IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE



Relaterede dokumenter
Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Konsulent Hans Jessen, Sundhedskartellet

National klinisk retningslinje

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

INSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP

Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog. Generalforsamling i FNE AMPS 2. april 2014

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Programleder Vibeke Høy Worm, Socialstyrelsen Teamleder Birgitte Grønnegård Jepsen, Rudersdal Kommune Projektkoordinator Lena Wivel, KL og

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Skema til journalaudit EOJ Sygeplejefaglig del. Ikke opfyldt. Op fyldt. Ikke aktu elt

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Tværfaglig ernæringsintervention

Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Projektbeskrivelse light

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Projekt lindrende indsats

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli September oktober. Fra november.

Virksomhedsplan 2015/2016 Rehabiliteringsafdelingen og Sygeplejen

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

FART projektet frivillige, aktiviteter, rehabilitering, og træning - i Frederikssund Kommune oplæg på netværksmøde i Odense

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Tilsynsrapport. Langeskov hjemmepleje. Langeskov hjemmepleje Kerteminde Kommune Røjrupvej Langeskov

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er: Elsebeth S. Udengaard. Tlf

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn

Rehabilitering til patienter med kræft Implementeringsplan. - En vigtig brik

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Midler til løft af ældreområdet

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: Mailadresse:

Transkript:

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse

BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering Forebyggelse af indlæggelse Apopleksi Palliation

INSTRUKSER Systematisk målsætning i rehabilitering af borgere med behov for personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos den ældre medicinske patient/borger med risiko for indlæggelse pga. luftvejsinfektion Systematisk identifikation af spisevanskeligheder hos den apopleksiramte borger Systematisk identifikation af behov for palliativ indsats hos borgere med livstruende sygdom

INSTRUKS SYSTEMATISK ANVENDT MÅLSÆTNING I REHABILITERING TIL BORGERE + 65, MED BEHOV FOR HJÆLP TIL PERSONLIG PLEJE OG/ELLER PRAKTISK HJÆLP I HVERDAGEN

HVORFOR? Effekt i form af: Øget helbredsbetinget livskvalitet Øget sandsynlighed for at forbliver i eget hjem Bedret målopfyldelse Mindre afhængighed af hjælp til personlig pleje Formindsket risiko for akut indlæggelse Formindsket risiko for genindlæggelse Kortere varighed af hjemmeplejeintervention Reduceret timeforbrug til pleje og praktisk hjælp

SYSTEMATISK MÅLSÆTNING Definitionen af Systematisk målsætning Konsekvent brug af et gennemprøvet redskab eller metode, som kan hjælpe borger og fagperson til i samarbejde at sætte individuelle mål for indsatsen. I målsætningen indgår: MÅLIDENTIFIKATION MÅLFORHANDLING PLANLÆGNING EVALUERING

MÅLGRUPPEN Borgere + 65 år Behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp Modtager rehabilitering i hjemmet Let til moderat nedsat funktionsevne Ingen eller diskrete kognitive problemstillinger I stand til at indgå i en samtale Sundhedsprofessionelle Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter og hjælpere Ergo- og fysioterapeuter Andre sundhedsprofessionelle

ANBEFALINGERNE Systematisk identifikation af borgeroplevede problemområder Forhandling af målsætning over flere seancer Kortsigtede og langsigtede mål Inddragelse af pårørende Tværfaglig kommunikation omkring borgers mål Udarbejdelse af en individualiseret handleplan ud fra fælles aftalte mål Løbende justering af mål og handleplan efter behov

AFPRØVNINGENS RAMMER Afprøvningerne har fundet sted i perioden november 2013 - maj 2014 Lokalområde Vanløse, Brønshøj og Husum Involvering af visitationen, hjemmeplejen og træningscenter Projektgruppe Underarbejdsgruppe Central forankring Løbende opsamlingsmøder i KL

OPSTART ADKAR Vision Formål Mål: Afprøve den kliniske retningslinje med specielt fokus på tværfagligheden omkring borgerens mål

ARBEJDSGANGE I KBH KOMMUNE 3 planlægningsmøder i borgers hjem ADL-I og ADL-cirkel Afprøvning af aktivitet Mål Plan Borger, hjælper og ergoterapeut Træning ved hjælper mellem møderne Dokumenteres i fælles handleplan

ADL-I En systematisk selvrapportering I form af interview Daglige og ugentlige opgaver

ADL-CIRKEL Hjælper udfylder Mål skrives på

PROCESSEN A.I. proces

TVÆRFAGLIGT DIALOGFORUM FORMÅL RAMMER DELTAGERE BORGERE

MILEPÆLE Start på afprøvningen Kick-Off Tværfaglig dialogforum afholdes Tværfagligt forum evalueres Audit (evaluering) 1. november 2013 17. december 2013 Januar 2014 Februar 2014 Maj 2014

EVALUERINGEN LOKALT Succeskriterier At anbefalingerne for systematisk målsætning i rehabilitering følges. Dette måles ved hjælp af audit på borgerforløb opstartet under afprøvning. At Tværfagligt dialogforum afvikles minimum én gang i ét team i hver daghjemmeplejegruppe.

AUDITERING 9 borgere Gennemgang af elektroniske journaler Spørgsmål 1 Er ADL-I anvendt? 2 Er der foretaget en sammenfatning på baggrund af ADL-I? 3 Er der foretaget en samlet vurdering af borgerens aktivitetsformåen? 4 Er der sat mål? 5 Er der sat delmål? 6 Er der sammenhæng mellem problemet formuleret af borger og de opsatte mål? 7 Er der sammenhæng mellem problemet formuleret af borger og de opsatte delmål? 8 Er tværfaglig dokumentation omkring borgers mål dokumenteret? 9 Er der udarbejdet en individuel plan? 10 Er den individuelle plan udarbejdet udfra de opsatte mål? 11 Er målene løbende justeret? 12 Er plan løbende justeret? 13 Er inddragelse af pårørende dokumenteret? 14 Har borgers sag været behandler på tværfagligt dialogforum?

RESULTAT

RESULTAT

RESULTAT Tværfaglig kommunikation omkring borgerens mål Tværfaglig Dialogforum Værdi for det tværfaglige samarbejde Værdi for borgeren

RESULTAT

RESULTAT

RESULTAT INDDRAGELSE AF PÅRØRENDE

HANDLEPLAN Sikre deltagelse af hjælper på planlægningsmøderne Sikre kvaliteten af den tværfaglige kommunikation Større fokus på inddragelse af pårørende

EVALUERING PÅ PROCESSEN Udfordringer Ikke ændre praksis Forskellige samarbejdspartere Fastholde Valg af auditering Ledelsens opbakning

EVALUERING - CENTRALT Statens Institut for Folkesundhed (SIF) fulgte pilotimplementeringen af de kommunale kliniske retningslinjer i ni kommuner. Håndbog i implementering af nationale kliniske retningslinjer

SPØRGSMÅL?