Kommuneplan 2003-2015 Glostrup Kommune Kommuneplan 2003-2015
Glostrup Kommunes Kommuneplan 2003-2015 er vedtaget af Glostrup Kommunalbestyrelse den 14. april 2004 og offentliggjort den 5. maj 2004. Udarbejdet af: Glostrup Kommune, Teknisk Forvaltning Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Grundkort: Glostrup Kommune, Teknisk Forvaltning Tryk: Kailow Graphic A/S Miljø certificeret efter ISO 14001 samt arbejdsmiljø certificeret efter OHSAS 18001 Foto: Planafdelingen, Glostrup Kommune Eric Klitgaard, Glostrup Kommune Gert Broxgaard, Profil Luftfoto Udgivet af: Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf: 43 23 61 00 Fax: 43 43 16 24 E-mail: glostrup.kommune@glostrup.dk Hjemmeside: www.glostrup.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDSTRUKTUR Indledning 2 Glostrup - en dynamisk forstad 5 Glostrup - mod år 2015 6 De største forandringer frem til 2015 7 Bykvarterer 10 Centerstruktur 15 Boliger 21 Byfornyelse og bevaring 24 Erhverv 27 Veje 30 Stier 34 Kollektiv trafik 36 Tekniske anlæg og forsyning 38 Miljøforhold 42 Institutioner 44 Institutioner og boliger til ældre 46 Fritid og grønne områder 48 Praktiserende læger 51 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Generelle rammer for lokalplanlægning 54 Rammer for enkeltområder: Glostrup, boligområder 56 Glostrup, centerområder 69 Glostrup, erhvervsområder 75 Glostrup, grønne områder 83 Glostrup, områder til offentlige formål 85 Hvissinge, boligområder 90 Hvissinge, centerområder 97 Hvissinge, erhvervsområder 98 Hvissinge, grønne områder 100 Hvissinge, områder til offentlige formål 104 Ejby, boligområder 108 Ejby, erhvervsområder 112 Ejby, grønne områder 115 Ejby, områder til offentlige formål 119 BILAG Rammekort for Glostrup Kommune 1
INDLEDNING Glostrup Kommunalbestyrelse har den 14. april 2004 vedtaget denne kommuneplan for perioden 2003-2015. Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i kommunen. Kommuneplanen er udarbejdet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 763 om planlægning Planloven og har en tidshorisont på 12 år kaldet planperioden. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal beskrive, hvordan kommuneplanen skal revideres eller om den gældende kommuneplan skal vedtages for en ny 4 årig periode. Glostrup Kommunalbestyrelse besluttede den 20. august 2003 på baggrund af debatten om kommuneplanstrategien Glostrup Kommune mod år 2015 at opdatere og ajourføre Kommuneplan 1997-2009 samt at udarbejde en række temaplaner. Kommuneplan 2003-2015 består af: Temaplan for boligområdet Temaplan for erhvervsområderne Temaplan for bymidten Temaplan for byrum Kommuneplan 2003-2015, der indeholder en hovedstruktur, der beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og rammer for lokalplanlægning der fastlægger indholdet for lokalplaner i de enkelte dele af kommunen I planperioden 1997-2003 er der udarbejdet følgende sektorplaner: Agenda 21 plan for Glostrup Kommune 2000-2003 Parkeringspolitik for Glostrup Kommune Retningslinier for facader og skilte Sektorplanerne er indarbejdet i kommuneplanen. 2
INDLEDNING Revision af kommuneplan 1997-2009 Kommuneplan 2003-2015 viderefører hovedstrukturen og rammerne fra Kommuneplan 1997, hvilket vil sige, at en lang række emner er opdateret og videreført direkte fra Kommuneplan 1997-2009. Kommuneplanen er i princippet kun ændret for de områder, hvor temaplanerne gør det nødvendigt. Udover ovennævnte er kommuneplanen ændret på følgende områder: 1. De generelle rammebestemmelser er suppleret med bestemmelser om: Placering af carporte i åben-lav boligområder Trådhegn i erhvervsområder Nyanlæg af veje, parkeringspladser mv. skal ske i overensstemmelse med byrumspolitikken Nye boliger skal være helårsboliger Grønne områder skal beplantes og vedligeholdes efter en samlet plan Der må ikke bygges på forurenede grunde, der er kortlagt på vidensniveau 2 Liberalt erhverv i åben-lav boligområder må ikke ændre ejendommens og områdets karakter Mulighed for sammenlægning af boliger Opdeling af boliger på visse betingelser 2. De 21 kommuneplantillæg, der er vedtaget siden vedtagelsen af Kommuneplan 1997-2009, er indarbejdet i kommuneplanens rammedel. 3. Der er udlagt nye rammer til følgende formål: Boligområde: Boligområde ved Egeparken Boligområde i forlængelse af Byparkvej Boligområde mellem Ndr. Ringvej og Ejby Mosevej Boligområde ved Gerdasvej, Edithsvej og Østbrovej Blandet bolig- og erhvervsområde ved Ringvejen og Sydvestvej Erhverv: Erhvervsområde på Ørnebjergvej Erhvervsområde mellem jernbanen og Sydvestvej Erhvervsområde ved Hovedvejen og Emilsvej Erhvervsområde langs Hovedvejen mellem Tjalfesvej og Mjølnersvej Erhvervsområde langs Hovedvejen øst for Paul Bergsøes Vej Grønne områder: Parken ved Glostrup Amtssygehus Grønt område i Hvissinge Vest Grønt område nordvest for Ejby Landsby 3
INDLEDNING 4. Der er foretaget ændringer i rammerne i følgende områder: Højere bebyggelsesprocent: Parcelhusområde syd for banen Parcelhusområde ved Kirkebjerg Allè og Linde Allé Parcelhusområde ved Edithsvej og Norasvej Etageboligområde ved Dalvangsvej Etageboligområde ved Hovedvejen og Ndr. Ringvej Etageboligområde mellem Herstedøstervej og Sportsvej Højvangsseminariet Amtssygehuset Vestervangskolen Højere bebyggelsesprocent med mere: Boligområder i Hvissinge Det gamle pakhus Centerområde ved Nyvej og Sydvestvej Centerområde syd for banen ved Tunnelvej Udvidelse af anvendelsesbestemmelse: Tæt-lav bebyggelse øst for Sdr. Ringvej Centerområde ved stationen Rangerarealet Blandet bolig- og erhvervsområde ved Tunnelvej Erhvervsområde ved Tavleholmsvej Erhvervsområde ved Banemarksvej Erhvervsområde mellem Hovedvejen og Sydvestvej Erhvervsområde langs Stationsparkens sydside Erhvervsområde ved Paul Bergsøes Vej Erhvervsområde i Hvissinge Erhvervsområde i Ejby Erhvervsområde i den sydøstlige del af Ejby Offentligt område ved Toftevej Offentligt område ved Ringsvejskrydset Afskærmningsbælte øst for Hvissinge mod MO3 Afskærmingsbælte vest for parcelhusområde i Ejby Grønt område langs Degnestien Ejby Landsby Ændret afgrænsning af rammeområde: Centerområde ved Hovedvejen og Højmarksvej Boligområde mellem Hvissingevej, Vældegårdsvej og Paul Bergsøes Vej Forenkling af tekst og/eller nye retningslinier: Rækkehusmråde ved Østbrovej Rådhusområdet Hvissingecentret Skovvangskolen Omsorgscentret i Hvissinge Offentligt område ved Byparkvej Kolonihaveområde nordvest for Ejby Landsby 4
GLOSTRUP - EN DYNAMISK FORSTAD MED PROVINSBYPRÆG Glostrup - en del af Hovedstaden Glostrup er en del af Hovedstadsregionen og dermed en del af en af Europas nye metropoler. Københavnsområdet stiger op gennem rækken af betydningsfulde byer i Europa, og det trækker hele Øresundsregionen med op. Glostrup - gunstigt placeret 13 km fra Københavns City samt et af Øresundsregionens vigtigste trafikknudepunkter både med tog og bil betyder stor tilgængelighed for både den private og offentlige trafik. Planerne om en metroforbindelse mellem Glostrup og Lyngby vil styrke Glostrups position som det vigtigste offentlige trafikknudepunkt i Roskilde-fingeren. Glostrup - den moderne provinsby i forstaden Glostrups dobbelte identitet som gammel stationsby og moderne forstad opleves i arkitekturen, vejanlæg men allermest i ikke-synlige værdier: Medansvar overfor hinanden og for lokalsamfundet, interesse for bevaring af byens identitet og kvaliteter. Åbenhed og tolerance samt en god dialog med hinanden. Glostrup - en god erhvervskommune Kommunens 21.500 arbejdspladser giver en dynamik, som gør, at Glostrup ikke er en soveby. Omdannelsen af erhvervsområderne til mere videnbaserede områder kombineret med traditionelle produktions- og håndværksområder giver et alsidigt tilbud af arbejdspladser. Det stiller Glostrup over for en masse nye udfordringer Det giver Glostrup gode vækstmuligheder, som kan udnyttes Glostrup har et stort udbud af aktiviteter baseret på frivillige glostrupperes arbejde Erhvervsområderne i Glostrup kan via omdannelser og fortætninger blive endnu mere attraktive Glostrup - den grønne kommune Mange smukke parker og grønne anlæg giver, sammen med den lette adgang til Vestskoven, Køgebugt og Vestvolden, Glostrup en grøn karakter. Glostrup - den gode bokommune Glostrups lange udbygningshistorie fra landsby til stationsby og nu forstad betyder, at der findes boligområder fra mange forskellige perioder med hver sin identitet. Dette giver en forholdsvis stabil befolkningssammensætning og en stor variation i boligtilbuddet. Glostrup Bymidte - kommunens Hovedstad I det seneste årti er der sket store ændringer i Bymidten. Der er blevet bygget tættere omkring stationen og Rådhusområdet er blevet ændret. I de kommende årtier vil der fortsat ske en omdannelse af Glostrup Bymidte. Der er skabt liv og aktiviter i Bymidten. Det sikrer grønne træk mellem boligområderne og naturområderne Det gør Glostrup til en god kommune at bo i for forskellige mennesker. Glostrup Bymidte er et attraktivt midtpunkt med handel, service og kultur kombineret med boliger og grønne områder Kort sagt: Vi har de bedste spillekort på hånden og vi skal bare spille dem godt! 5
GLOSTRUP KOMMUNE MOD ÅR 2015 Glostrup Kommune er ved at være fuldt udbygget. Indsatsen de næste 12 år vil derfor handle om at forbedre og udbygge de eksisterende forhold. 1. Glostrup den moderne provinsby i storbyregionen Bevare det nuværende folketal og den nuværende befolkningssammensætning Sikre arealer til attraktivt nybyggeri både almene, andels- og ejerboliger også efter 2015 Tilstræbe en afbalanceret boligsammensætning i nye boligområder, både med hensyn til boligtype, størrelse og ejerforhold Udvikle og forbedre byens rum som veje, stier, torve, parkeringspladser mv. Udarbejde en arkitekturpolitik, der sikrer og fremmer kommunens identitet og kvaliteter Arbejde på, at der opsættes støjskærme ved boligområder og grønne områder, der er belastet af støj fra bil- og togtrafik 2. Livet i Glostrup Sikre et bredt udbud af boliger til ældre og handicappede, så de kan vælge en boligtype, der passer til deres behov og ønsker Styrke og udvikle kultur- og fritidsområdet Fremme bæredygtige tankegange i planer og handlinger Mindske miljøbelastningen Skabe trivsel i alle byens kvarterer Sikre plads til mangfoldighed, både socialt, kulturelt og intellektuelt Sætte Glostrup på landkortet 3. Bymidten - Glostrups midtpunkt Gøre Bymidten til et attraktivt centerområde Bygge tættere omkring Glostrup Station med boliger, erhverv, pladser og kultur Arbejde på at gøre stationsområdet mere trygt og fremkommeligt Arbejde på at gøre Hovedvejen mere menneskelig Udvikle Østbrocentret og banearealerne som et aktiv for Bymidten Arbejde på at få etableret en metro mellem Glostrup og Lyngby Arbejde på at få flere regionaltog til at standse i Glostrup 4. Erhvervsområder i stadig udvikling Udvikle erhvervsområderne, så de forbliver attraktive for virksomheder Udvikle erhvervsarealerne langs metroforbindelsen til intensiv benyttelse Udvikle arealerne omkring den fremtidige station ved Priorparken til intensiv benyttelse 6
DE STØRSTE FORANDRINGER FREM TIL 2015 Områdecenter Glostrup Områdecenter Glostrup vil blive styrket både som centerområde og som boligområde. Der vil ske en udbygning og en omdannelse, som følger de idéer og forslag, der ligger i temaplanen for Bymidten. Nyvej har lagt niveauet for kvaliteten i Bymidten. En kvalitet som skal skabe sammenhæng i Bymidten, og som blandt andet vil blive afspejlet i den kommende ombygning af stationsforpladsen. Udvidelsen af rådhuset planlægges at stå færdig i 2004. Nord for Sydvestvej forventes opført et ældrecenter. Når ældrecentret står færdigt, vil den sidste del af Rådhusparken blive inddraget og omdannet til park. På arealet mellem banen, Østbrovej og Banegårdsvej forventes opført et center til butiksformål, administration og boliger. Byfornyelse Den helhedsorienterede byfornyelse i Vestervangskvarteret og byfornyelsen i Bymidten vil blive gjort færdig. Derefter påbegyndes en helhedsorienteret byfornyelse af området ved Brøndbyvestervej. Boliger og befolkning Glostrup er ved at være udbygget. Der er mulighed for at opføre ca. 1.400 nye boliger i kommunen. Det forventes, at der i planperioden vil blive opført omkring 800 nye boliger. Det betyder, at der i 2015 vil være godt 10.500 boliger, og at indbyggertallet vil stige til knap 22.000. Det nye boligområde i Hvissinge Øst vil blive efterspurgt, da det er placeret attraktivt op ad Vestskoven. Her er mulighed for at bygge ca. 330 boliger. De nye boliger vil for en stor dels vedkommende være tæt-lav og tilstræbes bygget med en arkitektonisk høj kvalitet. Der lægges op til, at Ejby Erhvervsområde omkring Ejby Industrivej udbygges og omdannes til centerområde med blandet boliger og erhverv. Det langsigtede mål er at skabe en bydel omkring den nye station på metroen i Ejby. Der vil være mulighed for et ganske betragteligt nybyggeri, og det er derfor nødvendigt at gennemføre en grundig plan-lægning af Ejby. Planlægningen skal sikre, at der er tilstræk-kelig teknisk forsyning, samt at der er plads i institutioner og på skolerne. Erhverv Antallet af arbejdspladser forventes øget med ca. 5.000 til i alt 27.000. Arbejdspladserne vil fortrinsvis ligge inden for service og administrationserhverv. Tilvæksten vil ske dels i Bymidten og dels i erhvervsområderne. 7
DE STØRSTE FORANDRINGER FREM TIL 2015 Erhvervsområderne skal i fremtiden kunne mere end bare at være erhvervsområder. De skal være en integeret del af Glostrup. De skal gradvist forvandles til spændende bydele med butikker, kontorer, boliger og uddannelsesinstitutioner. I Ejby vil dele af erhvervsområdet med tiden blive et ny bydelscenter ved den fremtidige metrostation. Ved Paul Bergsøes Vej og Hovedvejen kommer der en ny S- togs station. Det vil medvirke til at gøre området til et endnu mere attraktivt erhvervsområde. Bymidten og de store varehuse langs Hovedvejen vil smelte sammen med Fritidscentret. Rangerarealet søges flyttet til Høje Taastrup, så arealet kan anvendes til centerformål med blandet bolig, erhverv og offentlige formål. Det er dog Banestyrelsen, som har den endelige afgørelse vedrørende salg af arealerne. Fritid Vestskoven vil blive mere tilgængelig, når stier gennem de nye boligområder etableres. Der bliver efterspørgsel på arealer til aktiviteter som skateboard, rulleskøjter og lignende som supplement til organiserede aktiviter. I Bymidten er der mulighed for at opføre et aktivitetshus, hvor der kan holdes forskellige møder, udstillinger, koncerter, teater mv. Miljø Glostrup Kommune har oprettet Grøn Fond, som har til formål at give tilskud til idéer og projekter, som udspringer lokalt i kommunen. Projekterne skal have et almennyttigt og bæredygtigt indhold inden for områderne natur, miljø, energi, sundhed, trivsel og levevilkår. Der er nedsat et udvalg, som består af repræsentanter for foreninger, til at bestyre fonden. Hvert år udarbejdes en årsberetning for Udvalget for Grøn Fonds arbejde. Industriforurenende grunde i kommunen søges fortsat opryddet, blandt andet for at undgå fremtidig forurening af grundvandet. Kommunens tiltag over for virksomhederne vil blive mere forebyggende, og virksomhederne søges inddraget i samarbejde og dialog om at reducere ressourceforbrug og forurening af omgivelserne. 8
DE STØRSTE FORANDRINGER FREM TIL 2015 Affald Kommunen vil igangsætte en række initiativer på affaldsområdet for at øge genanvendelsen og kvaliteten i affaldshåndteringen. Kommunen prioriterer forbrændning med energiudnyttelse frem for deponering, idet energien ved forbrænding udnyttes maksimalt og mulighederne for deponering er mindre set i forhold til resten af landet. Trafik I planperioden vil der ske flere ting på trafikområdet. Udbygningen af Motorring 3 fra 4 til 6 spor vil blive tilendebragt. Diskussion om forlængelse af Frederikssundsmotorvejen vil fortsætte. Hovedvejen vil blive ombygget med det formål at forskønne vejen og at nedsætte barrierevirkningen. Hastigheden på Hovedvejen vil blive nedsat. Stationsforpladsen ombygges i samarbejde med HUR og DSB/Banestyrelsen. Formålet er at forskønne pladsen og lette omstigning fra/til bus og tog. Planlægningen af metroforbindelse fra Glostrup til Lyngby er i fuld gang. Det er blevet besluttet, hvilken løsningmodel forbindelsen vil få, og hvor den skal forløbe gennem Glostrup Bymidte. På baggrund af cyklistpolitikkens handlingsplan vil forholdene for cykeltrafikken blive forbedret. Der er etableret en øst-vestgående cykelsti fra Vestvolden til Vestervejskvarteret. Smukkere Glostrup Kommunen og borgerne arbejder hele tiden på at gøre Glostrup smukkere blandet andet gennem bevarende lokalplaner. Kommunalbestyrelsen har endvidere vedtaget en prioritering af indsatsområder i byens rum, dvs. veje, stier, torve, parkeringspladser mv. Et andet indsatsområde er Hovedvejen som kommunen i samarbejde med Københavns Amt vil arbejde på at gøre mere menneskelig. Kommunen vil fortsat gennemføre beplantning langs vejene. 9
10 BYKVARTERER
BYKVARTERER Kommunen og dens kvarterer Kommunens forskellige kvarterer spiller en lige så stor rolle i mange borgeres bevidsthed som kommunen i sin helhed. Det er lettere at identificere sig med sit kvarter end med hele kommunen. Kommuneplanen afspejler dette, således at bykvartererne og kommunen som helhed betragtes som lige betydningsfulde. Kommuneplanens hovedstruktur omhandler de store træk i kommunen. En kommune, seks kvarterer og Vestskoven Den bymæssige bebyggelse i Glostrup er delt i 6 kvarterer adskilt af veje og Vestskoven. Der er ikke en klar og fælles opfattelse af afgrænsningen i nogle af kvartererne syd for Vestskoven. Ved afgrænsningen er der taget udgangspunkt i en række plantekniske vurderinger som kommunens trafiknet og bystruktur. Alle kvarterer har service De fleste kvarterer er velforsynede med byfunktioner. I diagrammet ses, hvordan de enkelte typer af funktioner betjener de enkelte kvarterer. FUNKTIONER Vester- Bymidten Solvang Nordvang Hvissinge Ejby Vestvang skoven Plejehjem/dagcenter o Ældreegnede boliger Skole Daginstitution Bibliotek Idræts-fritidsanlæg Butikscenter Befolkningstal 2003 4.387 4.086 4.169 2.847 3.293 1.804 Befolkningstal 2015 4.429 4.517 4.226 3.226 3.892 1.612 Tabel over funktioner i bykvarterne Eksisterende funktion o Planlagt funktion 11
BYKVARTERER Ejby Boligbyen ligger omgivet af Vestskoven, Ejby Sommerby og Ejby Mose. Ejby består samlet af 641 parcelhuse og 28 rækkehuse. Ejby s befolkningstal forventes at falde fra 1.800 i 2003 til 1.600 i 2015. Antallet af unge og ældre forventes at stige. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse falder fra 2,7 til 2,4. I Ejby findes en skole med børnehaveklasse til 3. klasse, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og et lokalt center. Herudover findes boldbaner i Vestskoven og ved Ejby Mose. Nord for Ejby Mose ligger Vestforbrændingen. Sommerbyen ligger vest for boligbyen og består af ca. 1.400 kolonihaver. I Sommerbyen bor kun få hele året, og der er derfor ingen egentlige byfunktioner i kvarteret, ligesom der ikke er planlagt nogle. I yderkanten af Ejby Erhvervsområde op mod Rødovre Kommune ligger et mindre boligområde med 58 boliger. Kommuneplan 2003 giver mulighed for ca. 90 nye boliger mellem Ejby Mosevej og Ndr. Ringvej. Hvissinge Hvissinge ligger umiddelbart syd for Vestskoven. Det er næsten udelukkende et boligkvarter, der i dag har lidt over 1.300 boliger og knap 3.300 indbyggere. Hvissinge er domineret af almene boliger og boliger bygget efter 1980. Befolkningstallet forventes at stige til 3.900 i 2015. Det er især antallet af unge og erhvervsaktive, der forventes at stige. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse forventes at stige fra 2,5 til 3,0. I Hvissinge findes Skovvangskolen, Hvissingehallen, børneinstitutioner samt et lokalt center. Hvissinge rummer et stort sammenhængende areal til fremtidigt boligbyggeri. Kommuneplan 2003 angiver en rummelighed på omkring 660 boliger som en kombination af parcelhuse og tæt-lav. I planperioden forventes en udbygning med i alt ca. 420 boliger, heraf vil ca. 40 være parcelhuse. Nordvang Nordvangskvarteret ligger syd for Hvissinge. Den østlige del omfatter store erhvervsområder - Hvissinge Erhvervsområde. Den vestlige del domineres af boliger og er stort set udbygget. Området rummer knap 1.200 boliger med godt 2.800 indbyggere. Befolkningstallet forventes at stige til godt 3.200 i 2015. Der forventes relativt store forskydninger i aldersgruppen fra 0-39 år i planperioden. I den østlige del er der ledige arealer både til boligformål og erhvervsformål. Området forventes udbygget i planperioden. Antallet af boliger forventes øget med ca. 70 tæt-lav boliger. 12
BYKVARTERER Befolkningstallet vil stige til 3.200 i 2015, og hustandsstørrelsen vil stige fra 2,4 til 2,7. Nordvangskvarteret er det kvarter i kommunen med den laveste flyttefrekvens, altså et kvarter man ikke flytter fra. Kommuneplan 2003 giver mulighed for ca. 100 boliger på Bergsøegrunden samt ca. 40 boliger i Engbrydeparken. I Nordvangskvarteret findes skole, butikscenter og børneinstitutioner. Solvang Solvangskvarteret ligger nord for Hovedvejen. Området domineres fuldstændigt af boliger med grønne områder ind imellem. Solvangskvarteret har mange bevaringsværdige boliger med fine arkitektoniske detaljer. Området rummer knap 2.400 boliger med 4.200 indbyggere. Befolkningstallet forventes af ligge nogenlunde stabilt frem til 2015. Husstandsstørrelsen ligger ligeledes stabilt på 1,8. Der er plads til ca. 160 boliger af forskellig slags i kvarteret, og det forventes, at der bygges ca. 60 boliger i planperioden. I området findes der børneinstitutioner, og kommunens hovedcenterområde ligger på grænsen til kvarteret. Vestervang Vestervangskvarteret omfatter området vest for Ndr. Ringvej og Sdr. Ringvej. Syd for Hovedvejen er kvarteret præget af erhverv. Nord for Hovedvejen findes store etagehuskvarterer og kommunens største stadionområde, derfor kaldes kvarteret også Stadionkvarteret. Amtssygehuset, som er kommunens største arbejdsplads, ligger i den nordlige del af kvarteret. Vestervangskvarteret er kommunens største - rent befolkningsmæssigt - med knap 2.600 boliger og knap 4.400 indbyggere. Lidt under 1/3 af kommunens befolkning mellem 67-99 år bor i Vestervangskvarteret. Antallet af indbyggere vil være nogenlunde stabilt frem til 2015, dog vil antallet af unge mellem 0-16 år stige kraftigt. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse ligger på 1,7. Der er er plads til ca. 35 nye boliger på Stadionvej ved Egeparken og ca. 50 boliger som fortætning i resten af kvarteret. I kvarteret findes skole, daginstitutioner, fritidscenter og 2 butikscentre. Ved planperiodens begyndelse pågår der helhedsorienteret byfornyelse i området. 13
BYKVARTERER Bymidten Bymidten er kommunens hovedstad. Her ligger rådhus, Glostrup Storcenter, bibliotek, station, busterminal mv. Udover centerfunktionerne rummer kvarteret 2.200 boliger med 4.100 indbyggere. Kvarteret har nogle af kommunens ældste boligkvarterer med mange arkitektonisk fine huse. Syd for jernbanen ligger et nyt administrationsområde med blandt andet Amtsgården. Ifølge den reviderede bymidteplan forventes området omkring stationen omdannet i planperioden. Dette omfatter også sidste del af rådhusparken, nye torve og pladser, 5.000 m 2 butikker, 30.000 m 2 ehverv, undervisning eller lignende, ca. 120 boliger samt ældrecenter med 10 plejeboliger og 30 ældreboliger. Antallet af beboere vil stige til 4.500 i 2015 og husstandsstørrelsen vil som nu ligge på omkring 1,9. PERSPEKTIV OG FREMTIDIG INDSATS Det er kommuneplanens mål, at alle seks kvarterer i kommunen skal være forsynet med byfunktioner, offentlig og privat service. Alle seks kvarterer rummer lokale butikscentre, sports- og fritidsanlæg samt daginstitutioner. 5 af kvartererne rummer desuden skoler. Det er de byfunktioner, som markerer sig visuelt kraftigst i bystrukturen. Ved alle skoler er der SFO. Den nordlige del af Bymidten og den sydlige del af Solvangskvarteret har den fordel, at her ligger kommunens hovedcenter med butikker og en lang række overordnede serviceydelser til betjening af hele kommunens befolkning, såsom trafikknudepunktsterminal, bibliotek, fritidscenter, kirke samt planlagte fremtidige funktioner som aktivitetshus, ungdomscenter og ældrecenter. Den sydlige del af Bymidten syd for banen mangler derimod byfunktioner og grønne områder. I planperioden vil der blive taget initiativ til indsatser i området. Der skal skabes initiativer, så beboerne i kvartererne føler en identitet og et ansvar for kvarteret. Kvartererne skal analyseres, og der skal udarbejdes idékataloger med forslag til forbedringer. 14
CENTERSTRUKTUR Kommunens overordnede centerstruktur består af Områdecenter Glostrup og 8 lokale centre. Bymidten og Hovedvejen udgør tilsammen Områdecenter Glostrup, som er et kommunecenter ved en trafikknudepunktsterminal. Kommunecentrets beliggenhed og funktion som en knudepunktsterminal betyder, at dets opland rækker ud over kommunegrænsen. Store dele af Albertslund, Vallensbæk og Brøndby handler i Områdecenter Glostrup. Detailhandel Af alle centerfunktioner er detailhandlen den mest publikumsorienterede og tillige stærkt arealkrævende. Kommunens detailhandel er stærkt koncentreret i Område-center Glostrup. 60% af alle butikker ligger her. Mere end 70% af udvalgsvarebutikkerne ligger i Områdecenter Glostrup. I den øvrige del af kommunen ligger fortrinsvis dagligvarebutikker samlet i de lokale centre eller som enkeltliggende butikker. Omsætningen i detailhandelen i Glostrup Kommune var i 1997 på godt 1.600 mio. kr. Heraf var omkring 1/3 indenfor dagligvarer og 2/3 indenfor udvalgsvare. Omkring 50% af omsætningen ligger i Områdecenter Glostrup. Dagligvarebutikkernes omsætning er omkring 40% højere end forbruget af dagligvarer blandt kommunens borgere. Ligeledes er udvalgsvareomsætningen tre gange så stor som forbruget blandt borgerne. Det betyder, at detailhandlen i Glostrup er meget afhængig af forbrugere udefra. I Glostrup findes 5 butikker, som har et regionalt opland: Daells Bolighus i Ejby samt Tæppeland, El-Giganten, Computer-City og Bauhaus på Hovedvejen. Der findes ingen lavprisvarehuse i Glostrup, men regionens lavprisvarehuse har en relativ stor betydning for Glostrups borgere, idet 35% af husstandene handler i et lavprisvarehus mindst en gang om måneden. Den lokale dagligvareforsyning Dagligvareforsyningen ude i de enkelte boligområder søges i videst muligt omfang fastholdt af hensyn til befolkningens nærhed til disse indkøbsmuligheder. Den strukturudvikling, der er i gang inden for dagligvarebutikkerne i retning af større butiksenheder og flere butikskæder, kan gøre det vanskeligt at opretholde den ønskede butiksforsyning med mange mindre butikker. Hovedcenter - Områdecenter Glostrup Kommunens hovedcenter er Områdecenter Glostrup. Hovedcentret fungerer samtidig som et lokalcenter for Bymidten, det meste af Solvangskvarteret og dele af Nordvangskvarteret. 15
16 CENTERSTRUKTUR
CENTERSTRUKTUR Hovedcentret består af Glostrup Storcenter, forretningsstrøget langs Hovedvejen fra Ringvejen til Banegårdsvej og hele stationsområdet. For at sikre borgerne et attraktivt og alsidigt udbud både af dagligvarer og udvalgsvarer skal Områdecenter Glostrup styrkes, således at det kan modstå konkurrencen fra andre centre. Bymidten er udpeget som særligt temaområde i Kommuneplan 2003 2015. Temaplanen hedder Bymidten i centrum. Temaplanen for Bymidten beskriver, hvordan Glostrup Bymidte kan gøres til en levende, smuk og tryg bydel. Bymidten i centrum er en ajourføring og viderebearbejdning af helhedsplanen fra 1996. Der er således allerede sket en del omdannelser i Bymidten, men meget mangler endnu. Temaplanen åbner mulighed for at fortætte Bymidten og gøre den mere bymæssig og smukkere. Omdannelsen af Bymidten skal skabe sammenhæng - fra området nord for Hovedvejen til områderne syd for jernbanen og fra Østbrovej i øst til området ved Fritidscentret i vest. Ændrede vejforløb, nye cykelstier og overgange skal gøre det nemmere og mere sikkert at færdes i Bymidten. Muligheden for at fortætte i Det gamle Glostrup skal være med til at sikre et varieret udbud af butikker og en levende by med en god blanding af erhverv, butikker og boliger samt grønne rekreative-områder, der kan bruges til fritids- og kulturelle formål. Stationsforpladsen, der er Bymidtens trafikale knudepunkt omlægges med henblik på at forbedre adgangsforholdene i området, skabe større tryghed og overskuelighed samt forskønne byrummet. Hovedvejens forretningsstrøg mellem Banegårdsvej og Ringvejen søges fastholdt. Der arbejdes på at skabe sammenhæng mellem Hovedvejens nordside og sydside blandt andet ved omdannelse af Hovedvejen og udvidelse af Glostrup Storcenter mod hjørnet Hovedvejen - Banegårdsvej. Den resterende del af Hovedvejen vil være vanskelig at fastholde som et sammenhængende butiksstrøg. På nogle strækninger er der mulighed for, at etagearealet i stueplan udover butikker kan anvendes til publikumsorienteret liberalt erhverv under forudsætning af, at der opretholdes udstillingsvinduer. På den sydlige del af Tjalfesvej til Ringvejskrydset, på nær Fritidscentret, kan der etableres butikker til facadesalgserhverv. Rangerarealet på banens sydlige del har et stor udviklingspotentiale til blandet bebyggelse med service, boliger, offentlige institutioner og erhverv, der kan støtte Områdecenter Glostrup som hovedcenter for detailhandel. 17
CENTERSTRUKTUR Glostrup Kommune vil i planperioden arbejde for, at Banestyrelsen og DSB flytter aktiviteterne ud af Glostrup, så området kan blive omfattet af en detaljeret planlægning. Fritidscentrets område ved Sydvestvej/Hovedvejen søges koblet bedre sammen med Bymidten. Der søges etableret et samlet, levende område til fritids- og kulturelle formål, som vil støtte udbuddet af kulturen i Bymidten. Glostrup Butikstorv På Diget i Vestervangskvarteret ligger Glostrup Butikstorv på ca. 2.350 m² (ekskl. kælder). Sammen med Vestervangscentret har centret et opland på ca 2.500 boliger. Vestervangscentret På Sportsvej i Vestervangskvarteret ligger Vestervangscentret. Centret er på 740 m². For at fastholde den lokale butiksforsyning giver kommuneplanen mulighed for at udbygge både Glostrup Butikstorv og Vestervangscentret. Vestervangscentret kan udvides med liberale erhverv eller boliger på 1. sal. Nordvangskvarterets lokalcenter Ved Glentevej ligger et lille center på ca. 360 m². Hele centret anvendes til dagligvarehandel. Oplandet skønnes at dække det meste af Nordvangskvarteret. Inden for oplandet er der ca. 1.300 boliger. 18