Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede

Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede AE har undersøgt effekterne af videregående uddannelsesløft til faglærte, både når det gælder faglærte inden for jern- og metalområdet, og alle faglærte under ét. At få en videregående uddannelse som faglært, dvs. oftest en kort eller mellemlang videregående uddannelse, giver større chancer for at være i arbejde samt højere indkomst, større skatteindbetalinger og færre overførsler fra det offentlige. Set over livet er der tale om nettoeffekter af videregående uddannelsesløft til jern & metal-uddannede på 1 mio. kr., når man tager højde for uddannelsesomkostninger og tabt indkomst under uddannelse, mens de offentlige finanser forbedres med op til 400.000 kr. i gennemsnit. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & stud. polit. Samira Nawa Amini 7. december 2012 Analysens hovedkonklusioner Analysen viser de individuelle årlige effekter og gevinster over arbejdslivet af et videregående uddannelsesløft til faglærte. Der ses både på effekterne for faglærte inden for jern- og metal-området og for alle faglærte under ét. Analysen viser, at faglærte inden for jern & metal primært får en kort eller mellemlang videregående niveau. Stort set ingen har fået en lang videregående uddannelse. Det samme gælder når man ser på alle faglærte under ét. 9 ud af 10 der uddannelsesløftes tager uddannelsen gennem det ordinære uddannelsessystem, dvs. uden om -systemet. Analysen viser, at chancerne for at være i arbejde forbedres 5-6 procentpoint for de faglærte inden for jern & metal, der får en videregående uddannelse. Samtidig øges den årlige erhvervsindkomst med næsten 80.000 kr. otte år efter uddannelsesløftet. Set gennem livet er nettogevinsten af et uddannelsesløft op til 1,0 mio. kr. i øget værditilvækst for jern- og metaluddannede. Samtidig forbedres de offentlige finanser netto med 400.000 kr. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Metode og datagrundlag Når man ønsker at belyse den isolerede effekt af at løfte faglærte til videregående niveau (fx på beskæftigelsesfrekvensen eller erhvervsindkomsten), er det ikke retvisende blot at sammenligne beskæftigelses- og indkomstforholdene blandt faglærte og personer med en videregående uddannelse. Det skyldes, at disse forskelle kan afspejle andre forhold end selve uddannelsen som for eksempel evner, motivation, helbred mv. Til at estimere effekterne af uddannelsesløftet på andet end beskæftigelsen og indkomsten anvendes propensity score matching, hvor man sammenligner faglærte, der ligner hinanden mest muligt, men hvor eneste forskel er, at den ene gruppe har fået et uddannelsesløft til videregående niveau (treatede), mens den anden gruppe fortsætter som faglærte (untreatede). Først beregnes for alle personerne sandsynligheden for at få en videregående uddannelse. Dernæst sammenlignes dem, der faktisk løftes (treatede) med én eller flere makkere, der har samme sandsynlighed for at blive løftet, men som i virkeligheden ikke gør det (untreatede). Endeligt udregnes forskellen i beskæftigelsesfrekvens, erhvervsindkomst, skattebetaling mv. for de to grupper, og denne forskel er et udtryk for den isolerede effekt af at opkvalificere faglærte med en videregående uddannelse. På den måde forsøger man så vidt muligt at tage højde for alle andre faktorer, der kan påvirke beskæftigelsen m.m. end netop uddannelse, og man kan derved estimere den isolerede effekt af, at faglærte løftes til en videregående uddannelse. I boks 1 er der redegjort nærmere for metoden, og i oversigt 1 er vist en tegning af, hvordan effektmålingen er foretaget. Konkret ses der på de faglærte, herunder faglærte inden for jern og metal i første del, der har fået et videregående uddannelsesløft i perioden 2000-2002. Der ses kun på de personer, der har været i arbejdsstyrken 5-6 år før uddannelsesløftet. Dette er gjort for at sikre, at det drejer sig om personer, der har været på arbejdsmarkedet, og ikke går direkte fra den ene uddannelse til den anden. Oversigt 1. Effektmåling af videregående uddannelsesløft til faglærte 2

Boks 1. Nærmere om beregning af effekten af at løfte faglærte til en videregående uddannelse. Analysen er afgrænset til faglærte under 55 år, der har været på arbejdsmarkedet (enten som ledig eller beskæftiget) 5 og 6 år før uddannelsesløftet. Populationen, der indgår i analysen, indeholder således faglærte, der har været på arbejdsmarkedet nogle år, inden de løftes, dvs. fuldfører en videregående uddannelse. 1 Beskæftigelseseffekten af at opkvalificere faglærte til en videregående uddannelse er beregnet som forskellen i beskæftigelsesfrekvens, erhvervsindkomst, skattebetaling mv. mellem henholdsvis de faglærte, der løftes og den tilhørende kontrolgruppe. Kontrolgruppen er konstrueret, så den så vidt muligt ligner de uddannede på en række baggrundsvariable. Kontrolgruppen er konkret dannet ved at foretage en logistisk regression, hvor responsvariablen er én, hvis den pågældende person har løftet sig til videregående niveau, og nul, hvis den faglærte ikke har løftet sig i året. For hver person estimeres en sandsynlighed for, at den enkelte løftes i uddannelsesniveau givet en række personlige karakteristika. For hver af de faglærte, der har fuldført en videregående uddannelse, findes et antal faglærte, der ikke har fået et uddannelsesløft, men som har en beregnet sandsynlighed for at tage uddannelsen, der er så tæt på som muligt ud fra den beregnede sandsynlighed for den faglærte, der har løftet sig. På denne måde findes for hver faglært, der har fået en videregående uddannelse, et tilhørende antal faglærte, der ikke har, men som ligner mest muligt ud fra princippet om nærmeste nabo. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. I analysen er anvendt nedenstående baggrundsvariable til dannelse af kontrolgruppen. Som udgangspunkt vedrører variablene status for de faglærte 5 år før uddannelsesløftet (se figuren nedenfor); Befolkning: Køn, alder, civilstand, børn, boligejer/lejer, landsdel. Arbejdsmarkedstilknytning: lønmodtagertype, erhvervserfaring, ledighedsgrad i de foregående otte kvartaler, branche, sektor, antal ansatte på arbejdsstedet, timeløn, relativ timeløn i forhold til timeløn for kollegaer. Indkomst: Arbejdsindkomst samt ændring i arbejdsindkomst. I analysen er der konkret set på effekten af, at faglærte løftes til videregående niveau i 2000-2002, forudsat at de i de årene 5 og 6 år før har været på arbejdsmarkedet (enten som beskæftiget eller ledig). Effekten af et uddannelsesløft til videregående niveau for de faglærte er beregnet i hvert af årene fra løftet og 8 år frem. I denne periode er der foretaget effektberegning af: beskæftigelsesfrekvensen, erhvervsindkomsten, overførselsindkomster samt skattebetaling. Der er foretaget én analyse for hvert af årene 2000, 2001 og 2002. Resultaterne, der vises i analysen, er baseret på alle de tre år under ét. Det er kun offentligt regulerede uddannelser, der kan ses i Danmarks Statistiks registre. Fx er kommunom-uddannelsen ikke med, da den udbydes af en privat virksomhed. Det har vist sig, at det kun er et meget begrænset antal faglærte, der har fået et uddannelsesløft til videregående niveau. Derfor er det ikke muligt at opdele på effekterne af en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, og desuden skal resultaterne tolkes med en vis forsigtighed. Tanken bag propensity score matching er at fjerne den bagvedliggende forskellighed mellem de personer, der løfter sig, og dem, der ikke gør det. Men da gruppen af løftede faglærte er forholdsvis lille 2, tyder det på, at der er tale om en voldsom selektion i, hvem der videreuddanner sig. Tallene tyder på, at det er en særlig gruppe faglærte, der løfter sig. Det betyder, at det er mere vanskeligt end ellers at tage højde for al den variation, der ikke har med uddannelsen at gøre. Resultaterne skal derfor fortolkes med nogen usikkerhed. Bilagstabel 2-3 viser de uddannelsesløftede arbejdsmarkedsstatus lige inden de overgik til uddannelse. Dette er gjort for at vise, hvor mange, der måske ikke har taget uddannelsesløftet frivilligt. Appendiks viser resultaterne estimationen af propensity scoren. Her ses det, hvilke baggrundsvariable, der har betydning for sandsynligheden for at få et videregående uddannelsesløft. Under estimationen for faglærte med en jern & metaluddannelse har især køn, erfaring, antal ansatte, branche, løn og indkomst betydning for sandsynligheden for et uddannelsesløft, mens estimationen af propensityscoren for alle faglærte under ét viser, at også familiemæssig baggrund og geografi har betydning. 1 Det har ikke været muligt at betinge analysen på faglærte, der løfter sig og var på arbejdsmarkedet i årene lige op til løftet. Baggrunden er at få faglærte løfter sig ved siden af deres daglige arbejde. Især for faglærte inden for jern og metal. Derfor er der lagt en periode ind på 5 år, hvor man altså kan tage den nye uddannelse. 2 Omkring 300 personer årligt inden for jern og metal samt ca. 3.000 personer årligt for alle faglærte under ét. 3

Analysens resultater Analysen har vist, at der er betydelige effekter af at give et videregående uddannelsesløft til faglærte. Det er en god investering at løfte faglærte til videregående niveau i løbet af arbejdslivet. Analysen har i særlig grad fokuseret på et uddannelsesløft blandt jern & metal, men rapporten viser også gevinsterne for alle faglærte under ét, der er baseret på mange forskellige typer af faglærte. De to analyser, altså analysen for jern og metal-uddannede og analysen for alle faglærte under ét, er ikke umiddelbart sammenlignelige. Mens analysen for jern og metal-uddannede er baseret på en lille og homogen gruppe, så er analysen for alle faglærte under ét baseret på en større gruppe, men også på personer, der ikke ligner hinanden så meget. Da det er to meget forskellige grupper, der undersøges, vil resultaterne naturligvis også være forskellige. Det ses eksempelvis ved at, der både er forskel, på hvad der har signifikant betydning for et uddannelsesløft, og hvilken arbejdsmarkedstilknytning de løftede har haft. Baggrunden for, at der er lavet to analyser er, at analysen for jern- og metaluddannede er forbundet med en del usikkerhed på grund af det lave antal personer i estimationen. Over de tre år i måleperioden er det kun lidt over 1.000 personer med en oprindelig jern- og metaluddannede, der har fået et uddannelsesløft. Derfor er der lavet en gennemsnitlig analyse for alle faglærte under ét, hvor der er langt flere personer med. Usikkerheden på analysen om alle faglærte under ét er mindre end usikkerheden på analysen om jern- og metal-uddannede, men samtidig er resultaterne også mere gennemsnitlige, og altså ikke kun beregnet for jern- og metal-uddannede. Stor forskel på den uddannelse de løftede får og vejen til den Analysen viser, at der mellem faglærte inden for jern & metal og alle faglærte under ét er stor forskel på, hvordan man tager den nye uddannelse. Mens hver 10. faglærte inden for jern & metal tager uddannelsen i -regi, dvs. gennem voksen- og efteruddannelsessystemet typisk sideløbende med, at man passer sit arbejde, så er det hver 4., der tager uddannelsen i -regi, når man ser på alle faglærte under ét. Hos jern & metal-uddannede får næsten to ud af tre en kort videregående uddannelse, mens det er under hver anden for alle faglærte under ét. Der er altså flere blandt de uddannelsesløftede for alle faglærte under ét, der får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Årlige uddannelseseffekter De årlige gevinster af et uddannelsesløft er nogenlunde lige store for de løftede inden for jern & metal og for alle faglærte under ét. Sandsynligheden for at være i arbejde forbedres med ca. 5-6 procentpoint for de, der tager en videregående uddannelse og erhvervsindkomsten øges med 80-90.000 kr. årligt. De årlige skatteindbetalinger øges i gennemsnit med 35.000 kr., mens de årlige offentlige indkomstoverførsler falder med ca. 15.000 kr. årligt. De årlige effekter kan måske virke voldsomme målt på indkomsten, men ser man på resultaterne i sammenhæng med AE's tidligere analyser af uddannelsesgevinster, så er forklaringen, at mens et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært i særlig grad påvirker chancerne for at være i arbejde, så er gevinsten af en videregående uddannelse en højere timeløn. Set i det lyst giver det god mening, at en gen- 4

nemsnitlig faglært, der får en videregående uddannelse, indkasserer en gevinst på den månedlige lønseddel, der svarer til omkring 7.000 kr. Livseffekter Ser man på effekterne gennem livet er nettogevinsten af at give en gennemsnitlig faglært inden for jern & metal en videregående uddannelse 1,0 mio. kr., når man ser på de årlige gevinster fra uddannelsesløftet er i hus til 62-årsalderen samtidig med, at man tager højde for de statslige omkostninger til at give uddannelsen og den indkomst som den løftede mister under uddannelsen. Livsgevinsten målt på velstanden er lidt større for alle faglærte under ét, da den gennemsnitligt ligger på 1,3 mio. kr. På de offentlige finanser er nettogevinsten for alle faglærte 600.000 kr., mens den er 400.000 kr. for uddannede inden for jern & metal i gennemsnit. Forklaringen på forskellene er blandt andet, at der er stor forskel på, hvilken indkomst de uddannede går glip af. Selvom uddannelsestiden i gennemsnit er kortere for de faglærte, der har en jern & metaluddannelse, så er den indkomst, man går glip af under uddannelse noget større end for faglærte generelt. 3 Derudover er bruttogevinsterne af uddannelsesløftet gennem livet også marginalt større for alle faglærte under ét. Videregående uddannelsesløft til faglærte inden for jern og metal Fra 2000 til 2002 fik lidt over 1.000 faglærte inden for jern- og metalområdet et uddannelsesløft til videregående niveau, jf. tabel 1. Næsten to-tredjedele har fået en kort videregående uddannelse, mens lidt over en tredjedel har fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der er stor forskel på, hvem der får hvilke uddannelser. Ser man på dem, der får en kort videregående uddannelse, er der flest smede, mens relativt mange maskinarbejdere får en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 1. Uddannelsesløft for faglærte uddannet inden for jern og metal, 2000-2002 Kort vid. udd. Mellemlang eller lang. vid. udd. Antal pers. I alt Kort vid. udd. Mellemlang eller lang. vid. udd. Pct. I alt Smedeuddannelser 240 90 330 23,9 8,9 32,8 Maskinarbejder mv. 168 105 273 16,7 10,4 27,1 Mekaniker 132 84 216 13,1 8,3 21,5 Elektronik 69 48 117 6,9 4,8 11,6 Automatik- og datamekaniker 25 25 50 2,5 2,5 5,0 Øvrige 8 12 20 0,8 1,2 2,0 Total 642 364 1006 63,8 36,2 100,0 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der er uddannet inden for jern og metal, der fået en videregående uddannelse i årene 2000-2002, og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. 3 I gennemsnit går en faglært glip af 480.000 kr. i tabt erhvervsindkomst under uddannelsen (3,3 år), mens en jern og metal-uddannet i snit går glip af 500.000 kr. under uddannelsen (2,7 år). Ligeledes er forværringen af de offentlige finanser under uddannelsen ca. 350.000 kr. for jern og metal-uddannede, mens det er 310.000 kr. for faglærte generelt. 5

Tabel 2 viser, hvilke uddannelser de 1.006 faglærte har fået. Inden for de korte videregående uddannelser har flest fået en uddannelse til maskintekniker eller inden for konstruktion (16,9 procent), men generelt er mange forskellige uddannelser repræsenteret. Blandt de mellemlange videregående uddannelser har flest jern- og metaluddannede taget en uddannelse til pædagog (14,5 pct.). Herudover topper uddannelserne til maskinmester (6,4 pct.) eller til diplomingeniør (op til 4,8 pct.). I alt har 35,4 procent af de uddannelsesløftede fået en mellemlang videregående uddannelse. Det ses i tabel 2, at stort set ingen får en lang videregående uddannelse. Under 1 procent af de uddannelsesløftede har fået en lang videregående uddannelse. 6

Tabel 2. Uddannelser blandt de løftede med jern og metal-uddannelse, 2000-2002 Antal pers. Kort vid. uddannelse i alt 642 63,8 Maskintekniker, konstruktion 170 16,9 Produktionsteknolog 61 6,1 Maskintekniker, driftsteknik 54 5,4 Gas-, vand- og sanitetsmester 44 4,4 Datamatiker 38 3,8 Maskintekniker u.n.a. 33 3,3 IT-administrator 25 2,5 Elektroniktekniker 23 2,3 Installatør, vvs 23 2,3 Fængselsfunktionær 22 2,2 Polititjenestemand 17 1,7 Merkonom, personaleudvikling 12 1,2 Byggetekniker 11 1,1 Installatør u.n.a. 10 1,0 Kvalitets- og måletekniker 10 1,0 Merkonom, markedsføring 10 1,0 Øvrige korte videregående uddannelse 79 7,9 Mellemlange vid. udd. i alt 356 35,4 Pædagog, prof.bach. 146 14,5 Maskinmester 64 6,4 Maskin, diploming. prof.bach. 48 4,8 Elektronik-IT, diploming. prof.bach. 17 1,7 Folkeskolelærer, prof.bach. 11 1,1 Officer (mellemlang vidg. udd), flyvevåbnet Øvrige mellemlange videregående uddannelser Pct. 11 1,1 59 5,9 Lange videregående udd. 8 0,8 Alle løftede 1.006 100,0 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der er uddannet inden for jern og metal, der fået en videregående uddannelse i årene 2000-2002, og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. 9 ud af 10 af de uddannelsesløftede har taget deres uddannelse igennem det ordinære uddannelsessystem, dvs. der er ikke tale om uddannelser taget som en voksen- eller efteruddannelse, jf. tabel 3. I bilagstabel 4-8 er vist en række baggrundsoplysninger om de uddannelsesløftede fordelt efter hvilken vej, de har fået uddannelsen. 7

Tabel 3. Kilde til uddannelsesløft blandt jern- og metaluddannede Antal pers. Pct. Voksen - og efterudd. 4 100 9,9 Ordinært uddannelsessystem 906 90,1 I alt 1.006 100,0 Anm: "Ordinært uddannelsessystem" viser dem, der har deres uddannelsesoplysninger fra elevregistrene. Effekter af videregående uddannelsesløft til faglærte inden for jern og metal Figur 1A viser effekten af det videregående uddannelsesløft på beskæftigelsesfrekvensen målt via Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik i årene efter uddannelsesløftet. Der ses med andre ord på effekten på chancerne for at være i arbejde i årene efter uddannelsesløftet. I det første år, efter den nye uddannelse er taget, falder beskæftigelsen, men herefter stiger effekten støt til en forbedring af beskæftigelseschancerne på knap 5 pct. point i det 8. år efter uddannelsesløftet. En anden måde at måle beskæftigelseseffekten på er på baggrund af den årlige ATP-indbetaling. Her måles på beskæftigelsesomfanget, dvs. antallet af arbejdstimer. Det ses i figur 1B, at der igen er tale om negative effekter indtil 2 år efter uddannelsesløftet, men herefter er effekten stigende og ender på en forbedring af beskæftigelsen på omkring 5 procent-point, når man måler 8 år efter uddannelsesløftet. Omregner man de 5 procent-point til uger, så svarer det til, at beskæftigelsen forbedres med 2,6 uger årligt. I bilagsfigur 1 ses den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for jern & metal-uddannede der har fået et uddannelsesløft og dem, der ikke har. Figur 1A. Effekt på beskæftigelsesfrekvens Pct. point Pct. point 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0-1 -1 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft Figur 1B. Effekt på beskæftigelsesomfang Pct. point Pct. point 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0-1 -1-2 -2-3 -3 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Beskæftigelsesomfanget er opgjort på baggrund af ATP-indbetalingen. Selvstændige ifølge RAS regnes form fuldtidsbeskæftigede. Effekten 8 år efter er kun estimeret for årgang 2000 og 2001. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Figur 2A viser effekten af uddannelsesløftet på erhvervsindkomsten. Når en faglært inden for jern og metal får en videregående uddannelse, så vil den årlige erhvervsindkomst i gennemsnit stige med 77.000 kr. på otte års sigt. Det svarer til en stigning i månedslønnen på mere end 6.000 kr. Som det ses, sker indkomststigningen gradvist, men først fra det andet år og frem. En forklaring på den relativt 4 Om denne kilde skriver DST: Eksamener fra voksenuddannelsessystemet består af eksaminer taget under åben uddannelse, og kvaliteten betragtes af Danmarks Statistik som værende høj. Data herfra har 1. prioritet, og kilden har været anvendt alle år. Oplysninger om eksaminer opnået gennem voksenuddannelsessystemet opdateres en gang årligt. 8

store effekt, der først sker gradvist, kan være, at dem, der tager en videregående uddannelse, først skal ud og lede efter et job, der passer til deres nye kvalifikationer, og dernæst får de mulighed for skifte til en højere stilling. Figur 2B viser effekten af uddannelsesløftet på de samlede skatteindbetalinger og det offentliges udgifter til overførsler. Skatteindbetalingerne vokser i snit med lidt over 35.000 kr. otte år efter uddannelsesløftet, mens udgifterne til overførselsindkomster i første år er på godt 5.000 kr. Herefter reduceres udgifterne til overførsler med mere end 10.000 kr. på otte års sigt. Figur 2A. Effekt på årlig erhvervsindkomst Figur 2B. Effekt på skatter og overførsler Kr. 90.000 Kr. 90.000 Kr. 45.000 Kr. 45.000 70.000 70.000 35.000 35.000 50.000 50.000 25.000 25.000 30.000 30.000 15.000 15.000 10.000 10.000 5.000 5.000-10.000-10.000-5.000-5.000-30.000 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft -30.000-15.000 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft Skatteindbetalinger Overførsler -15.000 Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 2012-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Overførselsindkomsten er opgjort på årsbasis og omfatter som udgangspunkt alle offentlige indkomstoverførsler. Skattebetalingen omfatter personlige indkomstskatter mv. opgjort på årsbasis. 2012-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Resultaterne skal tolkes med en vis forsigtighed pga. det lave antal personer, der hvert år løftes fra faglært til videregående niveau, jf. boks 1. Analysen bygger på et årligt antal løftede faglærte på ca. 300 personer. Livseffekter af videregående uddannelsesløft til faglærte inden for jern og metal Generelt er uddannelsesgevinsten aftagende med alderen. Unge, der får en uddannelse, har et længere arbejdsliv foran sig end ældre, og dermed kan de unge gøre brug af de opnåede kompetencer i en længere årrække. Men det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan betale sig at opkvalificere faglærte med en videregående uddannelse senere i livet. Det kan nemlig blive til mange år med højere løn, bedre skatteindbetaling og mindre træk på de offentlige overførsler frem til pensionsalderen. Tabel 4A nedenfor viser bruttoeffekterne af at give et videregående uddannelsesløft til faglærte, der er uddannet inden for jern & metal, når man måler fra uddannelsen er i hus frem til 62 års alderen. Beregningerne bygger på de estimerede effekter 1-8 år efter uddannelsesløftet og frem til pensionsalderen. I gennemsnit er de uddannelsesløftede inden for jern- og metal-uddannede 34 år, når de har gennemført den nye uddannelse. Det er antaget, at effekten som 35-årig er lig effekten 1 år efter uddannelsesløftet osv. Livs-effekterne følger altså de estimerede profiler, jf. figur 1-2. Efter år 8 er det antaget, at effekterne fremover er som år 8. 9

Set gennem livet øges erhvervsindkomsten i gennemsnittet over livet med 1,8 mio. kr. for faglærte inden for jern & metal, der får en videregående uddannelse. Det er med andre ord den vækst, der skabes i samfundet af personen. Skatteindbetalingerne øges med næsten 0,8 mio. kr. fra uddannelsesløftet til pensionsalderen som følge af opkvalificeringen, mens udgifterne til overførsler falder med 200.000 kr. Samlet set vil der ske en forbedring af bidraget til de offentlige finanser på 1,1 mio. kr. Som beskrevet skal effekterne tolkes med en vis forsigtighed. 5 Derfor er det også beregnet, hvad gevinster er gennem livet, hvis effekterne er noget mindre. Hvis effekterne er på 80 procent af det estimerede, så svarer det til en forbedring af de offentlige finanser på 0,9 mio. kr., og hvis kun 60 pct. af den samlede effekt skulle indtræde, så svarer det til en forbedring af bidraget til de offentlige finanser på 0,6 mio. kr. Tabel 4A.Bruttolivseffekter v. uddannelsesløft fra faglært til videregående blandt jern og metal Gennemsnitlig effekt gennem livet 80 pct. af den gennemsnitlige effekt Mio. kr. 60 pct. af den gennemsnitlige effekt A) Erhvervsindkomst 1,8 1,5 1,1 B) Skatter 0,8 0,7 0,5 C) Overførsler -0,2-0,2-0,1 B)-C) Offentlig saldo 1,1 0,9 0,6 Anm: Tabellen viser brutto-effekten af et gennemsnitligt videregående uddannelsesløft for faglærte inden for jern- og metal fra 35 til 62 år (dvs. 28 år). Beregningen bygger på en gennemsnitlig alder ved løftet på 34 år, og der ses på effekterne fra det første hele arbejdsår efter uddannelsesløftet. 2012-priser. Tabel 4B viser nettoeffekterne af uddannelsesløftet, hvor der er taget højde for, hvad uddannelsen koster, og hvad de løftede har tabt under uddannelsen i form af mindre erhvervsindkomst og skatteindbetalinger samt hvor mange flere overførsler de har modtaget. 6 Beregningerne viser nettoeffekten af uddannelsesløft sket i det ordinære uddannelsessystem, dvs. uddannelsen er finansieret at staten og man tager typisk uddannelsen på fuld tid. De tabte indkomster, skatteindbetalinger og øgede overførsler er estimeret via propensity score matching. I gennemsnit koster det ca. 270.000 kr. at videreuddanne en faglært inden for jern & metal, der typisk er 2,71 år om uddannelsen. I uddannelsestiden taber den gennemsnitlige uddannelsesløftede 0,5 mio. kr. i erhvervsindkomst, hvorved bruttogevinsten på 1,8 mio. kr. ender på en nettogevinst på 1,0 mio. kr. (1,8-0,27-0,5 mio. kr.). 5 Når der udføres matching, er det for at tage højde for, at det måske er nogle særligt stærke individer, der tager en uddannelse, og som alligevel ville have klaret sig bedre end dem, der ikke får en uddannelse. Frygten er at overestimere effekten, hvis man ikke foretager en matching, der er god nok. Når der få personer, der tager dette uddannelsesløftet, kan man tro, at det en særlig stærk selektion udi at tage dette uddannelsesløft. Følsomhedsberegningerne på 80 og 60 procent af den samlede effekt viser, at selv hvis effekterne er overvurderet, så er der store gevinster af uddannelsesløft. 6 Uddannelsesudgifterne og de estimerede omkostninger forbundet med uddannelsesløft er for folk, der har taget uddannelsen gennem det ordinære system. Der er brugt de gennemsnitlige offentlige uddannelsesomkostninger i 2012-priser for KVU og MVU samt LVU, der er vægtet med, hvor mange der har løftet sig til den givne uddannelse. Uddannelsesomkostningerne er fremskrevet fra "Tal, der taler 2009". 10

For de offentlige finanser er nettoeffekten 0,4 mio. kr., da der udover uddannelsesomkostningerne er tale om en forværring af de offentlige finanser under uddannelsen på 0,3 mio.kr. grundet lavere skatteindbetalinger (ca. 160.000 kr.) og øgede udgifter til overførsler (ca. 185.000 kr.). Tabel 4B. Nettolivseffekter v. uddannelsesløft for faglærte inden for jern & metal Gennemsnitlig effekt gennem livet 80 pct. af den gennemsnitlige effekt Mio. kr. 60 pct. af den gennemsnitlige effekt 1) Samlet udd.omkostning -0,3-0,3-0,3 2A) Tabt erhvervsindkomst under uddannelsen 2B) Gevinst på erhvervsindkomst efter løft 2) Samlet nettogevinst på erhvervsindkomsten 3A) Forværring af off. Finanser under udd. 3B) Gevinst på off. Finanser efter løft 3) Samlet nettogevinst på offentlige finanser -0,5-0,4-0,3 1,8 1,4 1,1 1,0 0,8 0,6-0,3-0,3-0,2 1,1 0,9 0,7 0,4 0,4 0,3 Anm: Tabellen viser nettoeffekterne af et gennemsnitligt videregående uddannelsesløft via det ordinære uddannelsessystem (ikke ) for faglærte inden for jern- og metal fra 35 til 62 år (dvs. 28 år). Beregningen bygger på en gennemsnitlig alder ved løftet på 34 år, og der ses på effekterne fra det første hele arbejdsår efter uddannelsesløftet. 2012-priser. Den tabte indkomst under uddannelsen er estimeret via propensity score matching som forskellen mellem indkomsten for dem, der er under uddannelse, og deres kontrolpersoner. Gennemsnitlig uddannelsestid for faglærte inden for jern & metal er 2,71 år. Det offentliges omkostninger til uddannelsen er 100 pct. i alle scenarier. Videregående uddannelsesløft til alle faglærte Der er lavet en tilsvarende beregning af effekterne af et videregående uddannelsesløft for alle faglærte under ét. Tabel 5 viser hvor mange faglærte, der har fået et videregående uddannelsesløft, i perioden 2000-2002 opdelt på de forskellige retninger. Det ses, at halvdelen af de 8.653 faglærte, der har fået en videregående uddannelse, oprindeligt er uddannet inden for "Handel og kontor". Lidt over en tiendedel er uddannet inden for "Jern og metal" (jf. tabel 1-2 og forrige afsnit), mens en lige så stor andel er uddannet inden for "Bygge og anlæg". Således er hovedparten (i alt 72,8 pct.) af de uddannelsesløftede uddannet inden for "Handel og kontor", "Jern og metal" eller "Bygge og anlæg". Bilagstabel 9 viser en yderligere opdeling af de forskellige retninger. Figur 3 viser hvor mange faglærte inden for hver uddannelsesretning, der har fået hhv. en kort videregående uddannelse og en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Inden for "Handel og kontor", "Sundhed", "Teknik" og "Grafiske" er der typisk tale om, at man får et uddannelsesløft til mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens der inden for de øvrige uddannelsesretninger er flest, der får en kort videregående uddannelse. 11

Tabel 5. Uddannelsesløft, alle faglærte, 2000-2002 Kort vid. udd. Mellemlang eller lang. vid. udd. I alt Kort vid. udd. Mellemlang eller lang. vid. udd. I alt Antal pers. Pct. Handel og kontor 1.548 2.803 4.351 17,9 32,4 50,3 Jern og metal 642 364 1.006 7,4 4,2 11,6 Bygge og anlæg 631 314 945 7,3 3,6 10,9 Jordbrug og fiskeri 323 122 445 3,7 1,4 5,1 Levnedsmiddel og husholdning 291 252 543 3,4 2,9 6,3 Teknik og industri i øvrigt 131 239 370 1,5 2,8 4,3 Sundhed 50 647 697 0,6 7,5 8,1 Grafisk 26 87 113 0,3 1,0 1,3 Øvrige 33 144 177 0,4 1,7 2,0 Alle løftede 3.675 4.978 8.653 42,5 57,5 100,0 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der har fået en videregående uddannelse i årene 2000-2002,, og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. "Øvrige" dækker Service, Pædagogik og Transport. Figur 3. Faglærte, der får uddannelsesløft opdelt på ny uddannelse Pct. 100 Pct. 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0 KVU MVU/LVU Anm: Omfatter de faglærte, der fået en videregående uddannelse i årene 2000-2002, og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. "Øvrige" dækker Service, Pædagogik og Transport. Tabel 6 viser, hvilke uddannelser de faglærte har fået, når man ser på enkeltuddannelser. Blandt de faglærte, der har gennemført en kort videregående uddannelse, er der stor spredning på hvilke uddannelser, man har fået. Flest er blevet ejendomsmæglere eller datamatikere, men der er også mange merkonomer og teknikere. 7 7 Bemærk, at private uddannelser såsom kommunom-uddannelse ikke indgår, da det kun er offentligt regulerede uddannelser, der er med i Danmarks Statistiks registre. 12

Et samlet blik på alle faglærte viser, at der er flest, der får en mellemlang videregående uddannelse (57 pct.). Pædagoguddannelsen topper også blandt faglærte i almindelighed, idet næsten hver tredje uddannelsesløftet faglært er blevet pædagog (28,7 pct). Dernæst er der langt ned til de næste uddannelser til folkeskolelærer og sygeplejerske, der står for 3-4 procent af det samlede antal uddannelsesløftede. Bemærk igen, at der er stor spredning på hvilke uddannelser, der er tale om. "Øvrige" inden for MVU dækker knap 14 procent af de løftede. Under 1 procent af de uddannelsesløftede har fået en lang videregående uddannelse. 8 Tabel 6. Uddannelser blandt alle løftede, 2000-2002 Antal pers. Pct. Kort videregående uddannelse i alt 3.675 42,5 Ejendomsmægler 288 3,3 Datamatiker 247 2,9 Merkonom, økonomistyring 241 2,8 Byggetekniker 221 2,6 Fødevareteknolog 183 2,1 Merkonom, personaleudvikling 181 2,1 Maskintekniker, konstruktion 180 2,1 Fængselsfunktionær 145 1,7 Merkonom, markedsføring 136 1,6 IT-administrator 130 1,5 Installatør, stærkstrøm 116 1,3 Gas- vand- og sanitetsmester 114 1,3 Øvrige korte videregående uddannelser 1.493 17,3 Mellemlange videregående uddannelser i alt 4.930 57,0 Pædagog, prof.bach. 2.480 28,7 Folkeskolelærer, prof.bach. 312 3,6 Sygeplejerske, prof.bach. 284 3,3 Socialrådgiver (socionom), prof.bach. 162 1,9 Offentlig administration, diplomudd. 143 1,7 Regnskabsvæsen, HD-2.del 139 1,6 Skattefaglig diplomudd. 110 1,3 Tekstile fag og formidling, prof.bach. 104 1,2 Øvrige mellemlange videregående uddannelser 1.196 13,8 Lange videregående uddannelser 48 0,6 Alle løftede 8.653 100,0 Anm: Omfatter de faglærte, der fået en videregående uddannelse i årene 2000-2002, og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. "Øvrige" dækker Service, Pædagogik og Transport. 8 En forklaring på, at der ikke er flere, der har fået en lang videregående uddannelse, er, at analysedesignet bygger på personer, der var fuldtid på arbejdsmarkedet, 5-6 år før de fik den nye uddannelse. Derved er det svært at nå at fuldføre en lang videregående. Årsagen til, at 5 år er valgt, er, at man dermed kan sikre, at personerne i undersøgelsen har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. 13

Tabel 7 viser, at hver fjerde, der har fået et uddannelsesløft, har fået uddannelsen i -regi, mens de resterende tre-fjerdedele har fået uddannelsen gennem det ordinære uddannelsessystem. Der er altså langt flere faglærte generelt, der får uddannelsesløftet i -regi end blandt jern- og metaluddannede (jf. tabel 3). 9 Tabel 7. Kilde til uddannelsesløft for alle faglærte Antal pers. Pct. Voksen - og efterudd. 10 2.160 24,9 Ordinært uddannelsessystem 6.496 75,1 I alt 8.656 100,0 Anm: "Ordinært uddannelsessystem" viser dem, der har deres uddannelsesoplysninger fra elevregistrene. Effekter af videregående uddannelsesløft til alle faglærte Nedenfor følger effekterne af et videregående uddannelsesløft blandt alle faglærte. Generelt er de estimerede effekter større for alle faglærte under ét, når det gælder beskæftigelse og indkomst. Når det gælder overførsler, er effekten større blandt uddannede inden for jern- og metal end for faglærte generelt. Figur 4A viser effekten på beskæftigelsesfrekvensen. Det ses, at beskæftigelsesfrekvensen øges med op til 4 procent-point allerede 2 år efter uddannelsesløftet, og i årene frem til 8 år efter ligger effekten på knap 6 procent-point. Måles der i stedet på beskæftigelsesomfanget, er der tale om en effekt på knap 6 procent-point, jf. figur 4B. Omregnet til uger, så svarer de 6 procent-point til 3 ugers ekstra beskæftigelse om året. Bilagsfigur 2 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for uddannelsesløftede. Figur 4A. Effekt på beskæftigelsesfrekvens Figur 4B. Effekt på beskæftigelsesomfang Pct. point Pct. point Pct. point Pct. point 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 1 1 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 1 Antal år efter uddannelsesløft Antal år efter uddannelsesløft Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Beskæftigelsesomfanget er opgjort på baggrund af ATP-indbetalingen. Selvstændige ifølge RAS regnes form fuldtidsbeskæftigede. Effekten 8 år efter er kun estimeret for årgang 2000 og 2001. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Figur 5A viser effekten af uddannelsesløftet på erhvervsindkomsten for alle faglærte. Det ses, at den årlige erhvervsindkomst øges med 87.000 kr. på otte års sigt. Det svarer til en stigning i månedslønnen på mere end 7.000 kr., hvilket er godt 1.000 kr. mere end blandt faglærte inden for jern og metal. 9 Se bilagstabel 1 for en samlet oversigt over, hvor mange, der inden for hver faglært retning får uddannelsen i -regi. 10 Om denne kilde skriver DST: Eksamener fra voksenuddannelsessystemet består af eksaminer taget under åben uddannelse, og kvaliteten betragtes af Danmarks Statistik som værende høj. Data herfra har 1. prioritet, og kilden har været anvendt alle år. Oplysninger om eksaminer opnået gennem voksenuddannelsessystemet opdateres en gang årligt. 14

Figur 5B viser effekten af uddannelsesløftet på de samlede skatteindbetalinger og det offentliges udgifter til overførsler. Skatteindbetalingerne vokser i snit med lidt over 35.000 kr. otte år efter uddannelsesløftet, mens udgifterne til overførselsindkomster reduceres med mellem 3-14.000 kr. Effekterne på skatteindbetalinger ligger nogenlunde på niveau med effekterne for faglærte inden for jern og metal, men når det gælder overførslerne, så er effekterne mindre for alle faglærte under ét. Figur 5A. Effekt på årlig erhvervsindkomst Figur 5B. Effekt på skatter og overførsler Kr. 90.000 Kr. 90.000 Kr. 40.000 Kr. 40.000 70.000 70.000 30.000 20.000 30.000 20.000 50.000 50.000 10.000 10.000 30.000 30.000 0-10.000 0-10.000 10.000 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft 10.000-20.000 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Antal år efter uddannelsesløft Skatteindbetalinger Overførsler -20.000 Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 2012-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Overførselsindkomsten er opgjort på årsbasis og omfatter som udgangspunkt alle offentlige indkomstoverførsler. Skattebetalingen omfatter personlige indkomstskatter mv. opgjort på årsbasis. 2012-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Generelt er usikkerheden om estimaterne noget mindre, når der gælder analysen på alle faglærte under ét, da der er tale om langt flere personer at måle på (ca. 3.000 pr. år). Resultaterne skal dog stadig tolkes med en vis usikkerhed, da der stadig er tale om relativt få deltagerpersoner. Livseffekter af videregående uddannelsesløft for alle faglærte Tabel 8A viser bruttoeffekterne af et gennemsnitligt faglært uddannelsesløft til videregående niveau, når man måler frem til 62-års alderen. I gennemsnit er alle faglærte under ét 35 år, når de gennemfører den nye uddannelse. Det fremgår, at hver gang en gennemsnitlig faglært løftes til videregående niveau, så øges erhvervsindkomsten i gennemsnittet over livet med 2,1 mio. kr. afhængigt af, hvor stor en usikkerhed man tolker estimaterne med. Skatteindbetalingerne øges med op til 0,9 mio. kr. fra uddannelsesløftet til pensionsalderen som følge af opkvalificeringen, mens udgifterne til overførsler falder med op til 400.000 kr. Samlet sker der i gennemsnit en forbedring af de offentlige finanser på 0,7-1,2 mio. kr. Tabel 8A. Bruttolivseffekter v. opkvalificering fra faglært til videregående, alle faglærte Gennemsnitlig effekt gennem livet 80 pct. af den gennemsnitlige effekt Mio. kr. 60 pct. af den gennemsnitlige effekt A) Erhvervsindkomst 2,1 1,7 1,2 B) Skatter 0,9 0,7 0,5 C) Overførsler -0,4-0,3-0,2 B)-C) Offentlig saldo 1,2 1,0 0,7 Anm: Tabellen viser brutto-effekten af et gennemsnitligt videregående uddannelsesløft for faglærte inden for jern- og metal fra 36 til 62 år (dvs. 27 år). Beregningen bygger på en gennemsnitlig alder ved løftet på 35 år, og der ses på effekterne fra det første hele arbejdsår efter uddannelsesløftet. 2012-priser. 15

Tabel 8B viser nettoeffekterne af et videregående uddannelsesløft til alle faglærte under ét ved ordinære uddannelsesløft. Den gennemsnitlige uddannelsesomkostning ved et uddannelsesløft på gennemsnitligt 3,3 år er 310.000 kr. Derudover er det samlede tab i form af lavere erhvervsindkomst på 480.000 kr. under uddannelsesperioden, hvorved den samlede bruttogevinst på 2,1 mio. kr. ender med en nettogevinst på 1,3 mio. kr. på livsværditilvæksten. På de offentlige finanser sker der under uddannelsen en forværring på i alt 310.000 kr., da skatteindbetalingerne bliver ca. 135.000 kr. mindre, mens overførslerne forøges med ca. 171.000 kr. under uddannelsen. Dermed bliver bruttogevinsten på 1,2 mio. kr. til en nettoeffekt på 0,6 mio. kr., når både forværringen på de offentlige finanser og uddannelsesomkostningen trækkes fra. Tabel 8B. Nettolivseffekter v. uddannelsesløft for alle faglærte Gennemsnitlig effekt gennem livet 80 pct. af den gennemsnitlige effekt Mio. kr. 60 pct. af den gennemsnitlige effekt 1) Samlet udd.omkostning -0,3-0,3-0,3 2A) Tabt erhvervsindkomst under uddannelsen 2B) Gevinst på erhvervsindkomst efter løft 2) Samlet nettogevinst på erhvervsindkomsten 3A) Forværring af off. Finanser under udd. 3B) Gevinst på off. Finanser efter løft 3) Samlet nettogevinst på offentlige finanser -0,5-0,4-0,3 2,1 1,7 1,3 1,3 1,0 0,8-0,3-0,2-0,2 1,2 1,0 0,7 0,6 0,5 0,4 Anm: Tabellen viser nettoeffekterne af et gennemsnitligt videregående uddannelsesløft via det ordinære uddannelsessystem (ikke ) for faglærte inden for jern- og metal fra 36 til 62 år (dvs. 27 år). Beregningen bygger gennemsnitsfuldførelsesalderen på 35 år for alle faglærte. Der ses på effekterne fra det første hele arbejdsår efter uddannelsesløftet. 2012-priser. Den tabte indkomst under uddannelsen er estimeret via propensity score matching som forskellen mellem indkomsten for dem, der er under uddannelse, og deres kontrolpersoner. Gennemsnitlig uddannelsestid for alle faglærte er 3,27 år. Det offentliges omkostninger til uddannelsen er 100 pct. i alle scenarier. 16

Bilag Bilagstabel 1. Kilde til uddannelsesløft for alle faglærte opdelt på retning -regi Ordinært system I alt Handel og kontor 41,4 58,6 100,0 Jern og metal 9,9 90,1 100,0 Bygge og anlæg 5,1 94,9 100,0 Jordbrug og fiskeri 15,9 84,0 100,0 Levnedsmiddel 7,4 92,6 100,0 Teknik og industri 14,3 85,4 100,0 Sundhed 3,3 96,7 100,0 Grafisk 9,7 90,3 100,0 Alle løftede 24,9 75,1 100,0 Anm: "Ordinært uddannelsessystem" viser dem, der har deres uddannelsesoplysninger fra elevregistrene. Service, Pædagogik og Transport er udeladt. Bilagstabel 2. Arbejdsmarkedstilknytning inden uddannelsesløft for faglærte. jern & metal Antal år før uddannelsesløft 6 5 4 3 2 1 Beskæftigelse 91,9 92,6 84,0 74,9 60,0 55,0 Ledighed 8,1 7,4 4,3 3,6 1,8 0,3 Under uddannelse 0,0 0,0 5,0 7,7 10,3 19,8 Andet (Herunder orlov) 0,0 0,0 6,7 13,8 27,9 24,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks Registre. Bilagstabel 3. Arbejdsmarkedstilknytning inden uddannelsesløft for alle faglærte Antal år før uddannelsesløft 6 5 4 3 2 1 Beskæftigelse 90,3 89,9 80,0 74,7 71,2 72,8 Ledighed 9,7 10,1 5,6 2,5 0,9 0,8 Under uddannelse 0,0 0,0 5,4 6,1 9,4 11,6 Revalidering 0,0 0,0 2,0 4,9 7,1 8,1 Andet (Herunder orlov) 0,0 0,0 7,0 11,9 11,4 6,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks Registre. 17

Bilagstabel 4. Aldersfordeling for uddannelsesløftede opdelt på og ordinært system Ordinært system Ordinært system Antal pers. Pct. (nedad) Pct. (henad) Ordinært system 18-29 år 34 599 34,0 66,1 5,4 94,6 30-39 år 49 233 49,0 25,7 17,4 82,6 40-55 år 17 74 17,0 8,2 18,7 81,3 I alt 100 906 100,0 100,0 9,9 90,1 Anm: Tabellen viser de uddannelsesløftede faglærte inden for jern & metal fordelt efter alderen 5 år før uddannelsesløftet. Bilagstabel 5. Uddannelsesløft opdelt på og ordinært system Ordinært system Ordinært system Antal pers. Pct. (nedad) Pct. (henad) Ordinært system KVU 86 556 86,0 61,4 13,4 86,6 MVU/LVU 14 350 14,0 38,6 3,8 96,2 I alt 100 906 100,0 100,0 9,9 90,1 Anm: Tabellen viser de uddannelsesløftede faglærte inden for jern & metal fordelt den uddannelse de faglærte opnår i perioden 2000-2002. Bilagstabel 6. Antal ansatte på arbejdssted før uddannelsesløft opdelt på og ordinært system Ordinært system Ordinært system Antal pers. Pct. (nedad) Pct. (henad) Ordinært system Under 20 ansatte 19 232 21,6 30,8 7,6 92,4 20-49 ansatte 9 157 10,2 20,8 5,4 94,6 50-99 ansatte 10 81 11,4 10,7 11,0 89,0 100 ansatte eller mere 50 284 56,8 37,7 15,0 85,0 I alt 88 754 100,0 100,0 10,5 89,5 Anm: Tabellen viser de uddannelsesløftede faglærte inden for jern & metal fordelt antal ansatte på arbejdsstedet. Omfatter kun personer, der er i beskæftigelse og har oplysninger om et arbejdssted. Bilagstabel 7. Bopæl før uddannelsesløft opdelt på og ordinært system Sjælland og Bornholm Ordinært system Ordinært system Antal pers. Pct. (nedad) Pct. (henad) Ordinært system 52 249 52,0 27,5 17,3 82,7 Fyn 5 116 5,0 12,8 4,1 95,9 Jylland 43 541 43,0 59,7 7,4 92,6 I alt 100 906 100,0 100,0 9,9 90,1 Anm: Tabellen viser de uddannelsesløftede faglærte inden for jern & metal fordelt på bopæl 5 år før uddannelsesløftet. 18

Bilagstabel 8. Antal års fuldtidsbeskæftigelse før uddannelsesløft opdelt på og ordinært sy- Ordinært system Ordinært system Antal pers. Pct. (nedad) Pct. (henad) Ordinært system 1-3 år 7 69 7,0 7,6 9,2 90,8 4-6 år 15 364 15,0 40,2 4,0 96,0 7-12 år 32 278 32,0 30,7 10,3 89,7 13 år eller mere 46 195 46,0 21,5 19,1 80,9 I alt 100 906 100,0 100,0 9,9 90,1 Anm: Tabellen viser de uddannelsesløftede faglærte inden for jern & metal fordelt på bopæl 5 år før uddannelsesløftet. Bilagsfigur 1. Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for jern og metal-uddannede Pct. 100 95 90 85 80 75 70 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Pct. 100 95 90 85 80 75 70 Kontrolpersoner Løftede Anm.: Beskæftigelsesfrekvens blandt uddannelsesløftede. Beskæftigelsesomfanget er opgjort på baggrund af ATP-indbetalingen. Selvstændige ifølge RAS regnes form fuldtidsbeskæftigede. Effekten 8 år efter er kun estimeret for årgang 2000 og 2001. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 19

Bilagsfigur 2. Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for faglærte, der får udd.løft Pct. 100 95 90 85 80 75 70 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Pct. 100 95 90 85 80 75 70 Kontrolpersoner Løftede Anm.: Beskæftigelsesfrekvens blandt uddannelsesløftede. Beskæftigelsesomfanget er opgjort på baggrund af ATP-indbetalingen. Selvstændige ifølge RAS regnes form fuldtidsbeskæftigede. Effekten 8 år efter er kun estimeret for årgang 2000 og 2001. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Bilagstabel 9. Uddannelsesløftede 2000-02 faglærte fordelt på tidligere uddannelser Uddannelsesretning Uddannelse KVU MVU/LVU I alt Handel og kontor Kontor generelt 720 1.364 2.084 Detailhandel 342 935 1.277 Finans 320 294 614 Engroshandel 115 98 213 Generelt 14 39 53 Øvrige 37 73 110 Jern og metal Smedeuddannelser 240-330 Maskinarbejder mv. 168 2 273 Mekaniker 132 2 216 Generelt 1-4 Elektronik 69 2 117 Automatik- og datamekaniker 25 1 50 Øvrige 7 9 16 Bygge og anlæg Elektriker 194 2 270 Tømrer mv. 150 1 229 Gas- og vvs-teknik 144-171 Generelt 5-11 Snedker mv. 64-106 Murer 54-82 Maler 13-57 Øvrige 7 12 19 20

Sundhed Levnedsmiddel og husholdning Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent 41 479 520 8 120 128 Øvrige 1 48 49 Kok mv. 65 49 114 Slagter mv. 77 36 113 Ernærings- og serviceassistent mv. 50 48 98 Bager mv. 46 45 91 Tjener mv. 29 46 75 Øvrige 24 28 52 Jordbrug og fiskeri Landmand 152 21 173 Landmand efteruddannelse 85 34 119 Gartneri 61 33 94 Dyrepasser og landbrug i øvrigt 14 8 22 Skovbrug 8 13 21 Øvrige 3 13 16 Teknik og industri i øvrigt Assistent indenfor teknik 101 177 278 Generelt 12 17 29 Øvrige 18 45 63 Øvrige Alle 59 237 296 Alle løftede 3.675 4.331 8.653 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der fået en videregående uddannelse i årene 2000-2002,, og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. "Øvrige" dækker Service, Grafisk, pædagogik og Transport. Uddannelser med under 10 personer er lagt sammen i "Øvrige". Bilagstabel 10. Uddannelsesløftede 2000-02 faglærte fordelt på tidligere uddannelser og måde Uddannelsesretning Uddannelse Ordinær I alt Handel og kontor Kontor generelt 1.010 1.074 2.084 Detailhandel 1.134 143 1.277 Finans 146 468 614 Engroshandel 148 65 213 Øvrige 113 51 164 Jern og metal Smedeuddannelser 311 19 330 Maskinarbejder mv. 256 17 273 Mekaniker 190 26 216 Øvrige 149 38 187 Bygge og anlæg Elektriker 254 16 270 Øvrige 643 32 675 Sundhed I alt 675 23 698 Levnedsmiddel og husholdning Kok mv. 104 10 114 21

Tjener mv. 59 16 75 Øvrrige 340 14 354 Jordbrug og fiskeri Landmand 125 48 173 Teknik og industri i øvrigt Øvrige 249 23 272 I alt 316 54 370 Alle øvrige 274 23 297 Alle løftede 6.496 2.160 8.656 Anm: Tabellen omfatter de faglærte, der fået en videregående uddannelse i årene 2000-2002, og som var på arbejdsmarkedet 5-6 år inden deres uddannelsesløft. Uddannelser med under 10 personer er lagt samme. 22

Appendiks Nedenfor ses estimationsresultaterne for den foretagne matching. Jern & metal - 2000 23

Jern & metal - 2001 24

Jern & metal - 2002 25

Alle faglærte - 2000 Alle faglærte - 2001 26

Alle faglærte - 2002 27

28