Handleplan for læsning på Korup Skole

Transkript

1 Handleplan for læsning på Korup Skole Korup Skoles syn på læsning: Læsning er en vigtig kulturteknik, som skal mestres for at klare sig i samfundet. Samtidig er det af afgørende betydning for barnets hele liv, at det lærer at læse tidligt i skoleforløbet, ikke kun af hensyn til det faglige udbytte, men også i forhold til selvværd og livsglæde. Heldigvis kan en systematisk indsats med læsning gøre en forskel. Korup Skoles handleplan for læsning: Skolens handleplan for læsning er et aktivt redskab i forhold til skolens indsats omkring elevernes læse- og skrivefærdigheder. Skolen drøfter minimum én gang årligt, om der er behov for at revidere handleplanen og om der eventuelt er brug for at tilpasse eller iværksætte nye indsatser på skolen, som understøtter læse- /skriveindsatsen. Korup Skoles resultater vedr. læsning: På Korup Skole er der en lang tradition for en meget solid indsats på læseområdet. Dette har gennem årene medført et særdeles højt niveau af sikre læsere allerede i indskolingen. Samtidig har dansklærernes samarbejde med skolens specialcenter sikret en kvalificeret hjælp til elever med behov herfor. Dette arbejde fortsættes i lyset af skolens ny handleplan på området samtidig med at læsevejlederne nu træder i funktion. Skolens målsætning for læseindsatsen At den enkelte elev så tidligt som muligt opnår læse- og skrivelyst og denne bevares så intakt som muligt gennem hele skoleforløbet At den enkelte elev så tidligt som muligt opnår det bedst mulige læse- og skriveniveau i forhold til eget potentiale At elevens læse- og skriveniveau vidreudvikles gennem hele skoleforløbet 1

2 Korup Skoles ressoursepersoner vedrørende læsning Bibliotekarer: Lotte Sander Mie Dannesboe Rikke Mørup Bogkasser: biblioteket sammensætter bogkasser til diverse emner og læsekurser på kollegernes opfordring. Orlaprisen: i februar/marts sætter vi fokus på DR s Orlapris ved at indkøbe de nominerede bøger og præsentere/læse op fra dem for eleverne. Eleverne opfordres til at stemme og anmelde bøgerne på DR s hjemmeside. Boganmeldelser i Photo Story: eleverne får indsigt i at skrive egne boganmeldelser i programmet. Oplæsning: der læses højt for eleverne i deres bibliotekstime, hvis det er muligt. Biblioteksuge: skolen deltager hvert år i Nordisk biblioteksuge i november måned. Skolebibliotekarernes bogvalgsmøder: personalet inviterer eleverne til at anmelde bøger til skolebibliotekarernes bogvalgsmøder. Forfatterbesøg: skolen tilstræber forfatterbesøg for afdelingerne. Litteratursøgning: en del skønlitteratur bliver organiseret i genrer f.eks. fantasy, gys & gru, heste, kærlighed osv. Under de forskellige genrer mærkes letlæsningsbøgerne med et hurtigt og nemt så de er lettere at finde. Endvidere laves der også søgekurser for mellemtrinnet i Elevweb og for overbygningen arbejdes der med Netpilot. I løbet af skoleåret er der temaudstillinger af bøger - pt. historiske bøger. Almindelig biblioteksorientering hvor der læses, skrives og diskuteres f.eks. forskel på skøn- og faglitteratur, div. konkurrencer, opgaver og lign. Lektiecafé Vi har indført lektiecafé for alle skolens elever 2 gange ugentligt i det nye skolebibliotek. Vi lægger vægt på at skabe et være- og lærested for børnene på Korup Skole. Vi ser lektiecafeen som et værested, hvor man kan lære. 2

3 Specialcenterlærere: Karen Skov, Inger Ertzinger, Lenette Larsen, Morten Væver, Jane Petersen Hvad laver vi i Specialcenteret? Se skolens testoversigt på side 8 Omsorg IT rygsæk: Læse- og skrivestøtte -lydkursus -læsekursus - læsehest -stavekursus -skrivekursus -individuelle forløb i dansk STC Materialecentral Støtte i 0. og 1.kl. Motorik Medvirken til faglige kurser. Holddeling Observation, mål, handleplaner, evaluering AKT- Støtte til klasser, elever, lærere Netværksmøder Kollegavejledning 3

4 Læsevejledere: Helle Michelsen (indskolingen) Tina Jensen (mellemtrin) Pt. Helle Michelsen og Tina Jensen (overbygning) Læsevejledernes funktionsbeskrivelse: Læsevejlederfunktionen er ny på Korup Skole, og i skoleåret har læsevejlederne færdiggjort deres uddannelse, og derefter skrevet skolens handleplan for læsning. Hovedformålet med læsevejledernes arbejde er at medvirke til, at skolens målsætning på læseskriveområdet nås. Læsevejlederne skal primært have en vejledende funktion i forhold til skolens øvrige ressourcepersoner på læse- skriveområdet. Funktionsbeskrivelsen er gældende fra skoleåret Læsevejlederne vil i slutningen af skoleåret evaluere arbejdsindsatsen og derefter rette funktionsbeskrivelsen til. Arbejdsområder for skolens læsevejledere i de kommende skoleår Information til og fra læsevejlederne: Holde sig á jour med udviklingen inden for læse-skriveområdet via litteratur, kurser og netværksmøder. Vejlede kollegaer der ønsker hjælp og idéer til udvikling af undervisning i læsning og skrivning. Informere på skolens hjemmeside om aktuelt nyt vedr. læsning og skrivning på skolen. Udgive forskellige foldere vedr. læsning og skrivning til elever og forældre. Vedligeholde Læsevejleder News på personaleintra. Møder: Deltage i møder med skolens ledelse, specialcenter og pædagogiske servicecenter. Læsevejlederens opgaver i de enkelte afdelinger Indskolingen: Hjælpe og vejlede afdelingens dansklærere med deres arbejde med elevernes læseskriveindlæring via klassekonferencer. Når klassens testresultat fra specialcentret foreligger, vil der på de efterfølgende klassekonferencer gives forslag til det videre arbejde med læsning og skrivning i klassen. Dette for at sikre at såvel den enkelte elev, som hele klassen, udvikler sig på læse-skriveområdet. Komme med inspiration til alle faglærers arbejde med (faglig) læsning. 4

5 Igangsætte projekter som læsemakkerforløb og læsebånd - se fx. under afsnittet for mellemtrin. Støtte og vejlede afdelingens dansklærere med at implementere it, så det bliver en del af elevernes læse-skriveindlæring. Forestår café for afdelingens dansklærere hvor der fx. præsenteres nye læse/skrivematerialer, nye fagfaglige emner som fx. Fællesmål i dansk, undervisningsmetoder og litteratur på læseskriveområdet. Udarbejde foldere til forældrene, så de bliver bevidste om, hvor vigtigt det er, at de støtter op om deres barns læsning gennem hele skoleforløbet. Deltage i forældremøder for at fortælle forældre, hvordan de kan støtte op om deres barns læseskriveudvikling hjemme. Mellemtrin: Hjælpe med at iværksætte projekter som fx læsekursus/læsebånd, som forsøg i 3 måneder Afdelingens elever læser 20. minutter hver morgen fra kl i alle fag/klasser. I den forbindelse får alle klasser en frilæsningskasse med bøger af varieret sværhedsgrad fra biblioteket. Forsøget evalueres, når perioden er slut. Makkerlæsning som støtte for læseudviklingen som hos de små, men også som konsolidering af mere øvede læsere. Faglig læsning på mellemtrinnet, til gavn for alle fag. Tilbyde inspiration og vejledning i arbejdet med faglig læsning. Når klassens testresultat fra specialcentret forelægger, vil der på de efterfølgende læsekonferencer gives forslag til det videre arbejde med læsning i klassen Dette for at sikre at såvel den enkelte elev, som hele klassen, udvikler sig på læse-skriveområdet. Støtter og vejleder dansklærerne omkring brug af læsekurser ex træning Samarbejder med biblioteket om at lave små læsefremstød for forskellige målgrupper: præsentation af bøger, forfatterskaber, læsekonkurrencer m.m. fx forfatterbesøg til én hel afdeling/årgang. Præsentation af læseteknikmaterialet Læs på for afdelingens dansklærere samt nye Fællesmål i dansk. Fremover vejledes nye og (gamle) lærere individuelt i brug af materialet. Fokusområder kan fx være: faglig læsning i alle fag, læsehastighed, læsevaner/teknikker og litteraturbevidsthed. Udarbejde foldere til forældrene, så de bliver bevidstgjorte om læsevejledernes arbejde og om hvor vigtigt det er, at de fortsat støtter op om deres barns læsning gennem hele skoleforløbet. 5

6 Støtte og vejlede afdelingens dansklærere med at implementere it, så det bliver en del af elevernes læseindlæring. Overbygningen: Det er fortsat vigtigt, at de store elever læser meget både i skolen og i fritiden. Derfor skal de stadig opfordres til at læse såvel skøn- som faglitteratur. Vi kan i den forbindelse være behjælpelige med at iværksætte projekter som fx læsekursus/ læsebånd eventuelt i en flexuge. I den forbindelse laves et fælles bibliotek med bøger af varieret sværhedsgrad. Ugen evalueres, når perioden er slut. Udarbejde foldere til forældrene, så også de bliver bevidstgjorte om læsevejledernes arbejde og om hvor vigtigt det stadig er, at de støtter op om deres barns læsning også her sidst i skoleforløbet. Samarbejder med biblioteket om at lave små læsefremstød for forskellige målgrupper: præsentation af bøger, forfatterskaber, læsekonkurrencer m.m. Forfatterbesøg til én hel afdeling/årgang. Forestår café med præsentation af læseteknikmaterialet Læs på for afdelingens dansklærere samt nye Fællesmål i dansk. Fremover vejledes nye og (gamle) lærere individuelt i brug af materialet. Fokusområder kan fx være: faglig læsning i alle fag, læsehastighed, læsevaner/teknikker og udvidet litteraturbevidsthed alt med henblik på de afsluttende eksamener. Støtte og vejlede afdelingens dansklærere med at implementere it, så det bliver en del af elevernes fortsatte læseindlæring. Når klassens testresultat fra specialcentret foreligger, vil der på de efterfølgende læsekonferencer gives forslag til det videre arbejde med læsning i klassen Dette for at sikre at såvel den enkelte elev, som hele klassen, fortsat udvikler sig på læse- skriveområdet. 6

7 Korup skole som inkluderende skole Af ovenstående funktionsbeskrivelse for læsevejlederne fremgår det, at de på flere punkter skal medvirke til at forebygge vanskeligheder på læse-skriveområdet. Det drejer sig bl.a. om følgende indsatser: information til forældre, læsekurser, læsebånd, arbejdet med skriveprocessen, læseudvikling m.v. Se eventuelt under de forskellige afdelinger. Skolens Forum for Specialpædagogik hjælper både ved forebyggende, foregribende og indgribende indsatser de elever, der har begyndende eller mere vedvarende vanskeligheder i dansk. Støttecenterlærernes hjælp gives i videst muligt omfang i tæt tilknytning til det arbejde, der foregår i elevens klasse. I situationer, hvor den enkelte elev ikke har gavn af denne indsats, ydes hjælpen uden for klassens rammer. Skolens testkultur De obligatoriske tests fra Undervisningsministeriet bliver taget på de klassetrin som kræves fra ministeriet. Øvrige test benyttes i vid udstrækning af støttecenterlærerne, når de skal påbegynde og afslutte et bogstav/lyd-, læse- og/eller skriveforløb med en elev. Derudover anvendes på klasseniveau en række individuelle dansk- og matematiktest i evalueringsøjemed. På Korup Skole har ledelsen og lærerstablen i fællesskab besluttet at testene ikke skal være styrende for undervisningen, men skal ses som et redskab til at sikre den enkelte elevs udbytte og på denne måde målrette arbejdet med fagenes forskellige. Hjælp til prøvetagning fra STC. kan bedst finde sted i flexuger eller opsamlingsuger i STC. Denne planlægning skal foretages i august måned i forbindelse med årsplanlægningen. Læreren kan efter aftale med støttecenterlærerne få hjælp til afvikling af prøven og opgørelse af resultater. Kopi af klassens resultater afleveres efterfølgende til STC. 7

8 Korup Skoles testoversigt Klassetrin Dansk læse + staveprøver 0. kl. Obligatorisk sprogvurdering Matematikprøver National-test medio feb ultimo april 1. kl. OS 64 (marts) 2. kl. MG 2 Dansk/læs (marts) 3. kl. SL 60 + ST 3 Matematik (marts) 4. kl. Dansk/læs Øvrige Motorikscreening (efterår) Chips (marts /april) 5. kl. ST 5 (marts) MG/FG 5 (marts) 6. kl. Matematik Dansk/læs 7. kl. TL 1 + ST 7 Engelsk (sept./okt.) 8. kl. Geografi Biologi Fysik/kemi Dansk / læs 8

9 Kompensatorisk IT på Korup Skole IT indgår som en naturlig del af danskundervisningen på skolen. Skolens bibliotek tilbyder desuden forskellige it-kurser til de enkelte klassetrin. Programmet Skrivestøtten ligger på skolens bærbare computere, og elever, der ønsker det, kan få programmet lagt ind på deres egen computer derhjemme. Derudover findes der på skolen mange andre understøttende it-programmer, som dansklæreren i samarbejde med støttecenterlæreren kan inddrage i danskundervisningen. IT-rygsækken kan stilles til rådighed for elever med store læse-stavevanskeligheder. Særlige tiltag på læse-skriveområdet de kommende skoleår Indskolingen: Mellemtrin: Forældrefolder angående læseindlæring og børnestavning Læsebånd Makkerlæsning på tværs af årgange og evt. afdelinger Indkøb af undervisningsmaterialer Introducere og implementere LUS Forældrefolder angående læsning i hjemmet og opbakning dertil Læsebånd Makkerlæsning på tværs af årgange og evt. afdelinger Indkøb af undervisningsmaterialer Introducere og implementere LUS Overbygning: Forældrefolder angående læsning i hjemmet og opbakning dertil Læsebånd Makkerlæsning på tværs af årgange og evt. afdelinger Indkøb af undervisningsmaterialer Introducere og implementere LUS 9

10 Forældreinddragelse Forældreinddragelse begynder allerede i børnehaveklassen, hvor forældrene modtager en folder, der omhandler hvordan barnet bedst hjælpes i gang med læsningen og skrivningen. I folderen beskrives, hvordan forældre kan inspirerer og hjælpe deres barn til at interessere sig for bøger, leg med bogstaver osv. Folderen uddeles i begyndelsen af skoleåret, og nogle af punkterne gennemgås nærmere på et forældremøde i børnehaveklassen, hvor læsevejlederen for indskolingen kan deltage. Her holdes et lille oplæg omkring læsning og læsevejlederen fortæller om lege, internetsider, begyndervanskeligheder, metoder, evaluering mv. I hele barnets skoleforløb, har læreren hele tiden meget fokus på, i samarbejde med forældrene, hvor stor en rolle læsningen spiller, og at der læses meget i barnets fritid. Når barnet begynder den egentlige læseundervisning fra 1. klasse arbejder vi med følgende; Det forventes at forældrene læser med deres børn, både de daglige lektier, men også at der læses bøger højt f.eks. ved sengetid. Dansklæreren evaluerer barnets fremgang i læsning, dels via LUS (læseudviklingsskema) eller Det gode læseforløb og de obligatoriske tests vi på Korup Skole har valgt til de enkelte klassetrin. Forældrene orienteres til skole-hjemsamtaler, men er der særlige problemer, kontaktes forældrene naturligvis straks, så der i fællesskab findes en løsning på elevens læsevanskeligheder. I mange klasser har dansklæreren indført et såkaldt læsekort, dvs. at forældrene skriver under på, at barnet rent faktisk har læst de sider der er angivet på kortet. Dansklæreren kan dog individuelt vælge sin egen metode til, at elevens læsning kontrolleres. Alt det vi gerne vil på længere sigt: Som nye tiltag ønsker vi at få impliceret LUS som løbende evalueringsredskab, for at sikre en opmærksom støtte fra lærerne og forældrene omkring elevernes læse- skriveudvikling. Vores intention er, at vi hele tiden igangsætter nye tiltag for at stimulerer elevernes forsatte læseskriveudvikling. 10