PÆDAGOGISK PLAN 2018 Pædagogisk Plan Børnehaven Sct.Georgs Gården Dagtilbudsområdet 2018-2020 Oktober 2018 1
Indholdsfortegnelse 1. HVAD ER PÆDAGOGISK PLAN 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 DET PÆDAGOGISK GRUNDLAG Politiske mål på dagtilbudsområdet Kommunens børnesyn Ny dagtilbudslov 2018 Ny styrket læreplan grundlæggende tanker 3. PRAKSIS 3.1. Dagtilbuddets profil (herunder værdigrundlag eller andet styringsgrundlag) 3.2. Børn i udsatte positioner 3.2.1 Lokalt beredskab 3.2.2 Tværfagligt samarbejde 3.3.. 3.4. 3.5. 3.6. Forældresamarbejde 3.3.1 Samarbejde om det enkelte barns trivsel og udvikling 3.3.2 Forældrebestyrelsen og den pædagogiske læreplan 3.3.3 Forældretaktikken Overgange Digital dannelse Bakspejl 4. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Kultur, æstetik og fællesskab Natur, udeliv og science 4.1 Evaluering af læreplaner 5. HVORNÅR Oktober 2018 2
1. PÆDAGOGISK PLAN Konceptet Pædagogiske Planer i Brønderslev kommune, udgør en fælles ramme for hele dagtilbudsområdet. Konceptet er blevet til i et samarbejde mellem ledelse og kommunens børnehaver, integrerede institutioner og dagpleje. I samarbejde med Børne- & Skoleudvalget har dagtilbudsområdet besluttet, at de pædagogiske læreplaner udarbejdes og integreres som en del af dagtilbuddets samlede plan. Det betyder, at alle relevante og ønskede elementer af betydning for det pædagogiske arbejde herunder de pædagogiske læreplaner - er samlet i ét og samme dokument. Dette dokument kaldes: Pædagogisk Plan. De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. 2. DET PÆDAGOGISKE FUNDAMENT Børnehaver, integrerede institutioner og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem: det, der politisk er vedtaget det som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan den pædagogiske hverdagspraksis Fundamentet for den pædagogiske praksis på 0-6 års området og således også fundamentet i Pædagogisk plan, er kommunens Sammenhængende Børnepolitik, de politiske mål for dagtilbudsområdet og den nye dagtilbudsreform. Det betyder, at de indsatser for børnenes læring og handlinger i dagtilbuddets læringsmiljø og daglige praksis, og som det enkelte dagtilbud fastsætter for de seks temaer i den pædagogiske læreplan, har sit udgangspunkt i dette fundament. Oktober 2018 3
2.1 Politiske mål for Dagtilbudsområdet 2017-2019 Alle børn i fællesskaber For at alle børn skal trives og udvikles, skal de opleve sig som værdsatte deltagere i dagtilbuddets fællesskaber og have gode relationer til børn og voksne. Der skal være fokus på at styrke inkluderende processer og at udvikle et miljø, der appellerer til alle børn. Læring for alle Der skal ud fra et bredt læringsbegreb skabes gode læringsmiljøer for og med børnene. Gode læringsmiljøer der fremmer børnegruppen og det enkeltes barns læring og udvikling. Her skal tænkes at hvert barn er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædagogiske personale og ledelse har ansvaret for at rammesætte og organisere. 2.2 Kommunens børnesyn Der blev i 2015 formuleret et fælles kommunalt børnesyn som danner grundlaget for alle fagprofessionelles pædagogiske arbejde i skoler og dagtilbud. Børnesynet opstod på baggrund af de tværfaglige indsatser i projekt Udvikling i fællesskaber. Børnesynet er også en væsentlig del af kommunens Sammenhængende Børnepolitik. Oktober 2018 4
Oktober 2018 5
2.3 Ny dagtilbudslov D. 1. juli trådte der en ny dagtilbudslov i kraft. Baggrunden for den nye lov er en politisk aftale som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i juni 2017. Lovens overordnede formål er at sikre et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Den politiske aftale sætter særligt fokus på tre hovedtemaer: 1. Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier 2. bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv (Ny styrket læreplan) 3. Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse Der arbejdes både på politisk og forvaltningsniveau og i det enkelte dagtilbud, med den nye dagtilbudslovs hovedelementer over de kommende år. 2.4 Ny styrket læreplan- grundlæggende tanker Pr. 1. august 2018 træder en nye pædagogiske læreplaner i kraft. De er en del af den nye dagtilbudsaftale, som blev godkendt i Folketinget juli måned. En af de grundlæggende tanker bag den nye styrkede pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædagogiske personale og ledelse har ansvaret for at rammesætte og organisere. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte, guide og udfordre børnene, hvad enten der er tale om leg, planlagte aktiviteter, rutiner eller spontant opståede situationer. Den pædagogiske læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb og skal understøtte personale og ledelse i at skabe gode læringsmiljøer for og sammen med børnene. Det er hensigten, at legen og en legende tilgang til læring, barnets interesser, undring og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling, er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. Oktober 2018 6
3. PRAKSIS 3.1. Dagtilbuddets profil I vores børnehave sker der altid noget. Vi arbejder hele tiden med at udvikle vores praksis efter børnegruppen og det vi oplever de har brug for. Derfor finder I hos os en børnehave, hvor det ikke er vigtigt hvilken stue børnene går på, men at man bliver en del af fællesskabet. Vi er en fantastisk børnehave med: En stor lækker sal En dejlig veletableret legeplads Byggelegeplads Træværksted Bålplads Høns Børnehaven Sct.Geordsgården er en rigtig børnehave. Vi vægter det gode børneliv og det mener vi kan sammenfattes i sætningen: Børn skal være glade, sjove, i leg, i lære og i live Med rigtig børnehaven mener vi en børnehave, hvor der er plads til alle og vi har et bredt fokus. Vi laver bl.a. bevægelse og motorik i vores fantastiske sal, vi oplever og undersøger naturen på vores store legeplads og i nærområdet, vi arbejder med sprog og skoleforberedelse, vi arbejder med sociale og personlige kompetencer. Men hvis vi skal fremhæve noget særligt ved os, er det vores fokus på relationspædagogikken. Ikke at forglemme er også den store teaterforestilling, som skolebørnene laver hvert år, som en del af deres forberedelse til skolestart. Nyt og spændende Bestyrelsen, ledelsen og personalet ønsker og arbejder med ideen, om at lave børnehaven om til en Kulturbørnehave, hvor ønsket er at arbejde ud fra at give børn INDTRYK, opfordre og give børnene mulighed for at arbejde med UDTRYK og sætte AFTRYK i lokalområdet. I forbindelse med dette er børnehaven tilmeldt projekt Sangglad, som i kan læse mere om på sangglad.dk Oktober 2018 7
3.2 Børn i udsatte positioner En gang i mellem er der børn i Børnehaven Sct.Georgs Gården, der har brug for en særlig pædagogisk indsats, børn i udsatte positioner. Når der er sådant et barn på stuen, stilles der særlige krav til vores indsats. Det er pædagogerne ansvar, at der vurderes og planlægges en indsats i det daglige. Men det betyder på ingen måde at de står uden hjælp. Der kan hentes hjælp og vejledning hos kollegaer, leder, støtteteam og PPR. Nogle gange er der en støttepædagog tilknyttet og andre gange er der opgaver pædagogerne skal udføre. I læringsmiljøet i børnehaven arbejdes med, at give børn i udsatte positioner oplevelsen af at være en del af fællesskabet. Det betyder at vi arbejder med at gøre det muligt, selv om man har det svært at være med i de aktiviteter og den hverdag vi har. Vi arbejder med i vores læringsmiljø på at børn og voksne, er rumlige i forhold til hinandens forskelligheder. Vi gør det på en særlig måde i Børnehaven Sct.Georgs Gården. For at sikre os udvikling, trivsel og læring hos disse børn er det vigtigt at vi dokumenterer og evaluerer vores indsats. Det gør vi ved at lave en handleplan med udgangspunkt i SMTTEmodellen. Her arbejder vi selvfølgelig med udgangspunkt i Brønderslev kommunens børnesyn. Udover de i forhånd aftalte opfølgningsmøder, som vi kender i fh.t. børn der er tilknyttet støtteteamet/ppr, holder vi internt opfølgningsmøder. Det betyder et møde omkring de planlagte og udførte pædagogiske tiltag, samt evaluering her af. Det er møder som lederen med jævne mellemrum indkalder stuens personale eller repræsentanter fra stuen til. Til disse møder vil der blive kigget på handleplanen. Det er vigtigt at vi får skabt overblik over hvilke børn vi har med særlige behov og at vi får lavet en så god indsats som muligt. Handleplanerne bliver sendt til forældrene i eboks. Oktober 2018 8
3.3. Forældresamarbejde Vi vægter forældresamarbejdet højt. Vi arbejder efter, at der gennem den daglige kontakt mellem forældre og personale opbygges en grundlæggende fortrolighed og tillid. Vi vil gerne skabe en åbenhed mellem forældre og personale, hvor der er gensidig respekt og forståelighed for hinandens forskelligheder. Vi ønsker at etablere en gensidig dialog omkring børnenes trivsel for der igennem at få et bedre kendskab til de enkelte børn. Vores vigtigste mål for vores samarbejde er at skabe helhed i børnenes hverdag, så de får en tryg og god tilværelse. Det er derfor en vigtig del af vores praksis at personalet er tilgængeligt. Vi ser forældre når de kommer i børnehaven og siger godmorgen. Vi har udarbejdet principper for personalet, hvordan vi ønsker at være og møde forældrene. De er samlet i en folder, som nyt personale får udleveret. Her er et uddrag fra folderen: Vær åben, smilende og imødekommende For os, i Børnehaven Sct.Georgs gården, er vores ansigt udadtil meget vigtigt. Når man arbejder i vores børnehave er man en synlig del af dette. Det betyder at det er vigtigt at du ser og hilser på alle, som du møder i børnehaven. Hej og et smil varmer og gør at man føler sig velkommen. Hvis du ser nogen du ikke ved hvem der er, så spørg hvem de er og om du kan hjælpe. Det er ok at man ikke kan huske hvem alle er og f.eks. hvem de skal hente. Spørg bare om hvem det nu er de skal hente. Vær aktiv i relationen Vi har en forventning om at du selv aktivt opsøger relationer. Vi er en børnehave som har valgt, at vi har særlig fokus på relationen. Det betyder at du som ansat hos os altid er opsøgende. Du skal selv opsøge børn som ikke kontakter dig. Du skal selv opsøge kollegaer du ikke kender. Du skal selv opsøge forældre der ikke kontakter dig. Vi har ligeledes en forventning om at du hjælper børn med at løse konflikter. Dette skal gøres på en anerkendende måde. Hvis du er i tvivl, så spørg. Vi samarbejde om det enkelte barns trivsel og udvikling, som tidligere nævnt ved den daglige kontakt og ved at tilbyde 2 samtaler i børnehavetiden. Den første efter ca.3 måneder, hvor vi har fokus på hvordan opstarten i børnehaven har været og hvordan vi og forældrene oplever at deres barn trives og udvikles. Den anden samtale er i november det sidste år før skolestart, hvor fokus er skolestart og det forberedende arbejde hertil. Vi indkalder og står altid til rådighed til samtaler herudover, hvis der er behov eller ønske. Børnehaven har en Forældrebestyrelse, som repræsenterer forældrene til 4-6 årlige møder. Deres opgaver er bl.a. at godkende den pædagogiske læreplan, arrangere 2 årlige fester, tage stilling til interne og eksterne spørgsmål, udarbejde høringssvar og mange andre vigtige ting der vedrører børnehaven og dens drift og udvikling. Forældrebestyrelsen har udarbejdet en forældretaktik, som skal hjælpe nye forældre til at blive en del af fællesskabet. Bestyrelsen har derfor valgt at ha særligt fokus på nye familier til vores og børnehavens arrangementer. Oktober 2018 9
Det betyder at der altid er et medlem fra forældrebestyrelsen, der hjælper jer med at ha et sted at sidder og nogen at snakke med til f.eks. juletræsfesten, sommerfesten, forældremøde ol. Forældrebestyrelsen koordinerer med lederen før disse arrangementer, hvilke nye familier der er. Bestyrelsen har lavet et opslag, som pædagogerne sætter op i garderoben, når et nyt barn starter hvor man kan se et billede af barnet og læse hvem der er mor og far. Formålet med dette er at alle hurtigt lærer nye at kende. Derudover opfordrer bestyrelsen til at man krydres ja til at være på intras legeliste. 3.4. Overgange I Børnehaven Sct.Georgs Gården arbejder vi med skoleforberedelse, for kommende skolebørn, i særlige aktiviteter i skolegruppen og i børnehavens dagligdag. Det betyder at nogle gange er børnene samlet i skolegruppen og andre gange foregår arbejdet på stuerne. Det kan f.eks. være særlige opgaver børnene har i forbindelse med spisning, gåtur ol. Vi planlægger skolegruppens aktiviteter, ud fra den aktuelle børnegruppe, fra år til år. Disse fremlægger i til et forældremøde i september, hvor vi også taler om hvordan vi kan gøre børnene parate i fællesskab med jer forældre. Vi samarbejder med de 3 skoler i Brønderslev om overgangen fra børnehave til skole. De er alle sammen nogle fantastiske skoler og arbejdet med overgangen er meget ens, men noget er også forskelligt. Oktober 2018 10
Overgangen for de kommende skolebørn = For forældre = for personale Hedegårdsskolen Skolegade Søndergade september: Forældremøde i børnehaven november: Forældresamtale april: Børnehaveklasseledere inviteres til besøg i børnehaven en dag kl.10-12 maj: Overleveringsskema sendes til skolen Vi besøger SFO en dag i denne måned. Overleveringsmøde Forældrene afleverer og henter deres børn en formiddag i skolen, hvor børnene besøger deres kommende klasser. (Forældrenes ansvar) maj/juni: Åbent hus august: Første skoledag september: Forældremøde i børnehaven november: Forældresamtale april: Børnehaveklasseledere inviteres til besøg i børnehaven en dag kl.10-12 maj: Overleveringsskema sendes til skolen Vi besøger skole og SFO en dag i denne måned. Overleveringsmøde maj/juni: Åbent hus i skole og SFO august: Første skoledag september: Forældremøde i børnehaven november: Forældresamtale april: Børnehaveklasseledere inviteres til besøg i børnehaven en dag kl.10-12 maj: Overleveringsskema sendes til skolen Overleveringsmøde Vi besøger skole og SFO en dag i denne måned. maj/juni: Besøgseftermiddag maj/juni: Info møde i SFO kl.15:30-17:00 august: Første skoledag Oktober 2018 11
3.5 Digital dannelse Vi synes ikke at digital pædagogik, er et valg, men et vilkår, som vi må forholde os til i en pædagogisk kontekst. Som daginstitution er vi forpligtet til at have nogle pædagogiske overvejelser, når vi vælger noget nyt til. Vi har hele tiden haft fokus på at ny teknologi ikke måtte erstatte de andre pædagogiske aktiviteter som vi synes er så vigtige for det gode børneliv i BSGG. Brug af Ipad Det er personalets og forældrebestyrelsens fælles holdning at vi ikke bruger Ipad som legetøj, der er frit tilgængeligt. Brug af Ipad er efter aftale med voksne og ikke noget vi bruger hver dag. Der er altid en voksen i nærheden og vi sætter rammen for tid og antal børn. Ipad kan bruges som pædagogisk redskab til 2 sprogs børn, samt børn med koncentrationsbesvær, sammen med en voksen dette kan være små sekvenser i løbet af dagen. Ipaden kan også være en handlingsværktøj. Børnene/medarbejderne skal bruge den til projekter, billeder og til at optage film. Ipaden kan bruges til at goggle det børn lige er optaget af. Ex. Hvor meget vejer en hval? Hvad er årsagen til vi får jordskælv? (Voksen styret) Ipad skal ikke erstatte den nære kontakt og tage fokus fra de andre pædagogiske aktiviteter. Brug af youtube Youtube bruges ikke til film eller andet, men som supplement til at vise/undersøge noget som børnegruppen arbejde med. Vi vil også bruge youtube til musik dog med minimeret skærm, således børnene ikke kan se videoen. Pædagogiske overvejelser ved brug af Ipad Vi oplever, at ipad sætter en social og fysisk rummelig ramme for leg i alle aldre i BSGG og alle børn kan finde glæde og inspiration ved brug af IPad. De lærer hurtig at bruge og anvende Ipad, da den er meget brugervenlig. Vores erfaring med børns læring i forbindelse med brugen af ipad er, at børnene oplever tal, bogstaver, former og farver bliver spændende på en hel ny måde, da spillene pirrer dem til at løse opgaven rigtig for at kunne komme videre til næste niveau og sværhedsgrad. De hjælper også hinanden og skaber sociale relationer på kryds af alder, køn og venskaber. Det at anvende moderne medier, skaber et læringsmiljø som inkluderer mange på en gang. Medarbejderne oplever, at de børn som normalt ikke viser interesse for de spil og højtlæsningsbøger finder det i ipaden. Oktober 2018 12
3.6 Bakspejl status og fremadrettet fokus Der er sket meget i vores børnehave og vi er gået fra at være en traditionel institution til at være en institution der er under stor udvikling. Vi arbejder nu i aktivitetsgrupper i stedet for stuevis. Det styrker børnenes sammenhold og udvikling på tværs af børnegruppen. Hos os arbejder pædagogerne på tværs af stuerne, når der skal ske planlagte pædagogiske aktiviteter. Det kan f.eks. være at børnene er delt op efter alder (yngste, mellem og ældste) når vi laver aktivitet. De yngste laver musikforløb med sangfuglen Ziggy mandag og torsdag, mellem arbejder med kend dig selv, laver selvportrætter og går på tur og ser hvor hinanden bor. Ældstegruppen tager på fisketure med nogle de ikke plejer at lege med. Vi har sagt farvel til 2 pædagoger, da børnetallet var faldende. Vi har i en periode ansat 2 mandlige pædagogmedhjælpere, som sammen med vores flexjobber beriget vores personalegruppe og daglige praksis, ved at lave mande ting. Vi har i perioden april- juni haft en opstartsstue, da der var lukket for tilgang i de fleste andre børnehaver i Brønderslev. Dette betød at en stor del af de børn der skulle starte i børnehave i perioden kom til os. Vi valgte at samle dem på en stue, for at give dem tryghed og struktur. Der var 2 midlertidigt ansatte pædagogmedhjælpere, som vi kendte godt, der kørte stuen. Opgaven bestod i at arbejde med at børnene blev en del af det store fællesskab i børnehaven, men at de stadig havde mulighed for at søge det lille og trygge på stuen. Børnene deltog derfor i andre aktiviteter i huset og specielt sammen med yngstegruppen. De 2 første uger i juli begyndte vi at sluse børnene ud på de stuer de skulle på fra 1 august. Stue blev kørt på bedste vis og det har betydet at en meget stor procentdel, af de børn der kun skulle være her i en kort periode, har valgt at blive. De valgte os i stedet for at skifte til den ønskede børnehave. Vi oplever at der er opbakning hos forældregruppen vedrørende personalets og lederens arbejde. Vi har en aktiv facebookside, hvor der jævnligt bliver lagt ud ting fra vores hverdag. Børnehaven er blevet tilmeldt projekt Sangglad, hvor vi skal blive en certificeret sangbørnehave i løbet af de kommende 3 år. Dette vil bringe sang ind som en del af vores daglige praksis og det glæder vi os til. Vores arbejde med kommunens børnesyn Helt siden kommunens børnesyn er blevet introduceret har vi arbejdet med at få den ind under huden. Vi mener nu at den er en del af vores praksis. Det betyder at den er en del af vores daglige praksis, måden vi tænker på og handler. Projekt - Høj kvalitet i dagtilbud Børnehaven Sct.Georgs Gården var så heldig, at vi som en af de første fik et forløb med Professor Ole Henrik Hansen, i forbindelsen med Projekt Høj kvalitet i dagtilbud. Begrundelsen for at vi kom tidligt ind var at institutionen lige havde fået en ny leder i august 2015, som havde fokus på at udvikle den pædagogiske praksis. Dette ville man støtte op omkring. Oktober 2018 13
Vi har gået fra at arbejde næsten udelukkende stue opdelt til at arbejde med læringsgrupper på kryds af stuer. Pædagogerne planlægger et halvt år ad gangen de kommende tiltag for de forskellige grupper. Alle pædagoger er i gang med et uddannelsesforløb, hvor de er afsted 6 dage, med Ole H og arbejder med læring, didaktik og kvalitet. Lederen deltager i lederværksted, hvor fokus er på udviklingen af kvaliteten i dagtilbud. Oktober 2018 14
Pædagogiske læreplaner 4. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Regeringen ønsker med den nye dagtilbudsaftale at sikre bedre trivsel og læring for alle børn og et sammenhængende børneliv. Dette skal sikres gennem en styrket ramme om det pædagogiske arbejde med børns læring, trivsel og dannelse. Dette skal blandt andet udmøntes i den styrket pædagogiske læreplan som trådte i kraft 1. august 2018. Læreplanen indeholder seks obligatoriske temaer: Alsidige personlige udvikling Social udvikling Kommunikation og Sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, ude liv og science Kultur, æstetik og fællesskab Læreplanerne og læringsmålene skal være relevante for alle børn uanset baggrund, sprog, kultur og traditioner. Oktober 2018 15
1. ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, hvilket børn i særlig grad udvikler gennem leg. Børn skal have erfaringer med, at de selv kan påvirke deres livsbetingelser inden for rammerne af et fællesskab. Dermed opnår børnene gode forudsætninger for at navigere trygt, nysgerrigt og udforskende i det nære miljø, hvilket ruster dem til at håndtere fremtidige uddannelsesog livsarenaer. Engagement Livsduelighed Gåpåmod Deltagelseskompetence Temabeskrivelse Alle børn skal udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden på både kendte og nye måder på tværs af bl.a. aldersmæssige, kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier. Pædagogiske Læringsmål Alle børn skal udvikle engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. I legen vil vi ha fokus på børns legekultur. Vi vil inspirere og udvikle børnenes leg. Vi vil i de daglige rutiner ha fokus på forberedelse til overgange f.eks. når vi ud på legepladsen. Det gøres bl.a. at de voksne taler med børnene om hvad de skal lege når vi kommer ud og med hvem. I planlagte aktiviteter vil vi bevidst vælge at sætte grupperne sammen på kryds og tværs af stuer, venskaber og andre parametre. Vi vil være særligt opmærksomme på at hjælpe børn i udsatte positioner ind i fællesskabet. De voksne kan hjælpe ved f.eks. at selv deltage, støtte eller guide. I de daglige rutiner, f.eks. når vi er på legepladsen, vil de voksne strukturerer sig. Det betyder at de fordeler sig over hele legepladsen og kan være igangsættende, støttende observerende i fh.t. børnenes leg. Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner Oktober 2018 16
At alle børn har lyst til at lege og bruge børnehaven. At vi kan se at børnene har haft indflydelse på hvad der leges Den fysiske indretning: Børnehaven skal være tilgængelig og ikke kun stuen. Det betyder at der skal være muligt at være i små rum, sal, legeplads. Børnene skal ha indflydelse på møblering og udsmykning. Det pædagogiske personale: Skal være der hvor børnene er og tilbyde en større del af børnehaven for børnene. De skal: - Igangsættende - Guide/vejlede - Støtte - Sætte ord på (særligt vigtig for børn i udsatte positioner.) Børnefællesskaber: Der skal være muligt for børn at lege med mindre grupper og trække sig fra det store fællesskab. Vi vælger derfor bl.a. at lave et område på legepladsen som kun er for de yngste. Det er vigtigt at de ældre lærer at passe på og vise hensyn til de yngste. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner 1. Den fysiske indretning 2. Det pædagogiske personale 3. Børnefællesskaber 4. Ledelse Ledelse: Det er ledelsens opgave at følge op på at ovenstående arbejdspunkter kan og bliver udført. Lederen sørger for løbende evaluering og dokumentation. Oktober 2018 17
2. SOCIAL UDVIKLING 1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn trives og oplever at høre til i sociale fællesskaber, hvor forskellighed ses som en resurse. Pædagogiske Læringsmål 2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udvikler empati og relationer, der bidrager til demokratisk dannelse. - I legen vil vi arbejde med at støtte børnene i at lege med forskellige og udforske andre relationer end dem de normalt vælger. - I planlagte aktiviteter vil vi bevidst blande stuerne på kryds og tværs, så at børnene får mulighed for at lære hinanden at kende. - Vi vil støtte op om nye venskaber der opstår og inkludere børn der mangler nogen at lege med. - I daglige rutiner vil vi give børnene opgaver sammen med forskellige andre. Vi vil være særligt opmærksomme på at børn i udsatte positioner kan ha brug for hjælp fra en voksen, for at indgå og blive budt velkommen i de ovenstående. Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner 1. At alle børn har en ven og kan nævne flere de leger med og har en positiv relation til de voksne. 2. At børnene hjælper hinanden også selv om de ikke er den bedste ven. F.eks. henter en voksen, eller selv trøster. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Den fysiske indretning: Vi vil arbejde med åben institution, hvor man gerne må bevæge sig frit mellem stuerne, når der ikke er aktivitetstid. Det vil f.eks. betyde at hvis man ikke er på et aktivitetshold kan man vælge mellem flere steder at lege, ikke kun stuen. Der vil være områder, hvor man kun må være efter aftale med en voksen. Det pædagogiske personale: Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner Oktober 2018 18
Fælles opmærksomhed på de ting, hvor man placerer sig når der er åben institution. Vi er der hvor børnene er. Den voksnes rolle i forhold til venskaber er: - Igangsættende - Guide/vejlede - Støtte - Sætte ord på (særligt vigtig for børn i udsatte positioner.) - Den fysiske indretning - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber - Ledelse Børnefællesskaber: Børnene deles ind i aktivitetsgrupper, på tværs af stuerne, så at de har mulighed for at lære andre at kende. De lidt ældre vil få opgaver med at hjælpe dem der er yngre og lave ting for fællesskabet. Det kan f.eks. være at være gå makker, oprydning, fortælle og vise de yngre hvordan. Ledelse: Det er ledelsens opgave at følge op på at ovenstående arbejdspunkter kan og bliver udført. Lederen sørger for løbende evaluering og dokumentation. Oktober 2018 19
3. KOMMUNIKATION OG SPROG 1. Alle børn udvikler sprog, der bidrager til at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 2. Alle børn udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og ideer til brug i lærende, reflekterende og kreative fællesskaber. Pædagogiske Læringsmål Vi har særlig fokus på legekulturen i Børnehaven Sct.Georgs Gården. I temaet Sprog og kommunikation vil vi fokusere på oprydning. Oprydning er en vigtig del af en god legekultur, da det er med til at gøre vores institution indbydende og klar til leg. I daglige rutiner vil vi bruge mellemrum/overgange til at udvikle børnenes sprog. I planlagte aktiviteter vil vi holde oprydningsdag regelmæssigt også her med særlig fokus på udviklingen af sprog I spontant opståede situationer vil vi være opmærksomme på muligheder for sprogleg. Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner At vi oplever og kan dokumentere en udvikling i børnenes sprog. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Den fysiske indretning: Vi vil lave vores legeplads mere overskuelig ved at dele den ind i særlige områder, for de yngste, bare tær, biler og cykler. Inde vil vi lave stuer og rum oprydnings venlige. Det pædagogiske personale: Fælles opmærksomhed på de ting, der skal ryddes op og den plads de ting har (hylde, kasse, skuffe). Den voksnes rolle - Igangsættende Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner - Den fysiske indretning Oktober 2018 20
- Tovholder - Guide/vejlede - Støtte - Sætte ord på Sprog: - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber - Ledelse - - Benævne egenskaber ved de ting, vi rydder op. Farver, former, mm. - Udpege genstandes placering med forholdsord. Op, i, under, bag ved - Sætte navn på hvem der gør hvad Børnefællesskaber: - God lejlighed til at anerkende fællesskab og fælles indsats, hjælpsomhed, resultatet (fx bedre plads til ny leg el. rengøring Ledelse: Det er ledelsens opgave at følge op på at ovenstående arbejdspunkter kan og bliver udført. Lederen sørger for løbende evaluering og dokumentation. Oktober 2018 21
4. KROP, SANSER OG BEVÆGELSE 1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mangfoldige måder at bruge kroppen på. Pædagogiske Læringsmål 2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så de bliver fortrolige med kroppen, kropslige fornemmelser, kroppens funktioner og mangfoldige bevægelsesmuligheder. Vi vil arbejde med at være modig og farlige ting. Det vil vi gøre ved at lave noget som vi næsten tør og noget som er spændende. Vores ture ud af huset går nogle gange til steder hvor vi bliver udfordret fysisk f.eks. at klatre op ad en stejl bakke. - I legen vil vi give mulighed for at der leges fysiske ting der udfordrer. F.eks sværdkamp, fodbold, klatre. - I aktiviteter vil vi vælge at tage på farlige ture, hvor vi bliver fysisk udfordret. F.eks. klatre op at en høj bakke ol. Vi vil selvfølgelig også benytte os af vores sal. - Vi vil støtte op omkring ideer som børn og voksne får spontant. F.eks. skyde med bue og andre ting der er lidt farlige. - I daglige rutiner vil vi støtte op om at børn prøver noget de ikke prøvet før og fortæller om det f.eks. til samling. Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner At børnene oplever at de kan ting som de ikke kunne før. Vi vil samle på succeshistorier fra børnene. Gerne på film, skrift eller måske en tegning. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Den fysiske indretning: På legepladsen vil vi lave et område hvor børnene gerne må gå på bare tær, når årstiden tillader det. Vi vil lave vores legeplads opdelt i områder, så at man kan lege vild og farlig leg uden at resten af fællesskabet bliver bange. Vil vi bruge vores klatrevæg i salen og tillade at man hopper ned fra scenen. Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner Oktober 2018 22
Det pædagogiske personale: Personalets opgaver er at: - guidende/vejledende - igangsætte - inspirere - Den fysiske indretning - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber - Ledelse Børnefællesskaber: At hjælpe og støtte hinanden til at turde tage det farlige skridt. Fra mig til vi. Ledelse: Ledelsens opgave er at få lave de fysiske forandringer og huske personalet på opgaven. krivelse Oktober 2018 23
5. KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB 1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn indgår i et ligeværdigt og mangfoldigt fællesskab, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Pædagogiske Læringsmål 2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får mangfoldige kulturelle oplevelser både som tilskuere og aktive deltagere, så deres engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed stimuleres, og at de får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Vi vil arbejde med tre dele: Indtryk, udtryk og aftryk - I legen vil vi give mulighed for at redskaber og materialer er til rådighed, f.eks. udklædningstøj, ting fra andre kulturer. - I planlagte aktiviteter skal: Yngste gruppen skal arbejde med musik. Her har vi købt et forløb af kulturskolen, som vi vil få igangsat til efteråret 2018. Derudover vil vi selv inspirere børnene til at skabe og vise vad de lavet ved en koncert. Mellemgruppen vil se og opleve kunst. De skal selv skabe kunstværker som skal udstilles til en udstilling, hvor vi inviterer andre børnehaver til at udstille. Temaet kan f.eks. være mig selv. Ældste gruppen skal arbejde med teater som en del af deres skoleforberedende arbejde. De skal se et rigtigt teaterstykke, øve og vise det for forældre og andre børnehaver. Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner Vi vil der udover give børnene en oplevelse ved at komme og se et teaterstykke i Vendsyssel teater gruppevis - I spontant opståede situationer skal de voksne være opmærksomme og gribe de ideer børnene kommer med. Der hvor der er mulighed for at arbejde og udforske temaet griber vi selvfølgelig chancen. - I de daglige rutiner f.eks. samling, spisning vil vi italesætte andre lande og kulturer f.eks. at tale om hvilke lande vi kommer fra eller hvordan man gør i andre lande. Tegn på læring Oktober 2018 24
At børnene bliver inspirerede af ting de oplever og skaber ting selv. At de bliver optaget af den verden vi lever i og viser kulturelt interesse. Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. - Den fysiske indretning Vi vil genoplive det kreative værksted, hvor vi kan arbejde med forskellige materialer. Vi vil undersøge vores indretning og arbejde med at gøre den inspirerende for børnene. Dette evalueres løbende af hele personalet. - Det pædagogiske personale skal inspirere børnene, ved hjælp af oplevelser og at være opmærksomme på børnenes spor. - I Børnefællesskaber oplever en forståelse for hinandens kultur og at skabe kultur sammen med andre. - Ledelse skal arrangere ture og arrangementer, samt at der er de nødvendige muligheder for at temaet skal lykkes. - Børn i udsatte positioner er en særlig opmærksomheds opgave for det pædagogiske personale. Der skal altid tænkes på, hvordan vi arbejder inkluderende i forhold til det tiltag og situationer der er i dette tema. Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner - Den fysiske indretning - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber - Ledelse Oktober 2018 25
6. Natur, udeliv og science 1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling Pædagogiske Læringsmål 2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed - I legen vil vi bringe mulighed for at udforske ind, som mulighed. Dette ved at f.eks. bygge en vægt børnene kan lege med på legepladsen. - I planlagte aktiviteter vil vi arbejde med smådyr og naturfænomener. Disse kan vi kombinere med vores ture ud af huset. - I spontant opståede situationer vi vil være opmærksomme på, at stille undrende åbne spørgsmål og opfordre og inspirere til at undersøge og ikke afklare. - I daglige rutiner vil vi bringe elementer af udforskning og science ind ved at udbygge de muligheder vores legeplads byder på. At børnene udviser lyst til at undersøge og eksperimentere, samt glæde ved nye opdagelser. At børnene undrer og forklarer ting de ser og oplever for hinanden, forældre og personale. Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Vi vil i fh.t. den fysiske indretning gøre en del tiltag på vores legeplads. Der skal bygges en vægt, som børnene kan lege og udforske med. Ligeledes skal der laves målestokke, så børnene kan måle ting, f.eks. hvor høj er en 6meter høj dinosaurus. Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I Oktober 2018 26
Vi vil bygge en tavle med natur opgaver, som man kan lave på vores legeplads. Personalet skal være nysgerrige, inspirerende og undersøgende uden at vide alt. Det er vigtigt at børn og voksne undrer sig sammen og at de i fællesskab finder løsnings/forklaringsforslag (det behøver ikke være sandheden). Det er vigtigt at vi i børnefællesskabet fortæller om hvad vi fundet ud af og opdaget. Måske er der nogen af børnene der ved noget. Det er ledelsens opgave at få bygget de aftalte ting, samt at søge for at der bliver evalueret på temaet. Børn i udsatte positioner er en særlig opmærksomheds opgave for det pædagogiske personale. Der skal altid tænkes på, hvordan vi arbejder inkluderende i forhold til de tiltag og situationer der er i dette tema. også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner - Den fysiske indretning - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber - Ledelse Oktober 2018 27
4.1 Evaluering af læreplanstemaer Som tidligere nævnt foreskriver Dagtilbudsloven, at der skal dokumenteres og følges op på mål i læreplanstemaerne. Derfor evaluerer det enkelte dagtilbud hvert 2. år skriftligt mindst et af læringsmålene i hvert læreplanstema. Evalueringen af læringsmålet tager udgangspunkt i et eller flere af de konkrete initiativer, som er knyttet op på delmålet. Til konceptet for Pædagogiske Planer skal der udviklet en skabelon, som skal danne rammen for evalueringsarbejdet og som er justeret i forhold til den nye dagtilbudslov 2018. 5. H V O R N Å R? Der vedtages overordnede politiske mål for Dagtilbudsområdet hvert andet år. På baggrund af de overordnede mål udarbejder kommunens dagtilbud deres Pædagogiske Planer. De Pædagogiske Planer er 2-årige. Hvert andet år udarbejdes der aktivitetsplaner for arbejdet med de pædagogiske planer. Dagtilbuddene sender hvert andet år deres Pædagogiske Plan til fagenheden Børn & Kultur, hvor de opbevares hos dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det årlige tilsynsbesøg tager bl.a. udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Jf. loven er det Byrådet, der skal: godkende den pædagogiske læreplan og vurdere om målene for børnenes læring er rimelige, målbare, relevante og tilstrækkelige, og at aktiviteter og metoder kan føre til målopfyldelse drøfte evalueringerne og drøfte hvorvidt dagtilbuddene arbejder tilfredsstillende med metoder og aktiviteter samt tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling Byrådet har delegeret denne kompetence til forvaltningen. Afrapporteringen forgår som følger: År 1 - Børne- og Skoleudvalget forelægges et notat omkring tilsyn og status på arbejdet med læreplanstemaerne. År 2 - Der udarbejdes Faglige Kvalitetsoplysninger jvf. Dagtilbudsloven, som forelægges Børne- Og Skoleudvalget Oktober 2018 28