Aftale mellem Virklund Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ikke direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Børne og Ungeudvalget har følgende mission og vision: Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv. Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution) Fælles bevillingsmål for (bevilling 41), Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) og Handicap- og Psykiatriafdelingen (bevilling 45) Mål Handlinger Succeskriterium Inklusion Børn og unge oplever at være accepterede deltagere i udviklende fællesskaber., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Gennem forældreinddragelse gennemføres forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke lokale, udviklende fællesskaber for børn og unge., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Alle forældre til børn i dagtilbud og skoler i udvalgte forsøgsområder oplever at deltage i børnegruppens forældrefællesskab., Børne- og Familieafdelingen og Handi- og Børne- og Familieafdelingen og Handi- Side 1 af 8
cap- og Psykiatriafdelingen: I udvalgte lokalområder arbejdes der systematisk med tidlig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positioner ( opsporingsmodellen er afprøvet i 5 kommuner). cap- og Psykiatriafdelingen: Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet reduceres. Børn der opspores (for)bliver accepterede deltagere i udviklende fællesskaber. Handicap-og Psykiatriafdelingen: Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. Handicap-og Psykiatriafdelingen: At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 Interessefællesskaber. Fælles bevillingsmål for (bevilling 41) og Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) Mål Handlinger Succeskriterium Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for aldersgruppen 0-10 år Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kompetencer og digitale kompetencer afklares Alle fagprofessionelle i dagtilbud og skoler har ved udgangen af 2015 adgang til teknisk bistand indenfor en kendt ramme. Der etableres et korps af ITpedeller, som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kommunes IT-organisation, de faglige netværk om anvendelse af IT-didaktik og evt. IT-dukse. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt og har adgang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc., der ikke er personlige og/eller fortrolige. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, transaktionsomkostninger og funktionalitet anskaffes og implementeres fælles platforme for kommunikation fagprofes- Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fravær, hvornår og af hvem Side 2 af 8
sionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. børnene hentes, legeaftaler etc. Lokale samarbejder Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisningsmæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anvender en bred vifte af teknisk udstyr. I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. 90 % af eleverne i udskolingen og 70 % af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digitalt udstyr i læringssammenhænge. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennemført lokale projekter. Der er ved udgangen af skoleåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Den nye viden er ved udgangen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet startede. s (Bevilling 41) egne mål Mål Handlinger Succeskriterium Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft for det pædagogiske personale og skoleledelsen. Udvikling af evalueringskultur udvikler en ny kvali- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Side 3 af 8
tetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. understøtter via sparring og vejledning skolernes ledelser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret skoledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat en række pædagogiske udviklingsprojekter på samtlige skoler, der afdækker gode eksempler på en længere og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolleger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse Skolerne anvender Undervisningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisningsmiljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Virklund Skole har følgende mission og vision Mission Virklund Skoles mål er at skabe et anerkendende, trygt fællesskab og et udviklende læringsmiljø. Virklund Skole vægter en vedkommende hverdag præget af høj faglighed. Vision Et billede af skolen i år 2020: Virklund Skole har udviklet et stærkt teamsamarbejde i en velfungerende struktur, som giver plads til dialog og refleksion. Lærere og pædagoger udnytter de pædagogiske muligheder optimalt i en fleksibelt tilrettelagt hverdag. Virklund Skole er en så rummelig skole, at vi sikrer alle børn optimal udvikling i et trygt fællesskab. Vi har opnået, at langt de fleste af børnene har lysten til at lære gennem hele skoleforlø- Side 4 af 8
bet. Virklund Skoles børn er motiverede, initiativtagende og selvhjulpne i læringsprocesserne og har desuden et højt fagligt niveau. Ingen børn på Virklund Skole forhindres i deres læringsproces af mobning eller social udstødning. Vi har opnået at tilrettelægge læringsprocesser, der tager individuelle hensyn, så hvert enkelt barn er i stand til at udfylde sit potentiale. Side 5 af 8
3. Økonomi budgetforudsætninger for institutionen Driftsbudget for 2015 for Virklund Skole 19.203.000 Driftsbudget for 2015 for Virklund Skoles SFO 4.128.000 Se side 202-259 i Silkeborg Kommunes budget 2015 i detaljen, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet. Evt. påtænkte, større aktiviteter i 2015 I februar står Nøjkærhus færdigt. Dette sted bliver base for rigtig mange udeskole-aktiviteter. Det vil blive nødvendigt at investere i relevant udstyr, der skal gøre det let og overkommeligt at gå til. I skoleåret 2015/16 er Virklund Skole en aktiv del af FabLab Silkeborg, og vi skal påbegynde etablering af vores eget lokale FabLab. 4. Mål for Virklund Skole for 2014/15 Mål Handlinger Succeskriterier Udvikling af Udeskole Virklund Skole er af Undervisningsministeriet og Miljøministeriet udvalgt som Demonstrationsskole for udvikling af Udeskole. Vores mål er bruge denne status som afsæt for videreudvikling af vores Udeskolepraksis, så denne udfoldes på alle klassetrin og (gerne) i alle fag Vi vil gøre det ved at: En udviklingsgruppe kortlægger vores hidtidige Udeskole-praksis med beskrivelse af de mange erfaringer, der allerede eksisterer og kan deles Afholde teoretiske og didaktiske kurser for det pædagogiske personale ved brug af Undervisningsministeriets konsulenter Afholde kurser og workshops for faggrupper, så Udeskole-praksis udfoldes bredt Facilitere Udeskole- tanken bredt Gøre Nøjkærhus til alles hjemmebane Vi har nået målet, når Der er etableret samling af inspirationsmateriale/ beskrivelse af forløb, der kan lette forberedelse og animere til videre brug Alle pædagogiske medarbejdere har fået en teoretisk, didaktisk indsigt, der sætter dem i stand til at arbejde kvalificeret med Udeskole i mange kontekster Udeskole praktiseres jævnligt på alle årgange og i (næsten) alle fag Når Nøjkærhus bliver brugt næsten dagligt af hold fra Virklund Skole Paradigmeskiftet fra Undervisningsmål til læringsmål Vores mål er, at det pædagogiske personale ved udgangen af skoleåret 2014/15 er klar til udfolde arbejdet Vi vil gøre det ved at: Skaffe viden, indsigt og overblik over feltet Inspirere medarbejderne Vi har nået målet når: Medarbejderne anvender læringsmål for den enkelte elev i den daglige praksis Side 6 af 8
med læringsmål i den daglige praksis. med oplæg udefra Afsætte tid til drøftelser i re- De tekniske hjælpemidler fungerer optimalt levante fora (Pædagogisk Forum, fagteams, læringsteams og i Udviklingstiden i Ledelsen leverer relevant hjælp og sparring til medarbejderne, når der er behov for det uge 27 & 32) Ledelsen arbejder i netværk med emnet læringscentreret ledelse Finde en adækvat digital løsning, der kan være den dynamiske elevplan, som enkelt kan håndtere læringsmålene på en konkret og tidsbesparende måde 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2015. Side 7 af 8
Side 8 af 8