Læsevejlederen som ressourceperson



Relaterede dokumenter
Læsevejlederens funktioner

Skolens handleplan for sprog og læsning

Sigrid Madsbjerg og Lis Pøhler. Læsevejlederen

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Sprogpilot Fredensborg

Handleplan for læsning

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Sortedamskolens ressourcecenter

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Langhøjskolens ordblindehandleplan

Sprog- og Læsestrategi

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Strategi for Sprog og Læsning

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Læsecenter Herning. Indhold

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Evalueringskultur

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og Læsestrategi

Gadstrup Skoles læsehandleplan

-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Lolland Kommunes læsestrategi

Læsekonferencen det evaluerende møde om klassens skriftsprogsundervisning

Handleplan for læsning. Skals Skole

Sprogpilot Fredensborg

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Status for sprog og læsning i indskolingen

Læse- & skrivehandleplan

Læseplan for sprog og læsning

Handleplan for læsning på Korup Skole

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Særlige funktioner på 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Curriculum Vitae: Kirsten Friis. Uddannelse. Ansættelser

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

Transkript:

Læsevejlederen som ressourceperson

Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8 Implementering af sprog- og læsestrategi..... 8 Klassekonferencer.... 10 Litteraturliste..... 12 2 Læsevejleder som ressourseperson

Om temahæftet. Temahæftet er rettet mod skoleledelser og læsevejledere. Alle skoler i Silkeborg Kommune har en eller flere læsevejledere tilknyttet. Læsevejledere er særligt uddannede ressourcepersoner på den enkelte skole og skal primært arbejde i forhold til almenundervisningen. For at give læsevejlederen en god platform på sin skole er det vigtigt, at der bliver udarbejdet en funktionsbeskrivelse for arbejdet. Omfanget af læsevejlederens opgaver må fremgå af funktionsbeskrivelsen samt afspejles i den tid, der afsættes til funktionen. Læsevejlederens opgaver. Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke såvel elevernes læselyst som deres læseog skrivekompetencer i hele skoleforløbet, så den enkelte elev udvikler den stærkest mulige kompetence til brug i uddannelse, arbejds-, samfunds- og fritidsliv, og så gruppen af elever med læsevanskeligheder minimeres. En af læsevejlederens opgaver er at bidrage til at skabe sammenhæng mellem Silkeborg Kommunes sprog- og læsestrategi, skolens årsplanlægning og klassernes årsplaner. Læsevejleder som ressourseperson 3

4 Læsevejleder som ressourseperson

Læsevejlederens centrale opgaver er (i ikke prioriteret rækkefølge): Formidle viden om læsning og skrivning til kollegerne. Inspirere og vejlede til skriftsproglige miljøer i de enkelte klasser og på hele skolen. Inspirere til læsekurser og læsekampagner. Inspirere dansklærere til undervisning i såvel læsning som skrivning i hele skoleforløbet. Inspirere og vejlede faglærere i sammenhæng med udvikling af faglige læse- og indlærings- og bearbejdningsstrategier i hele skoleforløbet. Inspirere til arbejdet med at øge elevernes læse- og skrivelyst. Indgå vejledende og inspirerende i samarbejde med skolens ledelse. Informere forældre om skolens læse- og skriveundervisning. Rådgive forældre om tiltag, der stimulerer og understøtter deres barns sprog og læsning i hjemmet. Rådgive dansklærere om en differentieret danskundervisning. Rådgive om diverse læringsmidler tilpasset undervisningens formål og elevernes forudsætninger. Vejlede om målsætning for hele klassen og for de enkelte elever i forbindelse med læsning og skrivning. Vejlede om undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering gerne ved at læsevejlederen har mulighed for at indgå i arbejdet i klassen som med-praktiker. Arbejde forebyggende i samarbejde med den supplerende undervisning og bidrage med forslag til såvel understøttende som forebyggende foranstaltninger. Læsevejleder som ressourseperson 5

Læsevejlederens netværk. Læsevejlederne er organiseret i et fagligt netværk med kommunens læsekonsulenter. Netværket består af netværksmøder og en elektronisk konference. Centrale temaer på netværksmøderne er: information om/formidling af nye nationale og kommunale bestemmelser og tiltag, ny litteratur, nye læseundersøgelser, tiltag og forskning på området. At dele viden, vurdere materialer, diskutere mål og metoder og i det hele taget gensidigt inspirere og opkvalificere hinanden. Netværket har vedvarende fokus på de to faglige hovedområder: læse-skrivefagligheden og vejledningsdelen. Netværket er tænkt som en ressource for den enkelte læsevejleder og styrkelse af læsevejlederfunktionen. Netværket bidrager med ny viden, rådgivning, vejledning og gensidige drøftelser og inspiration læsevejlederne imellem i sammenhæng med den krævende opgave, det kan være at rådgive, vejlede og inspirere kolleger. 6 Læsevejleder som ressourseperson

Læsevejleder som ressourseperson 7

Overgange og sammenhænge. Læsevejlederen er en vigtig ressourceperson i skolens samlede indsats for at sikre sammenhæng i overgangen fra børnehave til børnehaveklasse, fra børnehaveklasse til indskoling, fra indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til overbygning og fra overbygning til ungdomsuddannelse. Der skal sikres en overlevering af viden om elevens sprog- og læseudvikling i teamet ved lærerskift og ved skoleskift. Implementering af sprog- og læsestrategi. Læsevejlederen er samarbejdspartner med skolelederen i udmøntningen af den kommunale sprog- og læsestrategi, der foregår på den enkelte skole, der er forpligtet til med udgangspunkt i den kommunale sprog- og læsestrategi at udarbejde en lokal handleplan inden august 2014. Læsevejlederen har en vigtig funktion i forhold til at udbrede kendskabet til den kommunale sprog- og læsestrategi herunder også det tilknyttede inspirations- og vejledningsmateriale (se Balleskolens hjemmeside under Inklusionscenter for Læsning) 8 Læsevejleder som ressourseperson

Læsevejleder som ressourseperson 9

Klassekonferencer. Foruden de kommunalt fastlagte klassekonferencer anbefales det, at skolen afholder klassekonferencer på de øvrige klassetrin. Klassekonferencer sætter fokus på elevernes udvikling, færdigheder, på undervisningstiltagene i læsning og skrivning samt den faglige funktionelle brug. Det centrale i konferencen er den kvalificerede og kvalificerende samtale om elevernes resultater og de pædagogiske konsekvenser af læse- og skriveundervisningen. Læsekonferencen er en vigtig platform, og læsevejlederen anbefales som tovholder på klassekonferencerne. Deltagerne i læsekonferencen kan passende være dansklærer, den supplerende underviser, repræsentant fra skolens ledelse og læsevejlederen, men kredsen af deltagere kan udvides efter behov. Samtalen er tredelt: 1. Evaluering af elevernes læsefærdigheder og læseudvikling. 2. Undervisningstiltag. 3. Mål for den kommende periode. Test, klasserumsobservationer og samtaler er vigtige redskaber for læsevejlederen. Læsevejlederen koordinerer prøvetagningen af de forskellige læse- og staveprøver. Testene giver en evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Observationer og samtaler kan bidrage til en mere nuanceret forståelse af testresultaterne. Med afsæt i disse kan læsevejlederen understøtte og bidrage til, at den indsamlede viden omsættes til konkrete undervisningsaktiviteter, som kan bringe den enkelte elev videre i sin læse- og skriveudvikling. 10 Læsevejleder som ressourseperson

EVA-rapporten konkluderer, at læsevejledningen er mere effektiv, når læsevejlederen har mulighed for at være medpraktiker i undervisningen, når de gode råd fra klassekonferencen skal omsættes til pædagogisk praksis. Skolelederen vil med baggrund i den indsigt, læsekonferencen har givet, have gode forudsætninger for at kunne træffe afgørelse om forskellige former for indsatsmuligheder omkring klassens og den enkelte elevs læseudvikling og derigennem bakke op om læsevejlederens arbejde. Læsevejleder som ressourseperson 11

Litteraturliste. Danmarks Evalueringsinstitut: Viden der forandrer. Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn. Frost: Håndbog i læsevejledning teori og praksis. Dansk psykologisk forlag. Madsbjerg, Pøhler: Læsevejlederen. Dafolo Møller Pedersen: Læsevejledning i praksis. Dafolo Nationalt Videncenter for Læsning. www.videnomlaesning.dk 12 Læsevejleder som ressourseperson Layout: Skole.4647 05.2013