Aftale mellem Daginstitutionen Alderslyst og dagtilbudschefen

Transkript

1 Aftale mellem Daginstitutionen Alderslyst og dagtilbudschefen Denne aftale er indgået mellem institutionslederen og Børn- og Familiechefen repræsenteret ved dagtilbudsleder John Gejl. Aftalen er et element i Silkeborg Kommunes styringsmodel og beskriver de økonomiske rammer og væsentligste mål for institutionen i det kommende år. 1. Mål for Daginstitutionen Alderslyst for 2014 Kvalitetsmål i 2014 aftalt mellem daginstitutionen, leder af dagtilbud og afdelingschefen: Kvalitetsmål Handlinger Succeskriterier Børn tilbydes et systematisk, målrettet, sprogligt miljø af høj kvalitet både fokuseret og i hele institutionens tilgang i hverdagen. Børn tilbydes: Dialogisk læsning fra de er 2 år. Sproglig opmærksomhed ved hjælp af de 10 sprogstrategier Samling i mindre grupper Kompetenceløft og vidensdeling: Gennem deltagelse i Undervisningsministeriets to-sprogs taskforce opnås en særlig inspiration og fokus. Medarbejdere som får et kompetenceløft, bliver ansvarlige for at videndele og påvirke dagligdagen ud fra deres nye viden. Der er fokus på sprog på personalemøder m.m., så det der er lært bliver omsat til praksis. Oplæg og workshops på fyraftensmøder og andre personalemøder. Børn fra Alderslyst, scorer bedre i sprogtest, når de er 3 år og inden skolestart. Færre børn født i Danmark har brug for særlige sprogtilbud, når de starter i skole medmindre, de har særlige sprogudforinger. Det skal være godt at være barn i Alderslyst. Derfor har vi fokus på udvikling af vores Børn: Alle børn får mange erfaringer og møder med andre Alle børn genkender institutionens dagligdag, struktur og aktiviteter. 1

2 pædagogiske kontekst, så den understøtter et inkluderende og lærende miljø for alle børn. børn og voksne. Alle børn føler sig anerkendt og udfordret i mindre grupperinger, hvor nærvær, leg og læring er i fokus. Alle børn mødes af tydelige og anerkendende voksne. Medarbejdere Deltagelse i projekt Barnet i Centrum, som skal inspirere og give et fagligt løft. Dette sker både ved fyraftensmøder, ved drøftelser igangsat af vores ressourcepersoner, ved workshops og ved løbende at eksperimentere med vores måde at indrette os på. Alle børn ved hvad de voksne i institutionen forventer af dem. Det enkelte barn oplever at indgå i relationer, hvor det bliver tilpas udfordret, set og anerkendt. Institutionens fysiske indretning understøtter læringsmiljøet, så det er tydeligt for børnene hvordan, de kan bruge de forskellige områder. Der er plads til både fysiske lege, og det mere stille Lokale samarbejder Der arbejdes i Alderslyst tæt sammen med Blæksprutten, Sølystskolen og kompetencecentret blandt andet i forlængelse af vores deltagelse i Undervisningsministeriets Tosprogs Taskforce. Der er fokus på at skabe sammenhæng i børnenes liv, så overgangen fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole både tager afsæt i barnets erfaringer fra dagpleje og børnehaven og det barnet skal møde i skolen. Der arbejdes derfor på at få gensidigt kendskab til børnehavens og skolens hverdag, læringssyn og læringsmiljø, så alle kan bidrage til en god oplevelse for barnet. Der arbejdes med forældreinvolvering. Der samarbejdes med sundhedsplejen med henblik på at forberede barn og familie, når barnet skal starte i institutio- Børn glæder sig til at komme i skole, og de ved lidt om, hvad det er at være i skole. De kender skolen og har både mødt nogle af børnene og de voksne. Der er erfaringer med fælles aktiviteter for kommende skolestartere og de nuværende 0 klasser. Medarbejdere i dagtilbud og skole har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Der er ved udgangen af skoleåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Der er udarbejdet procedure for overgang mellem børne- 2

3 nen. haverne i Alderslyst og Sølystskolen 2. Specifikke forhold for Daginstitutionen Alderslyst Børn skrives op til og optages i én af daginstitutionens enheder. Hver enhed råder over en eller flere bygninger. Antal kvadratmeter opholdsareal i den enkelte bygning er afgørende for hvor mange børn, der maksimalt kan indskrives i enheden. Nedenstående oversigt viser enhederne, adresserne og den maksimale kapacitet i daginstitutionen samt børnetallet, der er grundlag for det korrigerede budget 2014 pr. 29. januar. Enhed Adresse Maksimal kapacitet Budgetbørnetal Børnehuset Søholt Lindevænget 1-5 Vuggestue: 44 Vuggestue: 33 Børnehave: 125 Børnehave: 105 Børnegården Plantagevej 1 Vangen Lollandsgade 6 Engen Kejlstrupvej 30A Vuggestue: 36 Vuggestue: 24 Børnehave: 66 Børnehave: 55 Børnehave: 40 Børnehave: 38 Vuggestue: 12 Børnehave: 44 Vuggestue: 12 Børnehave: Specielle aftaler for daginstitutionen Daginstitutionen tildeles 23 timer ekstra pr. uge til Vangen på grund af mindre institution, fordi børnetallet ikke udløser 219 personaletimer. 3. Økonomi og styring 3.1 Økonomi budgetforudsætninger for institutionen Driftsbudget for kr. 3.2 Decentralisering De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. Se s. 198 i Budget i overblik for decentraliseringsaftalen. Daginstitutionerne tildeles ét budget, fordelt på følgende poster: Løn ledere og medarbejdere Personaleudgifter (forsikring, befordring, uddannelse) Materialeudgifter (Ekstra vedligeholdelse) 3

4 Daginstitutionen kan opfatte ovenstående budgetposter som én pose penge og må efter eget ønske budgetomplacere indenfor egen institution. Daginstitutionen har mulighed for at overføre budgetbeløb mellem regnskabsår op til +/- 5 % af det vedtagne budget. Underskud på mere end 5 % accepteres ikke, og det er Børne- og Familieafdelingens ansvar at udarbejde en afdragsordning over 3 år med institutionen. Ved forventet mindre forbrug udover 5 %, skal der i november fremsendes en begrundet ansøgning om eventuel overførsel til økonomistaben via. Budget til ovenstående poster er tildelt som et bruttobeløb. Forældrebetaling afhængigt af modulvalg opkræves og indtægtsføres centralt. Udover ovenstående afsættes der et budget til kost i de daginstitutioner, som har kostordning. Budgettet til kost er fuldt ud forældrefinansieret, bortset fra friplads og søskenderabat. Der kan ikke overføres budget mellem konto til kost og øvrige konti. 3.3 Budgetforudsætninger løn og personaleudgifter Budgettet til daginstitutionerne er baseret på det forventede børnetal og en række nøgletal. Generelt indeholder Silkeborg Kommunes budget 2014 ligesom budget 2013 en effektivisering på 1%. Denne effektivisering har dog ikke medført en nedsættelse af nøgletallene for daginstitutionsområdet. Nøgletallene er tværtimod forøget med 1,7% fra 2012 til 2013 i forlængelse af statens tilførsel af midler øremærket til en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud. Børnetallet i Silkeborg Kommune har i en årrække været faldende. Mange daginstitutioner oplever derfor et faldende budget. Nøgletal for tildeling af lønbudget: Vuggestuebørn: De første 20 børnehavebørn pr. enhed: Efterfølgende Børnehavebørn: Børn under 3 år indskrevet i børnehave: Inklusion: 8,91 timer pr. barn pr. uge 5,27 timer pr. barn pr. uge. 4,39 timer pr. barn pr. uge 7,29 timer pr. barn pr. uge 0,159 timer pr. barn pr. uge Derudover tildeles 3 % til vikardækning af korttidsfravær. Det fremgår af afsnit 4, om institutionen tildeles ekstra personaleressourcer som kompensation for uhensigtsmæssige fysiske rammer. Der er afsat løn til institutionsleder og daglige ledere, på baggrund af den forventede løn på budgetlægningstidspunktet. Lønnen til øvrige ansatte er beregnet på baggrund af en gennemsnitsløn. Gennemsnitslønnen er baseret på en fordeling på 61,5 % pædagoger og 38,5 % medhjælpere. Lederen udgør en del af pædagogtimerne. Gennemsnitslønnen i 2014 er kr. pr. år. for pædagoger og kr. for medhjælpere. Den vægtede gennemsnitsløn udgør kr. Det tildelte antal lønkroner skal dække samtlige opgaver i institutionen. Dog tildeles der fra centrale konti ekstra ressourcer til vikardækning ved barsel, langtidssygdom samt merudgifter ved dødsfald blandt personalet og evt. andre betydelige, uafværgelige personaleudgifter efter anmodning. Den beregnede lønsum er tillagt 0,8 % til den kommunale barselsfond. Beløbet til barselsfonden flyttes til central konto i løbet af Barselsfonden er til solidarisk medfinansiering af udgifterne til barselsvikarer i Silkeborg Kommune. 4

5 3.4 Budgetforudsætninger øvrige udgifter Personaleudgifter: Kurser: Tjenestekørsel: Personforsikringer: kr. pr. årsværk 742 kr. pr. årsværk kr. pr. årsværk Budgetbeløbet til personforsikringer er afsat på baggrund af en i Silkeborg Kommune fastsat takst. Beskæftigelsesmaterialer: kr. pr. vuggestuebarn eksklusiv kost kr. pr. børnehavebarn eksklusiv kost Budgetbeløb til kurser og tjenestekørsel og beskæftigelsesmaterialer er fremskrevet fra 2012 med KL s forventede stigning. Fastholdelsen af niveauet fra 2012 er finansieret af de tildelte ressourcer til styrkelse af kvaliteten. 3.5 Ejendomsudgifter der er afsat på institutionen Efter aftale i 2012 er der tilbageført 2 mio. kr. fra Fælles Ejendomsdrift, som er blevet fordelt på de decentrale institutioner med kr. pr. enhed og 224 kr. pr. barn. Pengene skal dække alle nyanskaffelser på legepladsen og alle tiltag på bygningen, der ikke er vedligehold. Vedligehold af bygninger og legepladser, fejning og snerydning varetages af Fælles Ejendoms drift. Udgiften til Rengøring, pudsning af vinduer og måtteservice afholdes som hovedregel af Fælles Ejendomsdrift, med mindre der er indgået særskilt aftale. 5