Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul Ny økonomisk prognose fra Nationalbanken Færre personer på efterløn Den økonomiske krise har fremmet pensionsreformer i OECD Svagt negativ forbrugertillid Forbrugerne forventer højere ledighed om et år Lille fald i danske aktiekurser i maj 212 Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul I 1. kvartal 212 var der godt 157. personer, der påbegyndte et ledighedsforløb. Når der tages højde for sæsonudsving var der næsten lige mange personer, der påbegyndte og afsluttede et ledighedsforløb. Nettotilgangen til ledighed dækker over forskellen mellem antallet af påbegyndte og afsluttede ledighedsforløb. I 1. kvartal 212 var der en svag nettotilgang til ledighed, jf. figur 1. Figur 1. Stort set ingen nettotilgang til ledighed i 1. kvartal 212 2 2 18 16 18 16 Nettotilgangen til ledighed har ligget tæt på nul i næsten to år 1. personer 14 12 1 8 6 4 2 1. kvt 24 3. kvt 24 1. kvt 25 3. kvt 25 1. kvt 26 3. kvt 26 1. kvt 27 3. kvt 27 1. kvt 28 Påbegyndte forløb 3. kvt 28 1. kvt 29 3. kvt 29 1. kvt 21 Afsluttede forløb 3. kvt 21 1. kvt 211 3. kvt 211 1. kvt 212 Anm.: Antallet af påbegyndte og afsluttede ledighedsforløb fra 1. kvt. 24 til 1. kvt. 212. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. Siden 2. kvartal 29 har antallet af afsluttede ledighedsforløb ligget på et forholdsvist konstant niveau. Antallet af påbegyndte ledighedsforløb udviste derimod en faldende tendens fra 2. kvartal 29 til 2. kvartal 21. 14 12 1 8 6 4 2 1. personer
Derefter har antallet af påbegyndte ledighedsforløb ligget stabilt på niveau med antallet af afsluttede forløb, og nettotilgangen har således været relativt tæt på nul siden 21. Ugens Analyse Dansk økonomi ventes at vokse med 1,2 pct. i 212 Svagt fald i beskæftigelsen i 212 Forventning om svagt fald i det offentlige underskud i 213 og 214. Ny økonomisk prognose fra Nationalbanken Nationalbanken forventer en moderat dansk økonomisk vækst frem mod 214. Det fremgår af Nationalbankens kvartalsoversigt for 2. kvartal 212 der bl.a. indeholder en prognose en prognose for dansk økonomi frem til 214. I forhold til 1. kvartal 212 er Nationalbankens vækstskøn uændret. Bruttonationalproduktet (BNP) steg i 211 med 1, procent. I 212 ventes en vækst på 1,2 procent, der forventes at stige gradvist til en vækstrate på 1,6 og 1,7 procent i hhv. 213 og 214, jf. tabel 1. Nationalbankens skøn er en anelse mere optimistisk end regeringens. I 211 var der 2.741. beskæftigede personer. Beskæftigelsen ventes at falde med 6. personer i 212, hvorefter den forventes at stige med ca. 24. personer frem mod 214. I 211 var bruttoledigheden på 162. personer, og den ventes gradvist at falde med i alt 19. personer i prognoseperioden. I 211 udgjorde det offentlige underskud 1,9 procent af BNP, og underskuddet forventes at stige til 3,4 procent i år. Stigningen skyldes en række midlertidige forhold, herunder engangsudbetalingen af efterlønsbidrag. I 213 og 214 ventes underskuddet at være under 3, pct., hvilket er grænsen for tilladte underskud i EU s finanspagt. Tabel 1. Dansk økonomi 211-214 211 212 213 214 BNP (realvækst i pct.) 1, 1,2 1,6 1,7 Beskæftigelse (1. personer) 2.741 2.735 2.743 2,759 Ledighed, brutto (1. personer) 162 159 151 143 Ledighed, netto (1. personer) 19 11 113 18 Offentlig saldo, pct. af BNP -1,9-3,4-2, -1,9 Kilde: Nationalbanken Nationalbankens kvartalsoversigt indeholder et særskilt afsnit om Danmark konkurrenceevne, herunder landes evne til at konkurrere på andre faktorer end pris og løn. Andre faktorer end løn og pris har bidraget positivt til Danmarks eksport i perioden 1995 til 21. Ugens tendens: 2.7 færre på efterløn i 1. kvartal 212 Indikatorer som eksempelvis uddannelsesniveau, antal patenter og virksomhedsspecifikke udgifter til forskning og udvikling bruges til at belyse konkurrenceevnen, der afhænger af andet end pris og løn. Det vurderes, at indikatorerne i Danmark har været gode sammenlignet med andre lande, og det tyder på, at de har bidraget positivt til eksporten i perioden 1995 til 21. Den traditionelle priskonkurrenceevne har derimod bidraget negativt. Færre personer på efterløn Antallet af personer på efterløn faldt med knap 2.7 personer i 1. kvartal 212. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Antallet af efterlønsmodtagere er således faldet i alle kvartaler siden 3. kvartal 27, jf. figur 2. I 1. kvartal 212 var der ca. 18. efterlønsmodtagere. I forhold til 3. kvartal 27, hvor antallet af personer på efterløn senest toppede, var der knap 33. færre efterlønsmodtagere i 1. kvartal 212.
Figur 2. Antallet af efterlønsmodtagere faldt svagt i 1. kvartal 212 16 16 14 12 14 12 Kvinder er overrepræsenteret på efterløn Internationalt: 1. personer 1 8 6 4 2 1. kvt. 27 2. kvt. 27 3. kvt. 27 4. kvt. 27 1. kvt. 28 2. kvt. 28 3. kvt. 28 4. kvt. 28 1. kvt. 29 2. kvt. 29 3. kvt. 29 4. kvt. 29 1. kvt. 21 2. kvt. 21 3. kvt. 21 4. kvt. 21 1. kvt. 211 2. kvt. 211 3. kvt. 211 4. kvt. 211 1. kvt. 212 Anm.: Antallet af efterlønsmodtagere fra 1. kvartal 27 til 1. kvartal 212. Tallene er sæsonkorrigerede og omregnet til fuldtidspersoner. I 1. kvartal 212 var knap 31 procent af de 6-64 årige på efterløn. Blandt de 6-64 årige kvinder var knap 35 procent på efterløn, hvorimod kun godt 27 procent af de 6-64 årige mænd var efterlønsmodtagere. Den økonomiske krise har fremmet pensionsreformer i OECD 1 8 6 4 2 1. personer I næsten alle OECD-lande har den økonomiske krise medført betydelige reformer af pensionssystemerne. Det viser den nyligt offentliggjorte 212- udgave af OECD Pensions Outlook. Både offentlige og private pensionsordninger ramt af krisen Omfattende reformer i 28 ud af 34 OECDlande Forhøjelse af pensionsalderen Pensionssystemerne i OECD-landene er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise, hvilket har bidraget til at forstærke det eksisterende demografiske pres på pensionssystemerne. Finansieringen af offentlige pensioner er kommet under pres som følge af stigende offentlige underskud, forårsaget af faldende skatteindtægter og stigende offentlige udgifter til bl.a. arbejdsløse og socialt udsatte. For de private pensionsordninger er det største problem at de er blevet ramt af negative realafkast i private pensionsopsparinger i perioden 27-211, hvilket har betydet at aktiverne i pensionsfondene, på trods af løbende indbetaling af nye bidrag, stadig kun var på 27-niveau ved udgangen af 211. I 28 ud af 34 OECD-lande kan der registreres omfattende reformer af pensionssystemer i forbindelse med den økonomiske krise. Det eneste land, hvor krisen endnu ikke har medført ændringer i tilbagetrækningsordningerne, er Luxembourg, som fremadrettet vil have den laveste tilbagetrækningsalder blandt OECD-landene. Derudover har der i Island, Holland, USA, Slovenien og New Zealand indtil videre kun været foretaget små justeringer. Reformer af pensionsordninger er både blevet implementeret i den økonomiske krises indledende fase, som en del af stimuluspakker til at afbøde konsekvenserne af faldet i den økonomiske aktivitet, og i den nuværende fase, hvor vedvarende underskud på de offentlige finanser har øget presset for finanspolitisk konsolidering. Reformerne har især været rettet mod at styrke tilbagetrækningsordningernes økonomiske holdbarhed og de økonomiske incitamenter for seniorer på arbejdsmarkedet. Det er især sket via forhøjelser af pensionsalderen. Således vil pensionsalderen frem mod 25 i de 34 OECD-lande stige i 19 lande for mænd og 23 lande for kvinder. Reformerne betyder, at den gennemsnitlige pensionsalder for mænd og kvinder de kommende årtier vil være stigende for begge køn, jf. figur 3.
Figur 3. Stigende pensionsalder i OECD-området frem mod 25 66 66 65 Kvinder Mænd 65 Pensionsalder 64 63 62 64 63 62 Pensionsalder 61 61 6 6 1949 1958 1971 1983 1989 1993 1999 22 21 22 23 24 25 Anm.: Den gennemsnitlige pensionsalder i de 34 OECD-lande i perioden 1949-25. Kilde: OECD Danmark skiller sig positivt ud på flere områder og har et af de bedst rustede pensionssystemer Danmark er sammen med Italien de lande i OECD med den højeste forventede tilbagetrækningsalder i 25. Dette er en følge af, at man som de eneste lande i OECD har vedtaget at koble den fremtidige pensionsalder til udviklingen i levetid. Danmark er samtidig sammen med Norge og Tyskland de eneste lande, hvor pensionsfondene har præsteret at generere positive realafkast under krisen. Med et gennemsnitligt årligt realafkast på mere end 4 pct. er Danmark det land i OECD, hvor pensionsfondene har forvaltet pensionsformuen bedst.
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,3 1. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) 6.127 apr-12 Inflation 2,1 maj-12 Figur A. Svagt negativ forbrugertillid 2 15 1 2 15 1 Årlig lønstigningstakt 1) 1,7 1. kvt. 12 Antal ledige 161.7 apr-12 Ledighedsprocent 6,2 apr-12 Beskæftigelse 2) 2.766 1. kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri -1 maj-12 - Bygge og anlæg -21 maj-12 - Servicesektoren -6 maj-12 - Detailhandlen* maj-12 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 1.555 maj-12 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 114.4 apr-12 - Dagpengemodtagere 94.6 apr-12 - Kontanthjælpsmodtagere 19.8 apr-12 Aktiverede 47.4 apr-12 - Dagpengemodtagere 34. apr-12 - Kontanthjælpsmodtagere 13.4 apr-12 Bruttoledighed 161.7 apr-12 -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 97.5 apr-12 Revalidering 9.8 apr-12 Forrevalidering 2. apr-12 Sygedagpenge 84.3 apr-12 Ledighedsydelse 16.4 apr-12 Fleksjob 52.8 apr-12 Førtidspension 245.4 apr-12 Efterløn 1) 115.8 mar-12 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. 5-5 -1-15 -2 jun-4 dec-4 jun-5 dec-5 jun-6 dec-6 jun-7 dec-7 jun-8 dec-8 jun-9 dec-9 jun-1 dec-1 jun-11 dec-11 jun-12 Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, juni 24 - juni 212. Figur B. Forbrugerne forventer højere ledighed om et år 6 5 4 3 2 1-1 -2-3 jun-4 okt-4 feb-5 jun-5 okt-5 feb-6 jun-6 okt-6 feb-7 jun-7 okt-7 feb-8 jun-8 okt-8 feb-9 jun-9 okt-9 feb-1 jun-1 okt-1 feb-11 jun-11 okt-11 feb-12 jun-12 Anm.: Udviklingen i forventningen til ledigheden om et år, sammenlignet med i dag, juni 24 juni 212. Figur C. Lille fald i danske aktiekurser i maj 212 C2-indeks 6 5 4 3 2 1 jan-6 maj-6 sep-6 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 Anm.: OMXC2 aktieindeks, januar 26 til maj 212. 5-5 -1-15 -2 6 5 4 3 2 1 6 5 4 3 2 1 C2-indeks