Eftermiddagens program



Relaterede dokumenter
En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Læringscentre i Faxe kommune

Digital strategi i paddehatten

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

Vejledning til prøven i idræt

Cykel Design Kost Motion

Det magiske læremiddellandskab

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Vejledning til prøven i idræt

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Pædagogisk udviklingsplan

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Indhold. Dagtilbudspolitik

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til klasse

Læseplan for faget samfundsfag

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Undervisningsplan for natur/teknik

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Nyborg Gymnasiums it strategi

Det Rene Videnregnskab

Digitale læremidler som forandringsmotor

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Læringsgrundlag. Vestre Skole

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

B A R N E T S K U F F E R T

Faglig læsning i matematik

Lær det er din fremtid

Kursustilbud AOF-NORD

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Hvordan kan pædagogik, didaktik og teknik forenes? Minea Neigaard, pædagoguddannelsen UC-Syd

MANGOEN. Et undervisningsforløb

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Læremidler og fagenes didaktik

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Prøver evaluering undervisning

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Ledelse af frivillige

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Digital Læring Indsatsområde

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

It på ungdomsuddannelserne

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING

Transkript:

Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev til elev læring

Mulighedernes land.. Onlineteknologien og nye former for multimodalitet giver nye udfoldelsesmuligheder ift. til flere måder både at undervise og lære på For at kunne anvende web 2.0 må der foregå en didaktisering.

Læremidler inddeles i tre: Didaktiske læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler (Kilde: Jens Jørgen Hansen, 2010, Læremiddellandskabet)

Didaktiske læremidler Didaktiske læremidler har en indbygget didaktik: Udpeger faglige mål Formidler indhold Rammesætter aktiviteter og opgaver Støtter og vejleder læreren. Eksempler: Analoge og digitale læremidler Didaktiseredelæremidler kan redidaktiseres altså gentænkes/ændres ift. mål, indhold, målgruppe osv. Plukkelæreren

Semantiske læremidler Semantiske læremidler er kendetegnet ved, at de har et betydningsindhold, men ikke en indbygget didaktik. Semantiske læremidler kan fx være: film, bøger, apps, billeder, aviser, billeder, computerspil Semantiske læremidler kan fungere som didaktiske delelementer i et didaktisk læremiddel. (Bundsgaard/Illum 2012)

Funktionelle læremidler Funktionelle læremidler er kendetegnet ved at fungere som redskaber og værktøjer, der bruges til at håndtere indhold. Forskellige hjælpemidler som faciliterer læreprocesser Eksempelvis: I-pad, computer, kamera, projektor Kommunikation, online samarbejde/videndeling - fx Todaysmeet.com, blogs Internet (videnssøgning), videoredigeringsprogrammer, stavekontrol Apps fx I-movie

Web 2.0 Anvendelse af web 2.0 ressourcer fordrer lærere, der foretager bevidste didaktiske valg. udpege faglige mål formidle indhold rammesætter aktiviteter og opgaver...der er ingen lærervejledning

Web 2.0 og forandringer. Nye kommunikationsmønstre fx mellem lærere og elever Med indførelsen af digital teknologi i skolen har autoritetsforholdet ændret sig. Læreren er ikke længere en selvfølgelig autoritet. Skifter mellem deltagerne (Skole 2.0)

Eksempel på ændrede kommunikationsmønstre IRF-sekvensering: En kommunikationsform der er så udbredt i folkeskolens undervisning, at den kan karakteriseres som en arketype blandt kommunikationsformer i skolen (Hetmar 2011) I=initiering R=respons F=Feedback Web 2.0 ressourcer udfordrer IRF-sekvensering Todaysmeet.com: Muligheden for at høre alle elevers svar/refleksioner https://todaysmeet.com/varde

IRF Projekter og it Didaktik har traditionelt været lærerens domæne Arbejdet med projekter og it betyder, at eleverne er aktiveift. at målsætte, planlægge og tilrettelægge deres læreprocesser. Eleven konstruerer i højere selv deres læringsveje. I arbejdet med projekter i undervisningen flytter didaktikken således fokus til både at være den lærendes og underviserens projekt dog på forskellige niveauer.

Projekter og it Læreren: råder over didaktiske teoretiske kompetencer på et overordnet niveau. Læreren er katalysator for, at eleverne udvikler kompetencer, der sætter dem i stand til at designe deres projektforløb. Erling Lars Dale tre kompetenceniveauer i undervisningsplanlægningen, K1, K2 og K3. K1: gennemføre undervisning (praksis) K2: konstruere undervisningsplaner (planlægning) K3: udvikle didaktisk teori (teori)

Undersøgelse Børns opvækst med interaktive medier i et fremtidsperspektiv 5 årigt projekt der har undersøgt hvad børn lægger vægt på: - Handling, at gøre noget selv og at styre - Udfordring, at blive stillet overfor problemer der skal løses - At skabe, producere og eksperimentere - Socialitet, at kommunikere og indgå i fællesskaber - Præstation, at få anerkendelse og nyde respekt - Selvfortolkning, at afsøge og afprøve identitet herunder køn - Nydelse, at indgå i sansemæssige og kropslige situationer

Inspiration til introduktion af projektarbejde http://www.ugeskemarevolutionen.dk/catego ry/videoer/

Samarbejde/gruppearbejde Eksperiment: 4 grupper 2 observatører i hver gruppe hvordan oplever I samarbejdet. Neutrale noter! Målet: Hvem løser opgaven hurtigst? Overvejelse: Hvordan organiserer I jer? Rammer: Legofigur: kun en person ad gangen ingen fotos ZOOM: http://www.slideshare.net/zarthustra7/zoom-by-istvan-banyai-23329406?related=1

Samarbejdskompetence Definition: At kunne og ville indgå i samspil med en eller flere personer for at nå et på forhånd accepteret fælles mål. Dels ved at anvende sin relevante viden om menneskeligt samspil og om demokratiske værdier og principper. Dels ved at aktivere de intellektuelle og praktiske færdigheder, som bidrager til et konstruktivt, kritisk engageret og fordomsfrit samspil. Derudover at tage vare på de øvrige deltagere og medvirke til udfoldelsen af deres potentialer (Christiansen 2011)

Kooperation og kollaboration To forskellige samarbejdsformer kan ikke forstås som rene former: Kooperation: Et samarbejde, hvor en arbejdsopgave inddeles i mindre opgaver, som uddelegeres til deltagerne, der arbejder på dem uafhængigt af hinanden (Bang 2005) Kollaboration: Et samarbejde, hvor deltagerne er fælles om at løse en arbejdsopgave. Samarbejde mod et fælles mål og er derfor afhængigt af hinanden. Større fokus på videndeling(bang 2005) Kilde: Bang og Dalsgaard: http://paedagogisk-it-koerekort.dk/kursus/valg_vidensdeling/bang_dalsgaard_5.pdf

Kooperation/kollaboration Opgavedefinition: Kooperation: lukkede opgaver Kollaboration: åbne opgaver og opgaverne er vævet ind i hinanden Projektarbejde indeholder elementer af både kooperation og kollaboration. Todaysmeet.com/varde: Giv eksempler fra din undervisning, hvor du bevidst har arbejdet med kooperativt og kollaborativt samarbejdsform ( i så rendyrket form som muligt)

Billeder Digitale fotos giver børn og unge, der kan have svært ved at tegne, tale eller skrive på måder, som andre forstår, en mulighed for let at udtrykke sig og fortælle gennem billeder. Billeder skaber mulighed for nye indsigter og forståelser af egen praksis gennem praksisrefleksion (Javis 1999, Hannibal 2012) Billeder kan bruges som oplæg til afdækning af værdi-og begrebsforståelser hos personalet eller elever Fx Hvordan ville du visualisere begrebet samarbejde? Hvad er det bedste ved at gå i skole? Et rums funktion hvor er det bedste sted at lege/arbejde i skolen? Billederne/video bliver et fælles tredje en katalysator for udveksling, erfaring og holdninger pædagoger og lærere imellem.

Praktiske eksempler på samarbejde To/to eller tre/tre om en skærm Rimeleg: Tag billeder af noget, der rimer på blå Ugens ordklasse: Ordklasser forholdsord/præpositioner: Tag billeder af 5 forskellige forholdsord Ugens begreber: Visualiserer de to begreber: ABSTRAKT/KONKRET

Elev til elev læring I forbindelse med brugen af digitale medier udgør eleverne en ressource men det kræver nogle pædagogiske overvejelser over de valg, der træffes, når elever skal være med til at være problemløsere. Superbrugere: Holger: stiller sig bag ved den gruppe, der har brug for hans viden og mundtligt forklarer han, hvordan de skal gribe deres problemsæt an, samtidig med han forklarer hvordan computerprogrammet fungerer. Gruppen, der sidder ved tastaturet følger hans forklaringer og kan se konsekvenserne af deres handling på skærmen samtidig med at de er i dialog med Holger Torben: har på resultatsiden vist, at han har tilsvarende kompetencer, som Holger. Men Torbens måde at formidle på er langt mere vendt mod egen praksis, idet han selv har brug for at sidde ved tastaturet for at praktisere og afprøve sin egen viden. Handlingsorienteret praksis. Problemløsende på den kortsigtede bane.

Handlemodeller Hensigten: - Eksempler på hvordan videnledelsekan planlægges og tilrettelægges i praksis - Modellerne kan anvendes som reflektorisk og analytisk værktøj af lærere til at undersøge om der foregår videndeling blandt eleverne Kilde:

Ressourcepersonmodellen En gruppe elever har nogle særlige kompetencer fx autodidakte eller gennem et kursus Opslag på superbrugere

Ambassadørmodellen En lille gruppe elever undervises af IT-vejlederen/læreren, hvorefter hver elev er videnformidlerift. en ny gruppe elever

Praktisk eksempel på ambassadørmodellen Mediepatruljer kan bedst betegnes som elevbårne patruljer, der i læringskontekster formidler viden om teknologier og medier til andre elever og lærere. Der er ikke tale om opfattelsen af en inaktiv præsentation eller formidling som klassisk skoledisciplin, men at visei en aktiv, introducerende og eksperimenterende form baseret på sociale interaktioner. Mediepatruljen: http://www.mediepatruljen.dk/?page_id=139 Kolding kommune: 7. klasser underviser resten af skolen i skolebordet Kilde: http://www.mediepatruljen.dk/?page_id=149

Telefonkædemodellen Lærer eller elev gennemgår fx et program/stofområde for få elever, der så i flere led videreformidler til andre elever. 1 elev formidler til 4 elever, som derefter formidler videre to og to til andre elever.

Åben distribution-modellen Så mange som muligt skal have lært forskellige digitale programmer, der er tilgængeligt på skolen. Man forpligter sig til at lære programmet til mindst en anden elev/lærer Lektiecafe, PLC, faglig fordybelse/understøttende undervisning

Obs! Obs på tab af fagligheden, misforståelser, fejl Læreren skal turde at give slip og arbejde i kaoslignende tilstande med en tro på, at målene skal nås Hvis man stadigvæk havde haft det der med, at man skulle kunne det hele, inden man gav det videre til børnene, så ville det nærmest have været umuligt

God arbejdslyst.giv aldrig op;)