ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen
Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling og anvendelse af bioteknologi, både inden for og uden for det humane område.
Bioteknologi Sammensmeltningen af naturvidenskab og tekniske videnskaber med henblik på udvikling og produktion af organismer, celler og molekyler til sygdomsbekæmpelse, miljøforbedring, energiproduktion og industriel produktion
Bioetik, Rosinantes forlag, 1999 Indhold. I Bioetiske problemfelter: kunstig befrugtning, fosterdiagnostik og præimplantationsdiagn ostik, genetik dyr og mennesker, jordbrug, II Teoretisk fundament: etiske teorier, risiko, kristen etik, regulering
Kristen etik i det globale problemfelt Kristen etik: stillingtagen med baggrund i kristendommen. Vedrørende den rette handlemåde overfor andre levende væsener.
Katolsk og protestantisk etik Fællestræk med andre religioner: Livet og virkeligheden betragtes som forbundet med forholdet til en hinsidig, transcendent magt. Skabelsestro: Ikke så meget et forsøg på at forklare, universets eksistens, men tro på at alt liv beror på en altomfattende, personlig skabermagt, som man kan henvende sig til sprogligt, fx i bøn. Jesus af Nazareth har muliggjort det rette forhold til Gud, har opfyldt det vellykkede menneskeliv. Institution: kirken.
Forståelser af kristen etik Guddommelige påbud: De ti bud, næstekærlighedsbuddet. De bibelske normer Blind lydighed er ikke den eneste grund til opfyldelse Religiøs forståelse af det gode liv: Erfaringen af, at livet er godt - trods lidelser har en karakter af modtaget godhed. Betydningen af kirken, gejstligheden og lægfolket Katolsk: Den natulige lov: Universelle normer Protestantisk: Troen er en sag mellem Gud og den enkelte. Grundlaget er bibelen.
Forståelser af Bibelen Fundamentalisme. The fundamentals. Fx Abortmodstand pga. Sl. 139,13 og 16 Da jeg endnu var foster havde du mig for øje Konservativt bibelsyn Luthers nøgle: Driver det på Kristus? Fremkalder det et menneskes tro på Gud som livsgrundlag. Skønnet på grundlag af kendskab til den kristne lære. Ikke præcise handlingsveje.
Privat og politisk, offentlig etik På det verdslige plan: Der behøver ikke være en forskel mellem den almene etik og den kristne etik, iflg Luther. Fx Den gyldne regel, retfærdighed og fordeling. DK: Grundtvig og Løgstrup. Forløber for princip-etikken: ikke-skade, retfærdighed
Næstekærlighed og omsorgsetik
Næstekærlighed og omsorgsetik Bud om næstekærrlighed er et krav om uselvisk handlen Forskrift om ensidig altruisme Ensidighed: Kun eet hensyn Godgørenhed = Beneficence (fremme andres gode)
Næstekærlighed og omsorgsetik K.E. Løgstrup (1905-1981) Næstekærlighedsbud = etisk fordring Udspringer af den menneskelige livsform, nemlig Interdependens, gensidig afhængighed Elementære betingelser for menneskelig kommunikation Grundlæggende og umuligt at vælge til og fra
Næstekærlighed og omsorgsetik Selvudlevering som er: Tillid Magten hos den anden til at gribe ind i den førstes liv To muligheder: ødelæggelse eller omsorg I ikke-moralsk forstand: skade den anden eller fremme hans eller hende gode I moralsk forstand: Rigtig og forkert handlen Løgstrup har ikke en værditeori. Hver gang et skøn, der er op til den enkelte
Næstekærlighed og omsorgsetik Fordringen er ikke en norm/konkret handlingsregel I mødet med den enkelte Nærhedsetik Fra nærhedetik til offentlig etik Fordringen lyder, men som idealer Kristen etik = almen etik
Næstekærlighed og omsorgsetik Omsorgsetik Care ethics: Omsorg: optagethed af følelsesmæssig forpligtelse til og villighed til at handle til fordel for personer, som man har et betydningsfuldt forhold til (Beauchamp&Chilldress) I relationer: omsorg og/eller upartisk handlen
Menneskeværd Sekulariseret/verdsliggjorte udgaver af kristen etik: Omsorgsetik og godgørenhed Det samme gælder: respekt for menneskeværd (Human Dignity/Menschenwürde Definition af princippet: Ethvert menneske, uafhængigt af sine egenskaber, alene fordi det er et menneske, har et værd og krav på respekt Ukrænkelighed
Begrundelser for menneskeværd Gudbilledlighed Dvs værdet er ikke begrundet i egenskaber, en i en relation udenfor mennesket selv Antik filosofi, især stoisk: Begrundet i fornuften som den særligt menneskelige egenskab. Senere europæisk filosofi: fornuft og fri vilje Fx Kant: Du skal altid handle således, at du altid bruger menneskeheden, båd ei den egen person og i enhver andens, også som (for)mål og aldrig kun som middel.
Menneskeværd fortsat Mennesket værdifult i sig selv. Må ikke måles på en udefrakommende målestok, nytte Kant begrunder menneskeværd i Frihed: Fornuftens evne til selvlovgivning/moralsk selvbestemmelse.
Menneskeværd som et kontroversielt princip Den ikke-religiøse begrundelse er ikke selv-indlysende. Vigtigt i en sekulær konteskt Kants begrundelse dækker ikke alle mennesker: evnen til selvlovgivning Menneske som en biologisk kategori er ikke nok til at begrunde dets særstatus. Intuitivt princip?
Livets hellighed/ukrænkelighed En særlig beskyttelse af livet? Særlig Menneskelivet Ofte fremført i diskussioner om: Abort Aktiv dødshjælp De ti bud ifht de mange drab! Skabelse: taknemmelighed over livet. Kilden til liv. Mennesket skylder ikke sig selv sin eksistens. Gud er giver og har råderet over livet Menneskelivet er beskyttelsesværdigt.
Livets hellighed og ukrænkelighed Giver der undtagelse for drabsforbuddet: Dødsstraffens begundelse Retfærdig krig Abort? Når princippet om næstekærlighed er et skøn i hvert enkelt tilfælde: Kan man så forestille sig tilfælde hvor næstekærligheden er, at hjælpe et andet menneske til at dø?
Den kristne etiks rolle i den etiske diskussion For kristne For ikke kristne For debatten i et sekulært samfund?