Kina UGEBREVET Business Kina #08 Kinesisk ældreboom skaber nyt vækstmarked Den kinesiske regering har sat fokus på ældreplejen et marked, der stiger kraftigt i et land, hvor antallet af ældre over 60 år snart runder 200 millioner. Det er dog langt fra kun plejehjem, der skal bygges. Det er ældreplejen generelt, der skal have et løft, og det giver muligheder for danske firmaer og institutioner. 4 8 15 Kina sætter fart på privatiseringer Regeringen jagter overpriser i Kina Fokus på den private sektor i Kina
Indhold 03 Kinesisk ældreboom skaber nyt vækstmarked 04 Kina sætter fart på privatiseringer 06 Det skal være lettere at etablere industri i Kina 06 Strategiske alliancer er vejen ind på det kinesiske marked 08 Yangtze-floden ved at kollapse 08 Regeringen jagter overpriser i Kina 09 Strid, når kinesisk partner lades ude 10 Nordea satser på kinesiske aktier 11 3D print indtager fly- og medicinalsektor 12 Spektakulær sag mod tidligere parti-chef 13 Kort nyt fra Kina 15 Fokus: Den private sektor i Kina UGEBREVET BUSINESS KINA Udgives af Berlingske Business. Berlingske Media Ansv. redaktør: Lisbeth Knudsen. Redaktør: Morten Asmussen Redaktion: Hugo Gaarden, Michael Friislund, Thomas Baagø-Rasmussen, Mads Bødstrup 3D print indtager fly- og medicinalsektor Print i tre dimensioner bruges i stigende grad i produktion i Kina. 3D print introduceres lige nu af forskere inden for medicinproduktion og design af fly. Læs mere om 3D print og hvad det ellers kan bruges til på side 11-12. 2
Kinesisk ældreboom skaber nyt vækstmarked Ældrepleje. Den kinesiske regering har sat fokus på ældreplejen et marked, der stiger kraftigt i et land, hvor antallet af ældre over 60 år snart runder 200 millioner. Det er dog langt fra kun plejehjem, der skal bygges. Det er ældreplejen generelt, der skal have et løft, og det giver muligheder for danske firmaer og institutioner Den kinesiske regering åbner op for en massiv indsats på et helt nyt marked, nemlig ældreplejen for 200 millioner mennesker over 60 år. Regeringen siger, at både private og offentlige investorer skal kunne være med til at opbygge en god ældreforsorg, og der åbnes op for udenlandske investorer. På et nylig regeringsmøde kaldte regeringen ældreplejen for en solopgangsindustri, også fordi ældreplejen ses som et vigtigt element i at styrke indenrigsøkonomien og i at forbedre velfærden. -Vi opfordrer alle typer investorer til at etablere professionelle ældrepleje-institutioner, og vi støtter udenlandske investorer, der vil investere i ældreplejen. Markedsadgangen vil blive udvidet, hed det i en regeringserklæring. En række danske virksomheder og institutioner har allerede grebet chancen, og netop i disse dage rejser en dansk delegation sammen med Eksportrådet rundt i det østlige Kina for at besøge myndigheder og plejehjem og for at fortælle om den kompetence, de kan tilbyde. Men kan danske plejehjem og dansk plejehjemspersonale tilbyde noget i et kinesisk samfund, hvor det betragtes som en skændsel at sende de ældre på plejehjem? At besvare dét spørgsmål bliver afgørende for de danske selskabers succes. Stort marked, men kun få plejehjem Markedet er enormt. Antallet af personer over 60 år er snart 200 millioner. I 2015 vil ældrebefolkningen ifølge en officiel rapport være på 221 millioner, svarende til 16 procent af befolkningen. I 2050 ventes der at være 300 millioner ældre. I en by som Shanghai, hvor der i dag er næsten 3,5 millioner over 60 år, vokser ældrebefolkningen i disse år med 200.000 om året. I 2010 var der i hele Kina 101.000 offentlige institutioner eller afdelinger, som tog sig af ældre, og de havde i alt 3,5 millioner senge, dvs. 35 ældre pr. plejehjem eller institution. I 2012 var antallet af senge på 4,3 millioner. Det er altså kun 2 procent af de ældre, der bor på det, der svarer til plejehjem. En meningsmåling, som Udenrigsministeriet har brugt i planlægningen af et luksusplejehjem i Chongqing, viste, at 29 procent ønsker etablering af plejehjem. 43 procent ønsker dog pleje i hjemmet, og 28 procent ønsker pleje i lokalsamfundet, f.eks. dagpleje. Set i det lys vil danske byggefolk genfremkalde 60 erne, hvor hver en landsby skulle have sit eget plejehjem. Vil det samme ske i Kina? Der er slet ikke udsigt til samme udvikling, og slet ikke med et voldsomt byggeri af plejehjem, og det skyldes i høj grad helt andre familierelationer end i Danmark. Men når der bygges plejehjem, ventes det i høj grad at blive luksusplejehjem til velhaveres forældre, og et af de første luksusplejehjem bygges i efteråret i Shanghai. Intet dansk plejehjem kan hamle op med det, hvad udseendet angår. Personalet uddannes af den danske professionshøjskole VIA College University. Men det bliver formentlig luksusplejehjem, finansieret af kinesere, der giver danske firmaer og institutter de bedste muligheder. Dog vil et distrikt i Shanghai, Minhang, lave en hel zone for ældrepleje med 10.000 senge i flere bygninger. Zonen skal især fokusere på ældre med kroniske sygdomme. Projektet betragtes som en test er det den måde, ældreplejen skal udvikles på? De ældre plejes af familien Selv om der ikke er udsigt til et boom i plejehjem, så vokser behovet for ældrepleje dog voldsomt, og det skaber også muligheder for danske firmaer og institutioner. De skal bare tilpasse sig kinesiske vilkår. Sagen er, at hele ideen med plejehjem strider grundlæggende mod traditionerne, nemlig at børnene tager sig af forældrene, når de bliver gamle. Generationerne er knyttet stærkt sammen, så det ofte er bedsteforældrene, der bringer børnenebørn- 3
ene til og fra skole, og som laver aftensmad for familien. Familien bor tæt sammen, ofte i samme hus eller boligblok. Men det bliver ekstremt svært for mange at bevare familiemønstret, og det skyldes både den hastige økonomiske udvikling og énbarns-politikken. Mange flytter langt væk fra forældrene, og selv om de bor i samme storby, så er det langt fra alle, der bor i samme bygning eller kompleks, især når børnene er kommet op i den højere middelklasse. Familiepolitikken betyder også for fremtidens ældre at et ægtepar skal tage sig af to hold forældre, og det kan være både en praktisk og økonomisk byrde. Ældrepleje fremfor plejehjem Derfor går tendensen mere i retning af ældrepleje end plejehjem. De ældre skal passes, hvor de hele tiden har boet. Dermed kommer uddannelse af plejepersonale ind i billedet. Der findes ikke en lige så omfattende uddannelse af plejepersonale som i Danmark. China Daily skrev i en artikel sidste år, at i et enkelt distrikt i det centrale Shanghai havde kun en fjerdedel af personalet mere end tre års erfaring, og kun 10 procent af seniorpersonalet havde mere end tre års erfaring. Det tyder på et uddannelsesefterslæb. Ifølge ministeriet for borgerservice kunne 41 procent af byernes kommuner i 2012 tilbyde ældrepleje af en eller anden art, men det samme kunne kun 16 procent af kommunerne på landet, hvor halvdelen af kineserne bor. Behovet for at passe de ældre har skabt grobund for private firmaer, der tilbyder denne service, ligesom frivillige organisationer deltager i ældreplejen. Det er på dette felt, at Danske Diakonhjem samt VIA University College vil tilbyde uddannelse og træning. 9073-systemet middag på hjul I Shanghai er der udviklet en model, der kaldes 9073. Det betyder, at 90 procent af de ældre får en pleje i deres hjem, leveret af familien eller af trænet personale. 7 procent får kommunal ældreservice, f.eks. i dagplejehjem og ved at få måltider leveret på hjul. De 3 procent bor på egentlige plejehjem. Det er tal, der er afgørende for danske leverandører af ældrepleje, for der er intet, der tyder på, at regeringen i de kommende vil øge procentandelen af ældre på plejehjem markant udover et par procent. Derfor er der ikke er udsigt til et boom i byggeri af almindelige plejehem. Kineserne foretrækker at løse problemerne inden for familiens rammer eller i nærmiljøet, men i givet fald med ekstern hjælp. Men der kan ventes et boom i ældrepleje-løsninger, primært i uddannelse af personale og den måde, ældreplejen kan drives på. Regeringen vil hjælpe med etableringen af dagpleje-hjem i landdistrikterne med tre milliarder kr. i de kommende tre år, men det indebærer altså, at de ældre bor i deres egne hjem eller hos familien. Mange af elementerne i det kinesiske alternativ svarer til tendensen i de senere år i den danske ældrepleje, som netop går ud på, at de ældre skal blive boende hjemme, men at de kan få hjælp fra det offentlige, herunder med madordninger. Kina sætter fart på privatiseringer Privat kapital. Bestræbelserne på at få mere privat kapital inddraget i den offentlige sektor bliver konkretiseret flere og flere steder I den offentlige sektor fra jernbaner til plejehjem skal privat kapital i stigende grad inddrages. Det er ikke bare en overordnet melding fra regeringen. Nu begynder det faktisk at vise sig i praksis. I juli sagde ministerpræsident Li Keqiang, at regeringen vil lade privat kapital komme ind i finansieringen af jernbaner. Nu har han opfordret ældreplejen til at bruge privat kapital. Årsagen er, at der er grænser for, hvor meget regeringen kan eller vil øge investeringer og driftsudgifter. Vicedirektøren for Kinas forskningscenter for ældrepleje, Dang Junwu, siger, at hverken den offentlige sektor eller familierne har tilstrækkeligt med ressourcer til at udbygge ældreplejen, og derfor er der behov for privat kapital. Men den vigtigste begrundelse fra regeringens side er tilsyneladende, at privat kapital skal være med til at skabe mere dynamik, for der kommer konstant politiske meldinger om, at pris-mekanismen skal være en stadig vigtigere drivkraft og regulator. 4
Markedet skal have en større rolle Økonomer på flere universiteter efterlyser en større rolle for markedskræfterne. To forskere på økonomiog ledelsesskolen på Beijing Universitet, Zhao Xiao og Chen Jinbao, mener, at regeringen bør skabe et bedre miljø for konkurrence, så markedet får en større rolle i distributionen af ressourcer og i den nationale strukturelle tilpasning. Regeringen skal f.eks. ikke beslutte, hvilke sektorer og virksomheder, der skal bevares eller fjernes. De to forskere mener, at regeringen eksempelvis skal undlade at gribe ind over for overkapacitet det må markedet selv regulere gennem prisfastsættelse og konkurrence. Opfordringer af den art kommer i stigende omfang, og det er som at høre europæiske økonomers opfordringer til deres egne regeringer de seneste årtier. Privat kapital i banksektoren Der har længe været debat om at få mere privat kapital også udenlandsk ind i banksektoren, men hidtil uden, at der er sket det store. Men nu har banktilsynet fremlagt et forslag til nye retningslinjer for at lade privat kapital få en større rolle i banksektoren. Banktilsynet har revideret reglerne for godkendelse af långivere, og tilsynet venter nu på reaktioner fra offentligheden inden den 9. september. Tilsynet har droppet nogle krav om kapitalens størrelse i finansielle institutter, så mindre kapitalejere kan få lov til at etablere en bank, og samtidig har tilsynet stillet etiske krav, f.eks. at personerne bag en ny bank skal være velanskrevne, og at de ikke må have begået ulovligheder. Det synes at være indlysende krav, men det illustrerer, at tilsynet er parat til at få helt andre spillere på banen end de sædvanlige. De nye regler kan især få betydning i kapitalismens højborg, Wenzhou i den velhavende Zhejiang-provins, hvor den private kapital og private erhvervsfolk spiller en utrolig stor rolle, men hvor kapitalmarkedet optræder som et gråt og ikke-reguleret marked. Der har længe været bestræbelser på at gøre Wenzhou til et slags forsøgscenter for udviklingen af en stærkere privat banksektor. Wenzhous forening for små og mellemstore virksomheder hilser udspillet velkomment, fordi det giver mulighed for at etablere mindre finansinstitutter. Det er i høj grad privat kapital fra enkeltpersoner eller private virksomheder, som finansierer de mindre og mellemstore virksomheder i Kina og det er de virksomheder, der udgør rygraden i byernes erhvervsliv, både hvad omsætning og beskæftigelse angår. Men de må ofte betale skyhøje renter i forhold til renten i statsbankerne. Det blokerer for en hurtig vækst af den servicesektor og den indenrigsøkonomi, som regeringen satser på. Lavere kapitalkrav for etablering af banker skal også stimulere storbankerne til at lave nye afdelinger, målrettet mindre og mellemstore virksomheder. For nylig sagde regeringen i en erklæring, at den opfordrer bankerne til at etablere mindre specialafdelinger, der kan yde hurtigere og mere standardiserede lån til mindre virksomheder, end det sker i dag. Ratingbureauet Standard & Poor s konkluderer i en nylig rapport, at det er tredje gang siden den asiatiske finanskrise i 1997, at den kinesiske regering tager et stort initiativ for at få mere privat kapital ind i erhvervslivet. Lykkes reformerne, kan det være med til at sikre en høj økonomisk vækst, og det vil styrke ratingen af Kina, hedder det i rapporten. Privatiseringerne sker samtidig med, at regeringen vil reducere de statslige reguleringer af erhvervslivet. I marts besluttede regeringen at droppe en tredjedel af de 1700 reguleringer, som foretages af staten. En del overlades dog til lokale myndigheder. Hensigten er at skabe administrative lettelser for virksomhederne. 5
Det skal være lettere at etablere industri i Kina Industrizoner. For at tiltrække flere udenlandske investeringer, vil Kina nu foretage lempelser på reguleringerne i industrizonerne, og flere zoner er på trapperne Lige så snart der skete et fald i de udenlandske investeringer i Kina sidste år, begyndte regeringen i Beijing og lokalregeringer at arbejde på forslag til, hvordan investeringsstrømmen kunne vendes. Det har ført til forslag om at fjerne en del reguleringer for de udenlandske investeringer, ja, måske endog fjerne dem helt i industrizonerne. Sidste år faldt de udenlandske investeringer med 3,7 procent til 111,7 milliarder dollar, men i første halvår i år er de steget med 4,9 procent til 62 milliarder kroner. Fortsætter udviklingen, kan udenlandske investeringer sætte ny rekord i år. Ny måde at styre økonomien på Foreløbig er det et forslag, som regeringen er kommet med, for beslutningen skal træffes på et møde i Folkekongressen i oktober. Der er forventninger om, at kongressen vil tage afgørende skridt til nye økonomiske reformer. Regeringen har lagt op til betydelige forbedringer for udenlandske investeringer, herunder med etablering af nye industrizoner udover de eksisterende, som har været spydspidsen for den økonomiske vækst i de seneste tre årtier. Regeringen har begrundet reformerne sådan: De skal skabe nye måder, hvorpå økonomien kan åbnes for eksempelvis udenlandske investeringer. De skal accellerere ændringerne af regeringens rolle i økonomien, og de skal fjerne unødvendig administration. Regeringen vil reducere statens og myndighedernes hidtil skrappe styring af økonomien, og som altid i kinesisk økonomi sker det gennem afprøvninger under kontrollerede former, nemlig i industrizonerne. Industrizoner er ikke toldfrie zoner, som mange tror, men det er zoner, hvor udenlandske virksomheder har en række fordele. En fri valuta skal afprøves i zoner Det helt store eksperiment i zonerne i de kommende år bliver forsøg på at gøre yuan til en konvertibel valuta. Det bliver allerede testet i den nye finansielle zone ved landets første økonomiske frizone i Shenzhen ved Hongkong. Zonen i Qianhai blev åbnet i 2012, og den tager sigte på at hjælpe finanssektoren med at fungere mere internationalt. Her testes en fri handel med yuan over for Hongkong. I de øvrige zoner er det hensigten at teste en voksende grad af konvertibilitet. Det vigtigste sted bliver en ny zone i Shanghai. Den omfatter bl.a. havnene og lufthavnen på Pudong. Shanghai er bange for at blive hægtet af som center for transport, finans og handel, fordi Hongkong og Taiwan kan overtage rollen, når yuan kan bruges mere frit i den internationale handel, og hvis ikke Shanghai opnår tilsvarende fordele. Den nye fokus på industri- og handelszoner har fået andre byer til at forsøge at etablere tilsvarende zoner. Det gælder Nansha i Guangdong-provinsen, havnebyen Tianjin samt havnebyen Xiamen. Strategiske alliancer er vejen ind på det kinesiske marked Alliancer. Mindre og mellemstore virksomheder bør gå sammen i strategiske alliancer, mener Eksportrådet, der forsøger at samle en om industrivand i Kina Netværk har i årevis været et modeord i erhvervslivet, men det kniber med at lave konkrete, strategiske alliancer, især for mindre og mellemstore virksomheder også på et marked som det kinesiske, hvor det netop er svært for SMV er at klare sig på egen hånd. Eksportrådet under Udenrigsministeriet slår et slag for alliancer, og det svarer til den tidligere investerings- og handelsminister Pia Olsen Dyhrs opfordringer til virksomhederne om at samarbejde i konglomerater. Netværket Rethink Water under Danish Water Forum forsøger at samle den danske vandbranche for i fællesskab at demonstrere danske vandkompetencer. 6
Vandsektoren går tilsyneladende foran det øvrige erhvervsliv. Der er lavet to alliancer for virksomheder, der vil ind i Taiwan og Vietnam, og en alliance er på vej for virksomheder, der vil ind i USA, også med vandprojekter. Netop nu forsøger Eksportrådet og Naturstyrelsen at lave en strategisk alliance for vand i Kina, nemlig for industrivand. Det er ambassaden i Beijing, der er tovholder. - Det kræver ressourcer at deltage i store internationale projekter. Ofte er der behov for at præsentere helhedsløsninger frem for de enkelte produkter, og det kræver et tæt samarbejde mellem en række virksomheder, siger ambassadens ansvarlige for projektet, Susanne Nors. Hvad er en alliance? Kinesiske myndigheder vil ikke forhandle med en hel stribe leverandører til et projekt. De vil henvende sig ét sted for at få en helhedsløsning, og derfor går en strategisk alliance bl.a. ud på at komme med et fælles udspil til et projekt og siden hen at levere de enkelte komponenter fra flere firmaer på én gang. For at kunne gennemføre det kan et tæt samarbejde i en alliance være den bedste fremgangsmåde, mener Eksportrådet. Det mest kendte eksempel er Green China for grønne virksomheder også selvom der langt fra er tale om, at medlemmerne af Green China optræder som ét firma. Men de markedsfører sig i fællesskab over for de kinesiske myndigheder og er med til at udvikle løsninger, som giver hver af deltagerne en bid af kagen. En alliance er ikke bare en diskussionsklub. Eksportrådet forventer, at de deltagende virksomheder afsætter betydelige ressourcer til arbejdet, og at ledelsen i virksomhederne aktivt bakker op om alliancen. I Taiwan var der en konkret opgave, som fik virksomheder til at gå sammen i en alliance, mens en gruppe virksomheder først lavede en alliance, inden de forsøgte at opdyrke markedet i Vietnam. Plan for vand-alliance rejse til Kina i november for at mødes med konkrete projekt-ejere og aktører i provinserne Jiangsu og Guangdong. Halvdelen af virksomhederne skal have under 100 ansatte eller under 150 millioner kroner i omsætning. Det er muligt at optage kinesiske partnere i alliancen. Hensigten er at afsætte produkter og tilbyde serviceløsninger for at reducere forbruget af industrivand i to af de tungeste industriområder i Kina. Målet er i første omgang at lave et eller flere pilotprojekter, hvorigennem virksomhederne kan profilere sig. Kina lider af udpræget vandmangel. Landet har kun 7 procent af verdens vandressourcer, selvom en femtedel af Jordens befolkning bor i Kina, og at Kina er blevet verdens produktionshal. Det rejser et enormt behov for at bruge mindst mulig vand, på at genbruge det og på at rense spildevandet. Eksportrådet i Kina vil fungere som virksomhedernes forlængede arm over for kinesiske politikere og myndigheder. Eksportrådet vil hjælpe virksomhederne med rådgivning om f.eks. markedsføring, etablering og finansiering. Det vil koste de enkelte virksomheder omkring 15.000 kroner om året at være med i en alliance, hvis der er 10 medlemmer. Alliancer udbredt blandt de store Mens mange SMV er kvier sig ved at indgå i alliancer, så er det blevet dagens orden for mange store virksomheder. En international undersøgelse, foretaget af rådgivningsfirmaet PwC viser, at halvdelen af cheferne i store virksomheder vil indgå alliancer eller i joint ventures inden for det kommende år. Den internationale tendens har bredt sig til store danske firmaer. Blandt de seneste initiativer er følgende: Vestas vil arbejde tættere sammen med andre virksomheder. Lundbeck vil samarbejde med det japanske medicinalfirma Otsuka. B&O vil forsøge at sælge nogle af sine nye produkter i Apples butikker, og A.P.Møller-Mærsk har indgået en aftale med Qatar Petroleum om at udvikle olieaktiviteter i Golfen og internationalt. Eksportrådets plan for en strategisk alliance om industrivand i Kina går ud på at samle seks-otte virksomheder, der skal mødes i september og tage på en 7
Yangtze-floden ved at kollapse Økosystem. Menneskelig aktivitet som byggeri af dæmninger er ved totalt at ødelægge livet i floden Yangtze, hedder det i officiel rapport. Fiskelivet i floden Yangtze den kinesiske moderflod er ved at uddø, fremgår det af en officiel rapport. Hele øko-systemet i og ved floden er i fare for at kollapse, hedder det. Rapporten er lavet af Yangtzeflodens fiskeressource-udvalg under Landbrugsministeriet, og den bygger på undersøgelser i juni. Den konstaterer, at fiskebestanden hos de fire vigtigste fiskearter er faldet dramatisk fra 30 milliarder i 50 erne til 100 millioner nu. Nogle arter er uddøde. Det er ikke blot fiskebestanden, der er truet, men også plantelivet samt dyrelivet langs floden og dens bifloder. Hovedproblemet er ifølge rapporten over-udnyttelse af vandkraft via dæmninger samt en for sløset gennemførelse af miljølovene. På Jinsha-floden, der er Yangtze s hovedflod i bjergene i nærheden af Tibet, bygges der 25 dæmninger med 100 kilometers mellemrum. De vil kunne producere fire gange så meget el som den kæmpestore dæmning ved De tre Kløfter. Men rapporten konstaterer, at dæmningsprojektet kan få en katastrofal effekt på fiskearterne og vandkvaliteten. Den understreger også, at miljølovene ikke tages særlig højtideligt alle steder. Alle projekter skal godkendes, før de kan iværksættes, men somme tider sker undersøgelserne først efter, at et projekt er gennemført. Et af de store problemer ved dæmningsbyggerierne er, at der flyder langt mindre sand og jord gennem floden, og det svækker livsbetingelserne for fisk og planter i og langs floden. Også vandtemperaturen påvirkes negativt. Der er tre måneders stop for fiskeri i fiskenes yngleperiode, men en ekspert siger, at det er nødvendigt med totalt fiskeforbud for at genopbygge fiskebestanden. Yangtze-flodens delta er gennem millioner af år opstået i kraft af oversvømmelser fra floden. Deltaet dækker 18,8 procent af Kinas landområde. Kina har i Yangtze-området trukket på danske erfaringer om arbejdet med vandressourcer, grundvand og miljø. Regeringen jagter overpriser i Kina Priser. Kinas jagt på korruption og prisaftaler breder sig nu. Regeringen vil sætte en stopper for den udbredte tendens hos især luksusbrands til at sætte priserne i Kina betydeligt højere sammenlignet med priserne på hjemmemarkedet. Det kan få alvorlige konsekvenser for luksusmærker i Kina. Det er ikke blot korruption og ulovlige pris-aftaler, som kinesiske myndigheder har fokus på i denne tid, men også almindelige overpriser eller markedspriser. Det rammer næsten udelukkende udenlandske firmaer, fordi udenlandske produkter per definition er mere efterspurgte end kinesiske. Kinesiske forbrugere er parate til at betale dyrt for udenlandske produkter, især de prestigefyldte. Og det udnytter producenterne til at sætte priserne på det kinesiske marked højere end på hjemmemarkedet. Men det vil den magtfulde Nationale Udviklingsog Reformkommission, NDRC, i Kina sætte en stopper for. NDRC har taget fat på bilindustrien, og det kan betyde, at det er slut med udenlandske firmaers gyldne tider, hvad luksusprodukter angår, og det kan måske også svække den prestige, udenlandske produkter har. Biler koster 64 procent ekstra NDRC har lagt et ekstra pres på bilsektoren ved at kræve, at det er bilsektorens egen organisation, som skal foretage en undersøgelse af bilpriserne for at finde ud af, hvor meget dyrere de udenlandske biler er i Kina i forhold til hjemmemarkedet, når der er korrigeret for skatter, transportudgifter osv. Luksusmodeller fra især Tyskland BMW, Mercedes og Audi er gået som varmt brød i mange år, og de tyske fabrikker tjener langt mere per bil, der sælges i Kina, end i Tyskland. Typisk er nettofortjenesten på omkring 200.000 kr. per bil, og for nogle særlige modeller er det langt mere. Kina er ikke blot blevet 8
verdens største bilmarked. Det er dér, hvor især tyske producenter har tjent rigtig godt. I nogle tilfælde er luksusbiler to gange dyrere end i Tyskland, siger en bilanalytiker i Beijing, Jia Xinguang, til China Daily. Wall Street Journal lavede for nylig en opgørelse, som viste, at tre modeller fra de tre tyske fabrikker er 64 procent dyrere end gennemsnitsprisen for de samme modeller i USA. Når der korrigeres for forskellige skatter mv. er de stadig 37 procent dyrere. Hidtil har det ikke været et problem for forbrugerne, for der har ligefrem været prestige i at betale en høj pris, for det viser, at man har råd til det. Forbrugerne foretrækker også at købe en importeret BMW fremfor en BMW, der er produceret på en kinesisk joint venture-fabrik, fordi middelklassens købere ikke tror på kvaliteten på en kinesisk fabrik, selv om den er udenlandsk kontrolleret. Endelig er der mere prestige i at købe den importerede vare. Udenlandske varer er typisk dyrere Men på stribevis af udenlandske varer fra kendte brands er prisen i Kina markant højere end på hjemmemarkedet. Det gælder også på hverdagsprodukter i den dyrere ende. Ecco-sko er markant dyrere i Kina end i Danmnark, selv om de produceres i Xiaman i Kina. Småkager fra Kjeldsens koster i et supermarked i Kina ca. 110 kroner for 908 gram, og det er markant mere end i Danmark, og omkring dobbelt så meget som en tilsvarende æske med tilsvarende småkager fra kinesiske producenter. Prisen på udenlandske fødevarer er stort set altid markant højere end på kinesiske. Kvaliteten er som regel også meget bedre, og kinesiske forbrugere ser med skepsis på kvaliteten af kinesiske produkter. Chefen for anti-monopol afdeingen i NDRC, Xu Kunlin, sagde for nylig, at der også bliver undersøgelser i andre sektorer, f. eks. oliebranchen, banksektoren og telekommunikationsindustrien. Vægten lægges på overtrædelsen af den kun få år gamle anti-monopollovgivning. Men Xu Lunlin har også sagt, at målet er industrier og produkter, der har en direkte virkning på almindelige kineseres hverdag. Det tyder på, at NDRC sender et kraftigt signal til hele erhvervslivet og i særdeleshed til udenlandske selskaber, at de ikke længer skal kunne høste en premium-gevinst, bare fordi forbrugerne tror, at udenlandske produkter er bedre. Der er ikke tegn på, at myndighederne vil lægge et loft over priserne, men sagerne viser, at myndighederne via offentligheden vil presse industrien til at korrigere priserne, nemlig ved at gøre forbrugerne opmærksomme på, hvad varerne koster i firmaernes hjemlande. Prisfald på 5-20 procent Sagen mod seks producenter af babymælkepulver, der har fået bøder på 600 millioner kr., har ført til, at ni andre selskaber, der har været undersøgt, har sænket priserne så meget, at det svarer til en besparelse for forbrugerne på 2,2 milliarder kroner. Det franske selskab Danone satte straks prisen på mælkepulver ned med mellem 5 og 20 procent, da sagen rullede i medierne, og det schweiziske firma reducerede sine priser med i snit 11 procent. Der har været en voldsom vækst i importen af udenlandsk babymælkepulver, så det interessante bliver, om importen falder i de kommende måneder. Fødevaremyndighederne har i den seneste tid skærpet kravene til produktion af babymælk og mælkeprodukter, f.eks. ved at lægge op til etablering af større selskaber, der skal have fuld kontrol med fødevarekæden. Det sker for at sikre den samme kvalitet i kinesiske produkter som i udenlandske. Strid, når kinesisk partner lades ude Partnerskab. Et indisk firmas forsøg på at købe et amerikansk firma, der producerer dæk i Kina, har ført til kinesisk modstand Problemerne for en stribe udenlandske selskaber i Kina den seneste tid bliver illustreret af et rigtigt trekantsdrama mellem et indisk, amerikansk og kinesisk firma. Den indiske dækproducent Apollo Tyres forsøger at overtage en amerikansk rival, Cooper Tire, som har en produktion på to fabrikker i Shandong-provinsen i Kina. De to selskaber er blevet enige om handelen, der har en værdi på 2,5 milliarder dollar. Apollo har ingen produktion i Kina, men vil med købet af Cooper forsøge at få både produktion og 9
distribution i Kina, hvor Cooper har et betydeligt distributionsnet. Cooper ejer den ene fabrik i et joint venture med en kinesisk virksomhed, Chengshan Group, som ejer 65 procent af det fælles selskab. Med købet, der efter planen skal afsluttes i slutningen af året, vil Apollo blive et globalt selskab. Apollo er i dag baseret i Indien, Europa og Afrika, men ved købet vil Apollo få en stærk position i både Kina og USA. Ægteskabet mellem de to selskaber har dog pludselig fået problemer. Den kinesiske partner til Cooper har vendt sig imod handelen, som Chengshan juridisk set ikke er involveret i. Chengshan vil få en langt mindre position i det nye selskab, og selskabet har henvendt sig til en lokal domstol for at opløse sit joint venture-selskab med Cooper, skriver Financial Times. Lykkes det og som majoritetsaktionær i JV et er det et sandsynligt udfald smadres Apollos rationale ved at købe Cooper. Apollo har et meget beskedent salg i Kina. Produktionen og salget i Kina er derfor afgørende for at kunne blive en global spiller. Chengshan-ledelsen er ikke bare gået den juridiske vej. Som det ofte er tilfældet i Kina, når der er strid mellem to virksomheder, bruges alle eksterne og interne kræfter i magtkampen, og ledelsen har fået medarbejderne på sin side. 5.000 medarbejdere på dæk-fabrikken er gået i strejke for at protestere mod handelen. De er gået i arbejde igen, men de vil kun producere dæk til Chengshan og ikke til Cooper. Den lokale regering forholder sig passiv, dvs. tager indirekte parti for den kinesiske virksomhed og de 5.000 medarbejdere. Trekantsdramaet er et eksempel på, hvor farligt det kan være for en udenlandsk virksomhed at ignorere sin kinesiske partner, og det kan især være et problem, når en helt ny partner som indiske Apollo træder ind på banen og måske ikke viser tilstrækkelig respekt for den kinesiske virksomhed. Traditionelt set har der ikke været tætte relationer mellem kinesiske og indiske virksomheder. Både denne sag og sommerens sager om korruption og prisaftaler viser tilsyneladende, at både kinesiske virksomheder og myndigheder begynder at lægge fløjlshandskerne fra sig over for udenlandske virksomheder. Nordea satser på kinesiske aktier Aktiemarked. Som den første nordiske bank søger Nordea tilladelse til at forvalte kinesiske aktier (A-aktier), så de kan indgå i bankens globale porteføljer. Der skal også være kinesiske aktier i Nordeas portefølje på 220 milliarder euro. Selv om det kinesiske aktiemarked langt fra lever op til standarden i Vesten, og selv om kapitalmarkedet er stærkt reguleret og langt mindre åbent end vestlige markeder, så mener Nordea, at banken skal indhente erfaring og være parat, den dag markedet er blevet mere udviklet, måske om tre eller fem år. - Vi har ansøgt om tilladelse til at forvalte A-aktier i vores porteføljer som et supplement til H-aktierne, siger direktør i Nordea Asset Management, Allan Polack. Der er groft sagt tre typer kinesiske aktier: H-aktier, der handles på børsen i Hongkong, A-aktier, der handles i Shanghai, samt aktier på en slags vækstbørs for lidt mindre selskaber på børsen i Shenzhen. Desuden er mange kinesiske selskaber noteret på børserne i USA. Vil lære markedet at kende Nordea er interesseret i de kinesiske aktier fra Shanghai-børsen med godt 2500 selskaber, dels for at dække bankens behov på kundernes vegne, dels for at være direkte med allerede nu i den enorme udvikling, som Polack forudser for Kinas vedkommende. Der er ikke et frit finans-flow mellem Kina og udlandet, som det 10
er tilfældet i Hongkong. Men markedet bliver konstant liberaliseret, ofte via små skridt, og derfor finder Allan Polack det afgørende at være på markedet for at lære af det. Han mener, at åbningen af markedet er en lang proces, men det taler til gengæld for at være med fra nu af. Vil have samarbejde med kineser For at kunne forstå det markedet og for hen ad vejen at kunne udvælge selskaber til sine porteføljer leder Nordea efter en partner. Nogle udenlandske Asset Management selskaber har lavet joint ventures med kinesiske partnere, men Nordea foretrækker at etablere et normalt samarbejde. - Vi er langt fremme i processen, men vi har endnu ikke fundet en partner. Om partneren har base i Hongkong eller Shanghai er ikke afgørende, siger Allan Polack. Nordea har en afdeling i Shanghai for sine erhvervsforbindelser, men Asset Management-afdelingen vil dog ikke etablere et kontor i Kina. Det bliver i høj grad partneren, som skal følge markedet og komme med forslag til selskaber, som Nordea vil hente ind i sine porteføljer. En kinesisk fond samt globale Banken vil til sin tid oprette en egentlig Kina-fond med 30 selskaber eller mere. Desuden vil kinesiske selskaber indgå i andre fonde, f.eks. globale fonde eller fonde for Asien eller Emerging Markets. I givet fald bliver der formentlig kun tale om en håndfuld kinesiske selskaber i disse fonde. Den mest interessante udvikling ligger i at hente kinesiske selskaber ind i andre fonde, mener Allan Polack. Han er overbevist om, at fremtiden vil byde på mange kinesiske selskaber med et meget stort og globalt potentiale, og så er det vigtigt at have dem med i en investeringsportefølje fra et tidligt tidspunkt. Det kinesiske marked har været skuffende for kinesiske investorer den seneste tid, og det kniber med mange børsnoterede selskabers troværdighed. -Markedet er i hvert fald ikke overophedet, og der er mange selskaber med stort potentiale. Derfor ønsker vi at få rammerne på plads allerede nu, så vi er parate, når markedet bliver mere modent, siger Allan Polack. 3D print indtager fly- og medicinalsektor 3D print. Print i tre dimensioner bruges i stigende grad i produktion i Kina. 3D print introduceres lige nu af forskere inden for medicinproduktion og design af fly Led til rygsøjler. Dele til flyproduktion. Design af jetfly. Produktion af medicin for soldater i felten. Det er nogle af de områder, som kinesiske forskere og virksomheder arbejder når, når de bruger den tredimentionelle 3D print-teknologi. Teknologien bruges f.eks. i produktionen af Kinas svar på Boeing og Airbus fly, nemlig C919, der er det første kinesisk designede og producerede kommercielle fly med plads til mellem 158 og 174 passagerer. I flyproduktionen bruges 3D print til produktion af titan-produkter til f.eks. landingsudstyr og dele til motorerne, f.eks. turbinemøllerne. Men 3D bruges også i selve designet af flyet. Ved at bruge teknologien kan brændstofforbruget reduceres med 12-15 procent, og driftsomkostningerne kan reduceres med 10 procent. Bruges til store enheder 3D bruges ikke bare til produktionen af C919, men også til et regionalt fly Jet 21 samt til design af kampfly. C919 sendes i luften i 2015. Det er generelt i både design- og produktionsprocessen, at fordelen ved 3D ses, mener kinesiske forskere. Ved at bruge 3D til præcisionsstøbning kan udviklingstiden forkortes. Mens det kan tage uger at producere en enkelt komponent, kan det samme produkt laves meget hurtigere ved brug af 3D, der først laver en computerkopiering af et produkt og dernæst printer det ved at sprøjte produktet ud i supertynde lag-på-lag, f.eks. titan, indtil det endelig produkt er udformet. - Produktionstiden kan typisk reduceres til det halve, og det samme kan omkostningerne, siger en ekspert, Lu Bingheng, medlem af ingeniørernes akademi, til China Daily. 11
Mens forskere i udlandet primært har brugt 3D til små enheder, har kineserne satset på store enheder, f.eks. på fem kvadratmeter. Derfor synes kineserne godt på vej til at bruge teknologien i industriproduktionen samt i den militære industri. F.eks. planlægger hæren at kunne producere medicin i felten med 3D printere, så soldaterne ikke er afhængige af logistikken. Bruges til kunstige ryghvirvler Peking Universitets 3. hospital har arbejdet med 3D i lang tid, især i den ortopædiske afdeling. Hospitalet har produceret kunstige hofter og hvirvler til rygsøjler på 3D printere. Indtil nu har 50 patienter deltaget frivilligt som forsøgskaniner. Hospitalet bruger velkendte materialer som titan, men de 3D printede produkter er fundamentalt anderledes end klassiske implantationer. En traditionel kunstig hvirvel i rygsøjlen skal fastgøres med cement, skruer og metalplader, men med 3D print er det muligt at lave implantater, der passer nøjagtigt til det konkrete sted i rygsøjlen. De passer bedre ind i omgivelserne, siger den ortopædiske chef på hospitalet, Liu Zhongjun. Desuden er der små porer i titan-stykket, så knoglemassen kan vokse ind i implantationen. Hospitalet begyndte 3D-programmet i 2009 og afprøvede metoden på får i 2010. I 2012 fik afdelingen tilladelse til at lave forsøg på mennesker. Den første blev en kvinde, der i dag er 54 år, og som led af svimmelhed og stivhed i leddene. Efter implantationen af et 3D fremstillet produkt, forsvandt svimmelheden. I alt 20 patienter har været forsøgspersoner, og når der har været vellykkede forsøg på 22 personer, vil hospitalet få tilladelse til at bruge metoden for alle patienter. Det er hospitalets erfaring, at brugen af 3D print kan reducere omkostningerne ved operationer, ligesom hospitalet sparer tid og dermed kan operere flere patienter. Spektakulær sag mod tidligere parti-chef Retssag. Den mest spektakulære retssag i årtier er indledt mod den tidligere partichef i Chongqing, Bo Xilai En lokal domstol i Jinan det østlige Kina har indledt den mest spektakulære retssag i årtier, nemlig mod den afsatte partichef i storbyen Chongqing, Bo Xilai. Han og hans kone, Gu Kailai, er fængslet på et ukendt sted. Hans kone blev sidste år idømt betinget dødsstraf for at have myrdet en britisk forretningsmand, Neil Heywood, med gift. Heywood var en nær ven af familien. Da sagen rullede sidste år sagde flere kilder, at han hjalp familien med at føre penge ud af landet og med at skaffe parrets søn, Bo Guagua, ind på prestigefyldte læreanstalter i Storbritannien og USA. Bo Xilai er anklaget for bestikkelse, korruption og magtmisbrug det sidste punkt, fordi han greb ind over for politichefen i Chongqing, Wang Lijun, der efterforskede mordet på Heywood, og som siden hen blev årsag til den offentlige affære ved at stikke af fra Chongqing og uden held søgte hjælp på det amerikanske generalkonsulat i Chengdu. Bo Xilai var tidligere en meget anerkendt erhvervsminister, der gik ind for et frit erhvervsliv, og som havde særdeles gode forbindelse til udlandet, ikke mindst USA. Han blev kendt som en moderne, vestligt orienteret politiker, der nok var tilhænger af kommunistpartiets ledelse, men som også gik ind for reformer og frihed for erhvervslivet og borgerne i dagliglivet. 12
Da han blev partichef i Chongqing, førte han imidlertid en stærkt venstreorienteret kampagne med gamle Mao-sange, med omfattende byggeri af billig-boliger og med en hård kamp mod korruption, hvor hundredvis af erhvervsfolk blev smidt i fængsel, anklaget for at være kriminelle. Han blev særdeles populær i den brede befolkning, fordi han forsøgte at gøre noget ved den voksende ulighed, men hans brutale og egenrådige metoder vakte uro i partiledelsen i Beijing. Han forsøgte at komme ind i magtens top, i politbureauets stående udvalg, og alle ventede, det ville ske, indtil affæren brød løs. Den tidligere ledelse vendte sig imod Bo Xilai, især greb tidligere ministerpræsident Wen Jiabao, ud efter ham og sagde, at partiet og Kina risikerede en ny kulturrevolution, hvis personer kan gribe magten på baggrund af en folkestemning. Sagen mod Bo Xilai blev ikke mindst i vestlig presse udlagt som et tegn på en dyb splittelse og en krise for kommunistpartiet, men magtskiftet i foråret til Xi Jinping som præsident og partichef synes snarere at have cementeret partiets magtposition, og Xi har siden hen lagt op til en hård kurs mod korruption og magtmisbrug for derved at sikre tilliden til partiets autoritære rolle. Trods en hård kurs mod korrupte embedsmænd og politikere de seneste måneder, så er sagen mod Bo Xilai ifølge vestlige iagttagere dog mere udtryk for, at Bo Xilai var en trussel mod den topstyrede konsensus-ledelse, som har udviklet sig de seneste årtier i modsætning til formand Mao s enerådige styre. Kort Nyt DCBF: Vær lokalt til stede Det er vigtigt, at den danske topledelse opnår en vis forståelse af Kina. Virksomhedens lokalkendskab og forståelse for Kina både som land og som forbrugssamfund øger chancerne for succes. Placér de dygtigste medarbejdere til at lede Kina-aktiviteterne lokalt, da det vil give langt bedre resultater end at topstyre fra hovedkvarteret i Danmark. Et godt mix er at sende nogle få loyale medarbejdere til Kina og kombinere dette med talentfulde kinesere. Økonomien stabiliserer sig Den kinesiske økonomi viser tegn på en stabilisering efter en gradvist afmatning i mange måneder. Ifølge indkøbschefernes indeks, udarbejdet af banken HSBC, steg industriproduktionen svagt i august. Indekset blev på 50,1 point. I juli var indekset på 47,7. Et indeks over 50 betyder en stigning i produktionen. Tallet overgik alle analytikeres forventninger. HSBCs cheføkonom i Hongkong, Qu Hongbin, venter positive overraskelser i de kommende måneder. Den kinesiske regering lægger ikke op til økonomisk støtte, men derimod til reformer, såsom skattelettelser for små og mindre virksomheder, for at sætte mere skub i økonomien. Computerfejl bag aktiekaos Det var åbenbart en computerfejl, som var åsag til en voldsom aktiehandel hos børsmæglerselskabet Everbright på Shanghai-børsen sidste fredag. Den voldsomme handel ført til en pludselig stigning i aktieindekset på 5,6 procent. Indekset faldt senere på dagen. Der har været rygter om aktiemanipulation, men børsens egen undersøgelse fastslår, at der var tale om en computerfejl i Everbrights automatiske handelssystem. Analytikere siger, at det er udtryk for, at hverken børsens eller børshandlernes aktiesystemer er tilstrækkeligt veludviklede. En usikkerhed i systemerne er, at børsmæglerne kan handle med fiktive aktier på deres computere sideløbende med reelle handler. 13
USA haler ind på Kina USA haler kraftigt ind på Kina, hvad konkurrenceevnen angår. Det viser en rapport fra Boston Consulting Group. Den vurderer, at den kinesiske konkurrenceevne kun vil være 5 procent bedre end USAs i 2015 når lønninger, transport og risici er medregnet. Derfor begynder det at blive mere rentabelt at producere varer i USA til hjemmemarkedet fremfor i Kina, hedder det. Men USAs konkurrenceevne forbedres også stærkt over for Vesteuropa og Japan, og det betyder, at USA kan snuppe op imod 115 milliarder dollar i ekstra eksport fra sine konkurrenter i 2020, mener BCG. I 2020 vil USAs lønomkostninger ligge 16-35 procent under omkostningerne i Vesteuropa og Japan. Økonomisk hub i Bohai Bay USA haler kraftigt ind på Kina, hvad konkurrenceevnen angår. Det viser en rapport fra Boston Consulting Group. Den vurderer, at den kinesiske konkurrenceevne kun vil være 5 procent bedre end USAs i 2015 når lønninger, transport og risici er medregnet. Derfor begynder det at blive mere rentabelt at producere varer i USA til hjemmemarkedet fremfor i Kina, hedder det. Men USAs konkurrenceevne forbedres også stærkt over for Vesteuropa og Japan, og det betyder, at USA kan snuppe op imod 115 milliarder dollar i ekstra eksport fra sine konkurrenter i 2020, mener BCG. I 2020 vil USAs lønomkostninger ligge 16-35 procent under omkostningerne i Vesteuropa og Japan. Hurtigere bredbånd i 2015 En meget stor del af Kina vil i 2015 være forbundet med et langt hurtigere internet end i dag. I byerne skal hastigheden på bredbåndet være på 20 megabite, og på landet skal det være på 4 megabite. Ved udgangen af i år skal 40 procent af alle husholdninger have adgang til fastnet-bredbånd. 25 procent af byboerne skal være koblet op til 3G eller det nye 4G mobilnet. I 2015 er det planen, at 50 procent af husholdningerne er forbundet til fastnet-bredbånd, mens det mobile bredbånd skal omfatte en tredjedel af befolkningen. Alibaba vil på børsen eller? Kinas største selskab med internethandel, Alibaba, overvejer at blive børsnoteret i Hongkong senere på året. Der er forventninger om, at selskabet vil hente 15 milliarder US-dollar. Men Hongkong-børsen bryder sig ikke om den dual-listing, som Alibabas ejer og stifter, Jack Ma, tilstræber. Jack Ma vil nemlig sikre sig, at han og ledelsen stadig har magten i selskabet. Alibaba har netop køb en minoritetspost i det amerikanske online handelsselskab ShopRunner for 75 millioner dollar. Wanda er nu den rigeste kineser Kinas største developer, Wang Jianlin, der ejer Dalian Wanda Group, er blevet Kinas rigeste mand. Ifølge Bloombergs liste over milliardærer, er han blevet 3,2 milliarder dollar rigere end den hidtil mest velstående kineser, Zong Qinghou, der ejer drikkevarevirksomheden Wahara Group. Wang har i de seneste år købt en række biografer, også i USA, så han nu ejer verdens største biografkæde. Dalians værdi var sidste år på 14,2 milliarder dollar (81 milliarder kroner). Den store vækst i Wangs rigdom kom, efter at han bevægede sig uden for ejendomssektoren. De rigeste kineseres rigdomme vokser ikke så meget som tidligere. Sidste år voksede den samlede formue for kinesere med værdier på over 10 millioner kroner kun tre procent. Der var sidste år godt en million kinesere med en formue på mindst 10 millioner yuan (9,3 millioner kroner). Antallet af superrige med mindst 100 millioner kroner voksede med kun 2 procent til 64.500 personer. Det viser en rapport fra Group M Knowledge-Hurun Wealth Report 2013. De rige kineserne ser mindre optimistisk på Kinas økonomi end tidligere. Mobil betaling vokser eksplosivt Betaling med mobiltelefonen breder sig som en løbeild. I andet kvartal blev mobil-betalingerne mere end fordoblet. De steg i antal transaktioner med 275 procent til 371 millioner i forhold til for et år siden. Målt i beløb steg transaktionernes værdi med 364 procent til 2000 milliarder yuan (næsten 2000 milliarder kroner). Det er den hidtil kraftigste vækst i online- og mobilbetalingerne i Kina. Det viser en rapport fra nationalbanken. 14
FOKUS: Den private sektor i Kina UGEBREVET Kina i privat vækst Udvikling. Antallet af statsejede virksomheder falder støt, imens Kinas private sektor øger sine andele af beskæftigelse og produktion. Overgangen til blandingsøkonomi har siden slutningen af 1970 erne været i fuld vigør, men på trods af dette sidder staten fortsat på de store sektorer. Iværksættere må til uofficielle banker for at få kapital, og Kina er splittet mellem statslig styring og privat vækst. Af Thomas Baagø-Rasmussen Det finansielle distrikt Pudong i Shanghai Kilde: REUTERS støt. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Nationalbank blev arbejdsstyrken i kinesiske, statsejede virksomheder halveret fra 80 millioner til 40 millioner ansatte, fra 1994 til 2005. Kinas premierminister Li Keqiang annoncerede tillige i en tale i maj i år, at Kina fremadrettet skal hvile på skuldrende af privat kapital og indenrigsforbrug. Udvikling i antal statsejede og private industrivirksomheder i Kina Kilde: China Daily, 2012 300.000 250.000 Siden 1978 har Kina introduceret omfattende reformer, der gradvist har taget landet fra planøkonomi til blandingsøkonomi. Fra at være den lille dreng i klassen, er den private sektor vokset betragteligt, og stod i 2012 for 60 % af BNP, 50 % af skatter og 70 % af beskæftigelse. Antallet af private selskaber er således steget kraftigt i løbet af det sidste årti, mens antallet af statsejede og statskontrollerede selskaber er faldet 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1998 2010 Antal statsejede industrivirksomheder Antal private industrivirksomheder 15
FOKUS: Den private sektor i Kina UGEBREVET Kinesiske statsejede og statskrontrollede virksomheders andel af den totale industrielle produktion (%) Kilde: China Daily, 2012 60 50 49,6 40 30 26,6 20 10 0 1998 2010 Udviklingsstat På trods af denne udvikling skal man dog ikke negligere den betydning statsejede entrepriser stadig har i Kina. Centraladministrationen sidder tungt på banker, energiselskaber samt telekommunikation, og netop dette illustrerer en konflikt i to af den kinesiske regeringens højeste prioriterer: øget privat vækst, og statslig styring. Statsejede virksomheder er sikret finansiering, og konkurrerer ikke på markedsvilkår, hvorfor de ofte har tendens til at være mere ineffektive. Omvendt vil en overgivelse af de store statslige koncerner til private hænder betyde en væsentlig reduktion i omfanget af myndighedernes kontrol. - Der er et incitament for Kina i at bevare visse sektorer på statens hænder. Man ønsker kontrol. Men jeg er overbevist om at den tendens vi ser nu vil forsætte, og om fem år vil der yderligere være færre statsselskaber og flere private, mener Verner Worm, professor og ph. d. i Kinastudier, ved Handelshøjskolen København. Det at regeringen stadig spiller så stor en rolle i den økonomiske udvikling, samtidig med at den private sektor vokser, vidner om Kinas specielle struktur. - Kina kan i virkeligheden bedst betegnes som en udviklingsstat. Staten støtter udviklingen som sit ypperste formål, og det har vi ikke set lignende økonomier praktisere før. Det gamle Sovjet var udelukkende plandrevet, i USA er markedet den absolut stærkeste kraft, og i Europa, måske navnlig i Norden, har vi en socialstat, der søger for at holde hånden under de svage, og dirigere samfundet i en retning, der er bedst for fællesskabet. I Kina har staten ubetinget udvikling som sit fremmeste mål, uddyber Verner Worm. Skrappe konkurrencevilkår Derudover har denne udvikling, ifølge Verner Worm, stor betydning for konkurrencevilkårene på det kinesiske marked. Tendensen peger i retning af at politiske forbindelser i Kina vil betyde mindre, i kraft af at selskaberne i højere grad er selvejende. - Det er klart at diplomatiske relationer stadig spiller en stor rolle, men pointen jeg ønsker at understrege er. at Kina er et benhårdt marked, og det bliver kun sværere. Majoriteten af aktørerne på det kinesiske marked er nu private enheder, og de manglende juridiske rammer i forhold til overholdelse af immaterielle såvel som materielle rettigheder, sammenlagt med den åbenlyse kamp om Kinas enorme middelklasse, gør at konkurrencen er benhård, understreger Verner Worm. 16
FOKUS: Den private sektor i Kina UGEBREVET Det grå marked Derudover har stigningen i private selskaber givet anledning til etableringen af skyggebanker, også døbt det grå marked. Det er en række finansielle institutioner, som henter kapital fra velhavende kinesere, og således tilbyder lån og kredit til kinesiske iværksættere. Kinesiske statsejede selskabers andel af BNP (%) Kilde: The Guardian, 2012 90 80 70 60 50 80 - I Kina kan det stadig være svært, ligesom i så mange andre lande, at få lov til at optage lån i bankerne. Det har resulteret i formation af dette grå marked, som består af uofficielle finansieringsinstitutioner. De er altså hverken er lovlige eller ulovlige, men staten ser gennem fingre med det, og de er til stor gavn for opstarts-virksomheder, siger Verner Worm. 40 30 20 10 0 18 1978 2011 Instituttet for International Management Development (IMD) fortager jævnligt rundspørger blandt internationale erhvervsfolk om internationale forrentningsemner. I 2013 fik Kina en score på 6,46 i entrepreneurskab, på en skala fra 1-10. Kina ligger således noget overraskende over Danmark såvel som de konkurrerende BRIK-lande. Iværksætteri og privat vækst er altså i den grad på dagsordenen for fremtidens Kina. Staten er stadig motoren bag landets udvikling, navnlig via investeringer i infrastrukturen, men den private sektor har konsolideret sin plads. Det skærper konkurrencen på det kinesiske marked, som allerede er benhårdt og ombejlet. Entrepreneurskab - IMD ranking Kilde: IMD, 2013 Rusland Indien Danmark 4,81 5,81 6,1 Fakta Statsejede selskaber Kommercielle entrepriser, der er etableret og ejet af staten. Ledere og bestyrelser er udvalgt af centraladministrationen. Stats-kontrollerede selskaber En offentlig registeret virksomhed, men hvor staten ejer majoriteten af selskabet, og således har kontrollen over firmaet. Private selskaber En privat virksomhed, med privat kapital, egen bestyrelse og absolut selvstændighed. Det eneste kompromitterende for forretningens soverenitet i forhold til staten kan være gæld og lån i banker, da disse banker ejes af staten. Dette forekommer dog sjældent, i kraft af at virksomheder netop henter finansiering i skyggebanker. Brasilien 6,15 Kina 6,46 USA 6,49 0 1 2 3 4 5 6 7 17