Vedrørende: Notat med svar på spørgsmål fra byrådsmedlem Bjarne Overmark Sagsnavn: Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. skolestruktur om antallet af lærere samt Ernst & Young 2012 (Møde 8. december 2014) Sagsnummer: 00.01.00-G00-108-14 Skrevet af: Børn og skole Forvaltning: Børn og skole Dato: 03-12-2014 Sendes til: Byrådet Bjarne Overmark har stillet spørgsmål til byrådets møde den 8. december 2014 som besvares således: Spørgsmål 1-3: Spørgsmål 1: Vil borgmesteren bekræfte, at han i sit svar den 4. november 2014 misinformerede byrådet og øvrige mødedeltagere på byrådets temamøde om, at omfanget af skolernes lærerressourcer netop opgøres og offentliggøres af forvaltningen i de årlige kvalitetsrapporter? Spørgsmål 2: Borgmesteren har næppe selv udformet svarene på de fremsatte spørgsmål. Hvilke konsekvenser agter borgmesteren at træffe over for forvaltningen i lyset af, at forvaltningen formodentlig har misinformeret borgmesteren? Spørgsmål 3: Borgmesteren bedes i henhold til kommunestyrelseslovens 9 besvare Beboerlistens oprindelige spørgsmål om: Hvor mange lærerårsværk pr. elev var der i årene 2010/2011, 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 OG 2014/2015 i Folkeskolerne (fordelt på de enkelte skoler) hvordan vil tallene være for 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018 fordelt på de enkelte skoler og i alt. Jf. ovenstående ønskes beregningerne opdelt i de sikre tildelinger baseret på tildelingsmodellen og de eventuelle provenubetingede tildelinger. Svar på spørgsmål 1-3: Lærer/elev ratio (lærerårsværk pr. elev) offentliggøres i forbindelse med kvalitetsrapporten for skolerne i Randers Kommune. Lærer/elev ratio for skoleåret 2013 / 2014 beregnes i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende kvalitetsrapport, der behandles politisk i løbet af foråret 2015. Lærer/elev ratio bygger på faktiske elevtal opgjort pr. 5/9 i et skoleår og antallet af lærere på skolerne beregnet af UNI-C på baggrund af skolernes egne indberetninger af planlægningstal. Lærer-elev ratio er et øjebliksbillede baseret på konkrete elevtal pr. 5/9 og skolernes arbejdstidsplanlægning for lærerne, der af skolerne er indberettet til UNI-C.
Der ligger således ikke en central beregning til grund for opgørelse af lærerårsværk pr. elev i de skoleår, der ligger forud for indeværende skoleår. Set i et fremtidigt perspektiv kan forvaltningen ikke på et validt grundlag beregne en sammenlignelig lærer/elev ratio i fremtidige skoleår, men alene udarbejde beregninger beroende på antagelser og formodninger om dels den politisk prioritering af provenuet og dels de efterfølgende decentrale beslutninger om den eksakte udmøntning af den tildelte ramme. Dette er begrundet i, at elevtallet så skal bygge på elev- og klassetalsprognosen. Der er af naturlige årsager altid afvigelser i de konkrete elevtal i forhold til elev- og klassetalsprognosen. da Randers kommune har en klassetildelingsmodel med ekstra ressourcer til klasser med høje elevtal, vil selv små ændringer i elevtallet kunne ændre lærer/elev ratioen væsentligt. antallet af lærere på skolerne ikke umiddelbart kan beregnes på baggrund af skoleafdelingens ressourcetildelingsmodel, da skolerne i henhold til Randersmodellen har et råderum for at sammensætte personalet, så den konkrete opgave løses bedste mulig. Det er derfor den enkelte skoles vurdering, der bestemmer antallet af lærere på skolen, hvilken påvirker den endelige lærer/ elev ratio. Såfremt byrådet vedtager en ny skolestruktur i Randers Kommune, er det i forslaget forudsat, at en del af provenuet skal anvendes til at finansiere implementering af folkeskolereformen. Det er ligeledes forudsat, at en del af provenuet skal geninvesteres i medarbejderressourcer på skolerne samt en del, der skal anvendes til andet end personale, f. eks. indretning af bygninger som nye læringsmiljøer samt udbygning af IT. Der er ikke med forliget fastlagt en endelig fordeling mellem de enkelte områder, ligesom det ikke er besluttet, hvordan geninvesterede midler til medarbejderressourcer skal fordeles mellem lærere og pædagoger på skolerne. Der er heller ikke i forslaget besluttet, efter hvilke kriterier de geninvesterede personaleressourcer skal fordeles på skolerne. Det er derfor ikke muligt for forvaltningen, at beregne størrelsen af de udlagte personaleressourcer på skolerne for fremtidige skoleår. Forvaltningen forventer, at lærer/elev ratioen vil stige i skoleåret 2014 / 2015, da folkeskolereformen giver eleverne flere timer, og der derfor er ansat flere lærere til et faldende elevtal. Lærer/elev ratioen de kommende skoleår vil være afhængig af den ressource, der geninvesteres i skolerne til lærere, fordelingen af ressourcen mellem skolerne samt det faktiske elevtal. Besvarelsen på temamødet den 4. november oplyste at lærer/elev ratioen kunne og kan oplyses for tidligere år, mens det ikke er muligt at oplyse tallene tilstrækkeligt præcist for kommende år. Baggrunden herfor er forklaret uddybende ovenfor. Der er således overensstemmelse mellem det, der blev fremlagt på temamødet den 4. november og dette notat. Det betyder, at der ikke er grundlag for at svare på spørgsmål 1. og 2. om en eventuel misinformation.
Spørgsmål 4: Borgmesteren bedes redegøre for, hvornår og hvordan rapporten "Redegørelse for beregning af potentialerne ved en ny bygningsstruktur" af Ernst & Young dateret den 18. marts 2013 og bilagt Børn- og Skoleudvalgets dagsorden som sag nr. 42 den 9. april 2013 er faktureret. Svar på spørgsmål 4: Sagen, der er behandlet på børn og skoleudvalgets møde d. 9. april 2013, og heraf de notater fra Ernst og Young, der indgår som bilag til sagen, skal betragtes som den endelige afrapportering på Kvalitetsdialogen om fremtidens skolevæsen. Udarbejdelsen af disse notater refererer hermed til de fakturaer, der vedrører 2012. Spørgsmål 5: Borgmesteren bedes tilkendegive, om han deler Beboerlistens opfattelse af, at det kunne se ud til, at de fremlagte 6 fakturaer ikke er dækkende for det reelt udførte arbejde. Svar på spørgsmål 5: I forbindelse med behandlingen af Beboerlistens tidligere anmodning om aktindsigt i fakturaer fra Ernst og Young, blev der tidligere gjort opmærksom på, at forvaltningen afventer fakturaer for ydelser i september og oktober måned 2014. Disse fakturaer forventes samlet at beløbe sig til i alt 150.000 kr. Spørgsmål 6: Borgmesteren anmodes om at oplyse byrådet om, hvad der er baggrunden for, at direktørområdet, der omfatter familie, børn, skole og kultur ikke indgår i den fælles arbejdsmiljøredegørelse på det berammede møde den 29. april 2014, der dækker de øvrige direktørområder. Svar på spørgsmål 6: Til mødet i HovedMED den 29. april 2014 var der på grund af arbejdspres ikke på dette tidspunkt blevet udarbejdet en redegørelse for opsamlingen af arbejdet med arbejdsmiljøet i 2013 fra OmrådeMED for børn, skole og kultur. Redegørelsen forelå på det efterfølgende møde i HovedMED, der blev afholdt den 20. juni 2014. Spørgsmål 7: Borgmesteren anmodes om en tilkendegivelse af, om han finder ovenstående beskrivelse dækkende de arbejdsmiljømæssige forhold i familieafdelingen, daginstitutioner, skoler og kulturområdet, særligt med henblik på den viden han nu har om forholdende i familieafdelingen.
Svar på spørgsmål 7: Redegørelsen fra OmrådeMED for børn, skole og kultur er efter forvaltningens vurdering dækkende for de arbejdsmiljømæssige områder, som dette OmrådeMED omfatter. Det bemærkes herved, at den administrative del af familieafdelingen myndighedsdelen - ikke var omfattet af OmrådeMED for børn, skole og kultur s arbejde. Myndighedsdelen i familieafdelingen henhørte under MEDområdeudvalg, Administrationen. I praksis er dette en formalitet, idet det primære ansvar for arbejdet med arbejdsmiljøet i en afdeling er placeret i afdelingens lokale MED-udvalg. Det er således det lokale MED-udvalg i myndighedsafdelingen i Familieafdelingen, der har arbejdet med emnet. Det bemærkes endvidere, at MED-samarbejdet i Randers Kommune i perioden fra marts måned 2014 til september har været sat i bero på grund af en uklarhed omkring udpegning af medarbejderrepræsentanter til de forskellige udvalg. Dette forhold er nu afklaret, således at der overalt i den kommunale organisation arbejdes målrettet for at få den nye MED-struktur etableret og til at fungere. Spørgsmål 8: Borgmesteren bedes oplyse byrådet om, under hvilket ledelsesansvar ovenstående beskrivelse er udarbejdet. Svar på spørgsmål 8: Beskrivelsen af arbejdet med arbejdsmiljøet under OmrådeMED for børn, skole og kultur er udarbejdet under ansvar for dette områdets direktør, altså Lars Keld Hansen. Spørgsmål vedrørende økonomi, skolestrukturforslaget og elevflugten til privatskoler. Spørgsmål 9: Borgmesteren bedes oplyse: Hvad er den økonomiske konsekvens og konsekvensen for den fremtidige klassekvotient, hvis yderligere 10%, henholdsvis 20% af de nuværende elever (klasse for klasse) i folkeskolen fremover vælger at gå i privatskole? Svar på spørgsmål 9: Med spørgsmål 9 er der opstillet forskellige scenarier for afvandringen af elever fra folkeskole til privatskole. For at Ernst og Young kan gennemføre sådanne beregninger, er det afgørende med et konkret kendskab til, hvilke klassetrin og skole eleverne kommer fra, og hvor de går hen, da dette kan have stor betydning for økonomien. Da forvaltningen ikke kender svarene på disse spørgsmål, er det derfor ikke muligt at beregne økonomen ved disse scenarier og vurdere betydningen for den gennemsnitlige klassekvotient. Det skyldes blandt andet den tildelingsmodel, der er på skoleområdet, hvor der tildeles ressourcer pr. klasse. I praksis betyder dette, at det er afgørende for de økonomiske beregninger, hvorvidt det er elev nr. 29 på en årgang, der forsvinder, eller det fx er
elev nr. 18 på en anden årgang og skole. Er det elev nr. 29, der vælger at fortsætte skolegangen på en privatskole, kan udgiften fx reduceres fra to til en klasse. Det samme er ikke tilfældet, hvis det er elev nr. 18, der vælger at fortsætte skolegangen på en privatskole. Det kan til gengæld beregnes, hvad det betyder, at der i indeværende skoleår, og med den nuværende skolestruktur, kan konstateres en nettostigning i antallet af elever til privatskoler. Derfor er Ernst og Young anmodet om at regne på, hvad det betyder, at vi i indeværende skoleår netop har konstateret en nettostigning i antallet af elever til privatskoler. Når resultaterne heraf forelægger, bliver de tilgængelige på Randers Kommune hjemmeside sammen med en opdateret elev- og klassetalsprognose.