ALT OM GYMNASTIK I DGF NR 1. 2010. Nye projekter for børneholdene



Relaterede dokumenter
Danmarks Gymnastik Forbund. Hvad kan DGF tilbyde din forening

Danmarks Gymnastik Forbund. Hvad kan DGF tilbyde din forening

Danmarks Gymnastik Forbund. Hvad kan DGF tilbyde din forening

Danmarks Gymnastik Forbund. Hvad kan DGF tilbyde din forening

Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Lørdag den 24. oktober 2015 Kl

Foreningsnyt Det for børn Kvalitetsudvikling Kurser

A n s I F G y m n a s t i k

Mandag Hal 2 Instruktører: Ann Louise og Claus (start uge 36)

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

Hashøj IF Gymnastik * Skælskør Landevej 28 * 4200 Slagelse * Tlf.:

5turs-kortet. Til foreninger i ishøj. Find en spændende fritidsinteresse med 5turs-kortet. Ishøj Kommune 1

Søttrup Gymnastikforening

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke

DRONNINGLUND GYMNASTIKFORENING. Vi har sæsonopstart i uge 36, og glæder os til at se dig!

Hovedinstruktører på EM Gymnastikskolen

GYMNASTIK. i Landsbyhuset SÆSONPROGRAM 2015/16

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

GIF s. Start uge /2011. Vintersæson

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Ans IF Gymnastik OPSTART I ANS IF GYMNASTIK 2014/2015

INVITATION. DANMARKS GYMNASTIK FORBUND byder velkommen til

Retningslinjer for TeamGym Albertslund/Vallensbæk

Til YNGLINGE DM og. Forbundsmesterskaberne BolbroGymnasterne

Dansk deltagerfolder

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Velkommen til Gymnastikkens Hus!

Holdnavn Alder Stestrup Fritidsgård Trænere Holdbeskrivelse

DGI Badminton. DGI gør det nemt, sjovt og lærerigt at undervise i badminton. 3 gode tilbud til dine idrætstimer

Nyhedsbrev - Roskilde Gymnastikforening - Juni 2017

Ebberup Idrætsforening

VELKOMMEN I TGF TGF en forening for DIG!!!

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

Gymnastikken klar igen!

Uge 27 - En uge med fart på...

Fysio- og Ergoterapi

Gratis børnetræningskurser ALT OM GYMNASTIK I DGF NR Alle efterårets kurser og konvents

Hårslev Gymnastikforening

Til EFTERSKOLERNES DM 2013

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

Nyhedsbrev - Roskilde Gymnastikforening - Marts 2017

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN

Træningsprogram. Programtitel:

Motorikken Børnehaveklasse

FORMANDSBERETNING

Sæson 2014 / Ubberud. Gymnastik afdeling

Motorikken 2. Klasse

AquaMama. Vandtræning for gravide

Simmersted og omegns Idrætsforening

SÆSON VELKOMMEN! Velkommen til sæsonen 2014/2015 i Taastrup Gymnastik Forening

Information - Junior piger

Motorikken Niveau 1. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

Bellinge Gymnasterne byder velkommen til en ny sæson 2015/2016. Sæsonen starter mandag den 24. august i uge 35.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade Struer

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Søndag den 4. november 2012 Kl

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

Opvarmning lørdag Fælles for alle Instruktør: Martin Vølund. Banespring Fokus på teknik og fejlretning på alle niveauer. Instruktør: Martin Vølund

Bolbro Gymnasterne. Afholder Efterskole DM i TeamGym 19. maj I Odense Idrætspark Højstrupvej 5, 5200 Odense V

Badminton Danmarks Badmintonskolen få nye ungdomsspillere til din klub!

GYMNASTIK HUSK I DGF NR ALT OM. Gymnastik DM maj i Odense

INVITATION TIL SVØMME-CAMP

DBU Øvelsesgeneratoren DBU Stationstræning på tværs DBU Den rød-hvide fodboldtråd - spillerudviklingsmodel inklusiv niveaudeling i børnefodbold

Moduler på DGFs ungekonvent 2011

Motorikken Klasse

Instruktørhåndbogen. sæson 2015/2016

KOM TIL GYMNASTIK, ZUMBA OG BOKSNING I TØRRING

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

Ung Frivillig Weekend

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

Åbent Vand Inspirationsdag DGI Svømning. Styrk dig selv som svømmer og træner i åbent vand

Parkour I Parkour I Lasse Sønnichsen og Mathias Ried-Larsen

Holdbeskrivelser sæson 2016 /2017

DGI Agility. Inspiration for fører og hund. Aktiviteter 2015 DGI Midt- og Vestsjælland Agility.

Årsmøde. Idrættens Hus, Brøndby

Træning Teknik Motion Sjov Samvær

Hermed indbydes til Talentstævne 2015, som traditionen tro ligger weekenden uge 33, den august

Træn maven flad med måtten som redskab

Motorikken 1. Klasse

GYMNASTIK I DGF NR Alle efterårets kurser og konvents ALT OM

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

Sådan mikrotræner du på 5 minutter

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

Formandens beretning 2015

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Simmersted og omegns Idrætsforening

Dette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf Mail: (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

DHF s nye trænerlinje foråret 2017 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år. Idrætshøjskolen Aarhus 26. maj 28. maj 2017

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

INVITATION TENNIS BREDDE CAMP

Gymnastik, dans, fitness, badminton, volley og glas kunst i Lunde-Kvong

Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

ARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.

SÆSON VELKOMMEN!

Badminton Danmarks BadminFUNskolen få nye ungdomsspillere til din klub!

Transkript:

ALT OM GYMNASTIK I DGF NR 1. 2010 Nye projekter for børneholdene 3 store gymnastikevents Forebyg betændelse i skinnebenene Hold gymnastikskole i 2010

Indhold Foreningsnyt 3 Gymnastikskole 2010 4 Inspiration til træningen 5 Gymnastikoplevelser for livet 6 Nye projekter for børneholdene 7 Kurser 7 Af Jan Donde Direktør i DGF Penge, penge, penge... En lille million - så mange penge har DGF fået bevilliget til to større projekter inden for børnegymnastikken. Det er penge, som luner godt i en tid, hvor økonomien har hårde kår i sportens verden. Det er penge, som gør os i stand til at gennemføre to rigtig spændende projekter til gavn for vores foreninger og børnegymnaster. Det er penge, som gør det muligt for os at sætte gymnastikken i centrum i et bredere forum end vores egen lille DGFverden. Så vi glæder os rigtig meget til at gå i gang i med Kvalitet i børnetræningen og Bedre motorik med gymnastik i 2010. Vi håber, at I har lyst til at være en del af projekterne, som I kan læse mere om på side 7. 5.000 unge samles 2010 byder også på et andet stort projekt i DGF-regi, nemlig EUROGYM 2010, som afholdes i Odense til sommer. Vi har i skrivende stund registreret tilmeldinger fra godt 4.000 udenlandske gymnaster. De sidste pladser op til målet på i alt 5.000 deltagere er indtil videre reserveret danske deltagere. Vi kan derfor kun opfordre jer til at samle et hold og tilmelde jer arrangementet og/eller møde op i Odense til et af de mange shows. Skribenter: Anne Pøhl, Sanne Honoré, Pil Christiane Lindekron, Katja Thygesen Ansvarshavende: Anne Pøhl Layout og tryk: Lead Marketing Oplag: 550 stk. Nyt kontingent 2010 er også året, hvor DGF's øverste myndighed (repræsentantskabet) har sagt farvel til det upopulære medlemskontingent på 11 kr. pr. medlem og goddag til en ny kontingentstruktur. Det nye kontingent består af et foreningskontingent og et aktivitetskontingent. Dertil kommer en personlig licens for konkurrenceaktive gymnaster. Vi håber, at I vil se med positive briller på det nye kontingent, som for langt de fleste foreninger vil være billigere. Jan Donde Direktør i DGF Annoncering: Kontakt Anne Pøhl, tlf. 43262611 eller ajp@dgf.dk Næste nummer af Alt om Gymnastik i DGF udkommer i april 2010 Flere eksemplarer? Har I brug for ekstra eksemplarer af Alt om Gymnastik i DGF. Så send en mail til Poul Erik Andersen, pea@dgf.dk, så sørger vi for, at I fremover får det ønskede antal.

Nyt kontingent Pr. 1. januar 2010 har DGF fået ny kontingentstruktur. Det betyder, at hver forening skal betale et foreningskontingent, hvis størrelse er afhængig af antallet af medlemmer (se boksen) samt et aktivitetskontingent for hver konkurrencedisciplin. Aktivitetskontingentet er på 750 kr. pr. aktivitet, men bemærk at hhv. trampolin/tumbling og mandlig/kvindelig idrætsgymnastik løses under samme kontingent. Desuden skal alle konkurrenceaktive gymnaster indløse en personlig konkurrencelicens for at kunne være aktive i DGFs konkurrencer. Licensen skal være indløst senest 3 uger før konkurrencens afholdelse. Læs mere på www.dgf.dk under Konkurrence. Foreningsfitness hos jer? Satser for foreningskontingent 0-100 medl. 750 kr. 101-500 medl. 1.500 kr. 501-1.000 medl. 3.000 kr. >1001 medl. 4.000 kr. Foreningsnyt Som medlem af DGF har I mulighed for at få hjælp til at opstarte Foreningsfitness. Måske lyder det som en lang og besværlig proces at oprette et fitnesscenter i jeres forening, men nej. Foreningsfitness stiller rådgivere til rådighed, som kan guide jer gennem forløbet fra idé til åbning af centret: hvilke maskiner skal I have, hvordan rekrutterer I instruktører, hvilke lokaler kan bruges og hvordan markedsfører I tilbudet i lokalområdet? Desuden kan der bevilges lån til indkøb af maskiner og andet udstyr. Foreningsfordele... Fordelene ved at oprette et foreningsfitness center er mange: I får mange nye medlemmer, som ikke i forvejen dyrker idræt Erfaringer viser, at der kommer nye folk, der ønsker at hjælpe til i både bestyrelse og som instruktører I får mulighed for at tilbyde træning, som passer til dem, der ikke kan eller ønsker at træne på faste tider Der er mange forskellige muligheder for at finde lokaler - Foreningsfitness hjælper gerne med gode ideer. Hvad er Foreningsfitness? Foreningsfitness (under DIF og DGI) er et tilbud til danske idrætsforeninger, som ønsker hjælp og rådgivning til at starte et foreningsbaseret fitnesscenter. Formålet er at styrke foreningernes evne til at imødekomme danskernes ændrede idrætskrav og -behov. Hvorfor skal gymnaster dyrke fitness? Fordi fitness gør gymnaster stærkere - og øget styrke gør det nemmere og mindre risikabelt at træne i lang tid. Det er som bekendt træning, træning og træning, som skaber de gode gymnaster. I Greve IF har man startet op med Foreningsfitness, hvor både konkurrencehold og motionsgymnaster træner. Konkret har de danske mestre i Grand Prix - Greve IF - i sidste sæson benyttet sig af fitness som supplement til træningen. Ifølge træner Helle Storm har fitness træningen virket motiverende, bl.a. fordi den skaber variation, og så har den givet gymnasterne mere overskud, når de kører deres serie. Læs mere på www.foreningsfitness.dk. Du er også velkommen til at kontakte DGFs udviklingskonsulent Pil Christiane Lindekron, pcl@dgf.dk eller tlf.: 4326 2621. 3

Gymnastikskole - noget for jer? I finder tid, sted og instruktører og står for den lokale markedsføring. DGF håndterer tilmeldinger og betaling og leverer drejebog, gaveposer og bonus. Det er tidligt at tænke på sommerferie, men ikke desto mindre er det, hvad vi vil opfordre jer til. Det er nemlig nu, I skal beslutte, om jeres forening vil være vært for en DGF-Gymnastikskole. Gymnastikskolen er tre dages gymnastiklejr i sommerferien m/u overnatning. I bestemmer selv, om skolen skal indeholde gymnastik fra hele paletten (all-round), eller om I kun vil satse på én bestemt gymnastikdisciplin f.eks. Trampolin eller Spring Rytme. Niveauet på gymnasterne bestemmer I også selv: begyndere, øvede eller for alle? Den økonomiske side Eksempel på budget på dagskole for 50 deltagere. Indtægter Deltagerbetalinger 15.000 kr. Bonus 500 kr. Udgifter Forplejning (frokost og frugt 3 dage) 2.500 kr. Instruktørhonorar (4 hovedinstruktører, 4 hjælpere) 8.000 kr. Halleje Oftest gratis Diverse 2.000 kr. Total +3.000 kr. Vi klarer papirarbejdet DGF står for den administrative del med tilmeldinger og betalinger. Vi leverer også en drejebog - en slags ABC til hvordan I bedst muligt kommer i gang med planlægningen. Vi står fra start til slut klar med råd og vejledning. Desuden laver vi en bred national markedsføring og giver gaveposer til både instruktører og deltagere. I år tilbyder vi som noget nyt en gratis workshop, hvor jeres forening kan stifte bekendtskab med Rope Skipping, Sports Acro eller Idrætsgymnastik. Lige som sidste år står vi klar med bonusudbetalinger, som stiger jo flere elever, der er tilmeldt jeres gymnastikskole. Bonus spænder fra 500-2.500 kr. Det siger tidligere skoleledere Gymnastikskolen er en god måde at samle instruktører og unger på i ferien. En god social aktivitet for instruktørerne, og så var der lidt penge til foreningen. Gymnastikskolen er et super koncept, og vi er klart friske på at afholde den igen!!" Julie Bolø Sørensen, Skoleleder 2009 i Albertslund. "Skolen fungerede godt og kørte perfekt. Det var faktisk nemt at være skoleleder". Michael Gregersen, Skoleleder 2009 i Eskilstrup. Derfor skal I afholde Gymnastikskole De gode argumenter for at afholde en gymnastikskole i sommerferien er mange:. Tjen lidt penge til foreningskassen i en periode, hvor de normale hold er på sommerferie. Brug gymnastikskolen til at oplære nye instruktører. Aktivér og fasthold jeres medlemmer i en periode, hvor gymnastik ellers ikke er særlig tilgængelig. Rekrutter nye medlemmer. Og frem for alt: Giv en masse børn og unge tre sjove og aktive dage Det skal I tage stilling til Før I kan tilmelde jer, er der en række beslutninger, I skal træffe:. Vil I tilbyde én eller flere gym nastikdiscipliner? Og hvilke(n) disciplin(er) ønsker I at tilbyde?. Skal børnene overnatte på skolen eller derhjemme?. Hvilken aldersgruppe er Gymnastikskolen målrettet?. Stiller I nogle krav til, hvad børnene skal kunne, f.eks. slå en vejrmølle?. Hvor mange børn kan I maksimalt håndtere?. Hvor skal Gymnastikskolen afholdes?. Hvilke datoer afholder I gymnastikskole?. Hvem er kontaktperson? Læs mere på http://gymnastikskolen.dgf.dk eller kontakt kontoret på tlf. 43 26 26 01. 4

Få skik på skinnebenene Betændelse i skinnebenene er nok den mest hyppige skade blandt gymnaster. Her får du en mulig forklaring på problemet samt et par råd, så du måske kan undgå skaden i fremtiden. Skinnebensbetændelse er en strid satan, som alle kan få, og som er mere end almindelig besværlig at slippe af med igen. Derfor tages alle midler i brug, når Team Danmarks fysioterapeuter skal behandle skaden. Der er mange husmoderråd som eksempelvis at lægge is på eller sove med Vita-Wrap om benene. Hvis det virker, så er det nok mere held end forstand, men prøv det endelig alligevel. Vi tager alle midler i brug, når vi skal behandle skinnebensbetændelse, forklarer Michael Ries Dünweber, fysioterapeut for Team Danmark. Modstanden giver skaden Han forklarer videre, at den typiske årsag til skinnebensbetændelse er impacts, altså modstanden, når man rammer et underlag. Hvis man er almindelig motionsløber, så rammer man underlaget med 4-5 gange sin kropsvægt. Som gymnast kan man godt gange den kraft op med 2-3 gange både ved afsæt og landing, fortæller Michael Ries Dünweber. Han konkluderer, at denne belastning af kroppen bliver til overbelastning, hvis kroppen ikke er trænet til det. Og så har vi problemet. Mange forklaringer Når fysioterapeuterne skal finde skadens årsag, ser de på hele kroppen. Fødderne tjekkes eksempelvis for platfodethed og resten af kroppen for svage områder. Hvis foden er forkert skruet sammen, er det let at give en tennisspiller et indlæg i skoene, men den mulighed er der sjældent med gymnaster, som ofte går på bare tæer. Derfor er det endnu vigtigere for gymnaster at forebygge. Forebyggende øvelser: Det er også uhyre vigtigt, at man er stabil omkring sine hofter, knæ og fodled, uanset om man lander fra et spagatspring eller en salto, eller om man bare hopper let på stedet. Der findes ikke tre gode råd til at kurere skinnebensbetændelse, ligesom der heller ikke findes tre gode råd til at forebygge det. De tre ovenstående øvelser kan være med til at nedsætte risikoen for at få skinnebensbetændelse. Vær særlig opmærksom på disse områder ved træning: Øverste ballemuskel Knæleddet Nederste tredjedel af læggen Fodleddet Øvelse 1 Den øverste ballemuskel sørger for stabilitet i hoften, når du lander. Lig på siden, stræk øverste ben maksimalt bagud, løft så benet så højt du kan mod loftet og hold stillingen i 4-5 sekunder. Roter benet udad i hofteleddet, hold stillingen 4-5 sekunder. Sænk benet og start forfra. Gentag øvelsen 2x10 gange med hvert ben. Øvelse 2 Forskellige balance- og stabilitetsøvelser: Eksempel: Stå på ét ben med let bøjet knæ, gerne på et ustabilt underlag som for eksempel en måtte eller en trampolin. Kig til højre, venstre, op, ned, luk øjnene, løft en arm i vejret osv. Det stresser balancen og øger balanceevnen samtidig med, at det styrker ankel- og knæled. Øvelse 3 Træning af impact, altså at ramme underlaget. Start eksempelvis på en trampolin eller måtte først for at skåne kroppen. Hop, land på ét ben, find balancen. Brug teknikken fra øvelse 2 med at flytte blikket rundt i lokalet. Hvis skaden er sket: 1. Skinnebensbetændelse kan behandles lokalt ved at massere direkte på det ømme område med anti-inflammatorisk gel. Det er pinefuldt, så der skal hjælp til, før man kan gennemføre det. 2. Udspænding af især nederste del af læggen. Altså udstrækningsøvelser, som man normalt bruger til udstrækning af læggen, men udført på bøjet knæ. 3. Ro og reduktion af belastning. Inspiration til træningen 5

Gymnastikoplevelser for livet Både i 2010 og 2011 er der rige muligheder for at få gymnastikoplevelser for livet for alle aldersgrupper. DGF har delegationer ved både EURO- GYM 2010 i Odense, Golden Age 2010 i Portugal og Gymnaestrada 2011 i Schweiz. Gymnastik for 50+ erne Planlæg allerede nu din aktive efterårsferie med masser af gymnastik. Det er nu, du og dine medgymnaster over 50 år skal tilmelde jer en aktiv efterårsferie i Portugal. Oplev glæden ved bevægelse, motion og socialt samvær på Golden Age Gym Festival 2010, som løber af stablen fra den 3.-8. oktober og byder på alt det gymnastik, du kan ønske dig. En uges oplevelser for 1.575 kr. EUROGYM 2010 er opvisninger, fester, socialt samvær, workshops og masser af oplevelser med 5.000 unge fra hele Europa. Det hele foregår i Odense fra den 10.-16. juli 2010. Det koster bare 1.575 kr. for jeres gymnaster at deltage - og heri er inkluderet: Fri adgang til alle ceremonier (Åbning, Afslutning og Galla) Deltagelse i 4-6 workshops 2 opvisninger Fester Alle måltider Indkvartering på skoler Transport under hele EUROGYM Så skynd jer at samle et hold - stort som lille - og tilmeld jer denne uforglemmelige oplevelse. Absolut sidste frist er d. 1. april 2010, men vær opmærksom på, at der et begrænset antal pladser tilbage. For mere information besøg www.eurogym2010.com eller hos Maria Stjerne Hansen, tlf. 4326 2604, maria.stjerne.hansen@eurogym 2010.com Gymnaestrada: Meet the Magic i Schweiz Uanset om du deltager på et foreningshold eller et af fællesholdene, er en Gymnaestrada en oplevelse for livet. Hvis jeres forening har et hold, der vil med til Lausanne, skal I tilmelde jer senest 1. april 2010. Hvis du vil med på et af de store fælleshold er tilmeldingsfristen 1. december 2010. Vi stiller med følgende hold: Classic Ladies Det store landsdækkende damehold Classic Ladies har deres første træning søndag 21. november 2010 fem forskellige steder i landet. Retro Ladies Et nyt hold for damer 28+ der tidligere har dyrket gymnastik på højt niveau. De træner i Sorø og Odense. Juniordrenge De træner på Sjælland. Team Syd MK-holdet har første træning 1. september 2010 og træner hver fredag aften i Islingehallen i Vordingborg. Start din Gymnaestrada-karriere nu, klik på www.gymnaestrada2011.dk eller ring til DGF og få tilsendt en folder. For som mange tidligere deltagere siger: Har du én gang været med i en World Gymnaestrada - så er du afhængig hvert 4. år. Opvisninger og workshops Alle deltagere får mulighed for at deltage i 4-6 forskellige workshops med frit valg mellem de mere traditionelle motionsaktiviteter som pilates, aerobic, fitball, yoga og dans (traditionel, ballroom, salsa, afrikansk mv.) til udendørsidrætter som golf, tennis, cykling, klatring, beach volley og mange flere. Festivalugen byder på opvisninger, Golden Age Gala og en festlig afslutningsceremoni bl.a. med udvalgte workshopopvisninger. Det praktiske Deltagelse i Golden Age Gym Festival koster 1.000 kr. Deltagergebyret dækker bl.a. festivaladgangsbevis, deltagelse i workshops og øvrige festivalarrangementer samt fælles dansk festivaltrøje. DGF arrangerer ikke en samlet rejse, men kan formidle kontakt til rejsearrangører ved kontakt til Sanne Honoré, tlf. 43 26 26 20 / 40 26 24 82. Forhåndstilmelding skal ske senest den 12. april DGF til dgf@dgf.dk. Læs mere på www.dgf.dk > Events Udlandet. 6

DGF sætter fokus på børns motorik Inden for ganske kort tid har DGF fået tilsagn om næsten 1 million kroner målrettet børnegymnastikken. Motorisk udvikling er omdrejningspunktet. I en tid, hvor flere og flere børn er fysisk inaktive, sætter DGF for alvor fokus på børns motoriske udvikling med hele to projekter. Formålet mede begge projekter er at motivere børn til fysisk aktivitet ved at udvikle deres motorik og derved give dem gode oplevelser med bevægelse. Erfaringer viser nemlig, at motorisk velfungerende børn også fungerer bedre i institutionen og skolen, og at de er mere aktive i deres fritid. Hop med! Workshop og konkurrence for nye klubber Har I Rope Skipping I jeres forening? Kunne I tænke jer at få ny inspiration, møde andre sjippere og konkurrere mod andre klubber? Hvis I kan svare ja til ovenstående spørgsmål, så har DGF Rope Skipping det helt rigtige tilbud til jer. Søndag d. 14. marts 2010 i Odense Idrætspark vil der blive afholdt en kombineret workshop og konkurrence for nye klubber, der ikke føler sig klar til at prøve kræfter med de officielle konkurrencer endnu. På workshoppen vil I få masser af ny inspiration fra nogle af landets bedste instruktører. I konkurrencen vil alle være på lige fod, da disciplinerne først bliver afsløret på dagen og alle vil have lige lang tid til at øve sig. Vi garanterer en sjov og lærerig dag for både instruktører og sjippere, så hold øje med arrangementet HOP MED på hjemmesiden. Kvalitet i børnetræningen Det ene projekt - Kvalitet i børnetræningen - er udviklet i samarbejde med Martin Damgaard (initiativtager til det prisbelønnede Ringstedprojekt). Projektet bygges op om en træningsmetode, der sætter det enkelte barns motoriske udvikling i centrum. Projektet omfatter bl.a. udvikling af undervisningsmateriale til trænere af børnehold i gymnastikforeninger og andre, der arbejder med børn og bevægelse. Målet er at få uddannet disse folk og sikre, at de nyerhvervede undervisningskompetencer overføres til nye trænerspirer. Ungekonvent 2010 - sæt kryds! Ligesom sidste år inviterer DGF alle unge instruktører til en inspirationsweekend med fokus på faglig inspiration i alle gymnastikkens genrer i weekenden 2.-3. oktober 2010. Følg med på hjemmesiden for mere information. Selve træningsmetoden tager udgangspunkt i velkendte øvelser fra springgymnastikkens basis, og træningen tilrettelægges, så øvelsernes korrekte teknik falder på plads for hvert enkelt barn. Nordeafonden støtter Kvalitet i børnetræningen med et tilskud på 512.500 kr. Bedre motorik med gymnastik Det andet projekt - Bedre motorik med gymnastik - tager udgangspunkt i DGF MovinKids-materiale. Målet er at få 6.000 danske børn i alderen 7-13 år til at gennemgå et Movin Kids-forløb. Det er samtidig tanken, at idrætslærere i de danske skoler skal lade sig inspirere af det allerede eksisterende Movin'Kids-materiale blandet med et nyt, webbaseret format af produktet og på den måde sikre, at gymnastik forbliver en del af idrætstimerne. Trygfonden støtter Bedre motorik med gymnastik med 416.520 kr. Begge projekter startes op i løbet af 2010. Hold kursus hjemme i foreningen og få tilskud Skal instruktørerne i din forening på kursus eller uddannes, så bestil et lokalt kursus hos DGFs udviklingskonsulenter. DGF giver 1.000 kr. i tilskud til kurser og træneruddannelse, hvor foreningen selv lægger lokaler til og rekrutterer kursisterne. Der er 10.000 kr. i puljen i 2010, som uddeles efter først til mølle princippet. Kontakt udviklingskonsulent Betina Juul Nielsen, bjn@dgf.dk eller 43262648 og få et tilbud. Nye børneprojekter Kurser 7