Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug
Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan påvirke prognoserne fremover? Spredning i indkomsterne Den bedste tredjedel
Prognose for landbrugets driftsresultat december 211 Klar fremgang i forhold til de seneste år Stabilisering af indtjening omkring en halv mio. kr. 75 Alle bedrifter Heltidsbedrifter 5 25 1. kr. 25 5 75 Gns. 24 28 29 21 211* 212* 213*
Generelle tendenser i indkomstprognosen Forbedring fra 29 til 211 på over 1 mio. kr. Forbedringen skyldes en kombination af højere produktpriser, lavere rente og produktivitetsfremgang Nogenlunde uændret indtjeningsniveau fra 211 til 213 Finansieringsudgifterne uændret trods rentefald Stigende bidragssatser og rentemarginaler Investeringer på niveau med afskrivninger Indtjeningen er utilfredsstillende Aflønning af ejerens arbejdskraftindsats og egenkapital
29 21 211 212 213 Svinekød (kr./kg) 9,33 9,83 1,7 11,4 11,55 Foderhvede (kr./hkg) 91 98 144 126 127 Prognose for Svineproducenter, heltid december 211 Stigende kødpriser sender indtjeningen op 1 Slagtesvin Smågrise Integreret 8 6 4 1. kr. 2 2 4 6 8 1 29 21 211* 212* 213*
29 21 211 212 213 Foderhvede (kr./hkg) 91 98 144 126 127 Prognose for Planteproducenter, heltid december 211 Pæn indtjening trods høstbesvær og faldende kornpriser 7 6 5 4 Planteproduktion 1. kr. 3 2 1 1 2 3 29 21 211* 212* 213*
29 21 211 212 213 Mælkepris (kr./kg EKM) 2,1 2,37 2,64 2,55 2,5 Prognose for Mælkeproducenter, heltid december 211 Svagt faldende mælkepriser og stigende rente- og brændstofudgifter medfører fald i indtjeningen fra 211 til 213 5 Kvægbrug 8 16 køer Kvægbrug 24 32 køer 5 1. rk. 1 15 2 25 29 21 211* 212* 213*
Landmandsbarometeret Landmændene forventer også selv fremgang i indtjeningen: 212: 25 procentpoint (netto) forventer en fremgang i resultatet på over 25. kr. i forhold til 211 Heltidsbedrifters forventeringer til driftsresultatet Stigning på mere end 75. kr. Stigning på 25.-75. kr. +/- 25. kr. Fald på 25.-75. kr. Fald på mere end 75. kr. 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 Procent Indeværende år i forhold til sidste år Næste år i forhold til i år
Hvad kan påvirke landbrugets økonomi? Fødevarepriser 29 21 211 212 213 Mælkepris (kr./kg EKM) 2,1 2,37 2,64 2,55 2,5 Svinekød (kr./kg) 9,33 9,83 1,7 11,4 11,55 Foderhvede (kr./hkg) 91 98 144 126 127 Indeks Indeks
Landbrugets økonomi kan fremover påvirkes af Fødevarepriser Globale økonomiske konjunkturer / renter 8 Renteprognose Inkl. bidrag 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 3-årig realkreditobligation 1-årigt rentetilpasningslån
( ) Landbrugets økonomi kan fremover påvirkes af Fødevarepriser Global økonomisk krise / renter Adgang til kapital Finansiel sektor Grøn fond EU-reform Ny regering Natur- og landbrugskommission Miljø Bioenergi Konkurrenceevne Skatter og afgifter
Spredning i driftsresultaterne Gennemsnittet af driftsresultaterne dækker over stor variation
Spredning i driftsresultaterne Fordelingskurver viser spredningen i forhold til gennemsnittet Antal landbrug Gennemsnit Driftsresultat
Spredning i driftsresultaterne Større spredning og år med store afvigelser 3 Resultatfordeling i forhold til gennemsnittet Alle heltid 25 Andel i procent 2 15 1 5 22 22 25 25 22 25 27 27 25 22 28 27 28 29 25 27 28 29 21 1. Kr.
Spredning i driftsresultaterne Størst stigning i spredningen inden for Svineproduktion 3 Resultatfordeling i forhold til gennemsnittet - Svin 25 Andel i procent 2 15 1 5 22 25 27 28 29 21 1. Kr.
Spredning i driftsresultaterne Mindre, men øget spredning inden for Mælkeproduktion 4 Resultatfordeling i forhold til gennemsnittet - Kvæg 35 Andel i procent 3 25 2 15 1 5 22 25 27 28 29 21 1. Kr.
Spredning i driftsresultaterne Mindst, men øget spredning inden for Planteproduktion 3 Resultatfordeling i forhold til gennemsnittet - Planter 25 Andel i procent 2 15 1 5 22 25 27 28 29 21 1. Kr.
Spredning i driftsresultaterne Uensartet udvikling i spredningen for Mink 3 Resultatfordeling i forhold til gennemsnit - Mink 25 Andel i procent 2 15 1 5 22 25 27 28 29 21 1. Kr.
Årsager til større spredning - Størrelse Strukturudviklingen betyder færre, men større virksomheder også flere helt store Størrelsen forklarer ca. 1/4 af den samlede stigning i standardafvigelsen 1.8. 1.6. 1.4. 1.2. Standardafvigelse - størrelseskorrigeret Kr. 1.. 8. 6. 4. Driftsresultaternes standardafvigelse Størrelseskorrigeret standardafvigelse 2. 22 23 24 25 26 27 28 29 21
Årsager til større spredning - Specialisering Øget specialisering gør virksomhederne mere følsomme over for færre faktorer 8, Blandingsbrugs andel af alle heltidslandbrug 7, 6, Procent 5, 4, 3, 2, 1,, 22 23 24 25 26 27 28 29
Årsager til større spredning - Markedsvolatilitet Markedsvolatilitet øger spredningen som følge af forskellig eksponering og risikovillighed Årsager: Forsyningsbalance, spekulation, global økonomi, klima mv. Produktpris- og rentevolatilitet,16,9,14,8,12,7,1,6 Volatilitet,8,6,5,4,3 Svinepris Mælkepris,4,2 Hvedepris,2 22 23 24 25 26 27 28 29 21,1 Gns. kort obl.rente (højre akse)
Årsager til større spredning Finansielle poster Finansielle poster øger spredningen (større spredning i driftsresultat end primær drift): God indtjening og lave finansieringsomkostninger Lav indtjening og høje finansieringsomkostninger Højere gældsniveau øger rentefølsomhed Forskellig renteeksponering 22 21 Pr. bedrift Gældsprocent Rentefølsomhed Gældsprocent Rentefølsomhed Sektor 64-63. 67-193. Søer/Smågrise 71-88. 77-297. Slagtesvin 69-78. 61-187. Kvæg** 64-64. 63-191. Planteproduktion 53-62. 48-133.
Årsager til større spredning Finansielle poster Kurstab/-gevinster på finansielle kontrakter Positioner i finansielle instrumenter i danske kroner og valuta 1-15 procent af virksomhederne bærer hovedparten af tabene De mest pressede har større tilbøjelighed til at benytte finansielle kontrakter. Ved tab øges spredningen. 1. kr. pr. bedrift 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Bedste tredjedel 2 12-26 -2 23 49-17 71-33 Gennemsnit -1 3-21 -5 1 31-297 21-187 Dårligste tredjedel -2-1 -43-8 18 45-634 -61-499
Årsager til større spredning Naturlig selektion Mindre naturlig selektion 22-28: Belåning af kapitalgevinster Kapitalgevinster har holdt virksomheder med underskud i live Dårlige virksomheder er ekspanderet lige så meget som gode 28-21: Strukturudviklingen bremser op Virksomheder med lav indtjening forbliver i erhvervet 25 225 2 175 15 125 1 75 5 25 Handel med landbrugsejendomme 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Ejendomshandler i alt Ejendomshandler 15-6 ha Ejendomshandler over 6 ha 25 225 2 175 15 125 1 75 5 25
Årsager til større spredning - Effektivitet Effektivitet Forskellen i effektivitet mellem den bedste og den dårligste tredjedel er ikke ændret de sidste 1 år Den øgede spredning, som ikke kan forklares af strukturudvikling (størrelse og specialisering), skyldes derfor overvejende forskelle i kompetencerne inden for virksomhedsledelse Strategi, risikostyring, finansiering, investering mv.
Udsigterne for spredning Årsagerne til spredning peger mod fortsat stor spredning: Øget spredning Størrelsesmæssig udvikling, selvforsyningsgrad, specialisering samt normalisering af renteniveau Uændret spredning Stagnerende gæld og høj markedsvolatilitet Mindre spredning Mindre brug af finansielle instrumenter og valutalån, den finansielle sektors øgede indtjeningskrav og afvikling af nødlidende virksomheder men ikke nødvendigvis øget spredning
Konsekvenser af øget spredning - Landmænd Øget spredning er et resultat af en generelt større usikkerhed ved at drive en landbrugsvirksomhed Især behov for øgede kompetencer inden for virksomhedsledelse: Strategi Mere specifik benchmarking Risikostyring Større fleksibilitet for at dæmme op for eller udnytte store udsving i de forhold, der påvirker indtjeningen Finansiering, afgrødevalg, produktion i lejede bygninger, forpligtende samarbejdsaftaler med deling af risiko mv. Større økonomisk buffer Kortlægning af det finansielle beredskab Finansiering og investering Etc.
Virksomhederne er spredt over et bredt spekter Gæld Før du bliver stor, så sørg for at blive god! Peder Philip Konsekvenser af øget spredning - Landmænd Høj gæld Lav indtjening Antal: 15-2 % Prod.: ca. 2% Lav gæld Lav indtjening Antal: 3-35 % Prod.: 2-25 % Høj gæld Høj indtjening Antal: 2-25 % Prod.: 25-3 % Lav gæld Høj indtjening Antal: 3-35 % Prod.: 25-3 % Indtjening 3-35 procent har lav gæld, god indtjening og gode udviklingsmuligheder hvis de vil 5-55 procent har behov for små eller store tilpasninger for ikke at blive hægtet af. 15-2 procent har behov for en turnaround, en afviklingsstrategi eller er allerede under afvikling
Konsekvenser af øget spredning Rådgivningsvirks. Skal tilbyde rådgivnings- og risikostyringsprodukter, der modsvarer landbrugsvirksomhedens individuelle behov Strategiudvikling Optimerings- og effektiviseringsværktøjer Præcise benchmark-værktøjer Risikostyring Håndtering af nødlidende virksomheder Finansierings- og formuerådgivning Mv.
Konsekvenser af større spredning - Andre Finansiel sektor Stor betydning for kreditvurdering og prisdifferentiering Samfundsøkonomi Større spredning har samlet set betydning for landbrugserhvervets påvirkning af samfundsøkonomien i form af investeringer, skattebetalinger, efterspørgsel efter varer og serviceydelser etc. Interessevaretagelse Vanskeligere at identificere og prioritere de områder, der kræver særlig opmærksomhed
Spredning i driftsresultaterne Afstanden øges mellem bedste og dårligste tredjedel 1.5. Forskel mellem gennemsnit og bedste/dårligste tredjedel 1.. 5. Kr. -5. 22 23 24 25 26 27 28 29 21-1.. -1.5. -2.. Bedste tredjedel Dårligste tredjedel
Prognose for den bedste tredjedel December 211 1.5 Alle heltidsbedrifter Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne 2 Slagtesvin Smågrise Integreret 1. 15 1. kr. 5 5 1. rk. 1 5 1. Gns. 24 28 29 21 29 21 211* 212* 213* 15 Kvægbrug 8 16 køer Kvægbrug 24 32 køer 1.6 Planteproduktion 1 1.4 1.2 1. kr. 5 1. rk. 1. 8 6 4 5 29 21 211* 212* 213* 2 29 21 211*
Er den bedste tredjedel stabilt gode? Hvor stabile er de? Hvorfor vandrer de ud af bedste tredjedel? Hvor lang tid går der, inden de vender tilbage? Vandringsanalyse på den bedste tredjedel af kvægbedrifter i perioden 24-21 Selektion ud fra to års gennemsnitlige driftsresultat korrigeret for ejeraflønning, egenkapitalforrentning og bedriftens størrelse
Vandringsanalyse Svin 58 procent forbliver i den bedste tredjedel året efter 42 procent rykker ud. Af dem vender: 44 procent tilbage året efter 39 procent tilbage i løbet af 2-4 år 15 procent ikke tilbage (kun 6 procent af alle) 15% er tilbage efter 2 år 12 % er tilbage efter 3 år 12% er tilbage efter 4 år 58% forbliver i den bedste 1/3 42% rykker ud af bedste 1/3 44% er tilbage efter 1 år 15% kommer ikke tilbage
Vandringsanalyse Planter 57 procent forbliver i den bedste tredjedel året efter 43 procent rykker ud. Af dem vender: 44 procent tilbage året efter 39 procent tilbage i løbet af 2-4 år 19 procent ikke tilbage (kun 8 procent af alle) 12% er tilbage efter 2 år 18 % er tilbage efter 3 år 9% er tilbage efter 4 år 57% Forbliver i den bedste 1/3 43% rykker ud af bedste 1/3 44% er tilbage efter 1 år 19% kommer ikke tilbage
Vandringsanalyse Kvæg 6 procent forbliver i den bedste tredjedel året efter 4 procent rykker ud. Af dem vender: 47 procent tilbage året efter 33 procent tilbage i løbet af 2-4 år 2 procent vender ikke tilbage (kun 8 procent af alle) 13% er tilbage efter 2 år 11 % er tilbage efter 3 år 6% forbliver i den bedste 1/3 4% rykker ud af bedste 1/3 47% er tilbage efter 1 år 9% er tilbage efter 4 år 2% kommer ikke tilbage
Vandringsanalyse Årsager til udvandring Investering Omkostningerne ved store investeringer modsvares typisk ikke af afkastet i de første år Forbedring af dækningsbidrag, men større forværring af kapacitets- og finansielle omkostninger Den bedste tredjedels investeringer giver dog tilstrækkeligt afkast efter få år der investeres med omtanke! Store kurstab på finansielle kontrakter Den bedste tredjedel kan dog bære enkelte år med store kurstab Afkast Tid
Konklusioner Klar forbedring i indtjeningen Indtjeningsniveauet er fortsat utilfredsstillende Stor spredning i indtjeningen De bedste er stabilt gode 21: Bunden er nået! 211: Fremgang, men fortsat behov for forbedring!
Hvis du vil vide mere om landbrugets økonomi www.landbrugsinfo.dk/okonomianalyser