Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse af et politisk forslag om at indføre en obligatorisk fond, alle selvstændige skal indbetale til. Resultatet af undersøgelsen afslører en stærk skepsis blandt de selvstændige overfor en obligatorisk barselsfond. Skepsissen går på tværs af køn og alder. Som opfølgning på den kvantitative analyse har ASE gennemført 6 kvalitative interview med selvstændige kvinder. Interviewene blev udført med henblik på at afklare alternative løsninger på barselsproblematikken for selvstændige kvinder. Hovedresultater I det følgende opridses nogle af analysens hovedresultater i punktform. Alle punkter gengives i flere detaljer på de efterfølgende sider. 68 procent af de selvstændige mener ikke, det skal være obligatorisk for selvstændige at indbetale til en barselsfond for selvstændige 72 procent af mændene siger nej til barselsfonden 60 procent af kvinderne siger nej til barselsfonden 16 procent af mændene siger ja til barselsfonden 23 procent af kvinderne siger ja til barselsfonden Der er kun få udsving, når man opdeler svarene på alder 6 ud af 10 mener ikke, at en barselsfond vi få flere unge til at stifte virksomhed 2 ud af 10 mener, at en barselsfond vil få flere unge til at stifte virksomhed Der er tendens til en lidt større tro på barselsfondens virkning på unges tilbøjelighed til at stifte virksomhed blandt unge. Det store flertal, også blandt unge, mener dog ikke, at barselsfonden vil have effekt Blandt studerende kvinder nævnes barselsforhold som en af de mindst betydelige barrierer for at stifte egen virksomhed
Obligatorisk barselsfond ja eller nej? Skepsis overfor en obligatorisk barselsfond er udbredt. Det fremgår, at kun et lille mindretal af de selvstændige svarer ja, når de adspørges, om de mener, at indbetaling til en barselsfond bør være obligatorisk. For at rydde misforståelser af vejen skal det her nævnes, at personale hos selvstændige er omfattet af en barselsfond, og at alle selvstændige med personale indbetaler til denne fond. Den skepsis, der viser sig, er altså en fond, der omfatter indehaveren selv. Figur 1 Mener du, at det skal være obligatorisk for selvstændige at indbetale til en barselsfond for selvstændige? Mand Kvinde I alt 72% 60% 68% 16% 23% 18% 12% 17% 14% Ja Nej Ved ikke Figur 1 viser, at samlet set 68 procent af de selvstændige svarer nej til spørgsmålet om de mener, det skal være obligatorisk for selvstændige at indbetale til en barselsfond for selvstændige. Der er udtalt skepsis hos begge køn. Figur 2 Mener du, at det skal være obligatorisk for selvstændige at indbetale til en barselsfond for selvstændige? 75% 60% Ja 75% Nej 65% 62% 68% 19% 23% 12% 21% 19% 18% Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller over Gennemsnit Figur 2 viser, at modstanden mod en obligatorisk barselsfond går på tværs af alder. Det bemærkes, at modstanden er en kende mindre blandt selvstændige i aldersgruppen 30-39 år.
Barselsfond og iværksætteri Flere stemmer i den debat, der har været om en obligatorisk barselsfond for selvstændige, har hævdet, at en fond vil skabe flere iværksættere. Den tese anfægtes kraftigt af ASEs analyser både blandt selvstændige og blandt yngre kvinder. Figur 3 Mener du, at en obligatorisk barselsordning for selvstændige vil få flere unge til at starte egen virksomhed? Ja Nej Ved ikke 68% 48% 61% 13% 19% 28% 24% 19% 21% Mand Kvinde I alt Figur 3 viser, at skepsis overfor, om en obligatorisk barselsfond vil få flere til at stifte egen virksomhed er udbredt. Der er dog en klar tendens til, at flere kvinder end mænd tror på, at det vil have effekt. Figur 4 Mener du, at en obligatorisk barselsordning for selvstændige vil få flere unge til at starte egen virksomhed? Ja Nej 31% 50% 25% 59% 64% 62% 58% 61% 14% 16% 17% 19% Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller over Gennemsnit Figur 4 viser, at skepsis overfor, om en obligatorisk barselsfond vil få flere til at stifte egen virksomhed er udbredt også på tværs af alder. Der er dog en tendens til lidt større tiltro til effekten blandt yngre.
Barselsfond og iværksætteri unges tilgang Blandt kvinder, der læser på universitetet udgør ringere barselsvilkår for selvstændige tilsyneladende ikke nogen afgørende barriere for at stifte virksomhed. I undersøgelsen, som i figur 5 er isoleret på kvinder, svarer 9 procent, at barselsvilkårene udgør en barriere. Dermed placerer spørgsmålet sig i bunden af listen over barrierer. Respondenterne har haft mulighed for at vælge tre barrierer, hvilket er en forudsætning, det er værd at være opmærksom på i fortolkningen af grafen. Figur 5 Hvad kan bremse dig i at stifte virksomhed efter studiet? (Max 3 kryds) Trives bedst med en chef / bundne opgaver 5% Selvstændige har ringere barselsvilkår end lønmodtagere For mange administrative byrder Stort arbejdspres Manglende kollegialt fællesskab 9% 11% 12% 14% Risikoen for fiasko 18% Tør ikke løbe den økonomiske risiko 26% Ved ikke, hvad jeg skal leve af indtil virksomheden skaber omsætning Mangler forretningsidé Svært at finde opstartskapital 30% 33% 36% Usikker indtægt som selvstændig Manglende viden om at stifte egen virksomhed 40% 43% Figur 5 viser hvilke barrierer kvinder, der læser på universitetet, mener, er størst i forhold til at stifte egen virksomhed. Det fremgår, at spørgsmålet omkring barselsforhold rangerer langt nede på listen over barrierer.
Fordelingen af selvstændige i Danmark Langt flere mænd end kvinder driver selvstændig virksomhed. Den store forskel kan meget vel tænkes at udjævnes over tid, men også i dag spores en større iværksætterlyst blandt unge mænd end blandt unge kvinder. Figur 6 Procentfordeling selvstændige i Danmark 73% 27% Mænd Kvinder Figur 6 viser en stor afvigelse i antallet af selvstændige mænd og kvinder. 73 procent af de selvstændige er mænd, mens 27 procent er kvinder. Kvalitativ analyse ASE har i kølvandet på resultaterne fra den kvantitative analyse foretaget en række semistrukturerede kvalitative interview med kvindelige respondenter. En af de overordnede ting, der går igen er et ønske om mere fleksibilitet i den barselsordning, der allerede findes. I denne har man lov at arbejde på halv tid og modtage halvdelen af dagpengene. Overskrider man dette defineres man som fuldtidsarbejdende, mens man defineres som halvtidsmedarbejdende i samme øjeblik, man har kontakt med sin virksomhed under barslen. Der tegner sig et billede af, at modstanden mod obligatorisk indbetaling til en barselsfond hos en del af respondenterne ikke kun er praktisk og økonomisk funderet, men også ideologisk. Som selvstændig har man valgt en anden og mere uafhængig livsstil og nærer som en del af denne skepsis mod tvungne ordninger og bureaukrati.
Resultater af kvalitative interview i punktform: Bredt ønske om øget fleksibilitet Ønske om at kunne arbejde nogen timer om ugen mod at blive modregnet tilsvarende og på mere fleksibel vis end i dag, hvor man modregnes 50 procent af dagpengene, hvis man har kontakt med sin virksomhed op til halv tid og 100 procent, hvis man har kontakt mere end halv tid. Lav frivillighed i ordningerne. F.eks. en frivillig forsikringsordning Lav frivillige ordninger fordelt på brancher Mulighed for at blive en del af barsel.dk-ordningen. En konkret idé lyder, at man indbetaler frivilligt til barsel.dk og får mulighed for at arbejde og holde orlov mod modregning. Der tales om en form for karensperiode i starten og evt. en form, hvor man mindst skal have betalt til ordningen i et vist antal år før man kan nyde godt af den Bedre oplysning om muligheden for at omlægge virksomheden fra enkeltmandsejet til et ApS eller A/S, så man fremstår som lønmodtager med de muligheder der er i barsel.dk Bedre og mere fleksible pasningsmuligheder i børneinstitutionerne Fakta om analysen 925 selvstændigt erhvervsdrivende har besvaret spørgeskemaet Respondenterne er omtrent repræsentativt fordelt på køn, geografi og alder Data indsamlet uge 51/52 2011 blandt selvstændige medlemmer af ASE Analysen blandt studerende er foretaget blandt knap 2.600 danske universitetsstuderende Grafen er baseret på svar fra 1.496 kvinder Data er indsamlet i juni 2012. Graferne om antal og fordeling af selvstændige i Danmark er baseret på tal fra Danmarks Statistik / 2010 Redaktion: Thomas Telving, Rasmus Gregers Pedersen og Mogens Folkmann Andersen. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.