http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...



Relaterede dokumenter
Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling



Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling



Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

HYGIEJNE OG MADLAVNING

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Opbevaring og holdbarhed

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Butikkens individuelle egenkontrolprogram

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

Fødevarekontrol. Hvad tjekkes

Kemiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

Forslag til dagens måltider

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

CASE 1: Nikolajs lasagne

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen

Vejledning for lokale varer, kartofler

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nærbutikkernes Landsforening

MADSPILD hos dig og din familie

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj. tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

Kost- og sukkerpolitik 2017

CASE 2: Lauras brunch

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

TEAM LONGWOOD ROBOTECH

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Hygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet

Holdbarhed på fødevarer

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

De nye Kostråd set fra Axelborg

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen

Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Kolde facts for friskere fødevarer.

Leverandør Rederi. Gode råd når du provianterer tørvarer og ferske råvarer til skibet


Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer /MAOLA

Netværk om fødevaresikkerhed for storkøkkener. Nyhedsbrev for april Pangasius-fisk nøglehulsmærket, men fødevaresikkerheden?

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Transkript:

Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her: Modtager og serverer: gryn, småkager, frugt og lign TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost 8. Fedt, olier og smør Ikke smør Klik OK efter valg af råvaregrupper. X X X OK TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 A. Bakterierne vokser også under 5 C B. Bakterierne vokser kun over 5 C Kan være til Kan blive stede i mindst tilført mindst én af råvarerne én af råvarerne ved efter modtagelsen modtagelsen

Side 2 af 9 A. Bakterierne vokser også under 5 C B. Bakterierne vokser kun over 5 C III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: Ødelagt emballage Udstyr og inventar Kan være til Kan blive stede i mindst tilført mindst én af råvarerne én af råvarerne ved efter modtagelsen modtagelsen Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. Naturlige giftstoffer Hvis du modtager frugt, grønt eller bønner. Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Afsmitning fra emballage og udstyr (fødevarekontaktmaterialer) Allergener Hvis du modtager krydderier eller bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Fra udstyr Fra emballage Kan være til Kan blive stede i mindst tilført mindst én af råvarerne én af råvarerne ved efter modtagelsen modtagelsen Rengøringsmidler Forkert håndtering eller opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko.

Side 3 af 9 Mikroorganismer (fra rubrik A) III.B. III.B. II.A. II.B. III.A. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer eller kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Fødevarer må ikke være sundhedsskadelige eller uegnet til at spise, når virksomheden sælger eller anvender dem. De fleste fødevarer er mærket med en dato for mindst holdbar til, som kan hjælpe virksomheden til at vurdere, hvor længe fødevarerne er holdbare. Fødevarer med mugpletter er uønskede, da der kan være svampegifte og/eller svampemycelium i fødevaren. Selv om der kun er en lille mugplet på f en fersken, kan der godt være spredt langt ind i ferskenen. Virksomheden er klar over, at mad med mug bør smides ud. Virksomheden sikrer, at fødevarerne opbevares korrekt, da dette nedsætter risikoen for at få mugpletter. For eksempel at tørvarer ikke opbevares fugtigt. En god personlig hygiejne er vigtig i en fødevarevirksomhed. Sygdomsfremkaldende bakterier og virus fra personalet eller f.eks. penge, kan gøre kunderne syge, hvis de spredes til fødevarerne. For at undgå det, sikrer virksomheden, at især personale, der håndterer uemballerede fødevarer, vasker hænder før de kommer til fødevarerne. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier eller bakterier fra svælg og sår over på maden. eller CCP Skriv her dine egne noter til egenkontrol

Side 4 af 9 Fysiske forhold (fra rubrik B) Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager eller anvender, ikke er gået i stykker. eller CCP Skriv her dine egne noter til egenkontrol Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Naturlige giftstoffer i frugt, grønt og bønner Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i eller kan dannes eller tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, eller helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Undgå Solanin i kartofler. Der er solanin i spirede og grønne kartofler. Har kartoflen spirer eller større grønne pletter, sikrer virksomheden, at kartoflen bliver smidt ud. Virksomheden har kendskab til, at de rå kartofler kan opbevares mørkt for at undgå udvikling af grønne pletter. eller CCP Skriv her dine egne noter til egenkontrol Naturlige giftstoffer i frugt, grønt og bønner Svampegifte kan findes i giftige svampe og planter. Virksomheden sikrer derfor, at virksomheden kan identificere de svampe og planter, virksomheden evt. modtager fra private samlere for at sikre, at de kan spises uden risiko. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kun anvender svampe man helt sikkert kender, og kun de anerkendte spisesvampe. Vi anvender kun svampe fra Engros virksomheder Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i

Side 5 af 9 Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i eller kan dannes eller tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, eller helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. eller CCP Skriv her dine egne noter til egenkontrol Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. CCP: De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes CCP. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte CCP. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte CCP. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram. Udskriv Gem

Side 6 af 9

Side 7 af 9

Side 8 af 9

Side 9 af 9