien revideret. Bygningsbevaringsværdierne baserer sig bl.a. på bygningernes arkitektur, kulturhistoriske værdier, originalitet, byggeteknisk tilstand og den bymiljømæssige sammenhængen de indgår i. Bygningernes bevaringsværdier er fastlagt på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste. I Frederikshavn Kommune har byrådet vedtaget at bygninger med værdi 1-4 bevaringsværdige. Vurderingerne kan ses på www.kulturarv.dk/fbb Bevaringsværdige landskaber Planområdet er beliggende i et område med særligt værdifulde landskaber, jf. retningslinje 5.7.2 i Kommuneplan 2009-2020 for Frederikshavn Kommune. De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. 13

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg nr. 09.72 Lokalplanrammer for SKA.B.05.14 En lokalplan skal udarbejdes efter følgende rammebestemmelser: Overordnet anvendelse Anvendelse Spillehaller Risikovirksomhed Zoneforhold Boligområde Boligformål uden krav om helårsbeboelse (åben-lav) med tilhørende kollektive anlæg, institutioner, offentlig og privat service, dagligvarebutikker til områdets forsyning samt erhverv, der kan foregå uden gener for omgivelserne og uden at boligområdets karakter ændres. Der kan ikke etableres spillehaller med gevinstgivende spilleautomater. Dele af rammeområdet ligger indenfor en radius på 500 m fra eksisterende risikovirksomhed (2008). Det skal ved planlægning for etablering af ny arealanvendelse og væsentlig ændring af eksisterende anvendelse vurderes, om anvendelsen er forenelig med risikoen for større uheld på virksomheden/virksomhederne. Forholdet er reguleret af Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelsen kan ses her: www.retsinformation.dk i nærheden af det aktuelle rammeområde findes der (i 2008) risikovirksomheder på adresserne: Oliekajen 13, Oliekajen 15, Havnevagtvej 4. Byzone Bebyggelsesprocent Maks. 30 % Etageantal og bygningshøjde Maks. 1,5 etage Maks. 7 m 14

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Kommuneplantillæg Bevaringsværdige bygninger Bygningsforhold i øvrigt En bygning, der er registreret med en bevaringsværdi på 1-4, må ikke nedrives, før en anmeldelse om nedrivning har været offentligt bekendtgjort og relevante høringsparter har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger til nedrivningen og byrådet har meddelt ejeren, om den efter planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivning. med mindre bygningen er undtaget i en lokalplan. Det er alene byrådet, der beslutter, om en bygning må nedrives eller skal bevares. Registrering af bygningernes bevaringsværdi kan ses i det centrale register: www.kulturarv.dk. Eventuel ny bebyggelse skal søges tilpasset den eksisterende bebyggelse. Nye bygninger skal opføres som lavenergihuse, klasse 2015, jf. BR10 Altankviste, altaner på stolper, udvendige altangange og altantrapper over fastlagt niveauplan må ikke etableres. Udvendige antenner, paraboler eller andet sende- og modtageudstyr må ikke opsættes, hvis der er mulighed for adgang til fælles antenneanlæg. Solfangere må ikke opsættes på tegltage. Grundstørrelse Mindst 700 m 2. Ved dobbelthuse mindst 500 m 2. Opholdsarealer Parkering Andre forhold Opholdsarealer skal udgøre mindst 100 % af etagearealet. Der skal anlægges mindst 2 p.pladser pr. bolig. Parkering skal etableres på egen grund. Der må ikke parkres erhvervskøretøjer, der ved størrelse, støj og emission kan virke generende for omgivelserne. Ingen bestemmelser. Vedtagelsespåtegning Forslag til kommuneplantillæg nr 09.72 er vedtaget til offentlig fremlæggelse fra den 19. september - 14. november 2014. Økonomiudvalget, den 10. september 2014. Birgit S. Hansen Borgmester Mikael Jentsch Kommunaldirektør 15

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser Lokalplanbestemmelser I henhold til bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 - med senere ændringer - fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2, stk. 2.1 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er at sikre, 16 at området anvendes til boligformål, at beskytte de bevaringsværdige huse, af hensyn til kulturmiljøet, og sikre kvaliteter og æstetik i bymiljøet, at eksisterende bebyggelsesstruktur bevares, at forandringer af bevaringsværdige bygninger sker i overensstemmelse med bygningen oprindelige arkitektur, at ny bebyggelse gives en udformning, der gør, at den har et godt samspil med den omgivende bebyggelse med hensyn til facaderytme, højde, materialer og taghældning, at ny bebyggelse gives et ensartet udseende med hensyn til farvevalg, materialer, bygningshøjder, bygningsvolumen og tagformer. 2. Område og zonestatus Lokalplanens område omfatter matr.nr. 237a, 237b, 237c, 238d, 238g, 239a, 239d, 239e, 239f, 240a, 240b, 240d, 240e, 241b, 242b, 244a, 244b, 244e, 244f, 245b, 246a, 246b, 246d, 246e, 247a, 247b, 248a, 249a, 249c, 249d, 249e, 250a, 250b, 250c, 251a, 251b, 251c, 251e, 251f, 383, 384, 385, 386a, 386b, 387, 388, 389, 390, 391, 392a, 393, 394, 395a, 395b, 396, 397, 398, 399, 400, av, ax, ck, cl, co, fv, del af au, del af ay, Skagen Bygrunde. Samt alle parceller der efter planens godkendelse udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter overnævnte matr.nr. samt alle parceller der efter planens godkendelse udstykkes heraf. 2.2 Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone 3. Arealanvendelse 3.1 Området må kun anvendes til åben-lav bebyggelse til boligformål, med dertil hørende kollektive anlæg, institutioner, offentlig og privat service, dagligvarebutikker til områdets forsyning samt erhverv, der kan foregå uden gener for omgivelserne og uden at

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser Ad. 3.3 Energiklasse 2015 (boliger) har et lavere energiforbrug end det forbrug Bygningsreglementet (BR10) stiller krav om. Energirammen for byggeriet må maksimalt være: 30 + 1000/A kwh/m 2 pr. år, hvor A = det opvarmede etageareal. Det handler også om, at nedbringe byggeriets samlede CO 2 belastning, hvorfor det er vigtigt at have fokus på bygningernes samlede energiforbrug til el og varme. boligområdets karakter ændres. 3.2 Der må maks. opføres ét beboelseshus på hver grund, samt evt. anneks på maks. 20 m 2 3.3 Nyt byggeri skal opføres som minimum energiklasse 2015, jf. bygningsreglementets bestemmelser. Kravet gælder ikke ved ombygning af eksisterende bygninger der kan udføres efter almindelig gældende krav i bygningsreglement. 3.4 Der må ikke etableres spillehaller. 4. Udstykning 4.1 Udstykninger må kun finde sted med minimum grundstørrelser på 700 m 2 og ved dobbelthuse mindst 500m 2 pr. hus. 4.2 Udstykning af kotelet-grunde må ikke finde sted. 2,5 m Skel 2,5 m Fig 1 Garage/carpot og udhus maks domensioner i skel. Ad 5.5 Annekshuse er en del af hovedbebyggelsen og anvendelsen skal sidestilles med beboelse som en udvidelse/tilbygning til beboelsen. Annekset må ikke have karakter af selvstændig bolig og må derfor ikke indeholde køkkenfaciliteter. Grunde under 600 m 2 fig. 2 Sekundære bygninger på maks. 30 m 2 fordelt på maks. 2 bygninger. Grunde over 600 m 2 4,5 m 4.3 Ingen grund må udstykkes med en facadelængde mindre end 14,0 m. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Beboelsesbygninger skal placeres min. 2,5 m fra naboskel. Beboelseshuse må dog sammenbygges i skel. 5.2 Altaner skal placeres mindst 2,5 m fra skel. 5.3 Garager/carporte, udhuse, drivhuse o.lign. må opføres i skel, med en facadehøjde på 2,5 m stigende til 4,5 m - min. 2,5 m fra skel. 5.4 Det bebyggede areal for hver grund må ikke overstige 20%, inkl. overdækninger. 5.5 Størrelsen på annekshuse må ikke overstige 20 m 2. Arealet skal kunne indeholdes i de 20 % bebyggede areal. Der må maks. opføres et annekshus på hver ejendom. 5.6 For grunde under 600m 2 : Udover det bebyggede areal på 20% for boliger, må der opføres sekundære bygninger på samlet 30 m 2 fordelt på maks. 2 bygninger. Kan sammenbygges med boligen. 5.7 Grunde over 600m 2 : Udover det bebyggede areal på 20% for boliger, må der opføres sekundære bygninger på samlet 55 m 2 fordelt på maks. 3 bygninger. Kan ligeledes sammenbygges med boligen. 5.8 Bygninger må maks. opføres i 1,5 etage med udnyttet tagetage. 5.9 Højde maks. 7,0 m, målt fra et fastlagt niveauplan. 5.10 Facadehøjden på boligen, herunder anneks, må ikke overstige 3,5 m, målt fra fastlagt niveauplan til facadens skæring med tagfladen. fig. 3Sekundære bygninger på maks. 55 m 2 fordelt på maks. 3 bygninger. 17

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser 5.11 Husdybden på boligen må maks. være 8,0 m eksklusiv udskud/påbygninger. 5.12 Udskud må maks. være 2,2 m dybe og svare til maks. 1/2 af facadens længde, facadehøjde maks. 2,5 m fra fastlagt niveauplan. Må ikke opføres på gavle. Påbygninger må maks. være 3,0 m dybe og maks. svare til 1/3 af facaden/gavlens længde. Påbygningens skæring med muren skal holde mindst 3 tagstens afstand fra bygningshjørne. 2,5 m 2,2 m 8 m Fig 4 Bygnings dimensioner 3,5 m 7 m 5.13 Altaner må opføres med en længde på maks. 1/3 af facadens/gavlens længde. Fremspring fra facade/gavl maks. 120 cm. Altaner må ikke opføres med nogen form for stolper og skal tilpasses bygningens arkitektur. Altaner må udføres på mindre påbygninger (under 10 m 2 ) eller hænges på væggen. 5.1 Altaner skal udføres med gelænder i træ eller metal. 6. Nye bygninger og ikke-bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden 6.1 Facader skal fremstå som blank mur i tegl (røde eller gule sten), pudset, eller vandskuret. Sekundære bygninger skal udføres i samme materiale som hovedbygningen eller i træ. Fig. 5 Eksempel på udskud (øverst) Eksempel på påbygning (nederst) 6.2 Facader må kun males i hvid, lys okkergul, rosa, blå eller rød, inden for den klassiske jordfarveskala (bilag 1). 6.3 Træbeklædning skal fremstå i hvid, sort, grå, rød efter jordfarveskalaen (bilag 1) eller i træets naturlige farve. 6.4 Tagene skal udføres som symmetriske saddeltage, halv- eller helvalm med 40-50 graders taghældning uden udhæng. Lagt med røde teglsten. 6.5 Der må ikke udføres trempel på bygningerne. 6.6 Påbygningers tage skal udføres som hovedbygningens tag, eller som flade tage med balkon, hvis arealet er under 10 m 2. Udskud skal udføres med ensidig taghældning, med lavere hældning end hovedhusets. 6.7 Påbygninger skal underordne sig hovedbygningen med en tagrygning der er min. 3 tagsten lavere end hovedhusets. 6.8 Påbygninger og udskud skal udføres med røde teglsten eller sort tagpap. 6.9 Altaner skal udføres i en kombination af træ, metal, beton eller glas. 6.10 Kviste skal opføres som taske-, pult- eller frontkviste, med tagbeklædning af røde teglsten. 18

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser 6.11 Tagkviste må kun opføres på hovedhuset og skal placeres symmetrisk på tagfladen. Kviste skal have en mindste afstand fra gavl, tagryg (ekskl. taskekviste) og tagfod på mindst 3 tagsten. Kvisten må højst have en længde svarende til 1/3 af tagets længde. 6.12 Kvistens front, for pult- og taskekviste, må ikke være højere end 1,5 m målt fra kvistens skæring med tagfladen til overkant af kvistens tag. 6.13 Kviste skal fremstå som blank mur, pudset, malede brædder, kobber eller zink (ubehandlet eller bemalet) 1/3 1/3 3 tagsten 3 tagsten 6.14 Tagvinduer må ikke udføres større end tre tagsten høje og tre tagsten brede og skal placeres symmetrisk i tagfladen, svarende til maks. 1/6 af tagfladen. Hvor det af brand- og sikkerhedshensyn kræves, kan der opsættes tagvinduer med de nødvendige mål til redningsåbninger. 6.15 Der må etableres rytterlys, svarende til maks. 1/3 af tagfladens længde og maks. 1/5 af tagfladens højde. 6.16 Solfangere/solceller skal opsættes i plan med tagfladen eller som en integreret del af bygningen. Må ikke opsættes på tegltage. 6.17 Solceller og solfangere må ikke medføre blændingsgener for naboer eller genboer. 6.18 Skorstenspiber skal placeres symmetrisk på tagryggen eller mindst tre tagsten fra tagryggen og udvendige bygningssider. Skorstene må desuden opføres i hovedhusets gavl, såfremt den placeres symmetrisk ift. tagryggen og min 2,5 m fra skel. 6.19 Skorstene/skorstenspiber skal fremstå som husets facader eller hvid. 6.20 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink eller kobber. 6.21 Vinduer og døre skal udføres i træ og/eller metal og males i farverne hvid, grøn, blå eller rød, inden for jordfarveskalaen (bilag 1), eller i træets naturlige farve. 6.22 Sekundære bygninger (udhuse/garager, anneks ol.) skal udføres i samme materiale som hovedbygningen eller træ. Drivhuse må opføres helt i glas. 6.23 Sekundære bygninger (udhuse/garager, annekser ol.) skal udføres som hovedbygningens tag, eller som flade tage. Lagt med røde teglsten eller sort tagpap. 6.24 Der må ikke opsættes tagkviste på sekundære bygninger. 19

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser 7. Bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden 7.1 Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives og må kun ombygges, tilbygges eller ændres efter følgende bestemmelser. 7.2 Udvendigt træværk skal males i farverne hvid, sort eller rød. 7.3 Påbygninger, udskud og mellembygninger skal udføres lavere end hovedhuset og må ikke dominere eller tilsløre husets hovedretning. Ad 7 Bestemmelser gælder for hele bygningen, inklusiv bagsiden, bygningen er en helhed, ligegyldig hvor meget eller lidt der kan ses fra vejen. 7.4 Ved tilbygning skal den nye gesims følge højderne og udformningen på den eksisterende gesims. 7.5 Bygningsdetaljer på ydervæggene skal bevares eller genetableres. 7.6 Eksisterende brandkamme skal bevares, evt. nye brandkamme skal udføres skjult. Fig. 6 Eksempel på udskud 7.7 Trempelkonstruktion er ikke tilladt. 7.8 Tagkviste må kun opføres på hovedhuset og skal placeres symmetrisk på tagfladen. Kviste skal have en mindste afstand fra gavl, tagryg (ekskl. taskekviste) og tagfod (ekskl. frontkviste) på mindst 3 tagsten. Kvisten må højst have en længde svarende til 1/3 af tagets længde. Kvisttyper defineres ud for den enkelte stilart. 7.9 Kvistens front må ikke være højere end 1,5 m målt fra kvistens skæring med tagfladen til overkant af kvistens tag. Ekskl. frontkviste 7.10 Kvistens tag skal være teglhængt, tilsvarende hovedhusets. Kvisten skal beklædes med høvlede eller ru, pløjede brædder, bemalede zinkplader eller opmures og behandlet som hovedhusets ydermure. Skal fremstå i samme farve som hovedhusets ydermure eller hvid. 7.11 Kvistens vinduer skal tilpasses husets øvrige vinduer, hvad angår opdeling og rudeformater. 7.12 Der må højst opsættes to tagvinduer i hver tagflade, der maks. må være 3 tagsten højt og 3 tagsten bredt. 7.13 Tagvinduer skal udføres efter klassiske principper. Se fig. 8 Fig. 7 Eksempel på påbygning Ad 7.5 Gesimsen skal kun føres videre hvor facadehøjden tillader det. Ved eks. tilføjelse af et udskud, kan gesimsen ikke føres med videre. Ad 7.7 Yderligere bestemmelser for hovedhusets tag er nærmere fastlagt i særbestemmelserne for de enkelte stilperioder. 7.14 Eksisterende skorstenspiber skal bevares eller genetableres. 7.15 Skorstenspiber skal placeres symmetrisk på tagryggen, mindst 8 rygningssten fra gavlen. Når der kun er én skorstenspibe skal denne placeres så tæt på tagryggens midte som muligt. Skorstenspiber skal opmures i tegl, skal fremstå i blank mur eller hvide. 7.16 Der må ikke opsættes solceller på de bevaringsværdige bygninger. Fig. 8 Eksempel på klassiske tagvinduer. 20

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser Ad 7.13 Det er muligt at indkøbe nyproducerede tagvinduer efter klassiske principper, der efterlever de nutidige krav til isolering mm. Karm Ramme Sprosse 7.16 Udvendige trapper må maks. opføres til stueplan eller som nedgang til kælder. 7.17 Synlige stålkonstruktioner på bygninger må ikke forekomme. 7.18 Vinduer skal udføres i træ og behandles med dækkende maling i hvid, grøn, blå eller rød efter jordfarveskalaen, bilag 1. Beslag skal overmales i samme farve som rammen. Vinduesglas skal være et lags plant, klart glas i de udvendige rammer. Termoruder samt buede glas må ikke anvendes i de yderste rammer. 7.19 Rammer skal have en maks. bredde på 5 cm, karme en maks. bredde på 4 cm og sprosser en maks. bredde på 2,5 cm (inkl. kitfals). Sprosser må ikke pålimes glasset. Vinduer skal udføres med kitfals i yderste ramme og skal være sidehængte. 7.20 Nye vinduer og døre skal isættes de gamle murhuller og med samme placering. Fig. 9 Vinduesbetegnelser 7.21 Eksisterende vindues- og dørhuller må ikke udvides. Hvis facaden er skæmmet af nyere murhuller og gennembrud, der ikke er i overensstemmelse med husets byggestil, skal hullerne tilstræbes tilbageført i forbindelse med udskiftning af vinduer og døre. 7.22 Findes der originale vinduer og døre i bygningen, skal disse bevares ved istandsættelse og vedligeholdelse. Hvis udskiftning er påkrævet, skal de nye vinduer og døre fremstilles som kopier af de gamle og udføres i tilsvarende materialer. I øvrigt efter 7.25-7.28. 7.23 Der må ikke opsættes skodder. 7.24 Tagrender skal udføres i zink eller kobber og placeres så de skjuler mindst muligt af gesimsen. 7.25 Mansardtag eller valmede tage på sekundære bygninger, kan kun tillades, hvis hovedhuset er opført med disse. 7.26 Tage på garager, carporte, udhuse, karnapper og mellembygninger skal fremstå med samme udformning som hovedhuset, som symmetriske saddeltage med en taghældning mellem 40 og 50 grader eller som flade tage. Taget skal beklædes med samme materiale som hovedhuset, matte røde vingetegl, gl. dansk format eller sort tagpap. 7.27 Der må ikke opsættes tagkviste på sekundære bygninger og annekser. 7.27 Sekundære bygninger må ikke tilbygges. 21

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser 7.28 Det klassicistiske hus Følgende bestemmelser, pkt. 7.28-7.41 er særbestemmelser for de klassicistiske huse og et supplement til 7.1-7.27. Der forefindes bevaringsværdige klassicistiske bygninger på følgende matrikler: 239a, 240a, 240e, 237a Skagen bygrunde. Se i øvrigt kortbilag B. Klassicismen i Skagen løb fra ca. 1840-1880 erne. De klassiske træk er; grundmurede kalkede huse i hvid, gul eller rosa, med murede hvide gesimser og 2-rammede, 6 rudede vinduer. Perioden deler sig i to, hvor de yngste huse er styret af en symmetrisk facadedeling, mens der i de ældre huse ses mere rytmisk deling. Husene er længehuse, med lave udskud på facaderne. 7.29 Ydermure skal fremstå som mur der pudses og kalkes eller males. Farver skal være i overensstemmelse med den lokale byggetradition, enten hvid, lys okkergul, blå, rød eller rosa - inden for jordfarveskalaen. Se bilag 1 Overfladebehandlingen skal fremstå med en kalklignende overflade. 7.30 Taget skal fremstå som heltag, saddeltag uden udhæng og skal beklædes med røde vingetegl, gl. dansk format. Tagets nederste tre sten skal vippes opad (opskalkes). Rygningssten, gratsten og de yderste to rækker tagsten skal forskælles og overstyges. Forskælling og overstrygning skal fremstå hvid. Følgende bygninger er dækket af bestemmelserne for det klassicistiske hus: Drejerstien 5 - Hovedhuset Drejerstien 10-12 - Hovedhuset Saxildsvej 6 - Sekundær byg. Ad 7.29 Med kalklignende overflade menes en mat overflade, som opnåes ved kalkning eller silikatbaseret maling. Taskekvist fig. 10 Eksempel på kviste Pultkvist 7.31 Udvidelser af bygningerne skal udføres som udskud på facaderne eller forlængelse af gavlene. Udskud må maks. have en længde svarende til 1/2 af facadens længde. Bredden må højst svare til 1/4 af husets bredde. Taget skal være ensidigt med en lavere taghældning end hovedhusets. Samme materiale som hovedhusets tag. 7.32 Kviste må udføres som pult- eller taskekviste. Se fig. 10. 7.33 Skorstenspiber skal udføres i traditionel udformning med sokkel og gesims. Se fig. 11 fig. 11 Eksempel på traditionelt udformet skorstenspibe. 7.34 Der må ikke opsættes altaner på bygningen. 7.35 Soklen skal fremstå sort eller rosa. 7.36 Facaden skal afsluttes mod tag med en hvid, muret gesims i den eksisterende udformning. 7.37 Vindueshuller skal udføres med murede stik, som de eksisterende og en udvendig falsdybe mellem 4 og 6 cm. False skal fremstå hvide. 7.38 Dørhuller skal udføres med murede stik, som de eksisterende og en udvendig falsdybe på min. 4 cm. False skal fremstå hvide. 7.39 Vindueshullerne skal afsluttes forneden af en støbt sålbænk, der fremstår hvid. Tilsvarende de eksisterende. fig. 12 Klassicistiske vinduer Perioden fra ca. 1800-1850 Ad 7.40 Der findes i dag flere firmaer, der fremstiller vinduer efter korrekte historiske principper. 22

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser Fyldningsdør Revledør 7.40 Nye vinduer skal udføres efter principperne i fig. 12 og i øvrigt efter 7.18-7.23. 7.41 Døre i facader og gavle skal udføres som fyldningsdøre eller revledøre, i træ med dækkende maling. fig. 13 Eksempel på døre Følgende bygninger er dækket af bestemmelserne for det historicistiske hus: Drejerstien 9 - Hovedhuset Mosbergsvej 4 - Hovedhuset Møllevang 5 - Hovedhuset Møllevang 6 - Hovedhuset Møllevang 7 - Hovedhuset Møllevang 9 - Hovedhuset /sekundær byg. Møllevang 12 - Hovedhuset Møllevang 15 - Hovedhuset Møllevang 16 - Hovedhuset /sekundær byg. Møllevang 17 - Hovedhuset Møllevang 19 - Hovedhuset Møllevang 21A - Hovedhuset Saxildsvej 3 - Hovedhuset Saxildsvej 5 - Hovedhuset /sekundær byg. Saxildsvej 7 - Hovedhuset Spliidsvej 2 - Hovedhuset Spliidsvej 4 - Hovedhuset Spliidsvej 7 - Hovedhuset Spliidsvej 9 - Hovedhuset Spliidsvej 13 - Hovedhuset Ad 7.43 Med kalklignende overflade menes en mat overflade, som opnåes ved kalkning eller silikatbaseret maling. Taskekvist Rytterkvist fig. 14 Eksempel på kviste. Pultkvist Frontkvist 7.42 Det historicistiske hus Følgende bestemmelser, pkt. 7.42-7.56 er særbestemmelser for de historicistiske huse og er et supplement til 7.1-7.27. Der forefindes bevaringsværdige historicistiske bygninger på følgende matrikler: 240b, 241b, 242b, 244a, 244b, 244e, 249a,250a, 250b, 250c, 384, 386a, 389, 390, 391, 396, 397, 398, 399, 400 Skagen bygrunde. Se i øvrigt kortbilag B. Historicismen i Skagen løb fra cirka 1880 erne - 1915. De klassiske træk er: Rødstensfacader, i villaformat med udnyttet tagetage. Flere små påbygninger, mange detaljerige bygninger med elementer fra flere forskellige historiske perioder. 7.43 Ydermure skal fremstå i blank mur med ryg- eller skrabefuge. Eller som mur der berappes eller vandskures, kalkes eller males. Farver skal være i overensstemmelse med den lokale byggetradition, enten hvid, lys okkergul, blå, rød eller rosa - inden for jordfarveskalaen. Se bilag 1. Overfladebehandlingen skal fremstå med kalklignende overflade. Ydermure der står i blank mur skal vedblive med at fremstå på denne måde og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. Ved udskiftning af hånd-/blødstrøgne sten, skal disse erstattes af nye sten af tilsvarende overflade. 7.44 Taget skal fremstå som saddeltag med halvvalme eller som heltag. Taget må ikke have udhæng og skal beklædes med sort/gråt natur skifer eller røde vingetegl, gl. dansk format. Ved tegltag skal tagets nederste tre sten skal vippes opad (opskalkes). Rygningssten, gratsten og de yderste 2 rækker tagsten skal forskælles og overstryges. Forskælling og overstrygning skal fremstå hvid. 7.45 Bygningen må tilbygges med lavere påbygninger samt karnapper ifølge 7.3 og 7.4. Tilbygningers skæring med muren, skal holde en afstand på mindst 3 tagstens bredde fra bygningshjørnet. 7.46 Kviste må udføres som pult-, taske- rytter eller facadekviste. Se fig. 14. 7.47 Skorstenspiber skal udføres i traditionel udformning med sokkel og gesims. Se fig. 11, side 22. 7.48 Altaner må kun opføres på hovedhusets gavle. Altanens dybde må maks. være 1,2 m og længden maks. 1/3 af gavlens længde. 23

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser Der må opføres balkon oven på eksisterende og nye mindre påbygninger med flade tage, hvis denne højst udgør 1/3 af facadens længde. 7.49 Altaner må udføres i træ eller beton, med gelænder i træ, metal der fremstår sort, støbt beton eller støbt beton i kombination af klart glas. 7.50 Soklen skal fremstå grå, sort eller rosa. 7.51 Gesimsen skal fremstå muret eller støbt i den eksisterende udformning. Skal fremstå i blank mur eller hvid. Gesimser der fremstår i blank mur, skal vedblive med at fremstå på denne måde og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. 7.52 Vindueshuller skal udføres med murede stik, som de eksisterende, og en udvendig falsdybde mellem 4 og 6 cm. False skal stå i blank mur eller hvide. False der fremstår i blank mur, skal vedblive med at fremstå på denne måde og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. 7.53 Dørhuller skal udføres med murede stik, som de eksisterende, og en udvendig falsdybde på min. 4 cm. False skal stå i blank mur eller hvide. False der fremstår i blank mur, skal vedblive med at fremstå på denne måde og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. Fig. 15 Historicistiske vinduer Øverst: perioden fra 1850-1890 Nederst: perioden fra 1890-1920 Ad 7.55 Der findes i dag flere firmaer, der fremstiller vinduer efter korrekte historiske principper. 7.54 Vindueshullerne skal afsluttes forneden af en støbt eller muret sålbænk der fremstår i blank mur, hvid eller sort. Tilsvarende de eksisterende. 7.55 Nye vinduer skal udføres efter principperne i fig. 15 og i øvrigt efter 7.18-7.23. 7.56 Døre i facader og gavle skal udføres som fyldningsdøre i træ med dækkende maling. fig. 16 Eksempel på fyldningsdør 7.57 Bedre byggeskiks huset Følgende bestemmelser, pkt. 7.57-7.71 er særbestemmelser for bedre byggeskiks husene og er et supplement til 7.1-7.27. Der forefindes bevaringsværdige bedre byggeskiks huse på følgende matrikler: 237c, 246a, 247b, 249c, 249d, 251a, 251b, 251c, 388, 392a, 395a, 395b Skagen bygrunde. Se i øvrigt kortbilag B. Bedre Byggeskik løb fra ca. 1915-1930 erne. De klassiske træk er: Rødstens villaer med udnyttet tagetage. Mindre påbygninger. Stilen var meget ærlig mod materialitet med fokus på funktionalitet. 7.58 Ydermure skal fremstå i blank mur med ryg- eller skrabefuge. Eller som mur der berappes eller vandskures, kalkes eller males. Farver skal være i overensstemmelse med den lokale byggetradition, enten hvid, lys okkergul, blå, rød eller rosa - inden for Følgende bygninger er dækket af bestemmelserne for bedre byggeskiks huset: Markvej 3 - Hovedhuset Markvej 6 - Hovedhuset Markvej 7 - Hovedhuset Markvej 8 - Hovedhuset Markvej 10 - Hovedhuset Markvej 23 - Hovedhuset Mosbergsvej 2 - Hovedhuset Møllevang 11 - Hovedhuset Møllevang 18 - Hovedhuset Møllevang 20 - Hovedhuset Spliidsvej 8 - Hovedhuset Spliidsvej 10 - Hovedhuset 24

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser Ad 7.58 Med kalklignende overflade menes en mat overflade, som opnåes ved kalkning eller silikatbaseret maling. jordfarveskalaen. Se bilag 1. Overfladebehandlingen skal fremstå med kalklignende overflade. Ydermure der står i blank mur skal vedblive med at fremstå på denne måde og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. Ved udskiftning af hånd-/blødstrøgne sten, skal disse erstattes af nye sten af tilsvarende overflade. 7.59 Taget skal fremstå som heltag med halvvalme eller som saddeltag, uden udhæng. Skal beklædes med røde vingetegl, gl. dansk format. Tagets nederste tre sten skal vippes opad (opskalkes). Rygningssten, gratsten og de yderste to rækker tagsten skal forskælles og overstryges. Forskælling og overstrygning skal fremstå hvid. Taskekvist Rytterkvist Pultkvist Frontkvist 7.60 Bygningen må tilbygges med lavere påbygninger samt karnapper ifølge 7.3 og 7.4. Tilbygningers skæring med muren, skal holde en afstand på mindst 3 tagstens bredde fra bygningshjørnet. 7.61 Kviste må udføres som pult-, taske- rytter eller facadekviste. Se fig. 17. fig. 17 Eksempel på kviste. 7.62 Skorstenspiber skal udføres i traditionel udformning med sokkel og gesims. Se fig. 11, side 22. 7.63 Altaner må kun opføres på hovedhusets gavle. Altanens dybde må maks. være 1,2 m og længden maks. 1/3 af gavlens længde. Der må opføres balkon oven på eksisterende og nye mindre påbygninger med flade tage, hvis denne højst udgør 1/3 af facadens længde. 7.64 Altaner må udføres i træ eller beton, med gelænder i træ, metal der fremstår sort, støbt beton eller støbt beton i kombination af klart glas. 7.65 Soklen skal fremstå grå, sort eller rosa. 7.66 Gesimsen skal fremstå muret i den eksisterende udformning. Skal fremstå i blank mur eller hvid. Gesimser der fremstår i blank mur, skal vedblive med at fremstå på denne måde og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. 7.67 Vindueshuller skal udføres med murede stik, som de eksisterende, og en udvendig falsdybde mellem 4 og 6 cm. False skal stå i blank mur eller bemalede hvide. False der fremstår i blank mur, skal vedblive med at fremstå på denne måde og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. 7.68 Dørhuller skal udføres med murede stik, som de eksisterende, og en udvendig falsdybde på min. 4 cm. False skal stå i blank mur eller bemalede hvide. False der fremstår i blank mur, skal vedblive med at fremstå på denne måde og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. 25

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser 7.69 Vindueshuller skal afsluttes forneden af en støbt eller muret sålbænk der fremstå i blank mur, hvid eller sort. Tilsvarende de eksisterende. 7.70 Vinduer skal udføres efter principperne i fig. 18 og iøvrigt efter 7.18-7.23. 7.71 Døre i facader og gavle skal udføres som fyldningsdøre i træ med dækkende maling. Fig. 18 Bedre Byggeskiks vinduer Øverst: perioden fra 1890-1920 Nederst: perioden fra 1920-1935 Ad 7.70 Der findes i dag flere firmaer, der fremstiller vinduer efter korrekte historiske principper. 7.72 Funktionel traditions huset Følgende bestemmelser, pkt. 7.72-7.86 er særbestemmelser for det funktionelle traditions hus og er et supplement til 7.1-7.27. Der forefindes et bevaringsværdigt funktionelt traditions hus på følgende matrikel: 244f Skagen bygrunde. Se iøvrigt kortbilag B. Følgende bygning er dækket af bestemmelserne for huse i funktionel tradition Spliidsvej 11 - bygning 1 Den funktionelle tradition løb fra 1920 erne-1940 erne. De klassiske træk er: Bygninger med udgangspunkt i den danske tradition fra Bedre Byggeskik og Historicismen kombineret med tankerne fra funktionalismen. Stilarten var ærlig mod materialiteten med fokus på funktionalitet. 7.73 Ydermure der står i blank mur skal vedblive med at fremstå på denne måde og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. 7.74 Taget skal fremstå som heltag, saddeltag uden udhæng og skal beklædes med røde vingetegl, gl. dansk format. Tagets nederste tre sten skal vippes opad (opskalkes). Rygningssten, gratsten og de yderste to rækker kantsten skal nedmures. Taskekvist fig. 19 Eksempel på kviste Pultkvist 7.75 Bygningen må tilbygges med lavere påbygninger. I følge 7.3 og 7.4. Tilbygningers skæring med muren, skal holde en afstand på mindst 3 tagstens bredde fra bygningshjørnet. 7.76 Kviste må udføres som pult- og taskekviste. Se fig. 19 7.77 Skorstenspiber skal udføres i blokform. Se fig. 20 7.78 Altaner må kun opføres på hovedhusets gavle. Altanens dybde må maks. være 1,2 m og længden maks. 1/3 af gavlens længde. Der må opføres balkon oven på eksisterende og nye mindre påbygninger med flade tage, hvis denne højst udgør 1/3 af facadens længde. fig. 20 Eksempel på blokformet skorstenspibe 26

Forslag til Lokalplan SKA.B.05.14.01 Lokalplanbestemmelser 7.79 Altaner må udføres i træ eller beton, med gelænder i træ eller metal der fremstår sort. 7.80 Soklen skal fremstå grå. 7.81 Gesimsen skal fremstå muret i den eksisterende udformning. Skal fremstå i blank mur og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. 7.82 Vindueshuller skal udføres med en udvendig falsdybde mellem 4 og 6 cm. False skal stå i blank mur og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. Fig. 21 Funktionel traditions vinduer Øverst: perioden fra 1935-1950 Nederst: perioden fra 1930-1950 Ad 7.85 Der findes i dag flere firmaer, der fremstiller vinduer efter korrekte historiske principper. 7.83 Dørhuller skal udføres med en udvendig falsdybde på min. 4 cm. False skal stå i blank mur og må ikke pudses, vandskures, males eller på nogen anden måde tildækkes. 7.84 Vindueshullerne skal afsluttes forneden af en støbt sålbænk der fremstår hvid. Tilsvarende de eksisterende. 7.85 Nye vinduer skal udføres efter principperne i fig. 21 og i øvrigt efter 7.18-7.23. 7.86 Døre skal udføres som pladedøre i træ med dækkende maling eller lak. Ad 8.1 Med kraftig beskæring menes, en beskæring der gør at træet står som stamme uden krone. 8. Ubebyggede arealer 8.1 Træer markeret på bilag C, er værdifulde for bymiljøet. Disse træer må, som udgangspunkt ikke fældes eller udsættes for kraftig beskæring. Syge eller døde træer kan fjernes mod erstatning af et nyt træ på grunden. Træer markeret på bilag C, som klasse 1 - skal erstattes af et træ af samme art, eller af arterne Bornholms røn, kastanje, vintereg eller spidsløn, med en højde over 2 m. Træer markeret på bilag C, som klasse 2 - skal erstattes af et træ af samme art, eller af arterne tjørn eller æble, med en højde over 1 m. 8.2 Hegn skal udføres som mur, plankeværk, stakit eller levende hegn. fig. 22 Eksempler på plankeværk 8.3 Plankeværker skal udføres af lodret stillede planker af træ og behandles med dækkende maling i farverne rød, grå eller sort og evt. afsluttet med overligger, der skal males i samme farve eller hvid. 8.4 Stakitter skal udføres af træ som spolestakit og behandles med dækkende hvid maling. fig. 23 Eksempler på spolestakitter 8.5 Havemure skal fremstå i samme overflade og farve som ydervæggen i den pågældende hovedbygning. 8.6 Højden på plankeværker, stakitter, havemure og levende hegn, må ikke overstige 1,2 m mod offentlig vej, indtil 1,5 m ind på egen grund, og 1,8 m i naboskel og på egen grund. 8.7 Der må ikke udføres terrænregulering i området. 27