2. Nr. årgang 9 3. årgang Nr. 1 Januar Oktober Januar 2010 2010 2012 2 Illustration Jørgen Stamp TEMA BOLIGJOB-ORDNINGEN BoligJob-ordning: 5.000 flere job BoligJob-ordningen synger på sidste vers, hvis regeringen fastholder planerne om at nedlægge ordningen med udgangen af i år. Dybt beklageligt, mener Dansk Byggeri, der med en ny undersøgelse slår fast, at en lukning af den populære ordning vil ramme håndværksvirksomheder særdeles hårdt Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk BoligJob-ordningen er gået ind i sidste kvartal - ikke bare for i år, men for altid. Ordningen hører snart historien til, hvis ikke regeringen på falderebet kommer på bedre tanker og viderefører ordningen. Og det er der god grund til, mener Dansk Byggeri. Danskerne har taget ordningen til sig, og det har man i den grad mærket i de små og mellemstore virksomheder i byggeriet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri, der ved begyndelsen af årets fjerde kvartal slår fast, at en lukning af BoligJob-ordningen vil ramme de små og mellemstore virksomheder i byggeriet hårdt. Næsten tre ud af fire håndværksvirksomheder vurderer at have fået flere opgaver som en direkte følge af BoligJob-ordningen. Mere end 30 procent af virk- somhederne har ansat nye medarbejdere eller undgået fyringer på grund af BoligJob-ordningen. Og over halvdelen af virksomhederne mener, at BoligJob-ordningen har påvirket mængden af sort arbejde i branchen. Fortsætter side 3 BoligJob-ordningen rammer på et tørt sted Danskernes investeringer i boligrenovering er faldet kraftigt i takt med krisens udvikling. BoligJob-ordningen har dog stimuleret aktiviteten, hvilket byggebranchen særligt har fået at mærke. Derfor vil det gøre ekstremt ondt på de små og mellemstore håndværksvirksomheder, hvis ordningen bortfalder i 2013 Læs mere side 4 Ny opskrift på glade virksomheder Dansk Byggeri vil med en ny manual hjælpe flere kommuner i gang med at lave én samlet erhvervsindgang uden bøvl og bureaukrati. Det giver nemlig tilfredse virksomheder og hurtig sagsbehandling, viser erfaringer fra Odense. KL opfordrer kommunerne til at lade sig inspirere Læs mere side 6 Unge fravælger skolepraktik Over halvdelen af de unge, der står uden praktikplads i byggeriet, har fravagt en vigtig mulighed for at færdiggøre deres uddannelse nemlig skolepraktikken. Dansk Byggeri opfordrer de unge til at se praktikperioden som en del af et uddannelsesforløb og ikke som et reelt job med løn Læs mere side 7
LEDER 2 Foto Ricky John Molloy Nye ansigter samme udfordringer Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør Vi har netop budt velkommen til to nye ansigter på to for erhvervslivet vigtige poster i regeringen. I byggeriet ser vi frem til et konstruktivt og handlingsorienteret samarbejde om at føre Danmark ud af krisen. Det er afgørende, at landets to nye ministre, Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen, holder fast i den store opgave, de står foran, nemlig at skabe vækst og nye arbejdspladser gennem bedre og mere konkurrencedygtige arbejdsbetingelser for danske virksomheder. Vi har nu fået en ny skatteminister, som jeg håber, vil lytte opmærksomt til erhvervslivets forslag og bekymringer og i den forbindelse bevare ligningsloven 33 a. Det er den lov, som er på vej til at sende flere tusind danske arbejdspladser ud af landet, fordi Skatteministeriet stædigt har fastholdt forslaget om at beskatte udstationerede danskere hårdere. Samtidig håber vi i Dansk Byggeri, at den nye skatteminister vil give det politikerskabte høje danske afgiftsniveau et kritisk eftersyn, så vi får sænket det samlede skatte- og afgiftstryk og genoprettet konkurrenceevnen. Også for den nye erhvervs- og vækstminister er der nok at tage fat på. Her bør fokus være på at fortsætte det gode arbejde, som regeringen har indledt med at reducere de administrative byrder for erhvervslivet. Det er også vigtigt at føre regeringens ambition om øget konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor ud i livet, og her er der store forventninger til den konkurrencepakke, som fremlægges i slutningen af året. Sidst, men ikke mindst, er det helt afgørende, at der bliver fundet en løsning på den alvorlige kreditklemme, der plager virksomhederne, og som sætter en kæp i hjulet for vækst og initiativ. Set med erhvervslivets øjne er det helt centralt, at der holdes et vedholdende fokus på, at vi må og skal have styrket konkurrenceevnen, hvis det politiske ønske om vækst og flere arbejdspladser skal blive til mere end tom snak. Denne meget vigtige opgave håber jeg, at de to nye ministre vil tage på sig i tæt samarbejde med erhvervslivet. For der er ingen tvivl om, at vi står med en betydelig fælles opgave om at få styrket Danmarks konkurrenceevne. Kommunerne hæver prisen for byggetilladelser Halvdelen af landets kommuner hæver gebyret for byggetilladelser til erhvervsbyggerier, mens kun 13 kommuner sænker gebyret. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri, der anbefaler, at kommunerne får styr på den uheldige udvikling. - Bare fordi en lagerhal er på mange kvadratmeter, betyder det ikke nødvendigvis, at det også er komplekst og tidskrævende for kommunen at behandle byggetilladelsen. Kommunerne bør tidsregistrere deres arbejde med ansøgningerne og afregne gebyret ud fra den tid, de bruger. Det vil skabe mere rimelige og gennemsige gebyrpriser, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft. Ny energisparepakke løser paradoks Det er lykkes boligminister Carsten Hansen at samle folketingets partier om en aftale, der skal give både ejere og lejere økonomisk gavn af energirenoveringer. Kun Liberal Alliance står uden for aftalen. - Det er nærmest en gordisk knude, ministeren nu har løsnet. I mange år har udlejere manglet et økonomisk incitament til at investere i energirenoveringer, fordi det er lejeren, der får gevinsten ved de reducerede energiomkostninger. Det er positivt endelig at få slået hul på det ejer-lejer paradoks, vi har kæmpet med i så mange år, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen. Dansk Byggeri samler Sydjylland I Dansk Byggeri har man besluttet at sammenlægge regionerne Sydvestjylland, Sønderjylland og Sydøstjylland til én region: Dansk Byggeri Sydjylland. Sammenlægningen skal bidrage til at forstærke Dansk Byggeris erhvervsprofil og fastholde et aktivt og konstruktivt samarbejde med kommunerne i hele det sydjyske område om rammerne for bygge- og anlægsområdet. Ny regionsformand er Michael Mathiesen, Varde. Jeg ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark til et mere konkurrencedygtigt samfund, så vi for alvor kan komme tilbage på vækstsporet og få skabt flere nye arbejdspladser. 2 Oktober 2012 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Michelle Hansen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 2245-0319.
TEMA BOLIGJOB-ORDNINGEN BoligJob-ordning: 5.000 flere job Fortsat fra forsiden Dystre udsigter Undersøgelsen viser også, at mange virksomheder har noget dystre fremtidsudsigter, når det gælder 2013. Knap 60 procent af de adspurgte virksomheder forventer færre ordrer i forretningen, hvis BoligJob-ordningen lukker. Og 20 procent af virksomhederne forventer at skulle afskedige medarbejdere som en direkte følge af en lukning. En lukning, som ifølge Dansk Byggeri vil komme til at ramme bredt, ikke kun direkte i virksomhederne. - Med BoligJob-ordningen har vi fået startet en positiv kædereaktion. Først er der blevet sat tiltrængt gang i aktiviteten og dermed også i beskæftigelsen - særligt i byggebranchen. Herved flyttes personer fra offentlig forsørgelse til job. Det er godt for dem, der står uden arbejde men også for den offentlige økonomi. Hertil kommer yderligere en række positive følgevirkninger så som mindre sort arbejde, en bedre og formentlig også grønnere bygningsmasse samt flere praktikpladser, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. 500 færre lærepladser 20 procent af de adspurgte virksomheder regner med, at en lukning af BoligJob-ordningen vil få betydning for antallet af lærlinge i virksomheden. Det er ifølge Dansk Byggeri ekstra problematisk, da der i forvejen er stor mangel på praktikpladser i branchen. - Hvis regeringen vælger at gennemføre en lukning af ordningen, vil mange håndværksvirksomheder efter årsskiftet være tvunget til at skære ned på antallet af lærlinge eller slet ikke at have lærlinge. Vi frygter i Dansk Byggeri, at en lukning af ordningen vil betyde, at der næste år vil være op imod 500 færre lærepladser i byggeriet, hvilket er et ubehageligt højt tal, når man ser på, hvor mange unge der i forvejen mangler en læreplads, siger Torben Liborius. Vurderer du, at du har fået flere ordrer som følge af BoligJob-ordningen? 60 60 % 50 50 % 40 40 % 30 30 % 20 20 % 10 10 % 0 % Ja, mange Ja, mange flere flere 70 70 % 60 60 % 50 50 % 40 40 % 30 30 % 20 20 % 10 10 % 0 % Færre Færre ordrer ordrer Ja, lidt Ja, flere lidt flere Mere Mere sort sort arbejde arbejde Afskedige Afskedige medarbejdere medarbejdere Ingen ændringer Ingen ændringer Mere sort arbejde Knap 35 procent af de adspurgte virksomheder forventer en stigning i mængden af sort arbejde som følge af en lukning af BoligJob-ordningen. Flere virksomheder giver i undersøgelsen udtryk for, at de, før ordningen trådte i kraft, ofte blev spurgt, om opgaver kunne udføres uden regning. Efter at BoligJobordningen er trådt i kraft, er disse henvendelser minimeret markant, kunderne beder i stedet om en faktura, så de kan fradrage deres investering. - Det er en flot sidegevinst, at man således automatisk kan få foretaget et indhug i mængden af sort arbejde og omdanne det til hvidt. Hvis ordningen får lov at fortsætte efter årsskiftet, kan vi fortsætte kampen for ordnede forhold og fair konkurrence og i øvrigt også få flere penge i statskassen, siger Torben Liborius. Dansk Byggeri vurderer på baggrund af de seneste tal fra SKAT, at op imod 550.000 danskere vil benytte BoligJob-ordningen bare i år, hvilket betyder en merbeskæftigelse på små 5.000 mand i byggeriet (Læs mere side 4). - Det er ærgerligt og uforståeligt, at regeringen vil aflive en ordning, der jo har vist sig at være virkelig populær i de danske husstande. Nu kender boligejerne ordningen, og det er et yderst positivt udgangspunkt for, at ordningen kan gå hen og blive endnu mere populær til næste år, siger Torben Liborius. En anden sidegevinst, hvis BoligJob-ordningen får lov at fortsætte efter årsskiftet er, at fradraget vil kunne få flere boligejere til at tænke grønt og i højere grad sætte gang i de energirenoveringer, som er og bliver nødvendige at gennemføre for at nå Danmarks ambi- Nej, lidt Nej, færre lidt færre Nej, mange Nej, færre mange færre Færre Færre lærlinge lærlinge Det Det er er positivt, positivt, at at BoligJobordningen BoligJobordningen forsvinder forsvinder Ingen Ingen forskel forskel Ved ikke Ved ikke Hvilke konsekvenser vil det få for din virksomhed, hvis BoligJob-ordningen ophører med udgangen af 2012? Andet Andet Amn. Der er mulighed for flere svar tiøse klimamål. - Også her sætter en lukning af ordningen en stopper for mulighederne. Samtidig kan vi kun beklage regeringens sløjfning af energirenoveringspuljen, som nu tilsyneladende heller ikke bliver til noget, slutter Torben Liborius, der trods regeringens foreløbige planer om at lukke BoligJob-ordningen stadig håber på et bredt finanslovsforlig med plads til en BoligJob-ordning til gavn for både virksomheder og for boliger, der trænger til en kærlig hånd. 2 2 Foto Ricky John Molloy Med BoligJob-ordningen har vi fået startet en positiv kædereaktion. Først er der blevet sat tiltrængt gang i aktiviteten og dermed også i beskæftigelsen. Hertil kommer yderligere en række positive følgevirkninger som mindre sort arbejde, en bedre og formentlig også grønnere bygningsmasse samt flere praktikpladser - Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Om undersøgelsen Dansk Byggeris undersøgelse er udsendt til et repræsentativt udsnit af Dansk Byggeris medlemmer med maksimalt 75 ansatte. Undersøgelsen er udsendt i perioden 20. september 2012 til den 4. oktober 2012 og har en samlet svarprocent på 31,5 procent, svarende til 220 medlemmer. 3
TEMA BOLIGJOB-ORDNINGEN BoligJob-ordningen rammer på et tørt sted Danskernes investeringer i boligforbedringer er faldet kraftigt i takt med krisens udvikling. BoligJobordningen har dog stimuleret aktiviteten, hvilket byggebranchen særligt har fået at mærke. Derfor vil det gøre ekstremt ondt på de små og mellemstore håndværksvirksomheder, hvis ordningen bortfalder i 2013 Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Danskernes investeringer i ejerboliger Mia. kr. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011S 2012S Udgifter til håndværkerarbejde ifm.ombygninger Udgifter til håndværkerarbejde ifm. tilbygninger Kilder: 2006-2010: Danmarks Statistik. Skøn 2010-2012: Dansk Byggeri Anm.: Faste 2005-priser Danskernes investeringer i boligforbedringer er faldet brat. Fra 2006 og frem til 2010 er investeringerne i tilbygninger faldet med 50 procent, og niveauet skønnes at være faldet yderligere siden 2010. Investeringer i ombygninger er fra 2008 til 2010 faldet med 20 procent. Men siden 2010 har investeringsniveauet været mere stabilt. Det er hovedsageligt som følge af BoligJob-ordningen, der har ramt byggeriet på et tørt sted. - Der er ikke umiddelbart udsigt til nogen konjunkturbetinget vækst i dansk økonomi, og vi kan derfor godt forvente, at boligejerne fortsætter med at holde igen. Hvis regeringen lukker BoligJob-ordningen, ja, så er der desværre stor risiko for, at aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse vil falde yderligere fra 2012 til 2013, siger seniorøkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen 2 Foto Ricky John Molloy Den nyeste forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i 2010 brugte mindre end 30 mia kr. på at renovere deres boliger. Siden 2006, hvor boligpriserne kulminerede, og frem til 2010 er investeringer i tilbygninger faldet med godt 50 procent, og niveauet i år skønnes endog at være faldet yderligere siden 2010. Investeringer i ombygninger er ligeledes faldet. Disse toppede i 2008 på 20 mia. kr., hvorefter de er faldet med 20 procent frem til 2010. Tallene taler for sig selv - danskerne har de seneste år lukket pengekassen i og fundet sparekniven frem på grund af krisen. - Sådan et fald påvirker naturligvis aktivitetsniveauet. Beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse skrumpede fra 2006 til 2010 med mere end 8.500 fuldtidsansatte. En håndværksvirksomhed består typisk af en mester og fire lærlinge, så det siger sig selv, at rigtig mange håndværksvirksomheder er blevet påvirket af krisen i de seneste år, siger Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri. BoligJob-ordning har sat sine spor BoligJob-ordningen har dermed ramt byggeriet på et tørt sted og medvirket til at stimulere aktiviteten. Dansk Byggeri skønner med udgangspunkt i SKATs indberetninger for indkomståret 2011, at omkring 550.000 danskere vil benytte sig af ordningen, inden den udløber med udgangen af i år. - Der er ikke umiddelbart udsigt til nogen konjunkturbetinget vækst i dansk økonomi, og vi kan derfor godt forvente, at boligejerne fortsætter med at holde igen. Hvis regeringen lukker BoligJob-ordningen, ja, så er der desværre stor risiko for, at aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse vil falde yderligere fra 2012 til 2013. Det vil uden tvivl ramme både omsætning og beskæftigelse i den i forvejen hårdt prøvede byggebranche, siger Finn Bo Frandsen. Merbeskæftigelse på 5.000 mand Dansk Byggeri vurderer på baggrund af tal fra SKAT, at omkring 90 procent af BoligJob-ordningens fradrag i år vil vedrøre vedligeholdelse af boligen. Samlet set vil opgaver udført i forbindelse med BoligJob-ordningen ved årets slutning have affødt en samlet merbeskæftigelse på næsten 5.000 mand i 2012 fordelt med knap 4.000 fuldtidsansatte i byggeriet og godt 1.000 i de leverende erhverv. - Mens krisen har buldret, har BoligJob-ordningen medvirket til at stimulere et trængt marked ved både at give forbrugerne en besparelse på forbedringer i hjemmet og ved at holde hånden under mange håndværksvirksomheder, der ellers ville have haft umådelig svært ved at klare skærene, når kunderne lukker pengepungen i. Men vi hænger stadig fast i krisen, og derfor er det uforståeligt, at regeringen på nuværende tidspunkt vælger at lukke BoligJob-ordningen, slutter Finn Bo Frandsen. 2 4
TEMA BOLIGJOB-ORDNINGEN Uvidenhed holder boligejere fra at renovere Vedligeholdelsesefterslæbet på privatkundemarkedet er stort. Særligt energirenoveringsdelen mangler. En ny undersøgelse fra COWI viser, at uvidenhed og manglende viden gør, at boligejerne ikke sætter gang i renoveringsopgaver i boligen Af MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Det store boom af parcelhuse opført i 1960 erne og 20 år frem betyder, at en stor del af den private bygningsmasse i Danmark i disse år skal gennem en grundig renovering. Oven i udskiftningen af bygningsdele, der har nået udløbsdatoen, er der ikke mindst et stort behov for at bringe mange af de ældre boliger op på nutidens energistandard. Men en ny undersøgelse, som COWI har gennemført for Grundejernes Investeringsfond og RealDania, viser, at det er svært for boligejerne at overskue, hvor de skal tage fat. Samtidig oplever mange, at de har svært ved at få råd til at gennemføre de nødvendige tiltag. Manglende overblik Undersøgelsen viser, at en af de største barrierer for renovering er manglende viden. En del boligejere er slet ikke klar over, at deres bolig trænger til at blive renoveret. Mere end halvdelen af de adspurgte med en eller flere bygningsdele, der trænger til at blive skiftet ud, siger, at de ikke var klar over, at der var et problem. Mange siger dog også, at de vil opprioritere renovering, nu hvor de ved, at der er et problem. Andre boligejere svarer, at de ikke har renoveret deres bolig, fordi de ikke har råd. Til gengæld er det kun et fåtal, som angiver, at de har fået direkte afslag på lån i banken. Beslutningen om renovering bliver altså i høj grad taget af boligejeren og ikke banken. COWI's undersøgelse bekræfter på dette punkt den rundspørge, som YouGov har gennemført for Dansk Byggeri, der viser, at hver fjerde husstand enten har brugt eller forventer at bruge BoligJob-ordningen i 2012. - Regeringens udspil om, at BoligJob-ordningen ikke skal erstattes af en grøn energireno- Boligejernes prioritering af behov for renovering fordelt på bygningsdel Antal respondenter 300 250 200 150 100 50 0 Kilde: COWI Tag Vinduer og ydredøre Bad/toilet veringspulje er derfor den helt forkerte vej at gå, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Handlingsplan giver kloge forbedringer - COWI s undersøgelse bekræfter de erfaringer, vi har gjort i Dansk Byggeri, som viser, at det er vigtigt, at man går til området på en struktureret måde. Det gælder både generel viden om renovering og viden om energiforbedringer, siger Michael H. Nielsen. Undersøgelsen bekræfter Ydrevægge Køkken Sammenlignet med renovering af konkrete bygningsdele prioriteres energibesparelser ikke højt af boligejerne Energibesparelser - Hver hus skal have etableret en realistisk plan, der tager hensyn til, hvilken energiform huset skal bruge i fremtiden. Det giver boligejeren et grundlag for at sætte kloge forbedringer i gang, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen 2 Foto Ricky John Molloy også Dansk Byggeris erfaring om, at der er behov for et overblik over den enkelte bygnings aktuelle tilstand samt over, hvordan bygningen bedst muligt energiforbedres. - Derfor skal der etableres en realistisk plan, der tager hensyn til, hvilken energiform huset skal bruge i fremtiden. Det giver nemlig boligejeren Planer et inden grundlag for 2 år for at sætte Planer, kloge men ikke forbedringer inden 2 åri gang, der passer Ikke klar til såvel til renovering økonomi som ambitionsniveau, Besværligt/tidskrævende siger Michael H. Ikke råd Nielsen. Andre prioriteter Har ansøgt om lån, ingen succes Udbyg energimærkningsordningen Ved ikke, hvem der kan hjælpe Andre forhold En bygningsbaseret energi- og renoveringsplan bør ifølge Michael H. Nielsen udvikles som en udbygning af den nuværende energimærkningsordning. Det vil give et langt mere handlingsorienteret instrument for boligejerne og også for dem, der skal hjælpe boligejerne med at realisere planen. - I Dansk Byggeri foreslår vi derfor, at det bliver en del af klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaards strategi for energirenovering, at der udvikles handlingsplaner for energi- og bygningsrenovering. Det kunne eksempelvis gælde alle bygninger opført før 1979, som er året, hvor der kom krav om en bygnings energimæssige ydeevne i Bygningsreglementet. Det vil sige cirka 75 procent af den samlede bygningsmasse. - Det kan passende være en opgave for energikonsulenterne, og den nye handlingsplan for energi- og bygningsforbedring kan afløse det energimærke, der i dag skal udarbejdes i forbindelse med en hushandel, slutter Michael H. Nielsen. 2 Fakta COWI har for Grundejernes Investeringsfond og Realdania gennemført en undersøgelse af omfanget af det eksisterende renoveringsefterslæb i private boliger samt årsagerne til efterslæbet. Undersøgelsen er udført som et bidrag til arbejdet i Tænketank for bygningsrenovering, der er nedsat på initiativ af Grundejernes Investeringsfond og Realdania. Antal respondente 0 5 5
Ny opskrift på glade virksomheder Dansk Byggeri vil med en ny manual hjælpe flere kommuner i gang med at lave én samlet erhvervsindgang uden bøvl og bureaukrati. Det giver nemlig tilfredse virksomheder og hurtig sagsbehandling, viser erfaringer fra Odense. KL opfordrer kommunerne til at lade sig inspirere Af ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk Borgerservice er for borgerne og Erhvervs- Kontakten er for virksomhederne. I Odense er det ikke kun borgerne, der har en samlet indgang til kommunen- også virksomhederne har fået et sted, hvor alle former for sager og forespørgsler bliver ekspederet fra ét samlet sted. - Vi hører ofte fra virksomheder, at kontakten med kommunerne kan være en udfordrende skattejagt, fordi det kan være svært at finde den rigtige afdeling og den rigtige embedsmand. Derfor er Odenses gode erfaringer med én erhvervsindgang nu tilgængelige for alle andre kommuner i en manual, hvor der som i en anden bageopskrift punkt for punkt bliver beskrevet, hvordan én samlet indgang for erhvervslivet kan bygges op. Mange af landets kommuner både kan og bør lade sig inspirere af manualen og lære af Odenses måde at betjene erhvervslivet på, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft. Fast sagsbehandler har ansvaret Én samlet erhvervsindgang betyder i praksis, at hvis fx en murer søger om en byggetilladelse, så bliver sagen tilknyttet en fast medarbejder, som har ansvaret for at få sa- gen behandlet i kommunens forskellige afdelinger hurtigst muligt. På den måde er det ikke virksomheden, men en fast sagsbehandler, som har ansvaret for sagen fra start til slut. Dermed kan virksomheden altid få en status hos den faste medarbejder. Sådan har det været i Odense siden 2009, hvor kommunen etablerede ErhvervsKontakten. - Kommunerne er den myndighed, som vores virksomheder oftest er i kontakt med, og derfor er det vigtigt, at dialogen er god og effektiv, og at virksomhedernes behov er i centrum. Hverken kommunerne eller erhvervslivet har råd til at lade de lokale virksomheder vente unødigt eller spilde tid på at finde rundt i det kommunale system. Det er i alles interesse, at virksomhederne i stedet bruger tiden på det, de er bedst til, nemlig at drive forretning og skabe lokale arbejdspladser, siger Lea Stentoft. Kommunernes Landsforening, KL, glæder sig over, at Dansk Byggeri med den nye manual går i dialog med kommunerne. - Mange kommuner er allerede godt i gang med at lave enten særlige erhvervsindgange eller opstille servicemål for, hvordan de bedst kan imødekomme det lokale erhvervsliv. Kommunerne er meget nysgerrige på at lære af hinanden, og derfor er jeg sikker på, at mange kommuner vil lade sig inspirere af manualen og erfaringerne fra Odense, siger chefkonsulent for arbejdsmarked og erhverv i Kommunernes Landsforening, Lone Johannsen. Mød virksomhederne i øjenhøjde Der er god grund til at lade sig inspirere af manualen og erfaringerne fra Odense. En tilfredshedsundersøgelse viser, at 92 procent af virksomhederne er enten meget tilfredse eller tilfredse med den hjælp og service, de har fået hos ErhvervsKontakten i Odense. Men særligt én ting er afgørende for, at andre kommuner kan få lige så tilfredse virksomheder. - Det er vigtigt ikke bare at lave en samlet fysisk indgang, men også at kulturen følger med. Virksomhederne skal opleve, at vi møder dem i øjenhøjde, og at vi effektivt og hurtigt sørger for at ekspedere deres sag rundt i systemet. Det skal være nemt at være virksomhed i Odense Kommune, det er hemmeligheden bag virksomhedernes tilfredshed, siger Mette Beck-Nielsen, kontorchef i ErhvervsKontakten. 2 Én indgang for erhvervslivet - Opskriften på tilfredse virksomheder Dansk Byggeri har taget initiativ til at udarbejde en manual, der punkt for punkt gennemgår, hvordan landets kommuner kan lave en samlet erhvervsindgang. Se manualen på kommunalperformance.dk 6
Unge fravælger skolepraktik Over halvdelen af de unge, der står uden praktikplads i byggeriet, har fravagt en vigtig mulighed for at færdiggøre deres uddannelse nemlig skolepraktikken. Dansk Byggeri opfordrer de unge til at se praktikperioden som en del af et uddannelsesforløb og ikke som et reelt job med løn Af MICHELLE HANSEN, mha@danskbyggeri.dk - Det er helt uforståeligt, at mange unge direkte fravælger en uddannelsesmulighed. De bliver nødt til at se på deres praktikforløb som en uddannelse og ikke som et lønnet job, siger afdelingschef i Dansk Byggeri Louise Pihl 2 Foto Ricky John Molloy Elever i og uden for skolepraktik på bygge- og anlægsdelen 100 80 60 40 20 0 i alt 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30+ år Uden for skolepraktik I skolepraktik Anm.: Tallene er for praktiksøgende efter to måneders afsluttet grundforløb Kilde: UNI-C og Dansk Byggeri Alene inden for bygge- og anlægsbranchen står mere end 2.400 elever lige nu uden praktikplads. Mere end halvdelen af dem har selv fravalgt skolepraktikken og dermed muligheden for at færdiggøre deres uddannelse. Tidligere undersøgelser viser, at det er skolepraktikkens dårlige ry og størrelsen af skolepraktikydelsen, der får de unge til at fravæge uddannelsesmuligheden. Dansk Byggeri ser det som et alvorligt problem og opfordrer de unge til at tage ansvar for egen uddannelse og bruge uddannelsesgarantien. - Det er helt uforståeligt, at de unge direkte fravælger en uddannelsesmulighed. De bliver nødt til at se på deres praktikforløb som en uddannelse og ikke som et lønnet job. Skolepraktikydelsen er i øvrigt højere end SU en, så den er helt bestemt mulig at leve for, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl. Skolepraktikydelsen for lærlinge over 18 år er på 6.531 kr. om måneden, mens lærlinge under 18 år får 2.808 kr. om måneden. Det skal ses i forhold til, at kammeraterne på landets gymnasier og handelsskoler slet ikke får SU, når de er under 18 år. Både elev og virksomhed har et ansvar Også geografien spiller for mange unge en rolle, når det gælder valget af uddannelse. - Der kan være enkelte skoler, hvor skolepraktikpladserne er fyldt op, hvilket dog kun kan ske inden for tømrer- og struktørfaget. Hvis det er tilfældet, må de unge tage til en af områdets andre skoler for en skolepraktikplads. Både politikere og fagforeninger har en tendens til at give virksomhederne ansvaret for, at de unge står uden praktikplads. Virksomhederne skal hjælpe de unge med at få en god uddannelse, og vi i erhvervslivet skal gøre alt, hvad vi kan, for at udnytte den praktikpladskapacitet, der er i virksomhederne. Men de unge må også selv tage et ansvar, siger Louise Pihl. Hun mener ikke, at eleverne skal frygte for kvaliteten under skolepraktikken. De skal se skolepraktikken som et springbræt til at få en praktikplads i en virksomhed, for faktisk forholder det sig sådan, at det er meget få lærlinge, der har alle deres praktikperioder på skolen. Praktikcentre skal sikre erhvervspraktik Regeringens erhvervsuddannelsesudvalg har netop anbefalet, at praktikpladsproblemet afhjælpes ved, at de praktikcentre, der kører som forsøg flere steder i landet, udvides til at fungere på alle tekniske skoler. - Praktikcentrene skal formidle korte uddannelsesaftaler. Mindre virksomheder, der kun har arbejde til en lærling i sommerhalvåret kan fx tage en lærling her, mens lærlingen kan være i en større virksomhed eller i skolepraktik resten af året. Det er vigtigt, at virksomhederne ved, at de ikke sætter lærlingene på gaden, når de ikke længere har arbejde til dem, men at de har mulighed for at forsætte deres uddannelse i skolepraktik, siger Louise Pihl. Tallene fra skolepraktikken viser, at en stor del af lærlingene under skolepraktikken finder en læreplads, hvilket betyder, at det er ganske få, der bliver udlært, mens de er i skolepraktik. - Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen hos lærlinge der har været i skolepraktik en del af deres uddannelse og lærlinge i erhvervspraktik er desuden meget lille, så det må ikke være det, der afholder de unge fra at færdiggøre deres uddannelse. Skolepraktik er og bliver bedre end ingen uddannelse, slutter Louise Pihl. 2 7
Brian Mikkelsen, skatteordfører (K) Thomas Jensen, skatteordfører (S) Byggeduellen Selv om BoligJob-ordningen er populær blandt danskerne, varsler regeringen at lukke ordningen med udgangen af året. Dansk Byggeris nye undersøgelse slår fast, at knap 60 procent af virksomhederne forventer færre ordrer og nedgang i antallet af medarbejdere og lærlinge, når ordningen stopper. Vi har spurgt to MF ere, hvad de mener om Bolig- Job-ordningen Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Det har været fremført, at BoligJob-ordningen udover at give danskerne en økonomisk håndsrækning til håndværksydelser og energimæssige renoveringstiltag også gavner vækst og beskæftigelse samt vender sort arbejde til hvidt. Mener I, at det giver mening at lukke ordningen? Thomas Jensen: Regeringens vigtigste opgave er at skabe nye arbejdspladser. Og her prioriterer vi skatteborgernes penge der, hvor de skaber flest mulige arbejdspladser for pengene. Vi skaber arbejdspladser med vores kickstart bl.a., når vi sætter gang i at renovere almene boliger og med vores energiaftale. BoligJob-ordningen er dyr, og det er usikkert, hvor mange arbejdspladser den skaber. Derfor har vi valgt at udfase ordningen og bruge pengene anderledes. Med hensyn til sort arbejde, så har regeringen i den grad blæst til kamp. Vi har skabt bedre muligheder for at gribe ind over for brodne kar, der snyder fællesskabet og arbejder sort. Omvendt har vi gjort det hvidt at udføre mindre vennetjenester i private hjem skattefrit. Ambitiøse tiltag, som Dansk Erhverv til vores glæde støtter op om. 2 Brian Mikkelsen: Nej, vi mener, det er en stor fejl at lukke ordningen. Jeg har stillet forslag til beslutning i Folketinget om tværtimod at udvide ordningen, så den stiger til 40.000 kr. pr. person og bliver nemmere at bruge. Det vil for alvor gøre den attraktiv. Det vil både være godt for statens skatteindtægter, for miljøet, for kampen mod sort arbejde og for beskæftigelsen med deraf følgende fald i udgifterne til passiv forsørgelse mv. Hvis vi samtidig bremser stigningen i det offentlige forbrug, vil det være rigtig godt for den samlede samfundsøkonomi. 2 Ligesom staten og kommunerne i nedgangstider vælger at fremrykke kloge investeringer, får BoligJob-ordningen også private boligejere til at fremskynde planlagte investeringer. Mener I, at det er fornuftigt? Thomas Jensen: BoligJob-ordningen har vist sig at være en dyr og usikker måde at skabe arbejdspladser på, fordi mange af de projekter, der gennemføres med tilskud, alligevel ville være blevet gennemført. I en situation hvor der skal spares alle steder, er vi nødt til at prioritere de penge, vi sætter af til jobskabelse, så vi får flest mulige job for pengene, og her har BoligJob-ordningen vist sig ikke at være tilstrækkeligt god. 2 Brian Mikkelsen: Vi har fuld forståelse for behovet for at stimulere den økonomiske aktivitet i nedgangstider. Jeg er bare af den opfattelse, at det bør være private investeringer, der først og fremmest driver den økonomiske aktivitet. Midlertidige, offentlige udgifter har en ubehagelig tendens til at blive permanente. Og sagen er jo, at der er store, private opsparinger i Danmark, som ikke kommer i spil for tiden. Ved at forstærke BoligJob-ordningen kan vi netop sikre, at danskerne igen begynder at handle med hinanden og på den måde bruger hinandens kompetencer til gavn for hele samfundet. 2 Regeringen har valgt at nedlægge BoligJob-ordningen og har samtidig droppet planerne om en energirenoveringspulje. Hvad mener I, der fremover skal motivere boligejerne til at gøre deres til at vi får opfyldt de danske klimamål? Thomas Jensen: Det er afgørende, at danske boliger bliver mere energieffektive, og derfor vil regeringen inden udgangen af 2013 fremlægge en strategi for, hvordan vi får energirenoveret den eksisterende bygningsmasse. Det er vigtigt, at vi ikke renoverer i blinde, men bruger pengene på at renovere de bygninger, hvor vi får den største energibesparelse for pengene. 2 Brian Mikkelsen: Vi kommer næppe uden om, at det er økonomiske incitamenter i form af både pisk og gulerod, der skal drive omstillingen mod et grønnere og mere bæredygtigt samfund. Afgifter på CO2 mv. er i et vist omfang effektive til at ændre forbrugernes og virksomhedernes adfærd, men der er grænser for, hvor langt vi kan komme med afgifter, uden at det går hårdt ud over konkurrenceevnen og vores arbejdspladser. Derfor er eksempelvis BoligJob-ordningen et glimrende supplement, som giver den enkelte forbruger mulighed for at vælge de løsninger, der virker bedst for lige netop ham eller hende. 2