Det Eksplorative Univers



Relaterede dokumenter
Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde

Undervisningsplan for natur/teknik

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Natur/teknik delmål 2. klasse.

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Årsplan for 6.klasse i natek

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Klassetrinmål: 1. klasse:

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

Avnø udeskole og science

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Stenalderen. Jægerstenalderen

Natur/Teknologi Kompetencemål

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Lille Vildmose Naturskole

5. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Insekter og planter Lærervejledning klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Læseplan for faget biologi

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Årsplan for Biologi i 7. klasse

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Biologi: Sådan flår du en rødspætte

Delmål og slutmål; synoptisk

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Skabelon for læreplan

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

Ens eller forskellig?

Glacial baggrund for en lokalindustri

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Indskoling. Børn i verden

Transkript:

Mikro Værkstedet Det Eksplorative Univers Brugervejledning Det Eksplorative Univers 1

2 www.mikrov.dk

Forord Formålet med»det Eksplorative Univers«er at støtte undervisningsforløb, hvor elevernes selvstændige arbejde er i fokus, og hvor eleverne kan undersøge og eksperimentere med tværfaglige problemstillinger inden for natur/teknik, historie, geografi og biologi. Karakteristisk for»det Eksplorative Univers«er, at arbejdet med programmet ikke forløber som et lineært forløb. Eleverne ledes ikke gennem nogle fastlagte handlingsforløb.»det Eksplorative Univers«har en åben og fleksibel struktur, der betyder, at det er elevens idéer og tanker, som er styrende for arbejdet med programmet. Programmet støtter derfor i høj grad elevernes forskellige forudsætninger. Det er hensigten, at eleverne skal arbejde med de tværfaglige felter med udgangspunkt i et problem eller en problemstilling. Ud fra mange forskellige emneområder og problemstillinger (se afsnittene herom), er det meningen, at eleverne selv skal vælge veje i programmet og finde løsninger på deres problemstillinger. På grund af programmets åbne tilgang er det muligt at tilrettelægge undervisningsforløb, hvor eleverne kun arbejder med programmet, og undervisningsforløb hvor eleverne også anvender andre materialer.»det Eksplorative Univers«henvender sig primært til 4. 6. klassetrin, men programmet kan også anvendes i ældre og yngre klasser. Programmet retter sig primært mod brug i natur/teknik og historie. Trinmål efter 6. klasse der helt eller delvist kan opfyldes ved brug af Det Eksplorative Univers: Den fjerne omverden redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold, redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele kende hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle, tidevand kende hovedtræk af jordens og livets udvikling Menneskets samspil med naturen redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår Arbejdsmåder og tankegange stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter Det Eksplorative Univers 3

4 www.mikrov.dk

Indhold Forord 3 Programmets opbygning og indhold 6 Beskrivelse af de fem niveauer 8 Niveau 5: Aktiviteter 8 Niveau 4: Stenalderboplads 9 Niveau 3: Danmark 10 Niveau 2: Jorden 11 Niveau 1: Solsystemet 12 Eksempler på anvendelse af Det Eksplorative Univers i undervisningen 13 Eksempler på emneområder 13 Eksempler på problemstillinger 14 Eksempel på undervisningsforløb 16 Det Eksplorative Univers 5

Programmets opbygning og indhold I programmet kan eleverne arbejde med forskellige situationer. Situationer er virkelighedsnære sammenhænge, hvor eleverne kan undersøge og eksperimentere. Alle situationer er forankret i tid, sted og niveau. I programmet befinder man sig i Danmark år 5400 fvt., hvilket svarer til stenalderen. Programmet har fem niveauer, der beskriver situationens perspektiv eller betragtningsmåde. Ved at skifte i niveau zoomer man enten ind på eller ud fra et område. Nedenstående figur viser programmets skærmlayout og funktionalitet. Infodel Forfra Situationsvalg Afslut Manipulationsdel Links Niveauvalg Situationsbillede Feedbacktekst Objekter Niveauvalg og Situationsvalg Ved hjælp af»niveauvalg«kan eleven skifte mellem programmets fem niveauer. På niveau 5 (aktiviteter) kan eleven via»situationsvalg«vælge mellem de forskellige aktiviteter. Programmet husker de valg, som eleven har taget i en situation, og eleven kan derfor altid vende tilbage til en foregående situation og fortsætte denne, hvor han/hun slap. Dog nulstilles aktiviteten, når programmet afsluttes. 6 www.mikrov.dk

Situationsbillede I»Situationsbilledet«præsenteres indholdet af en given situation. Eleven kan interagere med hver enkelt situation, der afhængig af situationstype giver feedback på elevens handlinger i form af billedskift, tekst og lyd. I»Situationsbilledet«findes ofte»objekter«. Når eleven fører musen henover et objekt, vil der være en markering i form af en rød firkant rundt om dette. Ved at klikke på objekterne kan man læse om dem i»infodelen«. Eleven kan vælge mellem at læse teksten eller få den læst højt. Feedbacktekst Når eleven udfører en aktivitet på niveau 5, vil der i feedbackfeltet stå beskrivelser af, hvad der sker i situationsbilledet. Teksten læses automatisk op, men man kan slå oplæsningen fra ved hjælp af lydikonet. Manipulationsdel Elevens eksperimenteren med situationen foregår via»manipulationsdelen«. Dette gøres ved med musen at»trække-og slipobjekter«fra»manipulationsdelen«ind i»situationsbilledet«eller ved at afkrydse»filtre«. Hvorvidt»Manipulationsdelen«indeholder»Objekter«eller»Filtre«afhænger af, hvilken situation eleven befinder sig i. Skift side I nogle situationer kan alle objekterne ikke repræsenteres på én gang i»manipulationsdelen«. Hvis»skift side-knapperne«er synlige, kan man bladre mellem objekterne. Infodel Eleven kan få oplysninger om de redskaber, der indgår i situationen ved at klikke på dem og læse herom i»infodelen«. De»Objekter«, eleven kan trykke på og få information om, kan forekomme såvel i»situationsbilledet«som i»manipulationsdelen«. Oplæsning Eleven kan ved at klikke på lydikonet vælge at få teksten læst højt. Lyd Eleven kan slå baggrundslyde og feedbacklyde fra. Links Under informationen i Infodelen om det valgte objekt fremgår det, hvilke øvrige situationer, der relaterer sig til objektet. Ved at trykke på et link springer man til den givne, nye situation. Afslutter programmet. Det Eksplorative Univers 7

Beskrivelse af de fem niveauer Niveau 5: Aktiviteter Dette niveau indeholder en række forskellige aktiviteter, der tilsammen danner den samfundsstruktur og livsform, der udspillede sig i stenalderen i tiden 5400 f.kr. Eleven kan arbejde med følgende aktiviteter: Madlavning Jagt (kronhjort, skarv, vildsvin) Fiskeri (aborre, rødspætte, sæl, torsk, østers og blåmuslinger, ål) Slagtning Fremstilling af redskaber (bue, flække, pil, spyd, stikkel, økse) Fremstilling af beklædning Samling Hus Begravelse Ofring Eleven placeres i den autentiske situation og har mulighed for enten at undersøge en given aktivitet eller forsøge at udføre denne ved at gøre brug af de til aktiviteten tilknyttede redskaber og råmaterialer. 8 www.mikrov.dk

Eleven kan arbejde med to former for aktiviteter. I den ene form, de aktive, kan aktiviteten udføres ved hjælp af dens relaterede redskaber og råmaterialer. Disse aktiviteter udføres ved, at eleven»trækker«objekterne ind fra»manipulationsdelen«og»giver«dem til de rigtige personer i»situationsbilledet«. For at gøre aktiviteten sværere at udføre er der flere objekter til rådighed, end der skal gøres brug af. I den anden form, de passive, kan eleven blot undersøge aktivitetens indhold. Eleven kan klikke på samtlige»objekter«såvel i»manipulationsdelen«som i»situationsbilledet«og få information herom i»infodelen«. Niveau 4: Stenalderboplads Niveauet viser en oversigt over stenalderbopladsen i tiden 5400 fvt.»situationsbilledet«indeholder et oversigtsbillede, der viser bopladsen og de aktiviteter, som eleven kan vælge sig ind på. Ved at klikke på aktiviteterne kan eleven i infodelen læse om eller lytte til en beskrivelse af dem. Madlavning Jagt (kronhjort, skarv, vildsvin) Fiskeri (aborre, rødspætte, sæl, torsk, østers og blåmuslinger, ål) Slagtning Fremstilling af redskaber (bue, flække, pil, spyd, stikkel, økse) Fremstilling af beklædning Samling Hus Begravelse Ofring Det Eksplorative Univers 9

Niveau 3: Danmark Niveauet viser Danmark. Eleven kan undersøge og få information om forskellige forhold og betingelser ved Danmark. I»Situationsbilledet«kan eleven undersøge forskellige forhold ved Danmark ved at afkrydse filtrene i»manipulationsdelen«. Der kan vælges mellem filtrene Dyr:»Vand«,»Land«Planter:»Træer«Klima:»Temperatur«Civilisation:»Beboelse«Eleven kan få information om de forskellige filtre i»manipulationsdelen«ved at klikke sig ind på deres indhold i»situationsbilledet«og læse herom i»infodelen«. Under de enkelte filtre kan man få oplysninger om følgende definitioner: Aborrer Torsk Ål Gråsæler Rødspætter Østers og blåmuslinger Kronhjorte Vildsvin Lind Elm Ask Eg Beboelse Temperatur 10 www.mikrov.dk

Niveau 2: Jorden Niveauet viser jordkloden og placerer Danmark i forhold til resten af verden. Eleven kan undersøge jordens klima og livsbetingelser. Ved at afkrydse filtrene i»manipulationsdelen«kan eleven få forskellige oplysninger om jorden i»situationsbilledet«. På niveauet kan man vælge mellem filtrene Klima:»Klimazoner«Gitre:»Længdegrader«,»Breddegrader«og»Tidszoner«. Eleven kan få oplysninger om de forskellige filtre i»manipulationsdelen«ved at klikke sig ind på deres indhold i»situationsbilledet«og læse herom i»infodelen«. Under de enkelte filtre kan man få oplysninger om følgende definitioner: Polarklima Tempereret klima Subtropisk Tropisk Længdegrader Breddegrader Tidszoner Det Eksplorative Univers 11

Niveau 1: Solsystemet Niveauet viser solsystemet, som Jorden er en del af. Eleven kan undersøge planeterne og betragte deres placering omkring solen. Ved at afkrydse filtrene i»manipulationsdelen«kan eleven få information om de ni planeter samt solen i»infodelen«. På niveauet kan man vælge mellem filtrene Data:»Afstande«,»Temperatur«,»Hastighed«,»Omløbstid«og»Diameter«Gitter:»Ellipsebaner«Under de enkelte filtre kan man få oplysninger om følgende definitioner: Afstand til solen Temperatur Hastighed Omløbstid Diameter Ellipsebaner 12 www.mikrov.dk

Eksempler på anvendelse af Det Eksplorative Univers i undervisningen Hensigten med Det Eksplorative Univers er, at eleverne skal arbejde med programmet ud fra en problemstilling inden for et overordnet emneområde. I det følgende gives eksempler på emneområder og problemstillinger, man kan arbejde med i programmet. Derudover gives et eksempel på, hvordan et undervisningsforløb med Det Eksplorative Univers kunne foregå. Eksempler på emneområder Det er muligt at arbejde inden for en lang række forskellige emneområder med Det Eksplorative Univers. Nedenfor gives eksempler på forskellige emneområder. Mad i stenalderen Livet i stenalderen Madlavning i stenalderen Udnyttelse af naturen i stenalderen Klima og natur i stenalderen Naturen i stenalderen Planter og dyr i stenalderen Menneskene og dyrene Menneskenes redskaber Menneskenes beklædning Menneskenes arbejdsopgaver Stenalderbopladsen Overlevelse Madlavning Inden for de forskellige emneområder er det muligt at arbejde med en række forskellige problemstillinger. Det Eksplorative Univers 13

Eksempler på problemstillinger Formuleringen af problemstillingerne afhænger af det valgte emneområde samt af elevernes forudsætninger, nysgerrighed og interesser. Det er vigtigt, at eleverne forstår problemstillingerne og er klar over, hvad de skal undersøge og afklare. Programmets åbne struktur betyder, at eleverne kan arbejde med samme problemstilling ud fra forskellige indgangsvinkler. Det betyder også, at arbejdet med at løse eller finde forklaringer på problemstillingerne kan lede til nye og interessante spørgsmål, der er relevante for eleverne at undersøge. Nedenfor gives eksempler på problemstillinger, der kan danne udgangspunkt for elevernes arbejde med Det Eksplorative Univers. Problemstillingerne er delt ind i forskellige overskrifter, der betegner forskellige fokus. 14 www.mikrov.dk

Aktiviteter Hvordan lavede man mad? Hvordan anskaffede man mad? Hvordan fremstillede man beklædning? Hvor fik man beklædning fra? Hvordan fremstillede man redskaber? Hvordan fangede man dyr? Hvordan fangede man fisk? Hvilke fisk fangede man? Hvordan fik man mad fra naturen? Hvordan var huset bygget? Hvorfra fik man råmaterialerne til at bygge husene? Hvordan slagtede man dyrene? Hvad fik man ud af dyret, og hvad brugte man det til? Hvordan anskaffede man redskaberne og råmaterialerne? Hvilken betydning havde klimaet for aktiviteten? Redskaber Hvilke redskaber havde man? Hvordan fremstillede man redskaber? Hvad brugte man redskaberne til? Hvad fremstillede man redskaberne af? Hvordan skaffede man råmaterialerne til at fremstille redskaberne? Levemåde Hvor boede man, og hvorfor? Hvilke arbejdsopgaver havde man? Hvilken rolle havde henholdsvis børnene, kvinderne og mændene? Hvordan foregik en dagligdag? Hvad lavede kvinderne? Hvad lavede mændene? Hvad lavede børnene? Naturen Hvad har man brugt fra naturen? Hvordan udnyttede man naturen? Hvad brugte man forskellige dyr til? Hvordan lavede man ild? Hvad brugte man træ til? Hvilken betydning havde træer for livet i stenalderen? Hvordan så naturen ud i Danmark i stenalderen? Klima Hvilken betydning havde klimaet for maden, tøjet, husene etc.? Hvilket klima var der i stenalderen? Hvad betyder klimaet for dyrelivet i Danmark? Hvad betyder klimaet for plantelivet i Danmark? Hvilken betydning har solen for jordens klima? Sammenligning af aktiviteter Hvilken betydning havde jagt for fremstilling af redskaber? Hvilken betydning havde fremstilling af redskaber for jagt? Hvilken betydning havde samling for fremstilling af beklædning? Hvilken betydning havde samling for fiskeri? Hvilken betydning havde slagtning for fremstilling af redskaber? Hvilken betydning havde jagt for fremstilling af beklædning? Det Eksplorative Univers 15

Eksempel på undervisningsforløb Det er muligt at arbejde med de mange emneområder og problemstillinger i forskellige undervisningsforløb. Der går ikke en lige linje fra emneområde over problemstillinger til undervisningsforløb. De specifikke problemstillinger, eleverne skal arbejde med, afhænger af, hvordan det konkrete undervisningsforløb gribes an. Det er med andre ord muligt at arbejde med problemstillingerne på forskellige måder i forskellige undervisningsforløb. Nedenstående eksempel på et undervisningsforløb indeholder forslag til, hvordan eleverne kan arbejde, og hvad man kan komme ind på i et forløb med udgangspunkt i Det Eksplorative Univers. I forløbene kan eleverne inddrage andre materialer end Det Eksplorative Univers. I eksemplet er undervisningsforløbet inddelt i følgende seks faser: Diskussion af det overordnede emneområde Bestemmelse af problemstillinger Eleverne undersøger problemet Eleverne eksperimenter med programmet Eleverne formulerer løsning på problemstillingen Diskussion eller fremlæggelse af elevernes løsninger Diskussion af det overordnede emneområde Klassen introduceres til det overordnede emneområde»mad i stenalderen«. Emneområdet diskuteres, og eleverne kommer med bud på, hvordan man fik mad i stenalderen. Det diskuteres, hvad der er nødvendigt for at få mad. Det vil sige: - Hvad spiser man? - Hvor kommer det fra? - Hvordan får man fat i det? - Hvordan tilbereder man det? Bestemmelse af problemstillinger Eleverne præsenteres for en liste over aktiviteterne i stenalderen. Læreren spørger eleverne, hvilke aktiviteter der har betydning for»mad i stenalderen«. Det vil sige, hvilke aktiviteter, der har betydning for at»anskaffe mad«, at»tilberede mad«samt at»fremstille de anvendte redskaber«. Det leder frem til aktiviteterne Madlavning, Fiskeri, Jagt, Samling, Slagtning og Fremstilling af redskaber. Inden for rammerne af emneområdet formuleres en række problemstillinger: Anskaffelse af mad Hvordan fangede man dyr? Hvordan fangede man fisk? 16 www.mikrov.dk

Hvordan fik man mad fra naturen? Tilberedning af mad Hvordan slagtede man dyrene? Hvordan lavede man mad? Fremstilling af anvendte redskaber Hvordan fremstillede man redskaber? Eleverne vælger eller tildeles problemstillinger og inddeles eventuelt i grupper med samme problemstilling. De enkelte elever/grupper vælger som udgangspunkt én problemstilling og skal følgelig finde ud af,»hvordan man lavede mad«,»hvordan man fangede dyr«,»hvordan man indsamlede fra naturen«, etc. Det Eksplorative Univers introduceres for eleverne. Eleverne undersøger problemet Eleverne skal nu selvstændigt (eventuelt i grupper) arbejde med deres problemstillinger ved at undersøge den eller de relevante aktiviteter i programmet. Eleverne skal gennemgå samtlige tilgængelige redskaber og råmaterialer og vurdere, om de kan bruges, og hvad de i givet fald kan bruges til i relation til deres problemstilling. Eleverne finder frem til et bud på, hvordan aktiviteten skal udføres. Eleverne eksperimenter med programmet Eleverne skal nu eksperimentere med programmet for at afprøve, om de har fundet frem til den rigtige fremgangsmåde. Eleverne går derfor i gang med at udføre aktiviteten. Her kunne læreren diskutere med de enkelte elever eller grupper, hvad de har fundet ud af, og hvilke spørgsmål arbejdet har affødt. Dette kunne danne udgangspunkt for nye uddybende problemstillinger, som eleverne kan arbejde videre med. Uddybende problemstillinger kunne være:»hvordan anskaffede man redskaberne og råmaterialerne?hvad fik man ud af aktiviteten, og hvordan blev det brugt?hvad er redskaberne lavet af, og hvordan er de lavet?hvilken betydning har klimaet for livet i stenalderen?«eleverne begynder at undersøge den nye problemstilling (punkt 3). Eleverne formulerer løsning på problemstillingen Eleverne formulerer deres endelige løsning på problemstillingen. Formuleringen kan have form af en skriftlig besvarelse, en planche, en præsentation, et mundtligt oplæg eller lignende. Diskussion eller fremlæggelse af elevernes løsninger Som afslutning på forløbet diskuteres og/eller fremlægges elevernes løsninger i klassen. Det Eksplorative Univers 17

Læreren kan eventuelt kæde elevernes forskellige problemstillinger sammen under emneområdet. Eleverne, der beskæftigede sig med madlavning, kan finde ud af, at aborren blev fanget med en lyster på lavt vand, at æblerne er samlet ind fra skoven, etc. Eleverne, der beskæftigede sig med jagt, kan ligeledes finde ud af, hvordan pilene er fremstillet, at kronhjortens skind bliver brugt som beklædning, etc. Denne diskussion kan også danne udgangspunkt for formuleringen af nye problemstillinger. 18 www.mikrov.dk

Det Eksplorative Univers 19

20 www.mikrov.dk